Atuagagdliutit - 06.12.1973, Qupperneq 11

Grønlands sjæl skal ikke
kvæles i olie og råstoffer
AF ELLEN BOYE
— Jeg tør ikke sige, om udvin-
dingen af mineraler, olie og gas
bliver en strålende fremtid for
Grønland. Det ville være forkert
udfra de forudsætninger, vi har
i dag, at love for meget. Men
jeg har selv, ligefra man begyndte
at interessere sig for Grønlands
undergrund i 1964-65, været be-
gejstret for tanken om, at vi kun-
ne udnytte vore ressourcer, og
som folketingsmand medvirkede
jeg til fremskyndelsen af den
proces, vi oplever i dag, siger
grønlandsminister Knud Hertling.
— Da vi begyndte at tale om
udnyttelse af den grønlandske
undergrund, var interessen for
den lig nul. Jeg etablerede et
samarbejde med en ældre dansk-
canadier, Niels Ægidius Ander-
sen, der var meget interesseret i
sagen. Samtidig med at han var
en rigtig gammeldags eventyrer,
besad han en praktisk begejstring
for de muligheder, han havde set
i Grønland, og det er vel egentlig
hans skyld, at der i dag findes
den kolossale interesse for Grøn-
lands undergrund.
— Kommer interessen for ud-
nyttelse af ressourcerne udefra,
fra de selskaber, som er inter-
esseret i udvinding, eller lever
det grønlandske samfund med i
problemerne?
— For det grønlandske sam-
fund samler interessen sig natur-
ligvis omkring den indflydelse,
minedrift kan have på samfunds-
livet, og man er klar over i Grøn-
land, at minedriften kan være en
væsentlig økonomisk fordel for
udviklingen. Men den væsentlig-
ste interesse for sagen ligger selv-
følgelig hos de selskaber, der un-
dersøger mineralforekomsterne og
ønsker at fortsætte arbejdet på
grundlag af de resultater, man
har opnået, siden undersøgelser-
ne startede i midten af 60erne.
MINEDRIFT
— Har den menige grønlænder
nogen mulighed for at se konse-
kvensen af de problemer, en
minedrift kan påføre samfundet?
— Hvor store muligheder har
den menige borger mon for at
sætte sig ind i disse perspektiver?
Selvfølgelig kan arbejdet ikke ud-
føres, uden at „menigmand" er
med i det, men der kræves vist
en speciel indsigt i forbindelse
med minedrift og udvinding af
gas og olie. Spørgsmålet er ikke
så meget for mig, om den enkelte
har forståelse for spørgsmålet,
men mere, at den grønlandske be-
folkning som helhed fra begyn-
delsen har været indstillet på, at
deres land rummer visse værdier,
som de på et eller andet tids-
punkt selv kan have glæde af.
Derfor mener jeg, det grønland-
ske samfund som helhed er inter-
esseret i gennem olie-, gas- og
mineraludvinding at blive så me-
get økonomisk selvforsynende,
som et land altid må ønske at
være.
— Det er altså ikke kun et
dansk, men også et grønlandsk
ønske?
— Det er et ønske, der kommer
fra hele samfundet, både det
grønlandske og det danske.
— Vil udviklingen i det næste
tiår indenfor råstofudvindingen
økonomisk komme til at betyde
noget væsentligt for Grønland?
— Jeg vil ikke gætte på, hvor
mange millioner tons mineraler
og hvor meget olie og gas, der
findes i Grønland. Det er ikke
vor opgave på nuværende tids-
punkt at gætte. Vi må arbejde
med beregninger, vi foreløbig har,
og efter disse beregninger stiller
man fra geologisk side meget be-
tydelige forventninger til fore-
komsterne i Grønland.
Men det er nødvendigt, at vi i
dag bruger mange penge på at
undersøge mulighederne — for at
konstatere om de virkelig findes.
Vi må give denne kapital — hvis
den bevilges arbejdsmuligheder,
samtidig med at vi sikrer os at
spørgsmålet om miljøbeskyttelse
ikke tilsidesættes.
— Mineloven fra 1965 foreskriver,
at det økonomiske udbytte af
minevirksomhed i Grønland skal
fordeles mellem den grønlandske
landskasse og statskassen. Er det
ikke en svaghed i mineloven, at
den ikke fastsætter noget forde-
lingstal?
— Nej, det mener jeg ikke. Det
er i alle tilfælde den danske stat
som sådan — og under den hører
det grønlandske samfund jo trods
alt endnu — som har mulighed
for at gå ind i arbejdet med efter-
søgning af mineraler, olie og gas.
Denne mulighed indebærer, at
staten har chancen for at vinde
eller risikoen for at tabe penge.
Hvis vi i 1965 i mineloven hav-
de fastsat fordelingsnormen til
fifty-fifty, ville det indebære, at
Grønland skulle bære halvdelen
af eventuelle tab — og hvor skul-
le de penge komme fra?
— Hvordan opfatter De det
danske samfunds holdning til
Grønland nu 20 år efter, at der
for alvor blev sat skub i udviklin-
gen i Grønland — er det nu det
danske samfunds tur til at få
pengene hjem igen?
— Nej, det tror jeg ikke er den
almindelige holdning. De penge,
Danmark har investeret i Grøn-
land, opfatter man vist i Dan-
mark som penge, der er brugt.
Men hvad angår et eventuelt
overskud fra udvindingen har jeg
hele tiden ment, at det var no-
get, vi ikke burde skændes om.
Jeg tror helt bestemt, det vil være
muligt at finde frem til en for-
delingsform, som begge parter kan
være tilfreds med.
HJEMMESTYRE
— Ser situationen anderledes ud,
hvis Grønland får hjemmestyre
om få år?
— Hjemmestyre har jo sådan
set ikke noget med selvstyre at
gøre. Det, vi arbejder på i det
udvalg, jeg nedsatte i januar, er
at finde frem til, hvordan og
hvornår vi kan indføre hjemme-
styre i Grønland, og vi forudsæt-
ter i vort arbejde, at der fortsat
eksisterer et rigsfællesskab mel-
lem Grønland og Danmark. Der-
for vil spørgsmålet om hjemme-
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75
rj-VFi.1. J =51*21
PUGGAAROSGADE 21. KØBENHAVN V.
styre ikke kunne ændre fordelin-
gen af et eventuelt overskud.
— Vil hjemmestyret heller ikke
ændre ved det faktum, at det i
dag er regeringen, repræsenteret
ved ministeren for Grønland, der
i sidste instans giver tilladelser
til udvinding?
— Det regner jeg ikke med, si-
ger Knud Hertling.
— Er der af Grønlands lands-
råd fremsat ønske om større ind-
flydelse på disse ting ved en for-
andring af landsrådets status fra
et rådgivende organ til et organ,
som f. eks. har samme indflydelse
som ministeren?
— Grønlands landsråd har i dag
en overordentlig stærk udtalel-
sesret — også i forbindelse med
udstedelse af koncessioner til
efterforskning og udnyttelse. Den-
ne udtalelsesret har lige så stor
betydning for mig, som den altid
har haft. Vi sætter i Ministeriel
for Grønland meget stor pris på
at få vejledning fra Grønlands
landsråd. Men spørgsmålet om
koncessioner er jo ikke kun et
spørgsmål om, hvem der politisk
bestemmer over et land. Det har
også stor udenrigspolitisk betyd-
ning. Jeg mener, at alle disse hen-
syn bedst varetages af et mini-
sterium i Danmark, som har over-
blik over de udenrigspolitiske
konsekvenser, samtidig med at
det sørger for, at de grønlandske
interesser varetages, de interesser,
som landsrådet har givet udtryk
for.
EF-GEVINST
Bliver Grønlands undergrund en
gevinst for EF?
— Jeg håber da, at Grønland
altid har været en gevinst for
både Danmark, Europa — og for
hele verden. Vi skulle gerne have
en berettigelse også uden en vær-
difuld undergrund, men jeg hå-
ber og tror, der findes så store
FOTO
&
KINO
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
mængder af forskellige råstoffer
i Grønland, at Grønland virkelig
kan komme til at spille en meget
stor rolle i energiforsyningen. De
næste fem-ti år vil vise, om det er
et realistisk håb.
— Vil den grønlandske identi-
tet kunne overleve i et minein-
dustrialiseret samfund?
— Jeg var den første grønland-
ske politiker, der begyndte at be-
skæftige sig med den særlige
grønlandske identitet som et poli-
tisk begreb, og derfor er det over-
ordentlig vigtigt for mig, at vi i
forbindelse med den industriali-
sering, som begyndte allerede i
50erne, havde tanke for at til-
godese denne identitet. Det er af
stor betydning, at vi i den fort-
satte udbygning af industrien
fastholder princippet om, at den
grønlandske sjæl ikke skal øde-
lægges. Det bliver op til alle grøn-
landske politikere at arbejde for
en køreplan, som tilgodeser begge
disse ting. Det ville være forkert
af os at afvise den industrimulig-
hed, vi nu får. Men det grønland-
ske menneske må ikke forsvinde
i den.
— Vor identitet skal bevares
også i det ny samfund, vi
måske ser om fem-ti år, si-
ger grønlandsminister Knud
Hertling i en samtale om
bl. a. energimuligheder i en
energikrisetid.
Interviewet er den første
artikel i en serie på tre om
grønlandske naturforekom-
ster — deres plusser og mi-
nusser.
— Bliver der nogen mulighed for
at bevare det oprindelige grøn-
landske fangersamfund?
— Ja, det er en opgave, vi må
påtage os allerede nu ved at sørge
for, at der ikke bliver givet kon-
cessioner til områder, hvor der
findes fangersamfund. løvrigt gør
vi, hvad vi kan i ministeriet for
at tage højde for miljøødelæg-
gende faktorer. Jeg har nedsat et
særligt forureningsudvalg, som
løbende holder sig orienteret om
de resultater, videnskabsmænde-
ne finder frem til.
— Hvornår begynder boringer-
ne efter olie i Grønland?
— I løbet af sensommeren af-
leverer et særligt koncessionsud-
valg som har arbejdet siden 1969,
en betænkning om de retnings-
linjer, man bør afstikke ved kon-
cessionstilladelser. Betænkningen
skal behandles i folketinget i ef-
teråret, men der vil nok gå end-
nu et år, før der bliver givet til-
ladelse til boringer, altså i 1975.
.. . i lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed i mange måneder.
Indholdet i posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk tør-
gær i huset.
...folienik uvsigdluinartunik pOg-
dlit. - put taimåitut takujumi-
nardlulnartut Kapuit kåumater-
pagssuarne avdlångujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai nalekarput
Kapungnik panersigåungitsunik
50 gr.-nik. DANISCO-p xapuisa
panertut tamatlgut Kapungnik
panertOteKartisavåtlt.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. • 2100 KBH. 0
LÆKRE MINTS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssianitut
ØSTRUP-
JEPPESEN*/;
11