Atuagagdliutit - 02.05.1974, Qupperneq 14

Det færøske hjemmestyre
- fremragende lov eller
et mislykket eksperiment?
I et af de førstkommende numre behandler AG hjem-
mestyrebestræbelserne i Grønland som tema — som
optakt bringer vi i dag denne artikel af Axigssiax
Møller og Leif Aidt om det færøske hjemmestyre.
Efter 25 års hjemmestyre er fæ-
ringerne i dag lige så uenige i
vurderingen af hjemmestyreloven,
som de altid har været. Da loven
blev vedtaget i 1948, sagde den
ene af de to færøske folketings-
mænd, Thorstein Petersen, folke-
flokken, at det var en ulykke for
Færøerne, mens den anden, P. M.
Dam, socialdemokratiet, sagde, at
loven var det smukkeste blad i
Danmarks historie. I dag mener
hans søn, lagmand Atli Dam, so-
cialdemokratiet, at det er en frem-
ragende lov, mens man f. eks i
AG nr. 19/73 kunne læse republi-
kaneren Zakarias Wangs udtalel-
ser om den som „et mislykket eks-
periment".
Under alle omstændigheder er
loven et resultat af en national
bevidsthed i den færøske befolk-
ning, og den historiske udvikling
frem til lovens tilblivelse har
mange interessante paralleller
til den grønlandske situation.
DEN HISTORISKE BAGGRUND
Blandt de færøske studenter i
København opstod der i 1870’erne
og 1880’erne en national bevæ-
gelse, som ret hurtigt forplantede
sig til Færøerne. I begyndelsen
havde bevægelsen især folkeop-
dragende og kulturelle bål, men
omkring århundredskiftet blev
den efterhånden politisk præget.
I kølvandet af den voksende po-
litiske interesse opstod de to før-
ste politiske partier i 1906, sam-
bandsnartiet og selvstyrepartiet.
Modsætningsforholdet mellem
de to partier repræsenterede en
skillelinie i færøsk politik mel-
lem de færinger, der ønskede et
uændret og fortsat nært tilhørs-
forhold til Danmark, og de der
ønskede en frigørelse i form af
selvstyre inden for de indre-fær-
øske anliggender, altså hjemme-
styre under en eller anden form.
I princippet er denne skillelinie
mellem konservative og ikke-kon-
servative mennesker den dag i
dag den akse, hvorom det poli-
tiske liv bevæger sig. Kun har
slagordene naturligvis ændret sig
i takt med udviklingen. I dag
fastholder de konservative kræf-
ter et uændret hjemmestyre, mens
de ikke-konservative kræver fuld
national suverænitet og selvstæn-
dighed for Færøerne.
TO MODSATTE „BLOKKE"
For at fulstændiggøre billedet, må
det nævnes, at færøsk politik er
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
andet end national politik, og at
de sædvanlige økonomiske og so-
ciale modsætninger i samfundet
spiller en stor rolle for Færøernes
politiske liv. Synspunkterne på
disse spørgsmål har med tiden ud-
viklet sig til finere og finere nu-
ancer, hvad de mange færøske
partier er et udtryk for. Ikke min-
dre end 6 partier er i øjeblikket
repræsenteret i lagtinget. Enighed
i det nationale spørgsmål medfø-
rer altså ikke automatisk enighed
i andre politiske spørgsmål.
Men i det nationale spørgsmål
om forholdet til Danmark er der
stadig i princippet tale om to
blokke, som i øvrigt er nogen-
lunde lige store, og med hensyn til
synspunkter er der faktisk kun
tale om en parallelforskydning i
forhold til det oprindelige ud-
gangspunkt i 1906.
Målet for de gamle selvstyre-
folk var at udvide det kommunale
selvstyre, bl. a. ved at give lag-
tinget lovgivningsmyndighed i
særlige færøske anliggender.
Skridt for skridt lykkedes det at
føre denne politik frem til en kon-
frontation med den danske rege-
ring i spørgsmålet om Færøernes
styreform.
FOLKEAFSTEMNINGEN 1946
Allerede i 1920’erne fik lagtin-
get sin egen administration. Fra
1923 valgte lagtinget sin formand
ud af sin egen midte, og i løbet
af 1930’erne blev der indført ind-
komstskat til landskassen. Ad-
skillelsen fra Danmark under 2.
verdenskrig kom til at betyde en
reel styrkelse af lagtingets magt.
Efter krigen var spørgsmålet om
et egentligt hjemmestyre blevet
modent til afgørelse. En lagtings-
delegation henvendte sig til re-
Lagmand Atli Dam,
Socialdemokratiet.
geringen om en nyordning af øer-
nes statsretlige stilling, og de me-
get vanskelige forhandlinger re-
sulterede i, at regeringen Knud
Kristensen stillede forslag om en
folkeafstemning på Færøerne.
Denne fandt sted den 14. septem-
ber 1946, hvor den færøske be-
folkning tog stilling til følgende
to muligheder:
1. Færøerne som dansk rigsdel
med et særligt hjemmestyre
2. Løsrivelse fra Danmark.
Flertallet, 48,7 pct. stemte for
løsrivelse, mens 47,2 pct. stemte
for et særligt hjemmestyre. Af-
stemningsresultatet blev imidler-
tid draget i tvivl. Regeringen op-
løste lagtinget og udskrev nyvalg.
Da det nye lagtings flertal ikke
ønskede selvstændighed endte det
med, at Færøerne fik den hjem-
mestyrelov, der blev sat i kraft d.
1. april 1948, og som nu har fun-
geret uændret i 25 år.
HJEMMESTYRELOVEN
AF 23. MARTS 1948
Hjemmestyreloven fastslår, at det
færøske folkesamfund er en selv-
styrende enhed i det danske rige
inden for de rammer, som loven
angiver. Disse rammer findes i
lovens bestemmelser om, hvilke
sagsområder der kan overtages
som færøske særanliggender, og
dermed også hvilke der skal vare-
tages af rigsmyndighederne som
fællesanliggender. En betingelse
for, at hjemmestyret kan over-
tage et sagsområde, er, at udgif-
terne dækkes 100 pct. af de fær-
øske kasser.
Indtil nu er følgende områder
overtaget som færøske særanlig-
gender: Færøernes egen styrel-
sesordning og forvaltning (lagtin-
get og landsstyret), skatter og af-
gifter, kommunale forhold, byg-
nings- og boligvæsen, vejvæsen,
el-forsyning, handel, håndværk og
industri, fiskeri og landbrug, ar-
bejdsforhold, radiospredning, im-
port- og eksportkontrol samt kul-
turelle forhold.
Af sager som endnu ikke er
overtaget som færøske særanlig-
gender, men som har mulighed
for at blive det, kan nævnes:
Sundhedsvæsenet, skolevæsenet,
sociale forhold, kirkelige forhold,
politi, postvæsen og luftfart. Dis-
se områder varetages indtil vide-
re af rigsmyndighederne.
Sager som aldrig kan overtages
af det færøske hjemmestyre er
først og fremmest forsvars- og
udenrigsspørgsmål, men også
domstolene, civilretten og penge-
væsenet. Hertil kommer alle
grundlovens bestemmelser om re-
ligionsfrihed, personlig frihed,
næringsfrihed, trykke-, forenings-
og forsamlingsfrihed m. v.
I særanliggender er den lovgi-
DET GRØNLANDSKE FORLAG
Forlagsverdenen er meget interessant.
Man møder mange sjove mennesker, man
er i kontakt med andre forlag — både
danske og udenlandske — man er med til
at skabe noget for andre — BØGER.
Forlaget søger en dobbeltsproget med-
arbejder — helst med realeksamen eller
nogle års erfaring som kontorassistent.
For den positive ansøger kan der blive
tale om en egentlig forlagsuddannelse.
Denne uddannelse foregår dels på forlaget
dels på danske forlag som volontør.
Aflønningen vil ske som lærling eller
som kontorassistent. Alt efter kvalifikationer.
Vi gør opmærksom på, at vi kun søger kontakt
med absolut seriøse ansøgere, idet stillingen
skal besættes med en person, der kan
forvente at overtage ledelsen af forlaget,
såfremt den nødvendige dygtighed og uddan-
nelse er til stede efter endt læretid
Interesse for litteratur og kendskab
til bøger er naturligvis en selvfølge
Ugesom evner til at formulere sig
i tekst og streg vil være en fordel.
Stillingens besættelse er betinget af
forlagets muligheder for at flytte i
nye planlagte lokaler, idet
de nuværende pladsforhold ikke tillader
yderligere ansættelse af personale.
Ansøgningen stiles til
Det grønlandske Forlag
Box 609 3900 Godthåb
vedlagt kopi af eksamenspapirer
og evt. anbefahnger.
Har De kvaler...
\ ... med Deres billedbåndoptager?
Vi har specialværktøjer til reparation og justering
af B&.O, Sibaden og Philips Maskiner.
også reparation af farve og sort-hvid fjernsyns-
modtagere.
vi har det største lager af reservedele.
hos WIN STEDT
TELEFON 21133.
BOX 613 . 3900 GODTHÅB
FOTO
RADIO
*

..
14