Atuagagdliutit - 17.08.1972, Blaðsíða 6

I EF kan grønlandske
pensionister
ikke flytte til Danmark
Følgelov kræver pensionsopsparing i 15 år.
I forbindelse med EF-duellen
mellem budget- og økonomimini-
ster Per Hækkerup (S) og profes-
sor Morten Lange (SF), henholds-
vis for og imod dansk medlems-
skab af fællesmarkedet, blev der
holdt et par møder med den grøn-
landske fiskeriforening (KNAPP),
den grønlandske arbejdersam-
menslutning (GAS), foreningen af
næringsdrivende (FANG) og ar-
bejdsgiverforeningen.
Af de oplysninger Per Hække-
rup og Morten Lange kunne give
fremgik, at en række bestående
forhold i Grønland strider mod
fællesmarkedets principper.
Blandt andet blev eh af følge-
lovene ved medlemsskab af EF
nævnt, nemlig vedrørende pen-
sionsordning. Ved dansk indtræ-
den i EF træder en lov i kraft,
ifølge hvilken pensionister skal
have opsparet pension gennem 15
år for at kunne bosætte sig på
lige vilkår med danske pensioni-
ster.
Det betyder, at grønlandske
pensionister ikke kan bosætte sig
i Danmark, som det i nogen ud-
strækning sker i dag. Den grøn-
landske pensionist har nemlig
ikke opsparet pensionsbidrag, og
kan derfor ikke regnes for lige
med øvrige danskere.
I forhold til et spørgsmål fra
GAS-formanden, OdåK Olsen, om
den diskriminerende lønpolitik i
Grønland fremkom der flere in-
teressante oplysninger:
UDSENDTES LØN NED
OdåK Olsen ville gerne vide, hvor-
dan man ville løse de grønlandske
lønproblemer, idet han mente,
man først måtte klare problemer-
ne i sit eget land eller sin egen
landsdel, inden man gik i gang
med så store opgaver som f. eks.
EF.
Morten Lange sagde, at lønfast-
sættelse i Grønland er et meget
vanskeligt problem. Vi arbejder i
øjeblikket på at få udsendtes løn
sat ned. Morten Lange er medlem
af folketingets lønudvalg. Han op-
lyste, at udvalget mente, at ned-
sættelse af udsendtes løn vil være
den bedste måde at udligne for-
skellen mellem de danske og grøn-
landske lønninger på.
Per Hækkerup sagde, at Dan-
marks økonomi i bund og grund
er sund, men at man ikke kan
administrere den. — Det store
underskud på betalingsbalancen
tvinger os til at gennemføre om-
fattende besparelser og tvinger os
til stor tilbageholdenhed med en-
hver form for unødvendige udgif-
ter.
Løn i Grønland er et meget for-
skelligartet problem, fortsatte Per
Hækkerup. Arbejdsgiverne er en-
ten private erhvervsdrivende eller
staten. Nogle er overenskomstan-
satte, andre er ansat pr. kontrakt
og atter andre i forhold til meget
forskellige aftaler.
Men ét er sikkert: Forskellen
mellem de grønlandske lønninger
er for stor, i forhold til, hvad der
egentlig var meningen fra starten.
I øjeblikket, hvor man prøver at
begrænse den fortsatte udvidelse
af udsendtes goder, er der optræk
til konflikt. Per Hækkerup er-
klærede sig enig med grønlands-
ministerens holdning til sagen.
UDLÆNDINGE KAN
UNDERBETALE
LOKAL ARBEJDSKRAFT
På spørgsmålet om, hvordan man
vil sikre sig, at udenlandske fir-
maer, som har etableret sig i
Grønland, vil udbetale tilfreds-
stillende lønninger, sagde Morten
Lange, at det bliver et problem,
som i Grønland vil blive større
end i Danmark.
— Kan fremmede interesser
tvinges til at betale det samme
for lokal arbejdskraft som for de-
res egen medbragte arbejdskraft,
spurgte Morten Lange. — For
eksempel for lokal arbejdskraft i
turisterhvervet, som er en klassisk
underbetalingssektor for lokal be-
skæftigede. Det er et problem, vi
efter min mening må være meget
opmærksom på.
Per Hækkerup bekræftede Mor-
Lyst øl
brygget af Tuborg
ten Langes udtalelse om underbe-
talt lokal arbejdskraft ansat i
udenlandske turistfirmaer, men
udvidede spørgsmålet til at om-
fatte andre erhvervsmuligheder
som f. eks. udvindingen af grøn-
landske mineraler.
Hækkerup sagde, at man ved
salg af koncessioner kan sikre sig
den lokale arbejdskrafts løn og
øvrige status.
Morten Lange svarede, at det
ved man intet om. — Det kan
kun være gisninger, kun formod-
ninger. For man kan ikke i kon-
cessioner sikre sig mod diskrimi-
nation i lønsektoren i samme
grad, som hvis der havde været
tale om et dansk firma.
Per Hækkerup henviste til, at
der også i Danmark er opstået
problemer af tilsvarende art, idet
olieudvindingen i Nordsøen ikke
alene kan klares af dansk ar-
bejdskraft.
— Det omfattende antal uden-
landske eksperter er nødvendige
for en effektiv produktion. Disse
På et møde mellem Den grøn-
landske Arbejdsgiverforening,
Foreningen af næringsdrivende i
Grønland og de to deltagere i EF-
duellen, økonomi- og budgetmi-
nister Per Hækkerup og professor
Morten Lange, henholdsvis for og
imod dansk medlemsskab af de
europæiske fællesskaber, talte
man indgående om udenlandske
firmaers etableringsret og -mu-
ligheder i Grønland.
Både Per Hækkerup og Morten
Lange bekræftede, at udenlandske
firmaer kan etablere sig ved hjælp
af stråmænd uanset hvilke be-
grænsninger i etableringsretten,
man sikrer sig med dansk og
fælleseuropæisk lovgivning. —
Det er der ikke noget at gøre
ved, sagde Per Hækkerup, — men
det er ulovligt, og det kan straffes.
EUROPÆISK LICITATION
Der blev af de to foreningers re-
præsentanter stillet en række
spørgsmål vedrørende netop dette
emne. Man ville f. eks. gerne have
belyst forholdene omkring licita-
tion på arbejder over en million
kroner. Mange offentlige arbejder
i Grønland overstiger den grænse,
og man bliver altså nød til at in-
vitere udenlandske firmaer med i
konkurrencen vedrørende disse
mange byggerier.
Morten Lange sagde, at det jo
ikke blot drejer sig om store byg-
gerier, men også om marginale
tilbud i forhold til udnyttelses-
koncessioner på grønlandske mi-
neraler. — Man kan f. eks. tænke
sig, sagde Morten Lange, — at
hvad der end skal laves i forbin-
delse med f. eks. jernmalmens ud-
vindelse i Godthåbfjorden, flyve-
pladser, jernbane, vejanlæg, broer
o.s.v., så skal disse arbejder ud-
bydes i licitation i det europæiske
fællesmarked.
KOKURRENCEN
En af arbejdsgiverforeningens re-
præsentanter var nervøs for, at
de udenlandske firmaer ville være
langt mere konkurrencedygtige
end de danske og grønlandske, og
at de ville kunne sikre sig alt ar-
bejdet i omtalte størrelsesorden
ved at trykke prisen, så det ville
blive umuligt for danske firmaer
at deltage i konkurrencen.
Per Hækkerup mente, at det
udenlandske eksperter bliver na- i
turligvis honoreret efter kvalifi- 1
kationer, og sådan vil det frem-
deles være i Grønland. Jeg vil
dog ikke som Morten Lange ude-
lukke, at man i koncessionen kan
stille betingelser om anvendelse
af lokal arbejdskraft i et omfang,
der kommer landet til gode, og
til en pris, som er tilfredsstillen-
de.
Men det er også et spørgsmål, j
hvad GAS kan forhandle sig til-
Det er i lige høj grad organisa-
tionernes ansvar som det er sta-
tens eller fællesmarkedsparter-
nes.
Morten Lange oplyste, at be-
tingelser om anvendelse af grøn-
landsk arbejdskraft i en konces-
sion eller anden aftale strider
mod traktaten.
Per Hækkerup sagde, at det er
rigtigt, at man f. eks. ikke over-
for et fransk selskab kan stille
betingelser, men overfor et arne- i
rikansk eller kanadisk, til hvem
de fleste undersøgelseskoncessio-
ner er givet, kan man godt.
var et helt underordnet spørgs-
mål. — Hvis de udenlandske fir-
maer er effektivere, sagde han,
— hvis de er billigere og bedre,
så skal de naturligvis have arbej-
det.
Men hvorfor skulle de i øvrig*
trykke priserne? Hvilken inter-
esse har de i at tage et arbejde
som ikke kan betale sig? Det kan
der vist ikke være rimelig grund
til at tro, at de vil.
GRØNLAND — INTERNATIONALT
SKATTELY
En af spørgerne ønskede at vide,
om der kunne blive tale om fra
udenlandsk side at bruge Grøn-
land som skattely.
Per Hækkerup mente, at man
ikke kan udelukke muligheden,
og at det i øvrigt ville blive alle
tiders forretning. Det skulle man
ikke være ked af.
Per Hækkerup og Morten Lange ,
gav i enighed mødedeltagerne den
ide, at der var gode penge at
tjene for og på velhavende pen-
sionister, som i Danmark lider
noget under skatten, men som 1
Grønland ville kunne nyde et
uforpligtende otium. Der kunne
tjenes penge på at organisere dis-
se pensionisters otium, fremstille
nogle faciliteter, som de ikke ville
kunne være foruden.
KAN IKKE TILPASSES EF
Der blev også på mødet stillet en
række små og spidsfindige spørgs-
mål, der mundede ud i, at Mor-
ten Lange udtalte, at vedrørende
alle disse spidsfindigheder kan
Grønland ikke tilpasses i fælles-
markedet.
Per Hækkerup svarede, at det
var vel også ligegyldigt, for han
var sikker på, at man ville se ,
gennem fingrene med disse baga'
teller, og han mente, man blot
burde undlade at omtale dem f°r
fællesmarkedsmyndighederne.
Morten Lange sagde, at hvis
man ikke ville overholde de reg-
ler, man meldte sig ind i fælles-
markedet efter, så burde man
blive ude. Et saboteret fællesskab
er ikke noget fællesskab.
-den.
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv elier ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142 — FORD 17 NI — TAUNUS 1600 — ESCORD
KADETT — VW
G ron lands-specialisten
Meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 København S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 Frederiksh&b
Tlf.: Frh. 72 85
...på Junckers Bøgeparket
Parketgulve holdes smukke
og stærke med Blitsa eller
Matblitsa...
Blitsa gi’r Deres parketgulv
smuk halvblank overflade,
mens Matblitsa gi’r elegant
mat overflade.
natit parkettit kussanartuti-
neKartarput nungutdlajaitsO-
tinexartardlutigdlo Blitsa i-
malunit Matblitsa atordlugit.
Blitsap natit parkette Kivdla-
lårtumik kussanartumik Kag-
dlisavå, Matblitsavdle nivdli-
ngitsumik xussanavingmik
Kagdlisavdlugo.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK
Sankt Annæ Plads 3 • 1250 København K.
EF-firmaer kan etablere
sig pr. stråmand
Budget- og økonomiminister Per Hækkerup mener, at udenlandske firmaer j
skal have store arbejder, hvis de er effektive.

6