Atuagagdliutit - 23.06.1966, Side 15

Nyt fødestedskriterium?
I dagbladet „Politiken“ har vi klip-
pet dette brev fra overlærer Tyge
Nielsen, Godthåb:
Mon de konservative og andre kred-
se, der nu gør sig til talsmænd for at
gøre grønlandsk obligatorisk i den
grønlandske børneskole, nærmere har
tænkt over de konsekvenser i det
dansk-grønlandske forhold, en sådan
bestemmelse kan få. Her i Godthåb
har vi tre kategorier af børn at ar-
bejde med. Der er rent grønlandsk
talende børn, for hvem det naturlige
talesprog er grønlandsk. Der er børn
fra familier, hvor enten den ene eller
begge forældre nok er grønlandske,
men hvor talesproget i hjemmet er
dansk (enkelte af disse børn kan over-
hovedet ikke tale grønlandsk, selv om
de fleste er dobbeltsprogede). Og ende-
lig er der børn fra rent danske fami-
lier, som enten er udsendte eller pri-
vate erhvervsdrivende.
Det må synes ganske umuligt at lave
helt bestemte regler for disse børns
undervisning. Hvis man følger Hans
Jørgen Lembourn m. fl., vil man så
tvinge alle disse børn til at deltage
i grønlandsk. Og hvis ikke, hvordan
vil man så udskille dem, der ikke
skal deltage i grønlandsk.
Et fødestedskriterium kan ikke an-
vendes, al den stund, at også danske
udsendte familier føder børn i Grøn-
land. Et fødestedskriterium på for-
Du er en eskimo
I A/G nr. 10, der udkom den 12.
maj, har man kritiseret vor musik-
gruppes navn „The Eskemoes". Vi
unge grønlændere har jo altid lyst
til at være med, så snart der dukker
noget nyt op, og derfor plejer de for-
skellige grupper at have et bestemt
navn, idet andre musikgrupper i ver-
den også har deres egne navne, Hvis
du, som er grønlænder, kommer til
et andet land, f. eks. til Canada, og
man er klar over, at du er grønlæn-
der, mon du så ikke bliver kaldt for
„eskimo"?
Vi unge grønlændere kender ikke
mere til trommesangen, og derfor vil
vi gerne bruge de samme instrumenter
og spille samme musik som de andre
unge i verden. Til slut vil jeg opfordre
dig til at læse artiklen i Billed Bladet
nr. 47 den 19. nov. 1965 på side 9.
Et af medlemmerne af
„The Eskemoes".
ældrene er heller ikke muligt, for hvad
så med børnene af blandede dansk-
grønlandske ægteskaber. Et sprogkri-
terium er heller ikke praktisk, for dels
er der problemet med, hvem der skal
afgøre, hvad talesproget er i hjemmet,
dels finder der, hvor mærkeligt det
end må lyde, familier hvor den ene
ægtefælle taler grønlandsk og meget
dårligt dansk og den anden omvendt.
Det forekommer meget besynderligt
for os, som sidder heroppe og har pro-
blemerne inde på livet, at man fuld-
stændig vil fratage forældrene en
medbestemmelsesret i et så vigtigt an-
liggende som deres børns opdragelse,
hvilket jo i virkeligheden er det, man
gør ved at gøre grønlandsk obligato-
risk. Nej, man må erkende de fak-
tiske forhold og lovfæste det system,
som vi faktisk allerede underviser ef-
ter her i Godthåb, hvor vi giver for-
Den, der kender lidt til KGH’s ren-
avl i Itivnera, må spørge:
Har man renavlsstationen for at ud-
danne unge grønlændere til selvstæn-
dige renavlere — eller har man sta-
tionen, for at KGH skal have over-
skud på forretningen?
Man har jo hørt noget om, at det
skulle være det førstnævnte, man har
tænkt på, da man for 14 år siden star-
tede i Itivnera..
Endnu er ingen grønlænder begyndt
for sig selv. Hvorfor?
Man har hørt enkelte sige: Det er
vist fordi, grønlænderne ikke kan
klare at drive selvstændigt erhverv.
Men det er jo det rene sludder. Fåre-
holderne i Sydgrønland har jo vist,
at de kan klare sig.
Men hvorfor har så ingen grønlæn-
der forsøgt sig som renavler endnu?
Jeg tror, det skyldes, at de ikke er
blevet uddannet til at være renavlere.
ældrene tre muligheder at vælge imel-
lem.
1: Den ordning, de fleste børn er
under med dansk fra 1. skoleår og
grønlandsk indført fra 3. skoleår (den
såkaldte forsøgsordning).
2: Den ordning, som ingen forældre
for tiden vælger til deres børn, men
som hvert år udtrykkeligt tilbydes
forældrene: Såvel grønlandsk som
dansk fra 1. klasse og hele skolen igen-
nem.
Og endelig 3: De såkaldte blandede
klasser for børn af rent dansktalende
hjem, hvor undervisningen er rent
dansk og følger „Den blå betænkning".
(I disse klasser tilbydes de børn, hvis
forældre måtte ønske det, grønlandsk
i ekstrafimer ud over det alm. skema).
Det ovf. skitserede synes mig og ad-
skillige andre heroppe den eneste far-
bare vej, hvis man ikke vil indlade
sig på de vanskeligheder, som det
første fødestedskriterium har medført.
I Itivnera indkvarterer man lærlin-
gene i rum, hvor der ikke findes andet
end en seng og måske et bord. Der
findes ingen bøger om renavl, som
lærlingene kan studere om aftenen.
Der findes ingen lysbileder eller film
om renavl. Der er overhovedet ingen
undervisning på stationen. Hvis det
er meningen, at man vil uddanne unge
grønlændere til selvstændige renavle-
re, må man lave meget om i Itivnera.
Først må man anskaffe gode møble-
rede værelser til lærlinge og vogtere.
Så må man foruden den praktiske
leder ansætte en lærer, der kan un-
dervise i produktionslære, grønlandsk,
regning og dansk. Man må selvfølgelig
også anskaffe, hvad der findes af
litteratur, film og lysbilleder om ren-
avl. Hvis man indfører sådan en un-
dervisning og eventuelt supplerer den
med et års ophold hos renavlere i
Norge, så vil jeg tro, at man kan gøre
de unge grønlændere kvalificerede til
at være selvstændige renavlere —
men heller ikke før.
Hvad. er meningen med
renavlen i Itivnera?
Tak til helikopterfolk
Thulebladet „Hainang“ skriver:
Ved en festlighed på Thule Air Base
den 18. april overrakte inspektør Orla
Sandborg otte sølvbægre fra Ministe-
riet for Grønland til 8 helikopterfolk
som en tak for den indsats, de havde
gjort ved under meget vanskelige for-
hold at undsætte to akut syge menne-
sker i Thuledistriktet. Takken — der
kunne udstrækkes til at gælde mange
andre hjælpeaktioner — gjaldt en tur
til K’eKertat den 22. juni og en tur
til Herbertø 23. oktober, begge i 1965.
Den første tur, der drejede sig om
hjælp til en kvinde, som havde op-
hostet store mængder blod, foretoges
i så tæt tåge, at helikopterne for at
finde vej til K’anaK måtte flyve uden
om Kap Perry og så lavt, at de var
i stadig fare for at støde sammen med
et isbjerg. Den anden tur foretoges
om aftenen i så dybt mørke, at al
orientering måtte støtte sig på instru-
menter, hvis følsomhed var for ringe
til at yde sikkerhed.
Det lyder som en let løsning, når
een i en akut situation foreslår, at der
bedes om helikopterhjælp — så stor
er tilliden til disse i virkeligheden me-
get lys- og vejrafhængige teknikkens'
vidundere. De mennesker, hvis liv el-
ler førlighed helikopterne har reddet,
bør vide, at mange af disse ture er
foretaget med helikopterfolkenes eget
liv og førlighed som indsats.
Bag de 8 sølvbægre står hele thule-
folkets dybe taknemlighed.
Der har slet ikke været tilrettelagt en
undervisning af lærlingene. De har
bare arbejdet på stationen og ind
imellem været med de norske vogtere
på fjeldet. Det bliver man ikke ren-
avler af.
Tænk på hvordan undervisningen
på de danske landbrugsskoler er til-
rettelagt. Den er en passende blanding
af teori og praktisk arbejde.
Men har man ikke i sinde at ud-
danne renavlere — ja, så kan man jo
bare fortsætte som hidtil. Det går jo
fint nu, KGH sparer og har måske
endda et godt lille overskud på ren-
avlsstationen hvert år!
Men var det meningen?
Orla Højgård Sørensen,
skoleleder,
Kapisigdlit pr. Godthåb.
morsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm. bredde 54 cm.
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal/t.
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
JUNCKERS BØGEPARKET
Junckers bøgeparket er pris-
billigt og findes i fire sorte-
ringer, prima, standard, flam-
met og ekstra flammet, der
rigtigt udnyttet giver bedre
byggeøkonomi. Junckers bø-
geparket nedlægges let og
hurtigt med minimalt mate-
rialespild og leveres Blitsa-la-
keret fra fabrik.
*
Junckerip natigssiautai Ki-
ssungnik kiparigsuarKanik ka-
titigkat akikitsuput åssigingit-
sutdlo sisamåuput, tamarmik
atordluarneKarnermikut sana-
nerme akitsorsautauneK ajor-
put. Junckerip natigssiautai
tamåko ajornångitsumik piler-
tortumigdlo katiteriåinåuput
kivdlortariaKarpatdlåratigdlo,
Blitsamik låkerdlugit sanav-
fiånit nagsiuneKartarput.
Meningsløse eftersøgninger
Julianehåb-bladet „K’aKortoK-Ku-
jatåmio“ retter følgende appel til alle
bådførere:
For den interne flyvning i Grønland,
såvel den civile som den militære,
udføres der en såkaldt sikringstjene-
ste, som påhviler de grønlandske tele-
stationer. De maskiner, der er i luften
over grønlandsk territorium, bortset
fra de store atlantmaskiner, der flyver
efter andre retningslinjer, har rappor-
teringspligt, d.v.s. at de med bestemte
mellemrum melder sig til nærmeste
telestation for at afgive en „alt vel"
melding. Dette system fungerer, når
dårlige lytteforhold ikke spiller ind,
upåklageligt.
Dette kan man ikke sige om den
sikringstjeneste, der foregår for skibs-
farten. Telestationerne, der også yder
denne service, som sikringstjenesten
i virkeligheden er, har ofte det stør-
ste besvær med at kontrollere og holde
øje med, hvor de enkelte både befin-
der sig. En båd, der melder sin af-
gang fra en station og som ikke mel-
der sin ankomst eller forsinkelse, kan
teoretisk befinde sig under havets
overflade. Heldigvis viser det sig som
regel, at båden er nået i havn et eller
andet sted uden at gøre sig den ulej-
lighed at meddele dette.
En positionsmelding er som et reg-
nestykke, der skal gå op! En båd, der
er meldt afgået, må også meldes an-
kommet, ellers stemmer regnestykket
ikke. Og stemmer det ikke, hvad der
desværre alt for ofte er tilfældet, må
man se at få det til at gå op. Telegra-
fiske forespørgsler sendes af sted til
højre og venstre. Bliver dette nega-
tivt, afgives melding til politiet og et
eftersøgningsapparat er i gang. Som
tidligere nævnt her i bladet er disse
eftersøgninger meget ofte endt før de
er begyndt, fordi politiet får oplyst,
at den ligger da i X-havn. Menings-
løst.
Meningsløst er det, fordi denne sik-
ringstjeneste er til for skibenes skyld,
ikke for telestationens, de har mere
end arbejde nok i forvejen. Statens
både har pligt til at afgive positions-
meldinger, de private både kun mo-
ralsk, for så vidt de ikke afgiver af-
gangsmelding.
Derfor alle bådførere: Hjælp til selv-
hjælp!
Når De afsejler fra en havn, opgiv
da til nærmeste telestation afgangs-
tidspunkt samt hvor, der sejles hen.
Når de er ankommet hertil opgiv
da til denne by’s telestation, at De er
ankommet og hvornår.
Når De bliver forsinket, søger nød-
havn, eller ankrer op, meddel da dette
til nærmeste telestation.
Mange bådførere tror, at de kun skal
rapportere til den by, hvor båden er
hjemmehørende. Dette er en misfor-
ståelse! Uanset hvor båden hører
hjemme, skal der altid afgives posi-
tionsmelding til afgangs- og ankomst-
havn.
Grønlandske sovebyer
Julianehåb-bladet „K’aKortoK-Ku-
jatåmio" skriver under rubrikken „So-
vebyen ved Storsøen":
Man bygger og man bygger — den
ene boligblok ved siden af den an-
den. Blok A, blok B, blok C — man
standser vel næppe, før man har væ-
ret hele alfabetet igennem! Hvad har
man så opnået? — Man har slet og ret
bygget en soveby, oven i købet en
lidet køn soveby, hvor folk nødtvun-
gent må flytte ud, eftersom der ikke
er andre muligheder.
Kan man da bebrejde samfundet, at
det bygger boliger? Nej, naturligvis
ikke— tværtimod for dem er der al-
lerhøjeste grad brug for, — men man
kan bebrejde samfundet, at det til-
syneladende glemmer at tænke på, at
disse mange boligblokke efterhånden
fyldes med et ganske anseligt antal
mennesker, der alle har behov for
vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
legepladser, for ikke at tale om butik-
ker — funktioner, der naturligvis hø-
rer med i et bysamfund.
Man kunne passende tage ved lære
af Københavns forstæder. De gjorde
præcis samme fejl og erkendte det.
Man byggede boliger på livet løs, unge
mennesker flyttede ind, alt var idyl
indtil den dag, de unge kom med deres
børn og spurgte, hvor vuggestuen og
børnehaven var. Ja, det kunne man
desværre ikke hjælpe med. Dem der
fandtes var allerede overbelagte. —
Roligt vandrer man videre i samme
spor i Grønland.
Hvornår får man fra ansvarlig side
øjnene op for, at kravet om bygning
af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem
etc. i takt med boligbyggeriet, er en
nødvendighed, — et krav, som man
ikke vedblivende kan afvise med be-
grundelsen manglende bevillinger.
Hvornår får man tid og råd til at
se på de unge ugiftes boligproblemer?
Et bedre og mere intimt fremtidigt
samarbejde mellem GTOD og de grøn-
landske myndigheder kunne måske re-
sultere i, at man i højere grad end nu
tog hensyn til de enkelte kommuners
ønsker ved byggeprojekteringen.
Man taler om stigende børne- og
ungdomskriminalitet, og stigende vil
den fortsat være indtil den dag, man
erkender den menneskelige faktor i
den grønlandske byggepolitik.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren..

10 STK. KR. 4,85
Cøtha
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet -
Vi har sfort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for fold og omsæfningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv biof til os i hvilken
refning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Cøtha
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægfe tæpper.
15