Atuagagdliutit - 02.05.1974, Side 11

**l
Trange kår for de første
kredsdommere
Forhenværende kredsdommer Klaus Lynge, Juliane-
håb, fortæller om, hvilke vilkår han virkede under som
kredsdommer. En overgang var han kredsdommer
for Grønlands tre sydligste kommuner.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Forhenværende kredsdommer
Klaus Lynge, Julianehåb, er een
af de første kredsdommere i
Grønland og tilligemed en af dem,
der har haft det største område
at virke i — nemlig fra midten af
Lindenows Fjord, et stykke op ad
Østkysten og til Nyboe Kanal,
syd for Ivigtut. Som kredsdommer
i en snes år har Klaus Lynge op-
levet lidt af hvert.
— Da sysselretterne blev af-
skaffet i 1950, blev kredsretterne
oprettet, og jeg blev udpeget som
kredsdommer i den sydligste del
af Grønlands vestkyst, fortæller
Klaus Lynge: — Indtil 1958 var
mit kredsdommer-arbejde kun et
halv dags job. Den anden halvdel
af dagen tilbragte jeg i KGH, hvor
jeg har været ansat siden 1919, da
jeg blev elev i Sukkertoppen. Jeg
var udstedsbestyrer i NarssaK og
KangeK ved Godthåb og i Arsuk.
Indtil vi flyttede til Julianehåb i
1937.
— De første år som kredsdom-
mer var præget af, at jeg faktisk
ikke kunne få medhjælp. Først i
1962 fik jeg en heldags ansat med-
hjælper. På den tid var der en
stor mangel på dobbeltsprogede
medarbejdere. Kredsdommeren
havde heller ikke sit eget kontor
dengang. På den nuværende poli-
tistation, der dengang virkede
som kæmnerkontor, foretog jeg i
december 1951 min første sags-
behandling som kredsdommer.
— Det var et problem at skulle
berejse mit kredsdommer-område,
da de eneste både, vi kunne leje,
var privatejede 22-24 fods motor-
både. Bådenes små kahytter kun-
ne kun opvarmes ved hjælp af en
Primus. Jeg rejste på alle årstider.
I en kortere periode havde både
NarssaK og' Nanortalik danske
kredsdommere. Kredsdommerem-
bedet i NarssaK overtog jeg i 1953
°g i Nanortalik i 1958.
I Nanortalik fik vi lov til at
låne et af de små kontorer på
kæmnerkontoret som en „retssal".
Rummet var så lille, at der kun
var plads til tre stole. Skulle der
komme een person til, måtte vi
først flytte en af stolene, før dø-
ren kunne lukkes op. I NarssaK
blev retshandlingerne foretaget i
første omgang på den nuværende
Poststation, senere i en 10 mands
barak, der er opført lige ved si-
ben af poststationen, eller et par
andre steder, f. eks. i byens for-
samlingshus. Først for 3-4 år si-
ben fik NarssaK et lokale, der
udelukkende er beregnet som
dommerkontor.
I kredsdommertidens første år
måtte vi engang imellem behand-
le retssager i de kolde vinterpe-
rioder i de små lukafer ombord
På de motorbåde, vi lejede, når
vi ikke kunne låne klasseværel-
ser på skolerne.
— En vinter var jeg på vej til
K’agssimiut. Da vi var på højde
med SimiutaK, kunne vi ikke læn-
gere sejle op mod nordenstormen,
■leg sagde til bådens besætning,
at de hellere må sejle med vinden
til NarssaK, da jeg også havde
nogle sager, jeg skulle behandle
ber. Vi var slet ikke ventet, da vi
kom til NarssaK. Derfor havde
leg ikke andet valg end at over-
natte i kredsrettens lokale. Da jeg
kom ind, var lokalet meget koldt.
Desværre viste det sig, at jeg ikke
kunne fyre op i kakkelovenen, da
skorstenen var knækket. Da det
var meget koldt, fik jeg fat på en
madras på KGH’s fabrik og krav-
lede ind i min sovepose. Jeg frøs
så meget, at mine tænders klap-
ren hindrede mig i at falde i søvn.
Jeg stod op og fandt nogle par-
kaer og raksokker i pulterkam-
meret. Det var tøj, som var blevet
stjålet hos amerikanerne, og som
var blevet hentet af kommunefo-
geden. Selv om de var meget be-
skidte, tog jeg nogle af dem på
og brugte resten af parkaerne
som ekstra dyner. Da jeg holdt
op med at fryse, faldt jeg i søvn.
— Til at begynde med havde jeg
et meget godt retslokale i Juliane-
håb. Men da antallet af de ansat-
te på kæmnerontoret blev ved
med at stige, måtte kredsretten
flytte til den gamle børneskole.
Nu er man i gang med at bygge
denne gamle børneskole om til
et bibliotek. Derfor har kredsret-
ten fået tildelt et lille beboelses-
hus, der ejes af staten.
—■ Det er som om, at de bevil-
gende myndigheder stiltiende har
godkendt, at kredsretterne ikke
behøver at have gode lokaler, når
de har klaret sig under primitive
forhold i så mange år. De mener
åbenbart, at retsvæsenet fortsat
kan drives så godt som uden mid-
ler. For tiden har Julianehåb by
et administrationscenter. Her var
der afsat tre kontorer til kreds-
dommeren, et kredsdommerkon-
tor, forkontor og et arkiv. Jeg pro-
testerede imidlertid imod at få
tildelt disse kontorer bl. a. fordi
kredsretten også skulle benyttes
som mødelokale for forskellige
udvalg. Mine foresatte forstod
mine bevæggrunde og støttede
mig.
— For 4-5 år siden fik kreds-
retten erhvervet et type 25 hus,
der er beliggende lige over for
den nye administrationsbygning.
De bevilgende myndigheder sagde
dog nej til vores ansøgning om at
købe huset med den begrundelse,
at stuen hvor retshandlingerne
skulle foretages, var for lavloftet.
For tiden har vi i Julianehåb en
kredsret, hvor der er endnu la-
vere til loftet end stuen på type
25. Den nuværende retsbygning
benyttes midlertidigt og er et hus
opført af en privatmand enten i
20’erne eller i 30’erne.
— I de senere år er det blevet
nemmere at få bevilget skrivema-
skiner og andre kontorartikler til
kredsretterne. Da jeg startede som
kredsdommer, måtte jeg benytte
min private skrivemaskine i mit
arbejde som kredsdommer. Kreds-
dommcrcmbcdi't var også et utak-
nemmeligt job. Kredsdommerne
var honorarlønnede. Derfor var
kredsdommcrembederne ikke ef-
tertragtede. Mange af kredsdom-
merne mistede også deres avance-
mentsmuligheder. Forholdene har
ikke ændret sig ret meget.
— I flere år har man kritiseret
Grønlands nye kriminallov. Man-
ge siger, at den er for mild. Jeg
har deltaget på forberedelserne til
den. Den er opbygget til dels ef-
ter vore gamle, grønlandske rets-
normer, dels efter forstander-
skabsreglerne, og dels efter sys-
selretsregler. Med andre ord er
den nye, grønlandske kriminallov
tilpasset den grønlandske tanke-
gang. Der kan selvfølgelig fore-
tages ændringer af loven efter be-
hov.
Undertiden er det ikke nok at
dømme et menneske. Der opstår
tanker om hævn hos nogle men-
nesker, der er blevet dømt for et
eller andet. Svage sjæle kan man
bedst hjælpe ved foranstaltninger
— en mildere form for dom. At
Grønland nu har et forvarings-
hjem og muligvis får flere med
tiden er et resultat af tidernes æn-
dring.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Grønlands Metalkøb
Greenland Metalscrap
Pr. 1. april har vi overtaget indhandlingen af metaller for
Nordisk Jern og Metal A/S
Vi modtager fortsat metaller fra hele Grønland og afregner
straks ved modtagelsen, til højeste dagspriser.
Skriv til os og få nærmere oplysninger. Postbox 266 - 3900
Godthåb - Telefon 2 18 33.
ROLEX
of ( li Hil .1
Selvoptrækkcndc, med kronometergang og
automatisk dato. Garanteret vandtæt til 50
meters dybde. kr. 1.K70,- best. nr. 1603)
Rolex Oyster Perpetual
Selvoptrækkende herreur med kronome-
tergang. Garanteret vandtæt til 50 meters
dybde. Kr. 1.340,-(best. nr. 1002)
Rolex Day Date
Selvoptrækkende, med kronometer certi-
fikat, automatisk dato og ugedag skrevet
helt ud. Fås kun i guld eller platin. Garan-
teret vandtæt til 50 meters dybde. 18. kt.
guld kr. 9.090,-(best. nr. 1803)
Rolex Submariner
Selvoptrækkende, garanteret vandtæt til
200 meters dybde. Den kalibrcde yderrand
måler dykke- og dekompressionstiden. Fin-
des kun i stål. Med dato og kronometer-
værk: kr. 1.800,-(best. nr. 1680). Uden
dato: kr. 1.300,-(best. nr. 5513)
Vi sender dem gerne vort katalog.
KLARLUND
Vesterbrogade 6. 1620 København V
11