Atuagagdliutit - 02.05.1974, Síða 15

vende magt hos lagtinget og den
udøvende magt hos landsstyret,
som ledes af lagmanden (i øje-
blikket socialdemokraten Atli
Dam). Hjemmestyret har endvi-
dere rådgivende indflydelse på
alle anliggender vedrørende Fær-
øerne.
For at understrege Færøernes
særstilling i det danske rige aner-
kender hjemmestyreloven det
særlige færøske flag, et rødt kors
med blå rand i en hvid dug. Det
færøske flag fik faktisk officiel
status allerede den 25 april 1940,
da England påbød, at alle fær-
øske skibe skulle sejle under fær-
øsk flag. Endvider fastslår hjem-
mestyreloven, at det færøske
sprog skal anerkendes som hoved-
sproget, dog med den tilføjelse,
at dansk skal læres godt og grun-
digt.
Af nationale grunde har Fær-
øerne også egne pengesedler, teg-
net af færøske kunstnere. De skal
dog til enhver tid kunne omveks-
les til danske sedler til pari kurs,
og hver eneste færøske seddel har
da også fuld dækning i danske
kroner på en særlig konto i Dan-
marks Nationalbank. Pengevæse-
net er jo fællesanliggende.
Lagtingets afgørelser inden for
det kompetance-område, som
hjemmestyreloven angiver, kan
ikke drages i tvivl, ændres eller
omstødes af nogen rigsmyndighed,
ligesom selve hjemmestyreloven
ikke kan ændres af folketinget
uden lagtingets tilslutning.
SYNSPUNKTER OM
HJEMMESTYRELOVEN
Nedenstående udtalelser af lag-
mand Atli Dam, socialdemokra-
tiet, og lagtingsmand, nu også
medlem af folketinget, Erlendur
Patursson, det republikanske par-
ti, viser ganske godt spændvidden
i de færøske synspunkter på
hjemmestyreloven. Vi stillede de
to politikere det samme spørgsmål
om deres partiers syn på hjemme-
styreloven og fik følgende svar:
Atli Dam, socialdemokratiet:
Hjemmestyreordningen har enga-
geret færingerne i deres egne pro-
blemer, og man har virkelig for-
mået at styre en del af udviklin-
gen selv og formået at være med-
virkende i de skabte fremskridt.
Der har kunnet finde en meget
rig udvikling sted, både erhvervs-
mæssigt, socialt og kulturelt, og
enhver, der kendte de færøske
forhold for 25 år siden, må ind-
rømme, at der er sket enorme
fremskridt på alle områder.
Jeg mener altså, at den styre-
form, vi har haft, har sin meget
store del af skylden for, at vi har
haft den udvikling, der er tale
om, men jeg er naturligvis ikke
fuldstændig tilfreds. I det øjeblik
jeg var fuldstændig tilfreds med
de bestående forhold, så kunne
jeg pakke min sæk og gå som po-
litiker. Men hjemmestyreloven er
nu ret så viseligt indrettet. Den
er faktisk indrettet som en har-
monika, der kan trækkes lige så
langt ud, som man har lyst til, —
og som man kan lægge lige så
meget i, som man har lyst til.
Hjemmestyreloven er en ram-
melov, og mine tanker om æn-
dringer går ikke på selve formu-
leringen af loven, men på hvad
der skal bygges ind i hjemmesty-
relovens rammer.
Mit parti, som betragter sig selv
som et nationalt parti, har alle
dage bestræbt sig på at tage vare
På udviklingen, og vi vil selvføl-
gelig i så høj grad som muligt
overtage sagsområder fra rigs-
hivndighederne inden for hjem-
mestyrelovens rammer. Jeg kan
hævne, at vi f. eks. i øjeblikket
arbejder med at overtage admini-
strationen af det sociale område.
Desuden er der det gamle spørgs-
mål om postvæsenet, om fuld-
stændig færøsk administration af
skolevæsenet o.s.v. Vi stræber
altså stadig efter at overtage flere
og flere områder af samfunds-
funktionerne og er langt fra til-
fredse endnu.
Men det har ikke så meget med
selve hjemmestyrelovens formå-
en at gøre.
VI ER IKKE KOMMET
LÆNGERE
Erlendur Patursson, det republi-
kanske parti: Det fremgår af de
udtalelser, der faldt i 1948, at me-
ningen var, at den nye lov skulle
være en dynamisk lov, således at
det hjemmestyre, vi fik dengang,
skulle udvikle sig til stadigt stør-
re selvstyre og selvstændighed for
Færøerne. Men erfaringerne nu
efter de 25 år viser noget helt an-
det, for den lov har nærmest væ-
ret en statisk lov. Vi er ikke kom-
met længere med hensyn til selv-
styre og selvstændighed end vi
var dengang.
Der er to ting, som jeg vil gøre
opmærksom på i den forbindelse.
Dels statens rolle på Færøerne,
dels nogle synspunkter på økono-
mien.
En af de færøske forhandlere
fra dengang for 25 år siden har
fortalt mig, at amtmandsstillin-
gens ændring til rigsombudsmand
ikke kun var tænkt som en for-
mel ændring af en titel for sta-
tens repræsentant. Så vidt denne
færøske politiker har fortalt, var
det virkelig meningen, at der
skulle være tale om en reel æn-
dring, således at rigsombudsman-
dens opgave her på Færøerne
først og fremmest skulle være af
repræsentativ art. — Det er jo
imidlertid gået ganske anderledes,
og rigsombudsmandens virksom-
hedsområde er blevet stadig ud-
videt. Der er i dag en hel stab af
embedsmænd og kontorfolk, og
det er dem, der sidder og styrer
Færøerne.
Det andet fejlgreb var, at man
sagde: „Den der bestemmer, han
skal også betale11. Men dette prin-
cip om, at man skal købe ansvar
og betale for det, kommer vi al-
drig videre. I stedet skulle man
have bygget på et helt andet prin-
cip, nemlig at de ufrie nationer,
kolonierne, skal få deres frihed,
uanset hvem der betaler, et prin-
cip, der forlængst er fastslået på
internationalt plan. I henhold til
FN’s deklaration af 14. december
1960, så har „herrelandene11, lad
os bare kalde dem sådan, pligt
til at hjælpe de ufrie lande til
selvstændighed.
Naturligvis vil der opstå visse
økonomiske vanskeligheder ved
en løsrivelse fra Danmark, men
over for dem, der er bange for de
vanskeligheder, der vil opstå, når
vi skal klare os selv, har jeg al-
tid sagt: Lad os få den fulde fri-
hed og lad os samtidig få en af-
tale med Danmark, således at
Danmark yder os hjælp i form af
et årligt bidrag på f. eks. 100 eller
200 miil. kr. i 10 eller 20 år. Det
kunne aftrappes efterhånden, så
det helt faldt bort til slut.
I det republikanske parti me-
ner vi ganske vist, at vi nok kan
klare os uden denne støtte fra
Danmark, men vi har fremført
dette forslag om økonomisk hjælp
i en overgangsperiode over for de
partier og færøske vælgere, som
mener, at vi ikke rigtigt kan klare
os.
Det ville være en værdig måde
at løse uafhængighedsspørgsmålet
på. Økonomisk kan det ikke spille
nogen rolle for Danmark, som i
øjeblikket betaler mellem 90 og
100 mili. kr. om året, et beløb som
stadig vokser og vokser. Menin-
gen var ellers oprindeligt, at disse
såkaldte „danske-penge11 efter-
hånden skulle formindskes. I ste-
det er beløbene vokset kolossalt
i årenes løb.
Og det er den danske indfly-
delse ikke blevet mindre af.
ns i Hl i f
i!i ni
igdlo lagtingip atautsimTtarfia — lagtingshuset.
GRØNLANDSBANKEN
AKTIESELSKAB
REGNSKAB FOR ÅRET 1973
Driftsregnskab 1973
INDTÆGT KRONER
Diskonto af indenlandske veksler ................... 9.305,93
Rente af kontokurant m.v........................ 5.444.506,57
Rente, udbytte, kurtage af obligatio-
ner og aktier .................................. 2.987.966,30
Rente af tilgodehavende i udlandet, avance
på fremmed mønt m.v............................... 199.752,31
Provision ...................................... 1.309.849,27
Andre indtægter ................................... 12.804,57
Indgået på tidligere afskrevne fordringer .... 24.339,20
Overførsel fra forrige år ........................ 357.473,13
UDGIFT KRONER
Rente af indlån ............................... 2.882.961,94
Rente af kontokurant, til indenlandske
banker m.v...................................... 625.098,23
Omkostninger: KRONER
Honorarer m.v. til bestyrelse, re-
visorer og repræsentanter ......... 328.955,64
Lønninger til direktion og per-
sonale ........................... 1.114.000,95
Pensionsudgifter .................. 49.263,96
Husleje, belysning, opvarmning,
rengøring m.v..................... 133.715,77
Andre omkostninger .............. 1.256.150,07 2.882.086,39
Afskrivninger og hensættelser:
Udestående fordringer .............. 296.773,46
Obligationer og aktier ........... 2.323.766,00
Inventar ............................ 77.325,22
Faste ejendomme ..................... 73.715,19 2.771.579,87
Til disposition kr. 1.184.270,85, der i henhold
til vedtægternes § 27 fordeles således:
Henlæggelse til lovmæssig re-
servefond ......................... 125.000,00
Henlæggelse til ekstra reserve-
fond ................................... 400.000,00
Overførsel til næste år ............. 659.270,85 1.184.270,85
10.345.997,28 10.345.997,28
Status 31. december 1973
AKTIVER KRONER
Kassebeholdning ............................... 2.105.393,44
Indenlandske banker og sparekasser: KRONER
Indskud .......................... 38.162.833,85
Kreditter og lån ................. 39.322,05 38.202.155,90
•)Fremmed mønt og veksler på udlandet
1.193.075,08
PASSIVER KRONER
Aktiekapital ................................... 4.500.000,00
Lovmæssig reservefond ............................ 675.000,00
Andre reserver: KRONER
Ekstra reservefond ............... 3.000.000,00
Overførsel til næste år ......... 659.270,85 3.659.270,85
Indenlandske obligationer og aktier:
Statsobligationer og lign....... 297.273,50
Kommuneobligationer og lign. .. 840.050,00
Kreditforeningsobligationer .... 14.082.202,50
Hypotekforeningsobligationer .. 8.233.982,50
Partialobligationer og lign..... 55.800,00
Reallånefondsobligationer ..... 6.237.650,00
Aktier .......................... o
Egne aktier ..............................
Indenlandske veksler .....................
Kontokurant: Tn^ierPandsk regning ........
Forskellige debitorer ....................
Blandt deponerede sikkerheder under de 3
sidste poster udgør egne aktier nom. kr. 0,-
Ga ran ti er .............................
Faste ejendomme ..........................
Inventar og boksanlæg ....................
Kuponer, børs- og stempelmærker ..........
Tilgodehavende renter ....................
*)Heraf udgør mellemværendet med udlandet
ialt kr. 1.193.075,08.
Kontokurant:
Indenlandsk regning .................. 34.234.449,54
*) Udenlandsk regning .................... 73.614,65 34.308.064,19
*)Indlån på bankbog m.v. med
kortere opsigelsesvarsel end 1 måned ............. 18.034.007,60
*)Indlån på 1 måned eller længere tid ............... 34.742.160,70
29.746.958,50
Indenlandske banker: I
0 Indskud .............................. 241.689,19
46.000,00 Kreditter og lån ....................... 0 241.689,19
39.789.263,63 -----------
142.412,33 Garantier ........................................... 9.006.465,03
*)Forskellige kreditorer ......................... 18.779.743,08
Forudbetalt og skyldig rente og diskonto .... 425.433,45
9.006.465,03
1.758.953,44
50.000,00
31.594,50
2.299 562 24
*)Heraf udgør mellemværendet med udlandet
ialt kr. 86.740,78.
124.371.834,09
124.371.834,09
Godthåb, d. 1. februar 1974
og København, d. 15. februar 1974.
Bestyrelsen
ANKER HANSEN
ANE HOLM
MARTIN NEDERGAARD
BØRGE KNUDSEN
ERIK BAGGER
KJELD KNUDSEN
H. C. BANG
P. H. LUNDSTEEN
POUL BRANDT
K. O. PETERSEN
Direktionen
JØRGEN JENSEN
/HJ. HANSEN
kontorchef
Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi revideret
Grønlandsbanken A/S’s årsregnskab for 1973 og kan er-
klære. at vi anser regnskabet for rigtigt aflagt i overens-
stemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestem-
melser herom.
Godthåb, d. 29. januar 1974.
HANS LASSEN
landshøvding
De Forenede Revisionsfirmaer ____
PALLE RASMUSSEN H. FLENSTED NIELSEN
statsautoriserede revisorer
15