Atuagagdliutit - 29.08.1974, Qupperneq 8

500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr. Skriv
efter lagerliste.
AUTOHUSET
GI. Kongevej 76. København V.
METZELLER
GUMMIBÅDE
&
tilbehør
4 typer lagerføres, — rekvirer
brochurer og priser hos
Trans-arctic marine
a
T7
INDUSTRIKVARTERET
3911 HOLSTEINSBORG
Telegramadr. TRANSARCO
Brugte
Tankvogne
Ford D 800 årgang 1970 med
7.500 liter tank i 3 rum, til
transport af olie i fareklasse
III. Alt nødvendigt udstyr incl.
billetafstempling medfølger.
Leveres malet i farve efter øn-
ske. Pris ab København kr.
29.000,-.
Bedf ord KGL årgang 1969 med
7.000 liter tank incl. nødven-
digt udstyr. Desuden medfølger
3-vejs tippelad der kan mon-
teres på vognen uden for olie-
sæsonen. Pris ab København
kr. 34.000,-.
Såfremt De ønsker nærmere
oplysninger om ovenstående
vogne eller mangler en anden
god brugt vogn, bedes De ringe
til os på. tlf. (03) 99 66 00 eller
skrive til aut. Volvo-forhandler
for Storkøbenhavn
O. SOMMER A/S
Taastrupgaardsvej 32,
2630 Taastrup
Megen sympati for
Grønlands fiskere -
og derved blev det
ICNAF-mødet i Halifax:
Af sekretariatschef Moses Olsen, Godthåb
Som bekendt holdt ICNAF
(Kommissionen for fiskeriet i
det Nordvestlige Atlanterhav)
sit årsmøde i Halifax Canada
i juni måned i år.
Det mest spændende punkt
på dagsordenen set med grøn-
landske øjne var uden tvivl
Danmarks forslag om'forøgelse
af den grønlandske laksekvote.
Her skal jeg kort give en
orientering om de såkaldte
„lakseproducerende" landes
(det drejer sig om Canada,
England og USA) reaktion på
det grønlandske forslag og de-
res hovedargumenter imod for-
øgelse af vor kvote.
CANADA
Canada, som uheldigvis ikke
blev inddraget i 1972-aftalen
med USA om laks, var defini-
tivt imod en forhøjelse.
Canadierne var (forståeligt
nok) utilfredse med lakseafta-
len. Man sagde, at tilbagegan-'
gen i det canadiske erhvervs-
mæssige laksefisken kunne
sammenlignes med tilbagegan-
gen i det grønlandske torske-
fiskeri. Antallet af gydelaks
har været på retur. Man havde
standset drivgarnsfiskeri efter
laks samt indført andre re-
struktioner, som havde voldt
betydelige vanskeligheder i re-
lation til de canadiske er-'
hvervsfiskere. Man måtte efter
Canadas mening udskyde
(„postpone") ændringer i afta-
len.
I den periode, hvor møderne
holdtes, spillede erhvervsfi-
skernes holdninger sikkert ret
så dominerende rolle, eftersom
regeringen på det tidspunkt
var ude i en hård valgkamp.
Enhver eftergivenhed overfor
de grønlandske ønsker „ville
koste stemmer", for at sige det
ligeud.
ENGLAND
Delegationslederen havde sym-
pati for de grønlandske argu-
menter, men var ikke i stand
til at støtte en forhøjelse.
Han fremhævede det princi-
pielle standpunkt, at de lakse-
producerende lande er beret-
tiget til at fange de laks, de
producerer.
Han fandt dette standpunkt
svarende til den almindelige
praksis i ICNAF om, at kyst-
stater får en vis fortrinsstilling
ved fordeling af de totale
fangstmængder.
Han fandt lakseaftalen favo-
rabel for Grønland, idet den
giver Grønland flere laks, end
selv et større lakseproduceren-
de land (f.eks. Skotland) får
i sine hjemlige farvande. Man
måtte huske, at Grønland ikke
producerer laks selv. Hvis lak-
seaftalen ikke havde eksiste-
ret, ville de lakseproduceren-
de lande finde det rimeligt, at
også den grønlandske fangst
efterhånden blev nedtrappet
til nul. England kunne ikke
acceptere højere grønlandsk
kvote end 1100 tons.
USA
USA mindede om de „inten-
sive" forhandlinger med Dan-
mark forud for lakseaftalen i
1972. Denne aftale måtte fort-
sat holde. USA var dybt be-
kymret over laksekvotens
overskridelse med 43 pct. i
1973. Her blev’ ICNAF-vedta-
gelsen krænket, og det ville
være rimeligt, om fangsten i
fremtiden blev tilsvarende
nedskåret. USA fremsatte dog
ikke forslag herom, men hvis
kvoten for 3. gang blev over-
skredet, ville det være en sag,
USA måtte betragte med stør-
ste alvor.
USA mener ligesom Eng-
land, at de lakseproducerende
lande er berettiget til at fange
de laks, de producerer. Det
drejer sig imidlertid om et
særtilfælde ved Grønland,
hvor laksen henter sin føde
ved et andet land og ikke på
det åbne hav. Derfor kunne
USA overveje en „græsnings-
afgift" („grazing fee“). Efter
Moses Olsen.
indlægget at dømme var USA
ikke indstillet på højere gra-
zing fee ind de 1100 tons.
Lidt overraskende for mig
omtalte USA også, at grønlæn-
derne også fisker laks til
„hjemlig brug", hvorfor fang-
sten er endnu større end de
opgivne tal.
Herefter bad vi om betænk-
ningstid, før vi kom med et
konkret forslag.
UNDERHÅNDS-
DRØFTELSERNE
I de følgende dage havde vi
særskilte underhåndsdrøftel-
ser med delegationslederne fra
de her ovenfor nævnte lande,
hvor vi fra vores side yder-
ligere uddybede de grønland-
ske fiskeres meget vanskelige
situation i disse år.
Alle udtrykte sympati og
forståelse for vores situation,
men ifølge deres instrukser
hjemmefra havde de ikke no-
gen bevægelsesfrihed.
Den amerikanske chefdele-
geredes afskedsord til mig ef-
ter de sidste underhåndsdrøf-
telser illustrerer situationen:
Mange tak for den meget
overbevisende beskrivelse af
dit folks situation. Jeg er me-
get ked af, jeg ikke er i stand
til at hjælpe i denne specielle
sag.
Til slut indvilligede de dog
i at „affinde" sig med de 1200
tons under protest, ikke som
forøgelse betragtet, men som
„en fortolkning" af eksisteren-
de aftale.
Moses Olsen
i'KING ■også Deres
★ fordi KING er sundt, idet 1 kg KING svarer
til 1125 g kød og 700 g brød.
★ fordi en hund, der får KING, ikke behøver
anden form for føde.
★ fordi KING er i store piller, der er nemme og
økonomiske at fodre med, og...
★ fordi KING er pakket i stærk, hensigtsmæssig
emballage, der også er nem at transportere.
KING fåes i 50 kg's sække og 10 kg's poser.
Derfor bør De også give hundene KING - for hundenes skyld
KING fåes hos KGH eller ved direkte ordre (min. 50 kg) til
A/S VITFOSS -6300 GRAASTEN
Grønlandsk
skibsværft
fremstiller
ståltrapper
Ved værftet i Godthåb er en pro-
duktion af ståltrappeløb til grøn'
landske etageejendomme ved øt •
være afsluttet. Der er tale om en
produktion til en værdi af 2-"
300.000 kroner: I alt 15 ståltrapPer
fordelt på 6 boligblokke i Juliane'
håb, 2 i Sukkertoppen, 1 i Hol'
steinsborg og 6 i Godthåb.
Den nye produktion er led i de
bestræbelser, som Grønlands tek-
niske Organisation (GTO) gør s
for at få skabt en sekundær pro-
duktion ved de grønlandske værf-
ter. Man håber på den måde a
kunne bidrage til en afdæmpning
af de beskæftigelsesmæssige pro-
blemer, som store årgange i Grøn'
land forudses at ville give øn'
ledning til.
Samtidig ventes sekundærpro-
duktionen at få en række positive
virkninger for værfterne: Drifts-
økonomien kan forbedres, n®r
værfterne kan holdes i gang bei
året i stedet for blot i sæsone®
for fartøjsreparationer, det bliv®^
formentlig lettere at skaffe f°t j
til værfterne, når de kan garan
teres helårsbeskæftigelse, og eir
delig vil den sekundære produk
tion forbedre mulighederne
uddannelse på værfterne, bl.a-
svejsning.
På værftet i Frederikshåb ble'
sidste år fremstillet stålramn0^
til opførelsen af en ny fiskernets,
fabrik, og i år er der på værftet
Holsteinsborg fremstillet en ser ^
stålrammer, der udgør den b<®
rende konstruktion i et havnep®
hus i Frederikshåb.
KORT NYT — tamalåt
Udenrigsminister Ove Guldber^
har svaret Jens Maigaard (S* o
at det grønlandske landsråd ikk®
har godkendt EF’s ministerråds ,
beslutning om en fælles By-
politik på FN’s havretskonference’
Udenrigsministeren henviser bl-®-
til, at dette ikke er nødvendig’
eftersom Grønland er en del 0
Danmark, der har akcepteret e
fælles EF-optræden.
LAV
PRIS
FOTOARBEJDE
25 °/o RABAT
KAMERA - FILM:
SPAR PENGE: SPØRG LYTT:
Frederiksborgvej 84
2400 København NV
□ Det ikke at kunne er det
tungeste af alt.
(Henrik Ibsen)
□ Pris ingen lykkelig, før
han er død.
(Ovid)
□ Den enes fordel er den
andens skade.
(Montaigne)
8