Atuagagdliutit - 23.06.1966, Blaðsíða 12

Lærerspørgsmålet i Grønland
I mine bidrag i diskussionen om det
nye skolelovsforslag, som for tiden
behandles i folketinget, har jeg flere
gange fremhævet mangelen på grøn-
landsksprogede lærerkræfter som det
største problem i forbindelse med ind-
læring af faget grønlandsk. Jeg kan
i denne forbindelse bl. a. henvise til
min artikel i A/G nr. 4. 1965.
I diskussionen om det grønlandske
og det danske sprogs placering har
hovedparten af deltagerne koncentre-
ret sig om skolelovsforslagets § 14,
stk. 2, vedrørende udskydelsen af fa-
get grønlandsk til 3. klasse. Enkelte
har også berørt lærersituationen på
en måde, der synes at antyde, at man
fra skolemyndighedernes side ikke har
bekymret sig synderligt om uddannel-
sen af grønlandske lærere.
I A/G’s leder i nr. 9 april 1966 stod
der bl. a. om dette forhold: „Denne
katastrofale tilstand må skoledirek-
GUMMIREDNINGSFLADER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 1
Husk af fastgøre udløserlinen fil ef
fast punkf om bord på skibet.
ånangniut gumiussoK - ilifsersussut
NR. 1
erKaimajuk agdlunaussaK pértaufå u-
miarssuarme sumut aulåikaussumut
afåssusersimåsagagko.
ALFRED RAFFEL A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
tionen ikke længere lade forblive upå-
agtet. Man må hurtigst muligt etab-
lere en specialuddannelse for lærere
i det grønlandske sprog. En almindelig
Af skoledirektør
CHR. BERTHELSEN
læreruddannelse vil ikke kunne løse
problemet i mange, mange år frem-
over."
Der forekommer i disse bemærknin-
ger det første positive forslag om en
løsning, som jeg senere skal knytte
kommentarer til.
Situationen er yderst alvorlig i dag.
Vi kan med ret stor nøjagtighed be-
lyse, hvordan lærerkræfternes forde-
ling kommer til at se ud i skoleåret
1966/67. De forskellige kategorier af
lærerkræfter fordeler sig som anført
herunder:
U 0) >> TJ Lh 3 <D ■M
xz •03 "S a
HH ft (/) HH
1. Lærere, uddannede på seminariet i Godthåb: 50 21 71
2. Lærere, uddannede på kateketskole: 14 42 56
3. Lærere, uddannede på danske seminarier: a) dobbeltsprogede .. 22 1 23
b) rent dansksprogede 222 37 259
4. Undervisere uden ud- dannelse udover bør- neskolen 25 25
Herudover virker der en del time-
lærere med eller uden læreruddan-
nelse
Det fremgår af oversigten, at en
stor procentdel af de grønlandskspro-
gede lærere virker på udstederne, me-
dens tallet i byerne sammenlignet med
de dansksprogedes i høj grad må give
anledning til alvorlige overvejelser.
Store beregninger er overflødige for
at finde ud af, at kun en lille del af
de grønlandsksprogede fag kan dæk-
kes i byerne.
I første række skal de grønlandsk-
sprogede læsere dække faget grøn-
landsk og faget religion og derudover
en række orienteringsfag. Såfremt
grønlandskundervisningen skal være
obligatorisk i samtlige klasser fra
1.—7. klasse, vil de grønlandskspro-
gede lærere i de allernærmeste år ikke
kunne klare andet end faget grøn-
landsk og religion. Det kan endda
knibe, når man tager 8. og 9. klasser
og realskolen med.
Udsigterne i årene derefter er ikke
lyse. Flere grønlandske lærere står
foran pensionering og til erstatning for
disse kan vi i perioden indtil 1970 kun
forvente at få ca. 25 nye lærere fra
seminariet i Godthåb samt forhåbent-
lig enkelte grønlandske lærere, der er
uddannede i Danmark.
Skilte — plastic
Enkelte bogstaver og tal fra kr. 1,50
Navneskilte, reklameskilte, lysre-
klamer. Distriktsforhandlere søges,
helst el-installatører og bygnings-
håndværkere.
Vi giver gerne tilbud på facader og
reklameskilte.
Handelsagenturef, Box 189, Esbjerg
Til belysning af den opståede situa-
tion er det nødvendigt lige at se til-
bage på den historiske udvikling i de
senere år.
Læreruddannelsen ved seminariet i
Godthåb omfattede indtil 1955 som
følge af loven af 1925 en 6-årig skole-
gang efter børneskolen, — 2-årig ef-
terskole, 2-årig højskole og 2-årigt se-
minarium. Herudover har man i perio-
der oprettet kateketskoler under skif-
tende præsters ledelse. Varigheden af
denne uddannelse var forskellig, og
elevklientellet omfattede fortrinsvis
elever fra efterskolen, hvis kund-
skabsmæssige forudsætninger ikke
slog til til videre skolegang på semi-
nariet. De sidste lærere fra kateket-
skolen blev dimitteret i 1952. I 1961-63
afholdtes endvidere et 2-årigt isole-
ret kursus i Angmagssalik for et lille
antal unge mennesker, der nu virker
som lærere i distriktet.
Nyordningen i Grønland, der indled-
tes i 1950, kom i årene derefter til at
ændre hele samfundsudviklingen fuld-
stændig inden for alle områder. Sko-
leloven af 1950, som fortsat er gæl-
dende har bl. a. muliggjort oprettelse
af en realskole. Den nye samfunds-
ordning kræver, at mange flere unge
mennesker må gives en bedre skole-
gang og bedre uddannelse for at kun-
ne indtage de helt nye funktioner i
det nye samfund.
Der blev i 1965 (bekendtgørelse af
12. januar 1957) etableret en nye lærer-
uddannelse, der byggede på en 4-årig
realskole. Læreruddannelsen var
3-årig — 2 år i Godthåb og et år i
Danmark på praktikanttjeneste. Det
var egentlig en god uddannelse, men
den gav ikke de samme lønnings- og
avancementsmuligheder som lærere
uddannede i Danmark, hvilket ikke i
det lange løb var tilfredsstillende for
de unge. I hvert fald søgte ca. 1/3
af disse lærere videre uddannelse på
danske seminarier oven på lærerek-
samen fra seminariet i Godthåb —
netop for at få den samme status som
lærere uddannede i Danmark. Denne
udvikling var medvirkende til, at der
i 1964 vedtoges en ny læreruddannel-
seslov for Grønland, der i kvalitet er
sidestillet med uddannelsen på danske
seminarier, og som giver de unge de
samme avancementsmuligheder som
lærere uddannede på danske semina-
rier. Uddannelsen ifølge loven af 1964
er 4-årig, og det ene år foregår i Dan-
mark.
Man har fra skolemyndighedernes
side ved denne ordning stræbt efter
at skabe en tillokkende uddannelse,
hvad angår kvalitet, avancements- og
lønningsforhold, men det vil alligevel
ikke være muligt at skaffe det antal
lærere, der er behov for. Med etab-
lering af den nye læreruddannelse
havde man håbet på, at tilgangen til
seminariet ville stige i takt med stig-
ningen af realdimittendernes antal.
Det forhold, at kun 3—4 elever
blandt 63 realdimittender i år ønsker
at gå ad lærervejen, giver stof til al-
vorlig eftertanke. Man kan prøve på
at finde frem til forskellige årsager til
den ringe tilgang til seminariet, men
når man ser fordelingen af de unge
menneskers erhvervsønsker, kan man
ikke sige andet end, at det store fler-
tal — bortset fra enkelte modepræ-
gede ønsker — har truffet et valg,
LISTER BLACKSTONE
MARINEDIESELMOTOR
Lisfer fype SR 3 MG/R, 3 cyl. luftkølet 4-fakts
marinedieselmotor, der udvikler 191/2 bhk ved
2000 o/m kontinuerlig ydelse.
Der er en Lisfer dieselmotor for enhver båd-
type.
FORLANG NÆRMERE OPLYSNINGER OG PROSPEKT HOS
MASKINFABRIKA/S
MARINEDIESEL A/S . KØBENHAVN . HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
TELEGRAMADRESSE: MARINEDIESEL
som der netop vil være stor brug for
i det moderne grønlandske samfund,
løvrigt er det heller ikke udelukket,
at tilslutningen til seminariet kan
svinge fra år til år. Fra tidligere år
er der eksempler på, at op imod 25
pct. af realdimittenderne har meldt
sig til seminariet.
Tilbage til bemærkningerne i den
i indledningen nævnte leder i A/G.
Det fremgår af den foregående rede-
gørelse over de skiftende læreruddan-
nelsesformer, at skolemyndighederne
har gjort forsøg på at finde frem til
en uddannelse, som på forskellig måde
bedst vil kunne tilgodese dels skolens
behov for gode lærerkræfter og dels
de unges ønsker om en tilfredsstil-
lende status. Der er i perioden efter
1950 blevet sendt en del unge på ud-
dannelse på seminarierne i Danmark.
Måske havde det været mest tillok-
kende for unge mennesker at få ud-
dannelsen i Danmark for samtidig at
kunne få oplevelsen, thi det er ikke
ualmindeligt og ej heller mærkeligt, at
unge mennesker i den alder har udve.
Alene af kulturelle grunde vil det
imidlertid ikke være rigtigt at aflive
seminariet, som igennem årene har
haft umådelig stor betydning for det
grønlandske samfund.
Det har igennem årene også været
overvejet at etablere en ringere ud-
dannelse for at bøde på manglerne.
Når man på forskellige områder for-
søger at hæve uddannelsesniveauet i
Grønland — bl. a. ved etablering af
realeksamen, ville det være forkert,
hvis man ikke gjorde det tilsvarende
inden for læreruddannelsen.
De, der går ind i en eventuel rin-
gere uddannelse, vil i reglen være
et klientel af ringere kvalitet, og det
er tvivlsomt, om en sådan gruppe læ-
rere vil være i stand til at honorere
de stigende krav, der stilles til un-
dervisningsarbejdet. Det er endvidere
en kendsgerning, at grupper med rin-
gere uddannelse er vanskelige at pla-
cere tilfredsstillende lønmæssigt, hvor-
til kommer, at de manglende avance-
mentsmuligheder vil stille gruppen i
en ringere position i forhold til fuldt
uddannede. Man risikerer at skabe en
stand, der føler sig underlegen og util-
freds og som efterhånden glider ud
af skolearbejdet til andre områder,
hvor mere iøjnefaldende og måske
tidsbegrænsede indtjeningsmuligheder
lokker dem.
Den tanke har også været fremme at
uddanne en gruppe, som vil kunne be-
tjene mindre skoler — altså en ud-
dannelse som nærmest svarer til den
tidligere kateketskoleuddannelse. Et
sådant arrangement etableredes —
som nævnt i det foregående — isoleret
på Østkysten i 1961—63. Muligvis fin-
des der endnu nogle, der har lyst til
at gå ind i et sådant arbejde, men
også her befinder man sig i disse
år på et usikkert grundlag, da den
mere ubundne og teknisk prægede
bytilværelse tydeligvis foretrækkes
blandt de unge.
Faglærere i grønlandsk, — det er
netop en udvej, der nævnes i A/G,
og netop denne mulighed har skole-
direktionen beskæftiget sig indgående
med i indeværende år. Som forløber
herfor har man fra skolens side gen-
nem de sidste 2 år prøvet på at kom-
me i forbindelse med interesserede
kvinder, som efter et kortere kursus
eller praktikanttjeneste vil være vil-
lige til at gå ind som timelærere i
grønlandsk. En lille gruppe af disse
er blevet antaget som timelærere, og
til sommer vil der blive afholdt kursus
for dem i grønlandsk. Herudover er en
egentlig faglæreruddannelse i grøn-
landsk fortsat under overvejelse i sko-
ledirektionen, og bemærkningerne i
A/G’s ovenfor omtalte leder giver
yderst passende anledning til at tage
spørgsmålet op til offentlig debat.
Man må på forhånd gøre sig ganske
klart, at faget grønlandsk kræver vel-
uddannede undervisere. Man forven-
ter endvidere normalt af undervisere,
at de skal være velorienterede og vel-
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliåt
aserortcrdluariimaiioK
kavfe akåsemeKaniitsoK
ptkunardlulnartoK
lupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartiginoK
funderede i almene kundskaber. Der-
for må man i en eventuel faglærer-
uddannelse gå ud fra et nærmere be-
stemt kundskabsniveau. Endelig må
man gøre sig klart, at en faglærers
status ikke kan blive som den semi-
narieuddannedes, hvad avancements-
muligheder — og ganske givet også
lønplacering — angår.
Det vil være ønskeligt, at realek-
samen skal danne grundlag for fag-
læreruddannelsen, men det er spørgs-
målet, hvorvidt denne gruppe unge
vil foretrække en kortvarig faglærer-
uddannelse fremfor den fulde lærer-
uddannelse. Skulle der imod forvent-
ning blive større tilslutning til fag-
læreruddannelsen, risikerer man, at
tilgangen til den egentlige lærerud-
dannelse reduceres yderligere, hvil-
ket ikke er ønskeligt.
Skulle man vedtage et adgangs-
grundlag til faglæreruddannelsen, som
er ringere end realeksamen, bør man
formentlig forlange 9 års skolegang —
altså noget, der svarer til vores efter-
skoleeksamen i dag, og der må af
ansøgerne kræves, at de består en op-
tagelsesprøve, der godtgør, at det
kundskabsmæssige grundlag til at
bygge videre på er til stede.
Man har diskuteret, hvorvidt ud-
dannelsen skal være 1-årig, 2-årig
eller 3-årig. Der er også den udvej, at
varigheden kan gøres varierende med
hensyntagen til de enkelte elevers
forudsætninger. Endelig er det spørgs-
målet, om man bør tage et enkelt el-
ler enkelte fag med foruden grøn-
landsk.
Jeg tror, at man i den alvorlige si-
tuation, vi lærermæssigt befinder os i,
i første række bør forsøge at få flere
med i den egentlige læreruddannelse.
De unge må forstå alvoren i dette pro-
blem. Det er mit indtryk, at det har
meget at sige for de unge, at den
uddannelse de får heroppe, bliver si-
destillet med læreruddannelsen i Dan-
mark, således at de ikke risikerer at
blive ringere stillet avancementsmæs-
sigt og aflønningmæssigt. Her er det
ikke afgørende, om uddannelsen får
ganske det samme indhold som den
danske. Den nuværende grønlandske
læreruddannelse har således ikke helt
det samme indhold som den danske.
Specielle grønlandske emner er tilgo-
deset, men uddannelsen har den sam-
me værdi som den danske.
Det kan imidlertid næppe undgås,
at man som en nødordning udover
den egentlige læreruddannelse søger
at etablere en faglæreruddannelse og
prøver på at give den en standard,
der har den fornødne kvalitet; men
netop fordi uddannelsen ikke kan und-
gå at blive ringere end den normale
læreruddannelse, er det på forhånd
meget svært at sige noget om, hvor
stor tilslutning den vil få, når der
samtidig bydes på så mange andre
mere regulære og vellønnede uddan-
nelsesmuligheder, — bl. a. gennem
lærlingeordningen.
Den situation, vi i dag befinder os
i lærermæssigt, er blevet fremkaldt
af mange faktorers sammenspil, og
den er i sig selv et symptom på den
samfundsudvikling, der siden 1950 har
været og fortsat er i voldsom vækst.
De vigtigste af disse faktorer er føl-
gende:
1) Skolebørnenes tal er gennem de
sidste 15 år steget med 70 pct. Denne
stigning parret med bestræbelserne
på at forbedre undervisningsstandar-
den har i sig selv ikke kunnet mod-
svares med tilsvarende stigning af ud-
dannede lærere.
2) Samfundets differentierende ud-
vikling har ganske naturligt skabt
skævhed i tingene. I modsætning til
tidligere, hvor læreruddannelsen var
næsten den eneste mulige udvej for
videreuddannelse, er der i dag ube-
grænsede muligheder for uddannelse,
der dækker alle grene af samfunds-
livet.
Det er klart, at dette forhold må bi-
drage til at tilgangen til læreruddan-
nelsen begrænses til fordel for andre
uddannelser.
3) Efter nyordningens start har der
på forskellig måde været bud efter
grønlandske lærere til de mange ny-
opståede opgaver. Det kan således
nævnes, at mellem 20 og 25 lærere er
gået over til andre opgaver i løbet
af de sidste 10 år — kirken, oplys-
ningsarbejdet, administrationen, det
frie erhverv m. m.
Tallet forekommer umiddelbart ikke
stort, men det mærkes, når der ikke
er for mange at tage af, og når der
tappes af fra den bedste halvdel.
4) Kravene til læreruddannelsen er
blevet strammede. Det er en naturlig
udvikling, men det har naturligvis
også bidraget til, at antallet af lærer-
aspiranter begrænses.
Spørgsmålet er altså nu, hvorvidt
og da hvordan man — som en nødord-
ning — bør etablere en uddannelse,
som i første række har det formål at
tilgodese grønlandskundervisningen.
Chr. Berthelsen.
iZ