Atuagagdliutit - 22.05.1975, Page 8

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
Grønland i harmoni med
grønlandske realiteter
Fhv. folketingsmand Moses Olsen skriver i denne ar-
tikel om de grønlandske forudsætninger — på det
politiske område
I det første nummer af det poli-
tiske blad SUJUMUT skrev jeg
om ressourcepolitikken bl.a., at
de grønlandske politikere må ha-
ve det afgørende ord med hen-
syn til udnyttelsen af den grøn-
landske undergrunds rigdomme
samt at en af forudsætningerne
for tilladelse til udnyttelse af dis-
se rigdomme må være, at det er
sikret, at vort land og dets rig-
domme tilhører eller ejes af lan-
dets befolkning.
Ikke lang tid herefter kommen-
terede regeringsbladet Aktuelt
mit forannævnte indlæg. Aktuelt
skrev bl.a. (med en pegefinger,
der er næsten lige så højt løftet
som Grønlands egne reaktionære),
at jeg taler imod bedre vidende,
idet jeg udmærket er klar over,
at Grønland er en del af det dan-
ske rige, af hvilken grund vi ikke
kan forbeholde os ansvaret for og
retten til vort lands rigdomme.
Disse to diametralt modsatte po-
litiske holdninger betegner i rea-
liteten „de særlige grønlandske
forudsætninger" sådan som de
fungerer i dag.
Intet under, at man gang på
gang bliver stillet overfor spørgs-
målet: Hvad er de særlige grøn-
landske forudsætninger egentlig?
Hvad menes der med udtrykket?
Efter min mening kan man be-
skrive de grønlandske forudsæt-
ninger ud fra to forskellige ud-
gangspunkter.
På den ene side har vi de for-
melle forudsætninger og på den
anden side de forudsætninger,
som jeg plejer at kalde de natur-
givne.
Med de formelle forudsætnin-
ger forstår jeg de statsretlige re-
lationer mellem Grønland og Dan-
mark, hvorefter Grønland siden
1953 har været en del af det dan-
ske rige.
De naturgivne forudsætninger
vil bl.a. sige Grønlands geografi-
ske beliggenhed, de klimatiske
forhold, sprog, kultur, erhvervs-
muligheder, d.v.s. forhold, som
har en afgørende betydning for,
hvilket som helst lands og sam-
funds naturlige udviklingsmulig-
heder.
Ser vi på de seneste tyve års
udvikling heroppe, må vi konsifa-
tere, at de politiske målsætninger
og beslutninger i alt væsentligt
har taget deres udgangspunkt i
de formelle forudsætninger. Og-
så fra grønlandske politikeres si-
Faglærerassistent
til Fiskerifagskolen i Frederikshåb
søges snarest ansat.
Arbejdet omfatter undervisningstolkning, oversættelses-
opgaver og medvirken ved udarbejdelse og trykning af un-
dervisningsmaterialer samt andre kontortekniske opgaver.
Idet Fiskerifagskolen gennemfører kortvarige kurser i an-
dre grønlandske byer kan påregnes en vis rejseaktivitet.
Skolen vil være behjælpelig med at fremskaffe bolig.
Stillingen aflønnes tjenestemandslignende i den grønland-
ske lønramme 5. Begyndelses- og slutløn udgør for tiden kr.
3.159,67 og kr. 3.618,87 pr. måned.
Såfremt der skulle ønskes yderligere oplysninger, kontakt
da venligst Fiskerifagskolen, 3940 Frederikshåb, tlf. 1 73 60.
Ansøgning sendes skriftligt med oplysning om tidligere
beskæftigelse til uddannelsesinspektørens kontor, box 622,
3900 Godthåb, senest den 25. maj 1975.
Hævet over enhver
sammenligning
Udsøgt
de er grønlands-politikken blevet
ført ud fra parolen, at Grønland
skal være en del af Danmark,
hverken mere eller mindre. Ud
fra en smuk og umiddelbart sym-
patisk „ligestillingsideologi" har
man i hastigt tempo udfoldet i
sig selv beundringsværdige be-
stræbelser for at skabe en sam-
fundsramme, som i dag teknisk
og materielt i mange henseender
svarer til, hvad man finder i de
såkaldte højtudviklede samfund.
Denne nye ramme kan med ret-
te påstemples varebetegnelsen
„made in Denmark". Det samme
gælder generelt de ordninger,
principper, normer og lignende
som efterhånden er blevet ind-
ført heroppe i ligestillingspolitik-
kens kølvand.
Bag den i europæisk henseende
stadig smukke facade er der
imidlertid dukket flere og flere
psykologiske og sociale proble-
mer op. Forenklet sagt er hoved-
årsagen den, at de hidtidige mål-
sætninger og deres realisation ik-
ke er i harmoni med de forud-
sætninger, som jeg tidligere kald-
te de naturgivne. Det er det, som
vi såkaldte yngre politikere har
vendt os imod, og det er det, som
„den ny politik" vender sig
skarpt imod. På linie med så
mange andre heroppe og i Dan-
mark er vi glade over og respek-
terer den gode vilje og de gode
intentioner, som ligger bag den
hidtidige store indsats heroppe.
Men vi gør opmærksom på det
utopiske i den form for „ligestil-
ling", man hidtil har betragtet
som en slags overordnet målsæt-
ning, nemlig dens ligestilling, som
vil ensartethed. Denne målsæt-
ning er en utopi, fordi der ikke
er naturgivne forudsætninger for
et mini-Danmark i Grønland.
Denne utopiske målsætning er i
realiteten kernen i de fleste nu-
tidige problemer her i landet,
idet det grønlandske udviklings-
program hidtil er blevet gennem-
ført i stadig konflikt mellem mål-
sætningen og den grønlandske
virkelighed. Det er denne kon-
flikt, vi vil til livs i „den nye po-
litik". Men samtidig erkender vi
blankt, at „de grønlandske for-
udsætninger" ikke i dag er og kan
umulig være de samme som i da-
Den nye ærkebisk af Canterbury er netop indsat i sit embede i
Set. Pauls katedral. Den nye bisp er dr. Donald Coggan (til ven-
stre).
Canterbury-me ærkebiskorpertåx Set. Paul-ip oxalugfissårssuane
ivertitaorKåmerpoK. biskorpertåK atexarpoK dr. Donald Coggan
(såmerdlex).
tidens fangersamfund. Bl.a. der-
for er jeg selv holdt op med at
bruge det noget flimrende udtryk
„grønlandske forudsætninger".
Jeg foretrækker at sige, at vi må
have en udvikling og målsætnin-
ger, som er i harmoni med grøn-
landske realiteter. Det vil bl.a.
sige følgende:
Med udgangspunkt i de natur-
bestemte omgivelser og mulighe-
der samt den hidtidige nye ud-
vikling må vi gennem et hjemme-
styre sikre skabelsen af et homo-
gent og livskraftigt samfund, hvis
videreudvikling foregår på lan-
dets befolknings betingelser og
ansvar uden fremmedgørende |
fjernstyring eller utopiske kopie- j
ringer.
Trivsel må prioriteres højere i
end materielle statussymboler.
Det fremtidige dansk-grønland-
ske samarbejde må baseres på så I
megen gensidig respekt, at den
ene part aldrig måler den anden
part udelukkende med sin egen
alen.
Lad mig af pladshensyn slutte
her med håbet om, at jeg kan
medvirke til at forme fremtidens
Grønland i harmoni med de grøn-
landske realiteter.
Moses Olsen
a u: *
3.« o'
Sti '•*
3 « 3 1
■- P
to
a
3««
OX)
3 TO
□ □ pissart. + nagsiunera, Nungme .............. kr. 167 83,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207 103,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 220 110,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 182 91,00
□ ukiox tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
atex .............................................................
atorfik ..........................................................
postbox ..........................................................
postnummer, igdloxarfik ..........................................
fri-
mærke
Atuagagdliutit
pissartagaxarfik
postbox 39
3900 Nuk
8