Atuagagdliutit - 06.12.1973, Side 2

Milliard-beløb er
gemt i indlandsis
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Arsabonnement + porto, Godthåb ................................... kr. 74,00
Arsabonnement 4- porto, Grønland ................................. kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Danmark, fly .............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................. kr. 86,80
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ........................ kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ......... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag
en uge før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
nunavta sitdllmatai
J. F. nukigssamik ajornartorsiu-
teKarneK plssutigalugo ingeniørit
atuagagssiåne agdlautigissat pi-
ngårnerssåne nålagkersuissungor-
tugssat kajumigsårneKarput misig-
ssuisitserKuvdlugit nunavta ikuma-
tigssamik ingnåtdlagissamigdlo ni-
orxutexarsinaunigssånut periarfig-
ssanik. agdlautigissax tåuna isu-
maKatigivdlulnarparput. nunavta
sitdlfmatainik ujardlerneK angner-
tusisItariaKarpoK pexatigalugulo
iluarsiniartariaxardlutik ajornartor-
siutit sitdllmatit iluaxutiginexarnig-
ssåne mingugtitsinermut tungassut.
kingugdlex tåssa ajornartorsiut
angnex. Issigtup nunartå nalunexå-
ngitsutut malungniaxaox serdler-
sårfiginexarångame. iluångitsumik
pilerssårusiortoxåsagpat piniarnex
aulisarnerdlo toxumut erxartune-
xarsinåuput, inutigssarsiutitdlume
tåukutuåuput kalåtdlit nangming-
nex månamut saplngisait. taimaing-
mat agsut mianerssortariaxarpox.
ajornartorsiutit augtitagssarsiorner-
mut uliasiornermutdlo tungassut
Grønlands
J. F. Energikrisen har givet anled-
ning til en leder i „Ingeniørens
Ugeblad", hvor bladet opfordrer
den kommende regering til at tage
initiativ til undersøgelse af Grøn-
lands muligheder som mulig ener-
giproducent. Vi er helt enig med
bladet. Man må intensivere efter-
forskningen af Grønlands ressour-
cer og samtidig prøve på at løse
de problemer af miljømæssig art,
som knytter sig til udnyttelse af
Grønlands rigdomme.
Det sidste er hovedproblemet.
Den arktiske natur er som bekendt
meget sårbar. En dårlig planlæg-
ning kan betyde dødsstødet for
fangst og fiskeri, det eneste er-
hverv, som grønlænderne endnu
kan magte. Derfor kan man ikke
være forsigtig nok. Man må løse
iluarsinexartariaxarput kalåtdlit
inutigssarsiutait pissariaxångitsu-
mik akornusernagit.
månåkutaox pivfigssångorpox
sitdlimatit iluaxutiginiarnexarnig-
ssåne kalåtdlit pexatautiniåsavdlu-
git. kalåtdlit sapingisamik amer-
dlasut piqingnexatautiniartariaxar-
put kalåtdlitdlo sulissugssatut ili-
niartinexartariaxardlutik. augtitag-
ssanik uliamigdlo ujardlertartunik
tamåkulo iluaxutiginiarnexarneråne
sulissugssanik iliniartitsinigssax pi-
ngårdluinarpox månangårdlo aut-
dlartitariaxardlune. erxarsautigi-
ssariaxarpodaox pigssarsiat nåla-
gauvfiup landsrådivdlo xanox avig-
tarumårait. kingugdlex tåuna nang-
minerssorne. jlernigssamik norxai-
nerme aperxutaussut pingårtut i Ia-
gåt.
nunavta pisussutai pilerssåru-
siordluagkamik isumaliorxutigiv-
dluagkamigdlo iluaxutiginexåsagu-
nik taimågdlåt pivdluarnermik nuå-
nårnermigdlo tuniussaxåsåput Dan-
markimut nunavtinutdlo.
råstoffer
problemerne omkring mine- og
oliedriften, så det grønlandske er-
hverv ikke lider unødig overlast.
Det er også på tide at drage
grønlænderne ind i udnyttelsen af
ressourcerne. Man må få så mange
grønlændere som muligt med som
aktionærer og uddanne grønlæn-
derne som minearbejdere. Uddan-
nelse af minearbejdere og pro-
spectorer er meget vigtig og må
begynde allerede nu. Man må også
tænke på, hvordan staten og lands-
rådet vil dele udbyttet. Den side
af sagen er en vigtig forudsætning
til indførelse af hjemmestyre.
En i alle detaljer planlagt og
gennemtænkt udnyttelse af Grøn-
lands rigdomme kan kun blive til
lykke og glæde for Danmark og
Grønland.
Indlandsisen er uden tvivl Grøn-
lands største aktiv. Man er nu
klar over, at der findes olie i
Grønland. Grønlandsposten er fra
højeste sagkundskab informeret
om, at Grønlands undergrund
rummer en af de store oliereser-
ver i verden. Bladet regner med
i den nærmeste fremtid at kunne
bringe en officiel meddelelse her-
om. Men indlandsisen er heller
ikke at kimse af som reserve i
den energihungrende verden.
„Ingeniørens Ugeblad" skriver i
en leder, at energikrisen bør gi-
ve stødet til, at Danmark grun-
digt undersøger el svejtsisk for-
slag om at anlægge gletscher-
kraftværker i Grønland.
150 MIA. KR. OM ÅRET
„Ingeniørens Ugeblad" skrev i
august måned i år, at en gruppe
svejtsiske forskere er kommet til
det resultat, at der i den sydlige
del af Grønland kunne bygges
vandkraftværker, som tilsammen
ville kunne producere 4.000 mil-
liarder kwt. pr. år.
Indlandsisen Ligger på det på-
gældende område i gennemsnitlig
2000 meters højde. Oven på isen
ligger enorme smeltevandssøer.
Ved at lede dette smeltevand gen-
nem turbinerør ville man frem-
stille elkraft af vandets faldener-
gi. Svejtserne er netop speciali-
ster inden for del felt, der hed-
der udnyttelse af vandkraft.
(Kup. 1-imit nangitaK)
ajornartorsiutigssatut angner-
påtut issiginexarpox nukigssaru-
jugssup tamatuma ledningerssu-
artigut nagsiussunexartarnigsså,
årKingnexarnigssåle ajornésanga-
tinexarane.
atuagagssiame agdlautigissame
tainexarpox svejtsimiut pilersså-
rutåt GTO-ip nunavtinut ministe-
rexarfingmut tuniusimagå misig-
ssugagssångordlugo.
måna atuagagssiame aperxut
tamåna sangmerxingneKarpoK ag-
dlauserinexarpordlo ikigtuinait
soicutigigåt sujunersut ikumatig-
ssamik xåumarxutigssamigdlo
Danmarkip månåkut atortagånik
xuleriåumik angnermik pivfiusi-
naussoK.
nungutsuitsoK
sermerssuardle imermik minguit-
sumik nungutugssåungitsumik
sitdlimateKarfiuvoK. maskinat a-
tordlugit niorxutigssiornerup
Hvis projeklet kan realiseres,
vil der blive tale om økonomisk
gevinst for Danmark og Grønland
af uanede dimensioner. De svejt-
siske beregninger går ud på, at
med 25 pct. svind og en pris pr.
kwt. på 5 øre vil elproduktionen
via gletscherværker have en vær-
di på 150 milliarder kroner om
året.
Det største problem formodes
at være distribution af denne
energi, men det skønnes muligt
at løse.
Ifølge „Ingeniørens Ugeblad"
har G.T.O. afleveret en vurdering
til grønlandsministeriet om pro-
jektet.
Nu har bladet taget spørgsmå-
let op igen og skriver, at kun
ganske få interesserer sig for et
forslag, som måske kan give 10
gange Danmarks totale nuvæ-
rende energiforbrug.
VERDENS RENESTE
DRIKKEVAND
Men indlandsisen som reserve af
rent drikkevand rummer også
uudtømmelige muligheder. Med
den rovdrift på verdens vandre-
server, som industrialiseringen
har forårsaget, vil der ikke gå
mange år, før der bliver mangel
på rent vand. Hele Vest-europa
vil om føje år skrige på rent vand.
USSR 'har i dag verdens største
reserver af rent vand. Det er Baj-
kal-søen, som rummer en tredie-
angnertusinerujugssuatigut imex
nunarssuarme sitdlimataussox
agsorssuax atupilornexalersima-
vok, ukiorpagssungitsutdlo inger-
dlaneråne imex minguitsox silar-
ssuarme amigautaulersugssau-
vox. ukiut xavsikagtånguit inger-
dlaneråne Europap kitåmiut ta-
marmik imigssamértorssuånguså-
put. rusit nunåt uvdlumikut i-
mermik minguitsumik silarssuar-
me imerinexarsinaussup pingaso-
rarterutånik imaxarpoK. påsisi-
massagdlit oxausé maligdlugit Ca-
nada silarssuarme imerinexarsi-
naussup xuleriarterutånik pexar-
pox.
sermerssuardle silarssuarme
ervngit minguinerssaråt. imig-
ssamauterput angnertungårmat
inuiagssuit silarssup sitdlimatai-
nut taima serdlersårtigigaluar-
dlutik nungusinåungitdluinarpåt.
nunarput imigssamik avåmut ni-
orxutiligssuångorumårpoK. tamå-
na KularissagssåungivigpoK.
del af verdens drikkovnndsreser-
ver. Ifølge sagkundskaben har
Canada en tiendedel af verdens
drikkevandsreserver.
Men indlandsisen er verdens
reneste drikkevand. Der er så me-
get af det, at menneskeheden
trods sin rovdrift på naturens res-
sourcer ikke har mulighed for at
udtømme Grønlands reserver af
drikkevand. Grønland bliver stor-
leverandør af drikkevand. Det er
helt sikkert.
I samme leder skriver „Ingeniø-
rens Ugeblad", at smeltevand fra
gletschere med kendt teknologi
kan omsættes til elektricitet, som
igen kan bruges til fremstilling
af brint i uhyre mængder. Trans-
porten af brint indebærer imid-
lertid endnu mange uløste proble-
mer, men der vil ifølge bladet
være mulighed for at fordele den
udvundne energi til de industria-
liserede områder.
Lederen i „Ingeniørens Ugeblad"
opfordrer til slut den kommende
regering til at tage initiativ til
undersøgelser af de nye mulig-
heder og skriver: Sammen med
det grønlandske kul kan brinten
måske bruges direkte til frem-
stilling af syntetisk benzin. Vi
savner et forum, som tværfagligt,
fordomsfrit og kreativt kunne be-
handle sådanne emner, måske
med bevillinger til undersøgelse
og forskning.
Julut.
bcnzinaliaK
ingeniørit atuagagssiåne agdlau-
tigissat pingårnerssåne tainexar-
pox sermerssup ervnga ingnåt-
dlagialiutiginexéinarane åma
brintimik taissåungiussartumik
pilersitsinermut atornexarsinau-
ssok. tainexarpox brintimik nu-
kigssap maskinat atordlugit nior-
xutigssiorfiussunut agssartornig-
sså sule isumangnaernexångitsoK
taimailiornigssardle ajornåsångit-
sox.
ingeniørit atuagagssiåne ag-
dlautigissat pingårnerssåne nag-
gatågut nålagkersuissungortug-
ssat kajumigsårnexarput nunavta
periarfigssainik nutånik misigssu-
inigssax sulissutigerxuvdlugo. tai-
nexarportaox brinte nunavtalo
aumarutigssai atornexarsinaussut
benzinaliornermut, taimaingmat-
dlo periarfigssat taima angnertu-
tigissut nålagauvfiup aningaussa-
lineratigut misigssuivfiginexarta-
riaxartut. Julut.
nunavta sermerssua
isumavdlut angeKaoK
Råstofferne i arktiske egne vurderet højere end de arktiske folk
Ved åbningen af konferencen for
arktiske folk i København be-
tegnede konferencens præsident,
canadieren James Wah-Shee, de
indfødte folkeslag i de arktiske
egne som een stor familie.
— Indtil nu har vi fundet os i,
at vore værdier er blevet admini-
streret af andre. Det er meget
ulykkelig, at familien af arktiske
folk ikke har haft mulighed for
at mødes gennem alle disse år.
Vi har afgivet for meget af an-
svaret for administrationen af
vore landes rigdomme. På grund
af manglende kontrol er disse rig-
domme misbrugt. Råvarer og res-
sourcer er hidtil vurderet højere
end medlemmerne af den arkti-
ske familie, erklærede James
Wah-Shee, som er præsident for
Sammenslutningen af indfødte
nord for den 60. breddegrad.
James Wah-Shee betegnede den
aktuelle energi-krise som et re-
sultat af administratorernes kort-
synethed og af industri- og for-
brugersamfundets uhæmmede og
umættelige energibehov.
VI TOG GODT VARE PÅ
LANDOMRÅDERNE
Om de arktiske folkeslags måde
at behandle deres landsområder
sagde James Wah-Shee bl. a. —
Vi tog godt vare på landområder-
ne mod nord. Vi var stolte folk
med frihed til at bestemme over
egne forhold. Vi kunne brødføde
vore familier med, hvad landet
kunne yde os. Vi brugte kun, hvad
vi behøvede. Vi tog godt vare på
vort land, som vi elskede og re-
spekterede.
Han tilføjede: Vi levede i et
fællesskab, hvor man tog hensyn
til alle. Det er med denne følelse,
vi har rejst tusinder af kilometer
for at mødes igen og samarbejde
som en familie.
James Wah-Shee fortsatte:
Hvad vi i dag oplever som folk,
der kæmper for vore rettighe-
der, har en indianerhøvding ud-
trykt med disse ord: „Vi hverken
tigger jer om eller takker jer for
disse hellige rettigheder. Vi har
atter og atter betalt med vores
jord, vor kultur og som folk —
indtil vi blev en fattig, hærget
og sønderknust race".
I fremtiden vil det i højere
grad være i de forskellige staters
egen interesse meget nøje at over-
veje vore synspunkter og vore be-
slutninger m. h. t. de arktiske
områders skæbne, sluttede James
Wah-Shee.
2