Atuagagdliutit - 23.06.1966, Síða 11

ministerit tikerårnerata kingornagut
G RØN LANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavendo: Jørgen Fleischer
Københavns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ......... kr. 37,50 . ,
Nungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,50
kujatdliup na.Kitenvia.ne
pissartagaKarneK uk........kr. 37,50
na jc itigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Efter ministerbesøget
J. F. Ministerbesøget er nu forbi, og
hverdagen er atter begyndt. Uden
tvivl fik grønlænderne det allerbedste
indtryk af statsministeren og hans
smukke frue. Gæsterne fik set det
meste af Vestgrønland, og overalt blev
de mødt med smil. Vejret, som var
mindre venligt, slog intet i stykker,
som statsministeren selv sagde.
Derimod kunne man have undt
statsministeren og det øvrige rejse-
selskab, at turen havde været mindre
forceret. At gøre Grønland på ti dage
er strengt, selv i teknikkens tidsalder.
Man kan nemt få et forvirret indtryk
af landet og befolkningen, når man
skal nå at besøge det meste af Vest-
grønland i løbet af en halv snes dage.
Man kunne have tilrettelagt rejsen
på en sådan måde, at den var blevet
mindre anstrengende. I stedet for at
besøge så mange byer som muligt og
bese samme slags institutioner i hver
by, kunne man have koncentreret sig
om færre steder: En typisk udvik-
lingsby, en serviceby og et typisk ud-
sted. På den måde kunne både stats-
ministeren og grønlænderne have fået
mere ud af besøget.
Det var rørende at se statsminiseren
med en lille grønlandsk purk på ar-
men, og det var smukt at se ham tale
med gamle, veltjente grønlændere.
Men fik regeringschefen lejlighed til
at tale med det aktive Grønland, den
arbejdende befolkning, der kæmper
med den hektiske udviklings mange
problemer? Bortset fra Krags korte
konfrontation med de udsendte hånd-
værkere på Sdr. Strømfjord-basen
blev der ikke holdt et eneste offentligt
møde på hele turen. Det er ikke utæn-
keligt, at adskillige grønlændere og
for den sags skyld også udsendte
kunne have haft lyst til at stille re-
geringschefen visse spørgsmål, nu man
endelig havde ham heroppe. Det er
synd, at den arbejdende befolkning
ikke fik lejlighed til at mødes med den
tiltalende og tillidvækkende regerings-
chef.
Ved rejsens tilrettelæggelse har man
begået den væsentlige fejl at lade
den amerikanske base i Thule blive
statsministerens første station på
vejen. Det var også en fejl, at mod-
tagelsen på det første sted i „det
egentlige" Grønland faldt sammen
med gudstjenesten. I Grønland er der
tradition for, at vigtige besøg indledes
med en fællesgudstjeneste. Det kan
ikke undgås, at et brud på traditionen
vækker undren. Den dag i dag har
kirken jo stor betydning for den grøn-
landske befolkning..
Statsministeren skal ikke lastes for
dette traditionsbrud. Skylden ligger
udelukkende hos de lokale arrangører,
I sommer vil man for tredje gang
forsøge at hjemtransportere den ca.
20 tons tunge jernmeteorit Agpililik,
som i 1963 blev fundet på en halvø
i Melville bugten i Nordvestgrønland
af civilingeniør V. F. Buchwaid, Labo-
ratoriet for Metallære.
Da isen i fjor lukkede Melville-
bugten og standsede forsøget på at
bjærge meteoritten til Danmark, var
det lykkedes ni mand at få Agpililik
trukket et par hundrede meter ned ad
den bjergside, hvor den blev fundet.
Det skete med håndkraft på en svær
stålslæde, der er specialkonstrueret til
formålet.
Meteoritten ligger nu kun 200 meter
fra stranden. Det sidste stykke vej
mener man at kunne klare med assi-
stance fra Thule-basen, der ventes at
sende en landgangsbåd og en bull-
dozer. Bulldozeren skal trække slæden
med meteoritten det sidste stykke til
vandet og lempe den om bord i land-
der ikke havde informeret statsmini-
steren. Krag udtrykte selv beklagelse
over det skete.
Ved store besøg i Grønland plejer
man at tage en tolk med. Lokale folk
kan være udmærkede, men ikke alle
vegne lykkes det at finde en grøn-
lænder, der er så godt inde i det dan-
ske sprog, at han eller hun kan over-
sætte det, der bliver sagt, på en til-
fredsstillende måde. På denne tur sav-
nede man en virkelig god tolk.
Vi er klar over, at besøget først og
fremmest var en orienteringsrejse,
men der er mange, som havde ventet,
at statsministeren ville fremsætte en
vigtig politisk udtalelse. Grønland er
i dag nået til en milepæl, hvor udvik-
lingen er så fremskreden, at vi burde
have fuld klarhed om landets frem-
tidige status som en del af Danmark.
Vil man have, at landsdelen Grøn-
land skal kunne hvile i sig selv øko-
nomisk og dermed få mulighed for
senere politisk selvstændighed? Eller
vil man fra det officielle Danmarks
side have, at Grønland og Danmark
knyttes stadig nærmere sammen både
økonomisk og politisk.
Statsminister Krag gav ikke svar
på dette vigtige spørgsmål.
Men til trods herfor har rejsen ikke
været forgæves. Man må kunne for-
vente, at arbejdet inden for folke-
oplysningen nu bliver intensiveret,
muligvis gennem indførelse af TV, og
statsministeren meddelte, at Grønland
for fremtiden om muligt vil få besøg
af regeringschefen i løbet af hver
valgperiode.
Det er af stor betydning, at stats-
ministeren og vor egen grønlands-
minister nu besøgte landet i en van-
skelig opbygningsperiode. Statsmini-
tseren har ved selvsyn konstateret
problemerne i Grønland. Regerings-
chefen fik at vide, at grønlænderne
ikke længere ønsker at sidde med
hænderne i skødet, men vil tage ak-
tivt del i landets opbygning gennem
større samarbejde.
Det grønlandske folk er helt enig
med statsministeren, når han udtaler:
Vi må nå frem til, at hele befolknin-
gen heroppe føler ansvar. Det er på
dette grundlag, at det grønlandske
folks selvstændighed og samarbejdet
mellem Danmark og Grønland skal
udvikles. På dette grundlag kan vi
opnå store resultater.
Vi må håbe, at statsministerbesøget
vil resultere i, at vi grønlændere får
mulighed for i øget omfang at tage
aktivt del i landets opbygning og der-
med sammen med danskerne at bære
ansvaret for landets fremtid som en
del af Danmark.
gangsbåden, der skal sejle den ud til
et af KGH’s skibe.
Bjærgningen skal ske under ledelse
af ingeniør Thue Andersen, GTO, der
rejser til Grønland i midten af juli.
Carlsbergfondet bevilgede i sin tid
50.000 kr. til bjærgning og hjemtrans-
port af kæmpemeteoritten. Halvdelen
af disse penge er nu brugt, og også af
den grund håber man, at vejret denne
gang tillader en gennemførelse af ar-
bejdet.
Går alt vel, vil meteoritten kunne
være i København i midten af sep-
tember. Den vil sandsynligvis blive
opstillet på Mineralogisk Museum på
Østervold, hvor den vil blive genstand
for grundige videnskabelige under-
søgelser. En lang række geologer, mi-
neraloger og metallurger over hele
verden, der i 1963 lykønskede ingeniør
Buchwaid med fundet, kan vente at
få et brudstykke af meteoritten til-
sendt, så de selv kan deltage i under-
søgelserne.
•T. F. ministerit tikerårnerat måna
KångiupoK, uvdluinarnilo inuneK aut-
dlarnerKigpoK. statsministere nulialo
kussanartoK pitsaunerpåmik tikeråg-
kamingnit påsissaKarfigineKarunar-
put. Kitåta angnertunersså tikeråt ta-
kuvåt tamanilo Kungujulassunit ilag-
sineKardlutik, naugdlo sila pitsåungi-
kaluaKissoK tikerårneK tamatumuna
aseromeKångilaK. statsministere åma
nangmineK taima OKarpoK.
kigsautiginarsinaugaluarpordle
statsministere maligtailo taima tua-
viupilugtiginatik angalåusassut. uvdlut
Kulinait ingerdlaneråne nunarput a-
ngatdlavigisavdlugo kåkaKaoK, nauk
måna angatdlatit pitsångoraluaKissut,
takussåme paitsivérussinarsinåuput
uvdlut tåukuminérarssuit Kitå siner-
ssorfigisagåine.
angalaneK ilungersuanånginerussu-
ngordlugo åridgssuneKarsimåsaga-
luarpoK. igdlOKarfit sapingisamik a-
merdlasut tikerårniåinarnagit iking-
nerussut sivisunerussumik najorne-
KarsimassariaKaraluarput, sordlo ig-
dloKarfit agdliartortiniagkat ilåt, ag-
dliartortiniagåungitsut ilåt niuverto-
ruseKarfitdlo ilåt. tamatumunåkut
statsministere kalåtdlitdlume pigssar-
sinerusimåsagaluarput.
nuånerpoK takulerdlugo statsmini-
stere kalåtdlimik nukagpiarånguamik
kivssumiartOK kalåtdlimigdlo utoncar-
mik sulivdluarsimassumik OKaloKate-
KartoK. nålagkersuissutdle Kutdlersåt
pivfigssaKartitaunerpa kalåtdlit uv-
dluinarne suliatik nåkutiginiardlugit
ajornartorsiuterpagssuarnik nåpita-
Kartartut oKaloKatigisavdlugit? anga-
laneK tamåt tikisat ardlånilunit a-
tautsimlneKångilaK tamanut angma-
ssumik, Kangerdlugssuarme sulissar-
tut atautsiméKatigineKarnerat erKåi-
sångikåine. KularnångilaK igdloKar-
fingne kalåtdlit ikingeKissut aggersi-
tatdlume nålagkersuissut Kutdlersånut
aperKUteKarusugsimåsagaluit, tåkutit-
dlatuarmat. ajoraluarpoK inuit suli-
ssut ipivfigssaKartineKångingmata, nå-
lagkersuissut Kutdlersåt tatiginartu-
mik issikulik OKaloKatigisavdlugo.
angalanerup ånugssuneKarnera
angnertumik kukuneaarpoK amerika-
miut Pitugfingme såkutoKarfiat stats-
ministerip tikerårKårmago, kalåtdli-
nigdlo inulingme ilagsingnigfiussume
sujugdlerme, tamåna pingmat nåla-
giarneK nalerordlugo. nunavtine iler-
kuvok pingårtunik tikerårtoKarångat
tamåna autdlarnerneKartardlune nå-
lagiaKatigingnermik, tupigusutigine-
KångitsorunéngilaK ilerKutorKap ta-
Paul Emile Victor
forbereder
1967-ekspedition
Den franske glaciolog og grønlands-
ekspert Paul Emile Victor har aflagt
besøg i Sdr. Strømfjord for at træffe
forberedelser til den store indlandsis-
ekspedition, der skal indledes i marts
Paul Emile Victor
1967 under EGIGs auspicier. EGIG —
Den grønlandske glaciologiske Ekspe-
dition — er en international sammen-
slutning med for tiden departements-
chef Eske Brun som præsident.
Ekspeditionen vil blandt sine delta-
gere tælle franske, schweiziske, tyske,
østrigske og danske videnskabsmænd.
Den er en fortsættelse af de tidligere
undersøgelser af indlandsisen, der er
foretaget under Paul Emile Victors
ledelse. Således blev der under en tid-
ligere ekspedition nedsat aluminiums-
stænger i indlandsisen, og nu skal
man ved hjælp af dem bl. a. fastslå,
om isen tager til i tykkelse.
Ekspeditionens materiel fragtes med
skib til Sdr. Strømfjord i løbet af
august. Det vil derefter blive grundigt
gennemgået for at være klart til
ekspeditionens start i marts næste år.
Materiellet består bl. a. af 60 mindre
køretøjer, 15 bæltebiler og 10 på-
hængsvogne. Dertil kommer en min-
dre luftarmada på 2—3 propelmaski-
ner af typen Noratlas, fire små
Aluette-helikoptere samt én eller to
turbine-helikoptere af typen Super
Frelon, en fransk pendant til Grøn-
landsflys store Sikorsky-maskiner.
matuma sanerKuneKarnera, nunavti-
ne uvdluvtine agdlåt oKalugfik pi-
ngårtineKaKaoK. _____
statsministerile kukunermut tama-
tumunga pissutitagssåungilaK, nuna-
Karfingmiut tikerårnerup ingerdlanig-
ssånik åndgssussissut kukuneråt.
statsministerip nangmineK taima pi-
ssoKarnera ajussårutigå, kalerrineKar-
simångilarmigOK.
angnertanik nunavtinut tikerårto-
Karångat OKalugtimik ilaKartineKar-
tarput. nunaKarfingne åssigingitsune
OKalugtit ajungitdluinarsinaussara-
luarput, kalåtdlitdle amerdlångitdlat
iternga tikitdlugo Kavdlunåtut påsisi-
naussut taimalo nåmaginartumik nug-
terisinaussut. angalanerme Kångiutu-
me misingnaKaoK pitsaussumik OKa-
lugtigssaileKineK.
månimiussugut nalungilarput stats-
ministerip tikerårnera angnerussumik
påsissagssarsiornerussoK, ikigtungit-
sutdle ilimagisimagunaraluarpåt poli-
tikimut tungassumik pingårtumik
statsministerip OKauseKarnigsså. nu-
narput uvdlume avKuserngit pårdlag-
fiånutdlusoK pisimavoK, ineriartorneK
ima ingerdlarérsimatigalune pissaria-
Kartilersimavdlugo nunavta Danmar-
kip ilåtut sujunigsså pivdlugo paitsu-
gagssåungitsumik OKauseKarnigssaK.
sujunertarineKarnerdlune nunarput a-
ningaussarsiornikut ingminut pugtå-
niartugssåusassoK, taimalo politikikut
nangminerssornigssamutaoK periarfig-
ssineKåsavdlune? imalunit Danmarkip
anguniagarinerpå nunarput Danmar-
kimut kåtuneKariartuinåsassoK ani-
grønlandske forståelse.
Befolkningen i Julianehåb har med
pastor Erling Høegh i spidsen taget
initiativet til opførelsen af et Hans
Hedtofts Hus, der som et levende
minde om den afdøde statsminister,
der gjorde så meget for Grønland,
skal virke for gensidig forståelse mel-
lem danske og grønlændere.
Forslaget blev forelagt for stats-
minister Jens Otto Krag under hans
besøg i Julianehåb. Han hilste tanken
velkommen og lovede at støtte den.
Planen faldt helt i tråd med Hans
Hedtofts tankegang, og det var sær-
lig glædeligt, at den var undfanget
i Grønland, udtalte statsministeren.
Initiativtagerne, der råder over ca.
10.000 kr., peger på, at man ved at
rejse et sådant levende mindesmærke
for Hans Hedtoft vil afbetale en gam-
mel gæld og gøre det på en måde, der
vidner om respekt for nytidens igang-
sætter og for de mange, der ved „Hans
Hedtoft“s forlis satte livet til under
arbejdet for virkeliggørelsen af hans
tanker.
Ny Østgrønlands-aftale
berører kun fiskeriet
NORSKE FANGSTRETTIGHEDER
OPHØRER
Repræsentanter for det norske og
det danske udenrigsministerium har
opnået enighed om en række forslag
til den fremtidige ordning vedrørende
norsk fiskeri i østgrønlandske farvan-
de. Forslagene behandles nu af de to
landes regeringer. De skal forelægges
for landsrådet til godkendelse, før de
kan træde i kraft.
Den gamle Østgrønlands-aftale gav
nordmændene særrettigheder både på
land og på søen, men den nye er kun
en fiskeriaftale. Der har i adskillige
år ikke været nogen form for norsk
virksomhed på land, og de eneste
praktiske norske interesser har været
knyttet til fiskeriet.
Den nye dansk-norske aftales ind-
hold tilbageholdes foreløbig efter
norsk ønske.
ngaussarsiornikut politikikutdlo. aper-
Kut pingåKissoK tamåna akineKångi-
laK.
taimåikaluartordle angalaneK asu-
linångilaK. ilimagissariaKalerpoK Kåu-
marsainikut sulineK angnertusisine-
KåsassoK, imaKa fjernsynip Kåumar-
sainerme atorneKalerneratigut, stats-
ministerile nalunaerpoK nunarput su-
junigssame akulikinerussunik nålag-
kersuissut Kutdlersånit tikerårneKar-
tåsassoK.
pingartuvoK statsministere uvagut-
dlo ministererput maunga tikerårmata
piorsainerup ajornartorsiutitdlo pile-
rugtorfiåne. statsministerip nangmi-
nérdlune takuvai nunavtine ajornar-
torsiutit. nålagkersuissut Kutdlersåta
tusarpå kalåtdlit agssatik sardliåinar-
niarungnaerait piorsainermile peKa-
tauniartut suleKatigingnerulernikut.
kalåtdlit isumaKatigivdluinarpåt
statsministere OKarmat: anguniarta-
riaKarparput måne inuit akissugssåu-
ssutsimik angnerussumik misigisima-
lernigssåt. tamåna tungavigalugo ka-
låtdlit inuiait nangminerssornigssåt
åmale Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo
akornåne suleKatigingneK ineriartor-
tineKåsaoK. tamånalo tungavigalugo
angisunik angussaKarsinauvugut.
neriutigissariaKarpoK statsministe-
rip tikerårnera kinguneKarumårtoK,
kalåtdlit uvagut nunavta piorsagau-
nerane peKataunerulernigssamut ang-
måuneKarnigssavtinik, taimalo angne-
russumik misigisimalernigssavtinik
Kavdlunåt peKatigalugit nangmagta-
riaKarigput Danmarkip ilåtut nunav-
ta sujunigssaKarnigsså.
Ved at hædre Hans Hedtofts minde
vises der samtidig taknemlighed og
ærbødighed over for en dansk indsats
i det nye Grønland, en indsats, der af
initiativtagerne betegnes som et dansk
storværk.
På linje med disse tanker forestiller
man sig et Hans Hedtofts Hus først
og fremmest som en slags sommer-
universitet, hvor danske og grønland-
ske unge skal kunne mødes på grøn-
landsk jord til debat om grønlandske
udviklingsspørgsmål og til fremme af
den dansk-grønlandske forståelse.
Hans Hedtofts Hus i Julianehåb skal
efter de første planer bestå af en byg-
ning indeholdende mødesal, værelser
til gruppediskussioner og studiekred-
se. Man ønsker mødesalen så stor, at
man i givet fald kan invitere en større
forsamling til at overvære de dansk-
grønlandske ungdomsdiskussioner og
orienteringer.
Forsøgsfiskeri ved
Kangåtsiak til
oplæring af fiskere
Der er indledt et større forsøgs-
fiskeri i KangåtsiaK kommune i for-
bindelse med befolkningskoncentratio-
nen inden for kommunen.
Forsøget, der slutter i oktober, om-
fatter fiskeri efter torsk, hellefisk,
havkat, stenbider og skællaks, og
fangstredskaberne er snelle, langliner
og garn. Fiskeriet foregår fra to både
af sj ark-typen, der hver har en fast
fører og desuden bemandes med en
lokal fisker.
Hovedformålet med forsøgsfiskeriet
er oplæring af de lokale fiskere i
rationelt fiskeri med tidssvarende red-
skaber. De lokale besætningsmedlem-
mer udskiftes jævnligt for at give så
mange som muligt kendskab til mo-
derne fiskeri. Mandskabet er fastløn-
net med udsigt til en bonus.
Sideløbende med sjark-fiskeriet
foretager fisker Ove Rosing forsøgs-
fiskeri med bundgarn fra kutteren
„Nikolaj
tuberkulose akloniaidlugo sullnlarfut tapersersukit
■fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Tredje forsøg på at bjærge
kæmpemeteoritten Agpililik
VIDENSKABSMÆND VERDEN OVER VENTER SPÆNDT PÅ RESULTATET
Julianehåb vil rejse et
Hans Hedtofts Hus
Som et levende minde om statsministeren skal huset fremme den dansk'
11