Atuagagdliutit - 23.06.1966, Blaðsíða 20

Piger i øst og i u-lande har
større studielyst end andre
Men der er stadig kun få lande, hvor mere end en tredjedel af de stude-
rende er kvinder. — Stadig studieafbrydelse på grund af ægteskab.
Piger i østlande og i u-lande er mere tilbøjelige til at skaffe sig en højere
uddannelse end deres medsøstre i vest — forudsat at de har samme muligheder.
Denne slutning kan drages af en rapport fra UNESCO (FN’s organisation for
undervisning, videnskab og kultur), der er sendt til FN’s kommission for kvin-
ders status. Kun 4 af de 77 undersøgte lande og områder har mere end 45 pct.
kvindelige studerende. Af disse lande er de tre u-lande. Finland, Costa Rica og
Philippinerne havde allerede i 1955 et usædvanlig højt procenttal kvindelige
studerende. Nu kan også Laos regnes til denne avantgardegruppe.
Hviderusland, Sovjetunionen og
Ukraine ligger langt fremme med
henholdsvis 44, 43 og 41 pct. kvinde-
lige studerende. I gennemsnit har de
østeuropæiske lande en højere procent
kvindelige studerende (37) end de
vesteuropæiske lande (29). USA ligger
på 38 pct., det er samme tal som for
Bulgarien og Rumænien.
GRIBER CHANCEN I U-LANDENE
På baggrund af u-landenes sene
udvikling og de fordomme og traditio-
ner med hensyn til kvinders status,
der stadig gør sig gældende i disse
lande, synes studielysten at være stor
hos de piger, der får chancen for at
uddanne sig.
Latinamerika hævder sig bedst og
har seks lande, hvor en tredjedel eller
flere af studenterne er kvinder.
Argentina og Cuba lå i 1963 så højt
som på 39 og 37 pct. Uruguay havde i
1960 (senere tal findes ikke) 41 pct.
Til sammenligning kan nævnes, at
Norge i 1963 havde 22 pct., og at Dan-
mark i 1962 havde 35 pct.
Asien har tre lande, der har pas-
seret de 30 pct., og fem, der ligger
mellem 20 og 30 pct. I Afrika er for-
holdene ringere. Madagascar fører
dér med 29 pct. fulgt af Guinea med
25 pct. Ikke mindre end ni lande lig-
ger så lavt som på 15 pct. eller endnu
mindre.
PIGER GÅR INGENIØRVEJEN
Det fremgår af rapporten, at huma-
niora, d. v. s. filosofi, historie, sprog-
og naturvidenskab og læreruddannel-
sen stadig er de mest populære studie-
retninger. På andenpladsen er medi-
cin (heri indbefattet sygeplejerske-
uddannelse) begyndt at få konkurren-
ce fra de statsvidenskabelige fag, der
bliver mere og mere populære i flere
lande.
Til trods for, at „blandet*1 under-
visning bliver stadig almindeligere
verden over, undgår de kvindelige
studenter „mandlige" fag. Dog er
natur- og ingeniørvidenskaberne på
fremmarch i østlandene. 1964—65 var
f eks. 29 pct. af de kommende ingeniø-
rer i Sovjetunionen kvinder.
Stort set sker der ikke længere
diskriminering ved optagelserne, selv
om USA på dette spørgsmål svarede,
at „når to ansøgere til et college, en
mandlig og en kvindelig, har samme
kvalifikationer, er der større chancer
for, at den mandlige ansøger optages.
Såfremt begge optages, er det mest
sandsynligt, at den mandlige student
tager eksamen, og hvis begge gør
dette, er der meget større mulighed
for, at den mandlige studerende går
videre og slutter med en højere uni-
versitetsuddannelse, end at den kvin-
delige student gør det".
AFBRYDER STUDIERNE
Danmark, Norge og Finland er
lande, som oplyser, at kvinderne i
større udstrækning end mændene af-
bryder deres studier. Sverige fore-
tager ingen sammenligning men op-
lyser blot, at mellem 20 og 30 pct. af
de kvindelige studerende afbryder
studiet, inden de når eksamen.
Australien, New Zealand og Liberia
rapporterer om det modsatte og med-
deler, at det er mere almindeligt, at
det er de mandlige studerende, der
afbryder studierne.
Ægteskab angives som den alminde-
ligste årsag til studieafbrydelse, selv
om årsagslisten er lang. Flere øst-
lande nævner overhovedet ikke ægte-
skab men mener, at forkert studievalg
og andet er årsagen. Hvis en kvinde-
lig studerende på New Zealand gifter
sig, drøftes hendes tilfælde af et
nævn, der afgør, om hun kan fort-
sætte sine studier eller ikke.
STØRST DISKRIMINATION
I DET PRIVATE ERHVERVSLIV
Det er i almindelighed lettere for
de kvindelige studerende at få højere
stillinger inden for den statslige end
inden for den private sektor, fremgår
det videre af rapporten. Der sker dog
stadig alvorlig diskriminering begge
steder, omend østlandene synes at
have fundet deres egen løsning på
dette område. Norge har i sit svar på
spørgsmålet citeret en undersøgelse,
der blev foretaget i landet i 1965. Man
undersøgte stillingsannonceringen i et
dagblad, og man sammenlignede ru-
brikkerne „Mænd", „Mænd eller
Kvinder" og „Kvinder". Det viste sig,
at stillinger under staten blev opslået
under den første og den anden rubrik.
Ledige kommunale stillinger stod i de
fleste tilfælde i den første. Rubrikken
„Kvinder" blev ikke anvendt i noget
tilfælde.
Det er kun få lande, der har kunnet
give oplysning om, i hvilken udstræk-
ning de kvindelige studerende an-
vendte deres fag og eksamen. Finland
oplyser dog, at i 1960 beskæftigede
77 pct. af alle højere uddannede kvin-
der under 65 år sig med de fag, de
var uddannet i. For Norges vedkom-
mende er dette procenttal 65 og for
Nederlandene 57,5. En undersøgelse i
USA i 1962 viste, at af de kvinder, som
havde fire års universitetsuddannelse
eller mere bag sig, beskæftigede 75
pct. sig med faget, mens kun 28 pct.
af dem, der havde mellem et og tre
års tilsvarende uddannelse, stadig var
beskæftiget i deres fag.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
På en udstilling i Paris anbragte hol-
lænderne en stor stand med dejlige
oste. To søde piger i nationaldragter
uddelte smagsprøver, og da fransk-
mændene både er oste- og pige-
glade, havde standen stor publikum-
succes.
Når børn lider af spisevægring er
det utroligt, hvad forældrene finder
på for at putte mad i dem, skriver
overlæge E. Thamdrup i „Helse".
Mindre børn bliver madet med ske
under voldsomme protester, og resul-
tatet bliver det fuldendte kaos ved
middagsbordet: gråd, kamp og opkast-
ninger. Lykkes det ikke med skænd
og pressen, forsøger man med bønner
og lokken.
Det grelleste eksempel på, hvad
børn kan få forældre til i den situa-
tion, stammer fra en familie, hvor
yngste søn nægtede at indtage føde,
medmindre husfaderen stod på hove-
det!
Børn har en sund og naturlig appe-
titregulation, og forældre opnår kun
at starte en ond cirkel, hvis de nøder
eller presser mad i børnene ud over
det behov, barnet selv føler.
Det gælder både i det daglige, hvor
forældres konventioner er større end
børnenes sultfølelse, og efter forkø-
lelse og feber. Børnenes appetit skal
nok melde sig med forøget styrke, når
sygdommen er helt overstået, men
mange mødre kan ikke vente længe
nok, og presser barnet til at spise
mere, end det har lyst til.
Den eneste måde at bryde den onde
cirkel på er at lade barnet passe spis-
ningen helt på egen hånd.
Forældrene må lade, som om de er
uinteresserede i, om barnet spiser.
Nøjes med at give små portioner —
store ditto er nok til at tage den sidste
appetit fra et spisevægrende barn —
og fald ikke for fristelsen til at give
mellemmåltider, slik og mælketår.
Gennemføres programmet konse-
kvent, varer det ikke mange dage, før
barnet spiser normalt, så måltidet
kan forløbe som det bør, i en rolig
og afslappet atmosfære, hvor både
børn og voksne nyder at spise.
VAREUDBUDDET MANGEDOBLES
Kommer vi ind i de store markeds-
dannelser, vil reklamebombardemen-
tet og vareudbuddet mangedobles —
derfor vil der i stadig stigende grad
være brug for forbrugerinformation
og vareundersøgelser. Som et første
skridt på vejen kunne hun tænke sig
flere undersøgelser af indkøbsvaner
Parisime sarKumersifsinerme hollandi-
miui angisumik nåpagaKarsimåput
mamaKissunik imugssuartalingmik. ni-
viarsissat mardluk ineKunarfut inuiåu-
ssutsimingne afissafik atordlugit imug-
ssuit oKåtårtltarpait, franskitdlo imug-
ssuarnik mamaringnigfugamik arna-
nigdlo nuånarissaKardlufik nåpagåf
inugserujugssuarpoK.
— og -uvaner, så forbrugerorganisa-
tionerne kunne sætte ind på rette sted.
Hun kunne tænke sig hurtige og grun-
dige monopoltilsynsundersøgelser af
det daglige prisniveau på madvarer,
som straks blev offentliggjort i radio
og fjernsyn. Og en slags forbruger-
telefonservice, hvor enhver kunne
ringe og stille spørgsmål om en vares
kvalitet dagen igennem.
KNP-kursus i Julianehåb
Sammenslutningen af de grønland-
ske Husmoderforeninger K. N. P. af-
holder kursus på husmoderskolen i
Julianehåb i tiden 4. juli til 19. juli
1966. Kurset samler deltagere fra 29
byer og udsteder på Vestkysten samt
fra Angmagssalik.
Landskassen har bevilget 10.000 kr.
til hjælp til dækning af rejseudgifter-
ne for deltagerne fra Grønland. Fra
Finansministeriets tipsmidler, Prin-
sesse Benediktes Fond for Danske
Kvinders Nationalråd, oprettet af
Carlsbergs Mindelegat for brygger I.
C. Jacobsen og fra Kong Christian X.
Fond har man ligeledes modtaget mid-
ler, således man at i år for første
gang er i stand til selv at afholde
kurset.
Hovedbestyrelsen, der har tilrette-
lagt kurset, har indbudt 2 foredrags-
holdere fra Danmark. Det er Social-
ministeriets konsulent i husmoderaf-
løsning, fru Else Larsen, der vil gen-
nemgå husmoderafløser-ordningen
samt undervise i forenings- og taler-
teknik, og redaktør fru Eva Rude, der
holder nogle foredrag om boliglære.
Af øvrige foredragsholdere kan næv-
nes pastor Erling Høegh, kommunal-
bestyrelsesformand Agnete Nielsen,
kredsdommer Klaus Lynge, skolein-
spektør Otto Lauf, landsforeningens
formand Gudrun Chemnitz og kost-
konsulent Birgit Esmark.
Kursusplanen omhandler bl. a. sko-
leproblemer, forbrugerproblemer, ung-
domskriminalitet, hosmoderforenin-
gens samarbejde med sociale institu-
tioner m. m. Der er også afsat tid
til themik på fjeldet, heldags-sejltur
og besøg i forskellige institutioner..
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
En driftssikker, vandtæt
motor, der starter øjeblik-
keligt i al slags vejr, og
som vil arbejde lydløst og
pålideligt 1 årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres
Evinrude ligger 59 års er-
faring 1 produktion af på-
hængsmotorer. Det giver
styrke og sikkerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Åltid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
motore ingerdlåkuminartOK
sitsemek ajortOK, sila Ka-
nOK ikaluarångatdldnit aut-
dlartikuminartoK, ivkulo-
KångitsOK sivisdmigdlo pi-
gissariaK.
Evinrude Kineruk, tauva
pitsangmik pisSsauttt, ilu-
silerdluagauvok, ilevKår-
toK, angatdlatikuminartOK
uldunutdlo mardlungnut
KularnavérKusigaK, Evinru-
dellortartut ukiune 59-ine
misiligtagaKarput. tamånalo
tatiglnarsinauvat.
katalogerput pinlaruk.
Topsøe-Jensen & Schrøderes
Civilingeniører & entreprenører
Bjerrlngbrove] 110 København, Brønshøj
nåpautipilungnut igdlersorit!
put pitsaunerpåt isumangnångitsutdlo
HYM0 LUXUS
36-f atautslmårtut akeKarpuf taimågdlåt kr. 14,-
kr. 14,80 (nagsiuneKarnerafa akigsså ilånguterérdlugo)
uvavtinut nagsiuguk postgirokonto 4018-imut.
SPECIAL-IMPORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
Børn og appetit
20