Atuagagdliutit - 31.10.1974, Síða 3

En films lange vandring
fra Danmark til Grønland
Nyt forsøg på at give det grønlandske publikum
større indflydelse på filmudvælgelsen
Biografgængerne i Grønland skal
sikres større indflydelse på ud-
vælgelsen af film, der spilles i
Grønland. Ønsket blev fremsat på
Grønlands Oplysningsforbunds re-
præsentantskabsmøde i foråret
1974. Filmcentralen i Godthåb,
der sorterer under GOF, har nu
udarbejdet nye skemaer til film-
lederne i Grønlands 67 „biogra-
fer“ eller filmforevisningslokaler.
Be udfyldte skemaer giver udval-
set i København, der vælger film
til Grønland, et bedre grundlag
tor at fastlægge filmrepertoiret.
Lederen af filmcentralen, Gun-
Uur Heilmann, fortæller, at alle
filmledere opfordres til at udfylde
de nye skemaer så nøjagtigt som
ruuligt og at sende skemaet —
filmrapporten — til filmcentralen,
så snart en film er taget af plaka-
ten.
sådan går det til
Hvordan fungerer egentlig film-
Udvælgelsen og distributionen i
Grønland?
AG har stillet spørgsmålet til
formanden for Grønlands Oplys-
ningsforbund, lærer Lars Peter
Gisen.
— „Grønlandsafdelingen" i Sta-
tens Filmcentral i København får
hvert år ca. 100 spillefilm til gen-
Uemsyn. Afdelingens leder er Car-
sten Dahl. Han støttes af en grøn-
laUdsk fire-mands-gruppe, der er
ddvalgt så den repræsenterer et
iævnt udsnit af befolkningen som
det nu lader sig gøre med så lille
®t antal. Ministeriet for Grønland
aar også et par repræsentanter i
Stuppen, Gruppen vælger hvert
ar ca. 50 film, der sendes til Grøn-
laud. Det er, hvad bevillingerne
Siver mulighed for.
PER SKAL TAGES MANGE
hensyn
Gruppen har flere hensyn at
taSe, fortsætter Lars Peter Olsen.
Et af dem er økonomien. Den
Samiede årsbevilling på ca. 1,6
kr. tillader f. eks. ikke, at
dor lejes „store" publikumssuc-
Cesser som f. eks. Dr. Zivago og
ahdre i den klasse. De er for dyre.
Et andet hensyn er det sprog-
lige. Film, der har samtaler, dialo-
ger, som dominerende indhold, er
ikke egnet for Grønland. Et tredie
hensyn — det er meget vigtigt —
er alsidighed. Gruppen stiler efter,
at de ca. 50 film, der årligt vises
i Grønland, er et nogenlunde re-
præsentativt udsnit af, hvad der
bydes et dansk biograf publikum.
Endelig undgår gruppen egentlige
voldsfilm — f. eks. karatefilm —
og pornografiske film.
FILMRAPPORTERNES
BETYDNING
Om filmens videre ekspedition
fortæller Lars Peter Olsen: — De
Kalåtdlit-nunåne filmertartut fil-
mit sut Kinernigssåinut angneru-
ssumik OKausigssaKartitauniarput.
kigsautigissaK tamåna sarKumiu-
neKarpoK repræsentantskabit a-
tautsimineråne upernåkut 1974-
ime. Nungme filmcentrale, GOF-
ip isumagissåta, måna suliarå nu-
tåmik skemat imersugagssat Ka-
låtdlit-nunåne filmlederinut i-
mersortitagssat, nunavtine 67-inik
„filmertarfeKarpoK". skemat i-
mersorsimassut Københavnime
filminut udvalge tungavigssarig-
sårtinerulisavåt filminik Kalåt-
dlit-nunånukartugssanik Kinersi-
niarnerane.
filmcentralip sujulerssuissua,
Gunnar Heilmann, OKalugpalår-
poK, måna filmlederit inåneicar-
tut skemat nutåt sapingisamik
perKigsårtumik imersortarKuv-
dlugit nagsiutdlugitdlo — filme-
rapportimik taineKartut — film-
film, gruppen udvælger, sendes til
Statens Filmcentral, der bearbej-
der dem m. h. t. kopiering, tekst-
ning, o. s. v. Derefter sendes fil-
men til tre byer, Godthåb, Juli-
anehåb og Egedesminde. Filmen
annonceers i lokalbladene eller
ved opslag i byerne. I regelen
„kører" filmen en uges tid, mak-
simum en fjorten dage.
Når filmen er færdigspillet, skal
filmlederen udfylde filmrapporten
til filmcentralen. Rapporten for-
tæller bl. a. om filmens tilstand
ved modtagelsen, antallet af film-
forestillinger det pågældende sted,
tilskuerantallet — både børn og
voksne — og, måske allervigtigst,
filmlederens skøn om publikums
reaktion. Her giver skemaet fire
svarmuligheder: „God, middel,
centralimut, filme takutenutag-
ssaujungnaerniariarångat.
taimatut pissarpoK
Kanorpiaa filmit KinerneKartar-
nerat avguåutarneratdlo inger-
dlassarpa Kalåtdlit-nunåne?
aperaut tåuna AG-p Kåumar-
sainerme kåtuvfiup sujuligtaissu-
anut, Lars Peter Olsenimut aper-
Kutigå.
— Statens Filmcentralip Kø-
benhavnime „Kalåtdlit-nunånut"
ingmikortortaKarfiata ukiumut
filmit 100 migssiliortut Kinigag-
ssat takussarpai. ingmikortortap
sujulerssuissorå Carsten Dahl. i-
kiorteKarpoK kalåtdlinik sisama-
nik, sapingisamik inuit åssigi-
ngitsut soKutigissåinut nalernuti-
niagkanik måssa udvalge taima
mikitigissut soKutigissat tamaisa
ilangerdlugit ilaussortaKartiniar-
neK ajornakusoraluartoK. Kalåt-
dårlig — flere forlader filmloka-
let!" Der skal sættes kryds ud
for en af de fire muligheder. Når
filmskemaerne er indløbet til
filmcentralen i Godthåb, sammen-
fatter centralens leder, Gunnar
Heilmann, oplysningerne, og rap-
porten sendes fra filmcentralen
til GOFs forretningsudvalg. Ud-
valget foretager på dette grund-
lag en indstilling til udvælgelses-
gruppen i København og til grøn-
landsministeriet.
— Sådan er fremgangsmåden i
øjeblikket, slutter Lars Peter Ol-
sen, men på oplysningsforbundets
repræsentantskabsmøde blev ned-
sat en arbejdsgruppe, der i øje-
blikket gennemgår hele procedu-
ren med henblik på en mere ratio-
nel arbejdsgang. Udvalget under-
dlit-nunånut ministeriaKarfiup å-
ma mardlugsuit ilaussortautipai
sivnerdlune. gruppip ukiut tamai-
sa filmit 50 migssiliortut Kiner-
tarpai Kalåtdlit-nunånut nagsiu-
ssagssat. tåssa aningaussanik aku-
erssissutinit. pisinaussatuavut.
nautsorssutigissagssat
amerdlaKaut
— gruppip nautsorssutigissagssat
ardlagdlit nautsorssutigissariaKar-
tarpai, Lars Peter Olsen nangig-
Pok. — tåuko ilagåt aningaussa-
tigut atugagssat. ukiumut atugag-
ssat katitdlutik 1,6 mili. kr. mig-
ssiliorpait taimåitumigdlo pisiari-
sinaussångilavut filmiliarssuit a-
kisut agsut inungnit nuånarine-
Kartartut, sordlo Dr. Zivago av-
dlatdlo taima pitsautigissut. aki-
suvatdlårput.
nautsorssutigissagssaK avdla tå-
ssa oKautsit. filmit OKaluinaussar-
tut, OKaloKatigingnerit najorKuta-
rinerugait Kalåtdlit-nunånut na-
lerKutingitdlat. isumagissagssaK
avdla — tåunalo pingångåKaoK —
tamatigortunik pigssarsiniarnig-
ssaK. gruppip Kinersinermine tå-
ssautiniartariaKarpai sapingisa-
mik filmit Danmarkime takuti-
taussartut pissusé ilangerniardlu-
git tamaisa. kisalo gruppip angu-
tausernivingnik filmiliat — sor-
dlo karatefilminik taineicartartut
— åma arneriniarnerinait pivdlu-
git filmiliat pingitsorniartarpai.
filmit pivdlugit
nalunaerutit pingårutåt
filmit ingerdlatendgtarnerat piv-
dlugo Lars Peter Olsen navsuiau-
teKarpoK: — filmit, gruppip Ki-
nigai, Statens Filmcentralimut
nagsiuneKartarput, tåussumalo
suliarissarpai åssilinerat, agdla-
gartalersornerat, il. il. tauva ig-
dloKarfingnut pingasunut nagsiu-
neKartarput, Nungmut, K’aKortu-
mut Ausiangnutdlo. filmit avisér-
Kane annoncitigut nalunaerutigi-
nenartarput ilåtigutdlo agdlagar-
sinikut. amerdlanertigut filme
sap. ak. atauseK takutineKartar-
poK, sivisunerpåmik uvdlut 14.
filme takutitaorérångat film-
lederip filmimut nalunaerut su-
liarisavå filmcentralimutdlo nag-
siutdlugo. nalunaerume ilåtigut
Lars Peter Olsen.
søger også, om det er muligt at
gennemføre filmudvælgelsen i
Grønland i stedet for i Køben-
havn.
agdlagtorneKartugssåuput filmip
tigunerane KanoK ajoKusersimati-
ginersoK, takutitauvfiane Kavse-
riardlugo takutitausimanersoK, i-
ssigingnåriat amerdlåssusé —
mérKat utorKaitdlo tamaisa — å-
ma, imaKa pingårnerpaussoK,
filmlederip inuit KanoK issiging-
ningnerånut påsissai. tåssane ske-
ma ardlalingnik akisseriarfigssa-
KarpoK: „pitsauvoK, nåmåinarpoK,
ajorpoK — inuit ardlagdlit anl-
narput"! tåuko sisamat ardlåt
krydsilerneKåsaoK. skemat film-
centralimut Nångmut apukånga-
ta, filmcentralip sujulerssuissuata
atautsimut katinerat misigssortar-
på, Gunnar Heilmannivdlo, påsi-
ssutigssat, nalunaerutitdlo GOF-
ip forretningsudvalgianut inger-
dlaterKigtarpai. udvalgip tåuko
najorKutaralugit Københavnime
Kinersinermut udvalgimut inåssu-
teKautit nagsiutarpai taimatutdlo
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fingmut.
— tåssa periauseK måna tai-
måipoK, Lars Peter Olsen nagga-
sivok, kisiåne repræsentantsska-
bit atautsimlneråne suleKatigig-
sugssat pilersitåuput, tåukulo pe-
riauseK tamåt misigssorpåt piler-
tornerussumik suleriausigssamik
nanissiniardlune. åma udvalgip
misigssorpå filminik Kinersissar-
nigssaK Kalåtdlit-nunåne pisinau-
nersoK KinersissarneK Køben-
havnimlkungnaerdlune.
H.
KORT NYT — tamalåt
Grønlands Oplysningsforbund
har gennem forstander Poul Mad-
sen, Grønlænderhjemmet i Kø-
benhavn, sikret sig fem store
smukke træfigurer udført af
Johan Kreutzmann.
Poul Madsen kom på sporet af
de smukke træarbejder, da boet
efter en tidligere grønlandsfarer
var igang med at sælge disse til
udlandet. I første omgang er det
lykkedes at sikre figurernes pla-
cering i Grønland gennem midler
fraGOF, men endnu er der såvidt
vides ikke truffet afgørelse om,
hvor de skal placeres. Det var
måske en idé at bruge dem til
udsmykning af den nye lands-
rådssal, når den skal tages i brug.
Danmarkimit nunavtinut
filmit ingerdlassarnerat
kalåtdlit issigingnårtartut angnerussumik oKausig-
ssaKartilerniardiugit nutåmik misilineK
3