Atuagagdliutit - 23.06.1966, Síða 14

Undervisningsproblem er
på udstederne
Den 9. maj 1966 hørte jeg i radio-
avisens middagsudsendelse, at man i
Godthåb har holdt møde med 108 for-
ældre angående forsøgsundervisnin-
gen. Af disse 108 forældre ønskede
kun 10 undervisning i grønlandsk fra
1. skoleår. Herved forstår man, at
langt de fleste forældre ønsker for-
søgsundervisningen opretholdt for de-
res børn. Vi under dem denne mu-
lighed, og man støtter gerne de men-
nesker, der har forståelse for det gode
formål. Hvor mange forældre på ud-
stederne ønsker mon en sådan under-
visning for deres børn? Jeg har den
opfattelse, at hvis man vil have, at
barnet får den bedst mulige fremtid,
så må barnet være dygtig i dansk.
Selv om barnet er dygtigt i grøn-
landsk og dygtig i alle andre fag, kan
det ikke anbefales til videreuddan-
nelse på skolen, når det ikke kan følge
med i dansk.
Ser man på undervisningen i dag —
især på de mindre udsteder — ser
det ikke lovende ud i denne hen-
seende. Her foregår undervisningen
stadig på samme måde som på vor
tid, og det vil den blive ved med, hvis
det økonomiske problem ikke bliver
løst, og børnene på de mindre udste-
der vil stadig føle sig fremmede over
for deres jævnaldrende i byerne. Der-
for mener jeg, at dette forhold bør
søges rettet snarest muligt. Vi er ef-
terhånden bekendt med dette udtryk:
vi vil gerne løse dette problem snarest
muligt, men vi mangler de økonomiske
midler hertil.
Når undervisningen er så vigtig og
nødvendig i vore dage, hvorfor skal
vi så blive ved at sinke den? Mon
dette forhold ikke snarere er følgen
af mislykkede forsøg på befolknings-
koncentration for ti år siden? Hvornår
slipper vi for denne straf?
Derfor bør vi alle — fra kom-
munalbestyrelserne til folketingsmed-
lemmerne — gøre en indsats for at
forbedre udstedsbørnenes undervis-
ning — også i det mindre. Gør de
politiske myndigheder ikke det, vil
vor tillid til dem svækkes betydeligt.
Hvis det er for dyrt at gøre noget
for udstederne, bør man i stedet for
udbygge skolehjemmene snarest mu-
ligt. Udbygningen af skolehjemmene
vil ganske vist koste mange penge,
men det gælder Grønlands fremtid.
r
$
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaos
— til alle formål
sikunik aj oraartorsiuteKar-
sinauneK pissutigalugo mo-
torlt åssiglngitsut tamar-
mik pislaritlnekarslnåuput
sisangmik mångertomiuit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK lsumangnait-
sok OllatungitsoK
ikussQkuminartOK
sivisdmik piussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunlgdlo sarpilik. —
pineicarsinauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Semi-Dlesel, lngnåtdlagissamlk autdlartartok ulug-
akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
1
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Landsrådets rejse til Færøerne ko-
stede sikkert mange penge, og som
tak for den færøske venlighed blev
der givet 5.000 kr. ud. Når man tæn-
ker på de store rejseomkostninger og
pengegaven, kan man ikke undgå at
blive irriteret. Man skammer sig fak-
tisk over ved at tænke på denne store
ubetænksomhed. Vort land har store
økonmiske vanskeligheder, og hvorfor
kan man ikke benytte disse penge til
gavn for vort land fremfor at give
dem væk. Man må håbe, at man i
fremtiden ikke anvender landskassens
penge så formålsløst.
Den 14. maj hørte jeg også i radio-
avisen, at overskuddet ved salg af bø-
gegrene var gået til Indiensindsamlin-
gen. Denne hjælpsomhed er ganske
vist tiltalende, men efter min mening
burde man benytte pengene til gavn
for grønlænderne eller lade dem gå
ind som indskud til et eller andet
gavnligt foretagende. Er der intet be-
hov for hjælp i Grønland?
Det forlyder, at der til efteråret
kommer folk, der har den opgave
at undersøge skolens forhold. Jeg vil
gerne henstille til de rette myndig-
heder at fremlægge udstedsskolernes
forhold for dem.
Zakarias Hansen,
udstedsbestyrer i Niaicornat.
Endeløs fiskeline
Der er en sag, som jeg ved mine
gentagne besøg i Grønland, har speku-
leret en del over. Det er anvendelsen
af den endeløse fiskeline. I gammel
tid, det vil sige for indtil 10—15 år
siden, blev der her i landet, og især
af svenske både rundt om Anholt, fan-
get en hel del makrel på dørg. Man
brugte to eller flere lange stænger
og havde et helt tæppe af dørgeliner
med indhalere på hver side.
Alt dette er afløst af en såkaldt
dørgemaskine, der i al sin enkelhed
er et rør, som i forenden af båden
sidder en lille smule skråt ned agter-
efter. Rørets længde er som oftest en
ca. 4—5 meter og på den underste
ende sidder en svag bøjning, der vi-
ser agterud. På den øverste ende om-
trent i lønningshøjde sidder en tragt,
som indvendig har så stor en vulst,
at kroge ikke kan hugge fast i kanten.
Ned gennem røret og videre ned i
havet som en stor bugt og til en mand,
der står ved siden af styrehuset, går
en endeløs fiskeline med små tvær-
liner forsynet med kroge, denne fort-
sætter hen over dækket og ned gen-
nem tragten. Båden sejler ganske
langsomt frem, og manden skal blot
trække fisk op, sætte ny madding på,
så løber linen igen ned i havet, hvor
forhåbentlig nye fisk bider på. Læng-
den af linen samt eventuel blyvægt
afpasses efter den dybde, man vil
fiske i. Man anvender ofte et rør
i hver side og to linier. Man sparer
på denne måde den tid, det tager
for håndlinen at synke til bunds, lige-
som man har mange flere kroge i
havet til fisken at bide på. Til torsk
burde denne metode kunne anvendes
og måske også til isfiskeri, hvor man
ganske enkelte kan lade linen løbe
ned i den ene våge og op gennem en
anden i passende afstand.
J. Højsgaard,
Hundested Motorfabrik.
..selv idag kan De få en god cerut f
Så lidt koster P. W. cerutten, den
lette og dog fyldige cerutfraP.WuIff.
Prøv en P. W. cerut - størrelsen er
den helt rigtige - og der er tobak
for alle pengene. Kort sagt: Økono-
misk rygning. P. W. cerutten fås i
10 stk. æsker samt i 50 stk. kasser.
P. W. cerutten fremstilles udeluk-
kende af de bedste Sumatra-, Java-
og Brasiltobakker.
... uvdlumikulaoK cerutisisinauvutit 35 ørinalingmik
sikåvarax P. W. imaKardluarfordle dlugo akikifsoK. P. W. portat xulinik
P. Wulftip sikåliorfianmgånérsoK tai- imagdlit karsilo 50-inik imalik pine-
ma akikitsigaoK P. W. cerut misileria- xarsmauput. P. W. cerut suliauvox
ruk, angtssusia namagfuvox tupartai- tupanit pitsaunerpånit Sumatramit,
lo pitsagssuvdluiik, tassa pujortar- Javamit Brasiliamitdlo pissunif.
Flytning uden om
myndighederne ?
At stifte familie kan ikke undgås.
Afstanden mellem Savigsivik og Kuv-
dlorssuaK betragter man efterhånden
som en kort vej og der stiftes familier
mellem de to udsteder. På den måde
vil det sikkert også gå i fremtiden.
Og vi har ikke ret til at blande os
i disse ægteskaber, idet det er et-
hvert menenskes ret at gifte sig.
Tager man de to udsteders status
med i betragtningen, kan man ikke
komme uden om det spørgsmål, hvad
der vil ske, hvis et udsteds udvikling
gennem familieudvandringer hæmmes.
Baggrunden er, at for et par år
siden flyttede en familie herfra til
Savigsivik uden ansøgning til myn-
dighederne om forflyttelse. Den fami-
lie boede i et gammelt hus i Savigsi-
vik indtil 1966. I mellemtiden byggede
man et type-1 hus her til brug for
denne familie, men da familien ikke
vendte tilbage hertil, blev huset over-
taget af en anden familie.
Den 8. april 1966 afrejste tre fa-
milier til deres slægtninge i Savigsi-
vik for at overvintre der. To bolig-
støttehuse, type 1, står nu tomme, og
vil stå tomme hele året. Spørgsmålet
er, om disse familier vil komme til at
bo bedre på det nye sted ved at
have deres egne huse, hvis de ikke
skal indkvarteres hos andre familier?
Hvis der ikke er bygget flere huse
siden jeg var i Savigsivik (man byg-
gede vist kun eet hus), hvor skal de
så bo? Så må de jo indkvarteres i
andres huse.
Fra min side er det kun godt, at de
får lov til at besøge deres familie,
for de er meget dygtige fangere, og
jeg vil ikke kritisere deres foreta-
gende, hvis de vil vende hjem til
næste år, for jeg ved, at vi kommer
til at savne deres produktion af mange
skind. Så er der det spørgsmål, om
andre familier i KutdlorssuaK også
får lyst til at overvintre deroppe? Så
vidt jeg ved, tænker en familie at
overvintre i K’eKertarssuaK pr. K’å-
nax. Hvis det bliver tilfældet vil 13
mennesker være af rejst fra Kutdlor-
ssuaK.
Det er ikke let at sige, hvad denne
tendens til „overvintring" vil føre med
sig. Det kommer an på, hvad ved-
kommende beslutter sig til efter at
have set forholdene hele året rundt.
Mon de vil svigte deres oprindelige
sted? På baggrund af beslutningen i
1953 bør man tænke på ansvaret over
for sig selv og andre. Man har ud-
bygget udstedet, og produktionen har
været stigende, men så er der den ri-
siko, at denne udvikling stagnerer,
så man atter kommer ud for, at man
beslutter at se tiden an for at træffe
afgørelse om stedets fremtid, og hvem
vil have ansvaret herfor?
Og hvem ønsker det? De tilbage-
bivende beboere i KuvdlorssuaK, der
er glade for det opblomstrende sted,
kan sikkert ikke være glade for af-
folkningen af stedet. Jeg vil for mit
vedkommende nødig have det. Som
kommunalbestyrelsesmedlem gennem
11 år har jeg forsøgt at gøre noget
for stedet og befolkningens ønsker,
og jeg har været udstedsbestyrer her
siden 1953. Så vidt jeg ved, vil der
til sommer blive bygget to type-1
huse, samt type 16 og type 25, og
dermed vil der være 20—30 bolig-
støttehuse på stedet, og der er an-
søgninger til huse fra boligstøtte til
1967. Indhandling af grønlandske pro-
dukter i 1965 udgjorde 113.890 kr.,
det største i Upernavik Distrikt, 2942
skind. Udhandlingen udgjorde 317.000
kr. eksclusive kul.
På grundlag af disse tal kan jeg
godt sige, at jeg ikke er enig i, at
fangere, der efterhånden har godt
kendskab til fangstpladserne, stadig
flytter nordpå. Vi vil gerne fortsætte
den udvikling og stigende produktion,
der kendetegner udstedet, og især nu,
da indhandlingspriserne er ved at
blive forbedret, efter hvad vi har
hørt.
Derimod har vi intet kendskab til
Thule distriktet, men vi er ikke uvi-
dende om, hvor vanskelig Savigsiviks
forsyning kan være. Hvis boligstøtte-
udvalget har samme indstilling over
for Thule Distrikt som over for Uper-
navik Distrikt, kan man ikke for-
vente, at der bliver bygget boligstøtte-
huse nok deroppe for folk, der bare
forlader deres huse her. Vi kan jo
også læse hvad G-60 mener om denne
sag og om Thule Distrikt.
Jeg vil nødig have, at man misfor-
står mig. Jeg er ikke imod de åre-
lange familiebesøg, men hvis de vi-
ser sig hæmmende for stedets udvik-
ling, og dermed får indflydelse på
stedets fremtid, så må man først hen-
vende sig til kommunalbestyrelsen og
distriktets myndigheder.
Med hilsen
Jørgen Nielsen,
kommunalbestyrelsesmedlem,
KuvdlorssuaK.
Det ka’ vi ikke ha’
Hørte forleden aften i pressen, at
havneforvalteren i Godthåb afviser
færøske skibe, der vil hente vand i
Godthåb, da vandforsyningen i Færin-
gehavn er utilstrækkelig. Jeg vil tro,
at dette strider mod internationale
regler og er ulovligt; det bliver i hvert
fald næppe praktiseret andre steder
på jordkloden i fredstid; har besøgt
adskillige havne i alle verdensdele,
både kommunistiske, demokratiske og
havne i lande, der betegnes som meget
korrupte, men noget lignende har jeg
aldrig oplevet eller hørt om. Han må
da have misforstået sin autoritet? Han
forsvarer sig oven i købet med, at to
færinger engang kom for sent om
bord i deres skib, så det måtte vente
og ikke kunne komme afsted til den
tid, det efter havneforvalterens me-
ning skulle afgå; dette på trods af, at
havneforvalteren havde givet ordre
om, „at de skulle holde sig om bord",
så han mener sig nok i sin gode ret,
„for sådan noget kan vi ikke ha’“. Så
er der altså kun én ting at gøre:
Lukke for vandet til alle færøske
skibe. Er det ikke idiotisk? Og lidt
drastisk? Et skib der ligger og venter
på ikke om bordkomne besætnings-
medlemmer, skulle let kunne beordres
ud til ankers eller, hvis det ikke kan
lade sig gøre, så fortøje uden på et
andet skib, der ligger til kaj. Hvad
ret har havneforvalteren til at nægte
færinger at komme i land i Godthåb?
De er i hvert fald lægeundersøgte ved
udmønstring fra Færøerne, hvilket
ikke alle de udsendte, der arbejder i
land, er. De har nøjagtig samme ret-
tigheder i Grønland som alle andre
danske statsborgere, der ikke er fast-
boende eller lokale, eller hvad det nu
kaldes. Vil tro at omkring en sjettedel
af øernes befolkning har været her-
oppe som fiskere og en lille del som
udsendte; hvis en stor del af disse har
været udsat for personer som havne-
forvalteren, så kan jeg godt forstå,
at forholdet til færingerne er i fare
for at blive ødelagt (var det ikke det,
der blev sagt i pressen?). Har før hørt
om mærkelig behandling af færøske
fiskeskibe i grønlandske havne, men
troede, at dette tilhørte koloni- og
fortiden.
Med tak for optagelsen.
Vilhjalmur Mohr,
Jakobshavn.
adax havemanns
VÆGOVNE fra el-materialer en gros
Ovnene leveres
med 1,5 m ledning
og stikprop eller
til fast montage
ADAX-ovne har
patenteret ophængning
af elementet,
hvilket forhindrer
generende
elementknitren.
ADAX VARMEOVNE
Sikrer effektiv, behagelig og økonomisk opvarmning
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
Mosedalsvej 11 - København - Valby - -Telefon 30 71 11
14