Atuagagdliutit - 17.08.1972, Blaðsíða 7

K'utdligssat aumarssuar-
siorfiata matunera
’flåna GTO-ip aumarssuit kingugditt Diskop KeKertånit usilersutilerpai.
mana Grønlands tekniske Orga-
n‘sationip aumarssuit kingugdlit
K’utdligssanit usilersutilerpai, au-
aaarssuarsiorfiup matunerata ki-
ogornagut sivnerussut. ukioK usi-
lersuivfik autdlartingmat aumar-
Ssuit 7000 tons uningåput, tåukulo
KGH-ip umiarssuarnik åtartugai-
ait kalåtdlit igdlOKarfinut avgu-
auneKartugssåuput. taimailivdlu-
ne aumarssuarsiorneK, nålagauv-
f‘uP 1904-mile ingerdlåsimasså
kipivoK — K’utdligssane 1924-
^itdle ingerdlånexarsimagaluar-
tOK.
inuit kukuvdlutik aumarssuar-
slorfitorKanut pulassornigssåt pi-
ngitsorniardlugo isertarissat ma-
toi'nexarsimåput.
ukiut ingerdlaneråne K’utdlig-
Ssane aumarssuit katitdlugit halv
million tons piarnexarsimåput.
ukiune Kuline kingugdlerne ukiu-
mut aumarssuit 20—30.000 tons
piarneKartarsimåput. aumarssuit
pingasungordlugit ingmikortiter-
simassarput: igdlume atugagssat,
kiagsautinut atugagssat aumar-
ssuitdlo aserKorigsut, tåuko ki-
ngugdlit ingmikut itunik sulianik
kiagsautinik kissarssutine aitsåt
ikumasinaussut. kingugdlit dan-
skit nukiliorfinut tuninexartar-
put, avdlatdle tamarmik Kalåt-
dlit-nunåne tunineKartardlutik.
niorKutigssiorneK tamarme na-
leKarsimavoK 500 millioner kro-
ninik. ingerdlataK amigartoruti-
galugo ingerdlatausimavoK, av-
dlatume ajornartumik taimåita-
riaKarsimavdlune, inuit atugait
pissutigalugit aulajangersimassu-
Canadame puissinik
nalunaericutsersuineK
stårssuarnik agdlagtunigdlo u-
kl0K måna Paggivigtap erxåne
Phissit piarKivfigissartagåine u-
kl°K måna nalunaerxutsersuisso-
Kat'KigsimavoK. taimailiornikut
Pnissit angalaortarnerat agdliar-
i°rtarneratdlo påsiniarneKarput.
ukioK måna puissit nalunaer-
Kutsernexartut naidnermik, kisit—
S1mik imalunit naxinermik kisitsi-
H^igdlo sernuisa erKaisigut aumår-
tumik nalunaerKutserneKarput.
nalunaerKutserneKarfiat titartag-
kanne takunexarsinauvox.
Puissinut nalunaernutsigkanut
Pasissutausinaussut tamarmik ag-
Sut pigssarsiariumaneKarput. a-
rnek puissip nalunaerxutserne-
Karfia orssuerutdlugo xapiariar-
dlugo tarajorternerata kingorna
Plasticimik, tinfoliamik påpiara-
Paigdlunit nanerutiliornerme ator-
neKartartumut misungnexarsima-
Ssumut portornexåsaox. åma pui-
ssip agdlerua iganerata kingorna.
~~ iganagulunit — nexertaiariar-
dlugo åmip iluanut ikineKåsaoK.
Puisse sume uvdlordlo suna pissa-
rineKarsimassoK agdlangnexåså-
Put.
amiminex nalunaerKutartalik
Puissivdlo agdlerua nagsiunexar-
Psta nagsitsissoK canadamiut dol-
isrinik Kulinik (70 kr. migssilior-
iunik) akigssarsisaoK.
aniiminen puissip nalunaerxut-
Sernexarfia kisiat nagsiunexar-
Pat nagsitsissoK canadamiut dol-
larinik tatdlimanik (35 kr. mig-
ssiliortunik) akigssarsitinexåsaox.
puissit amé nalunaerKutagdlit
puissitdlo agdlerue unga nagsiu-
neKåsåput:
Fisheries Research Board of
Canada
Arctic Biological Station
P. O. Box 400
Ste. Anne de Bellevue 800, P. Q.
Canada
imalunit:
Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Jægersborg Allé 1 B
2920 Charlottenlund.
Mærkning af
sæler i Canada
Atter i år er grønlandssæl (sort-
sider og blåsider) blevet mærket
på ynglepladserne omkring New-
foundland med henblik på at få
oplysninger om deres vandringer
og vækst.
I 1972 er sælerne blevet mær-
ket med et bogstav, tal eller begge
dele, som er blevet brændt ind i
skindet på dyrets bagkrop som
vist på tegningen.
Alle oplysninger om brænde-
mærkede sæler ønskes. Det styk-
ke skind, som bærer mærket,
skal skrabes rent for spæk, saltes
og pakkes ind i plastic, tinfolie
eller vokspapir. Det er vigtigt
også at tage underkæben af og
lægge den i pakken med skind-
stykket, efter at have fjernet
kødet fra den ved kogning eller
skrabning. Desuden skal der gives
oplysninger om stedet og datoen
for fangsten.
Hvis både det brændemærkede
skindstykke og underkæben sen-
des ind, vil der blive udbetalt en
belønning på 10 canadiske dollars
(ca. 70 kr.).
Hvis kun skindstykket indsen-
des, vil belønningen være på 5
canadiske dollars (ca. 35 kr.).
Mærker og underkæber kan
sendes som postpakker til:
Fisheries Research Bord of
Canada
Arctic Biological Station
P.O. Box 400
Ste. Anne de Bellevue 800, P. Q.
Canada,
eller
Grønlands Fiskeriundersøgelser
Jægersborg Allé 1 B
2920 Charlottenlund
mik akilersitdlugit tunineKarta-
riaKartarsimagamik, 1953-imile
aulajangigausimassunik.
ingerdlatsinermile akigssaiautit
Kagfariartorpatdlårnerssuat pi-
ssutauvdlune isertitat anissutdlo
ingmingnut nalericukungnaivigsi-
måput, taimåitumigdlo aulaja-
ngerneKarsimavdlune piaivfik
matuneKåsassoK. pexatigalugo au-
marssuarnik tunississarneK mig-
dliartulersimavoK, tåssa kiagsau-
tinut ulia atorneKarnerujartui-
narmat.
ukiune kingugdlerpåne piaivfik
maskinanik atortulersugarujug-
ssuvok, ingmingnutdlo akilersi-
naunerat najorKutaralugo atortut
Kalåtdlit-nunåne avdlame ator-
niarneKartugssåuput sulivfingne
avdlane.
påsisimassagdlit nautsorssuti-
gåt, sule atautsimik, imaxa mil-
lionit ardlagdlit tonsit angnertu-
ssusilingmik pilik piaivfigssauga-
luartOK, kisiånile piainerme ani-
ngaussartutit angnertussusiat pi-
ssutigalugo piaivfiginex ajornar-
dlune.
aumarssuit K’utdligssane piar-
nexångitsut sule, tåssatuåungit-
dlat nunap ilåne tamatumane pi-
ginexartut. nautsorssutiginexar-
poK Vajgatip igdluatungåne, ike-
rasaup nivnitup Diskop Nugssuv-
dlo avigsårutåta akiane, imaxa
millionit tonsit untritilingnik ar-
dlalingnik pexartox. kisiånile ti-
kikuminaitsuput, tåssa 350 mete-
rinik xåxap ivnåne xutsissuse-
xartumikamik. akerdlianigdle tå-
ssane umiarssualivigssaxardlua-
raluarpox agdlåt umiarssuarnut
angisorssuarnut.
tåssane aumarssuarsiorfik ing-
minut akilersinåusagpat tauva
angnertorssuarmik piainiartaria-
xarpox. periarfigssat tamåko må-
na nangminerssortunit merseriné-
runigssamingnut utarxiput.
Lukning af kulminen i K'utdligssat
GTO udskiber nu de sidste kul fra minen på Diskoøen.
Grønlands tekniske Organisation
udskiber nu de sidste kul fra
K’utdligssat, efter at minen er
lukket. Ved sæsonens start lå der
et lager på godt 7000 tons, som
af KGH med chartrede skibe vil
blive ført til en række grønland-
ske byer. Dermed afsluttes den
kulmineindustri, som staten har
drevet siden 1904 — i K’utdligssat
siden 1924.
For at forhindre, at folk forvil-
der sig ind i minen, er minegan-
gene blokeret.
I årenes løb er der i minen i
K’utdligssat i alt brudt omkring
en halv million tons kul. I den
sidste halve snes år er der brudt
20-30.000 tons om året.
Kullene blev opdelt i tre kvali-
teter: Husholdningskul, stokerkul
og finkul, hvoraf den sidste kræ-
vede en særlig slags fyr for at
kunne brænde. Den sidste kul
blev afsat til danske kraftværker,
medens hele den øvrige produk-
tion er udnyttet i Grønland.
Produktionen har haft en sam-
let værdi af godt 500 millioner
kroner. Virksomheden har været
en underskudsforretning, og har
nødvendigvis måttet være det, da
der af samfundsøkonomiske grun-
de er solgt til en fast pris, som
blev fastlagt så langt tilbage som
i 1953.
De stærkt stigende driftsom-
kostninger skabte dog efterhån-
den et så voldsomt misforhold
mellem indtægter og udgifter, at
man besluttede at lukke minen.
Samtidig begyndte afsætningen
af kul at svigte, fordi olie i sti-
gende omfang blev foretrukket til
opvarmningsformål.
Minen var i de seneste år stærkt
REGARD
pQt Danmarktme tunineicarner-
pfirtflt n&rtunlgssamut nåpautipl-
lungnutdlo IgdlersQtauvoK.
pOt sllarssuarme pitsaunerpfit så-
nerp&tdlo. USA-me sanAt.
| REGARD |
I Danmarks mest solgte mærke. ■
Verdens bedste og tyndeste
hyglejne-gummt fremstillet 1 I
I USA
— Beskytter mod svangerskab og
yygdomme.
mekaniseret, og i det omfang det
kan betale sig, vil materialet her-
fra blive brugt andre steder i
Grønland.
Eksperterne regner med, at der
endnu er een, måske flere mil-
lioner tons kul tilbage i minen,
som dog i forhold til udvindings-
omkostningerne er utilgængelige.
Kullene, der bliver ladt tilbage
i minen i K’utdligssat, er ikke de
eneste kulforekomster i denne del
af Grønland. Man anslår, at der
på den anden side af Vajgattet,
det snævre stræde mellem Disko-
øen og Nugssuaxhalvøen, ligger
måske flere hundrede millioner
tons. De er dog vanskeligt tilgæn-
gelige, fordi de ligger ca. 350 me-
ter oppe ad en fjeldside.
Til gengæld findes der her
gode muligheder for etablering af
en havn for selv meget store
skibe.
Skulle en kulmine på dette sted
betale sig, måtte det være med en
produktion i den helt store stil.
Disse muligheder ligger nu og
venter på et privat initiativ.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
koral
er kildefrisk
Koråle imeruernaKaoK
7