Atuagagdliutit - 22.05.1975, Page 18

KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt
På det videnskabelige museum i Tokio udstilles modeller af vilde dyr, som kan bevæge hovederne, brø-
le eller lave andre dyrelyde ved hjælp af en båndoptager som „indmad".
Tokio-me ilislmatussusermut sarKumersitsivingme Qmassut nujuartat åssinge sarKumersitaussarput, niar-
Kumingnik aulatits'islnaussut, Katimågslnauvdlutik imaluntt Qmassut nipait avdlat tusartfslnauvdlugif
ilumingne båndoptagere iluaKutsiutdlugo.
tuluit nunåne universitetime Lancasterime nerdlerit untritigdlit ardlagit umassuput, ukiumutdlo ardla-
likasit bilinit aporneKardlutik toKussarput. umassunik igdlersuissut ilåta agdlagartaK una suliarisimavå
(talerpiata tungåne), tamatumalo kingunerisimavå nerdlernik toKutsissoKåsaivingajangnera.
Offshore
Greenland
nunavta urania
pTarneKalTsaoK -
— inatsissartut atautsimitarner-
mingne tugdlerme aulajangisag-
pata ingnåtdlagissiorfingnik ato-
mip nukinga iluaKutigalugo inger-
dlåneKartugssamik sanassoKåsa-
ssok tauva ingnåtdlagissiorfik tai-
måitoK 1982-ime tugdlialo 1985-
ime atorneKarsfnaulisåput. tai-
mailivdlune oliap 1985-ime ator-
neKartugssaugalup 10 procentia
tikitdlugo sipårneKarsinaulerisa-
galuarpoK, niuvernermut ministe-
re Erling Jensen OKarpoK.
ministerip ersserKigsarpå ing-
nåtdlagissiorfit atomip nukinganik
ingerdlatigdlit atorneKarnigssåt
inatsissartut Kanordlunit itumik
aulajangivfigisagaluarpatigik u-
ranimik Kalåtdlit-nunåne piai-
ssoKartariaKalisassoK.
nukingmigdle pilersitsiniarner-
me atugagssanik Kalåtdlit-nunå-
ne iluaKuteKarniartamigssamik
aulajangersaissarnerme Kalåtdlit-
nunåta landsrådia suleKatigissa-
rianarpoK.
I en park ved Lancaster-universitetet i England lever flere hundrede ænder, og hvert år tromles en snes
ihjel af bilister. En dyreven har nu opsat skiltet (til højre i billedet), og det har bevirket, at ande-drabe-
ne næsten er ophørt.
Dette er forsiden af en vel-
lykket KGH-brochure, som
uddeltes på et kombineret
udstillings- og konference-
arrangement, som netop har
været holdt i Houston i Te-
xas — „rumfartsbyen". KGH
satsede på at „sælge"
transport og forsyningstjene-
ste. Bl.a. udstilledes en mo-
del af m/s Grønland. Afde-
lingsleder Søren Egebjerg,
KGH, var i Houston. Grøn-
landsfly A/S havde sin egen
stand. Også GTO var re-
præsenteret.
auna åssilivdluaga« KGH-p
atuagåraliånut, avguåussag-
ssatut takutitsitigalune ataut-
simérssuartitsinerme, Texas-
ime Houstonime — „silåinar-
ssualiartartut igdloKarfiåne".
KGH-p neKerorutigå „tunisi-
naunerardlugit" angatdlåssi-
slnauneK pilersuinigssamig-
dlo suliaKarsfnauneK. ilåtigut
takutitauvoK umiarssQp m/s
Grønland-ip åssinga. Afde-
lingsleder Søren Egebjerg,
KGH, HoustonimTpoK. Grøn-
landsfly A/S nangminerissa-
minik takutitaKarpoK. åma
GTO takutitsissut ilagåt.
Grønlands uran
skal udnyttes -
— Hvis Folketinget træffer be-
slutning om opførelse af atom-
kraftværker i næste folketings-
samling, vil det første A-værk
kunne tages i brug i 1982, det næ-
ste i 1985, og det vil kunne give
en aflastning i afhængigheden af
olie på op til 10 pct. af olieforbru-
get allerede i 1985, siger handels-
minister Erling Jensen.
Ministeren gør opmærksom på,
at uanset hvilken stilling Folke-
tinget tager til atomkraftværker,
bør udnyttelse af de grønlandske
uranforekomster ske.
Men fastlæggelsen af energi-
politiske foranstaltninger i Grøn-
land bør indgå som led i den al-
mindelige grønlandske råstofpoli-
tik og foregå i samråd med Grøn-
lands Landsråd.
Penge til udviklings-
projekter
Den europæiske fond for regio-
naludvikling stiller 127,3 miil. kr.
til rådighed for danske udvik-
lingsprojekter i 1975—77. Støtten
skal ydes til områder, der er ud-
peget som egnsudviklingsområder.
Hovedparten ventes brugt til pro-
jekter på Grønland.
Politiske journalister
til Grønland
Folketingets Presseloge har fra
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen modtaget tilsagn om, at
presselogen får stillet 10.000 kr.
til rådighed i sommeren 1975 til
brug for rejselettelser i forbin-
delse med medlemmer af presse-
logens besøg i Grønland.
Seks elever slipper
for danmarksophold
Skoledirektionen har anbefalet,
at seks lærerstuderende ved
Grønlands Seminarium får ud-
sættelse m.h.t. det ene års studier
i Danmark, som loven forudsæt-
18
ter. For alle gælder det, at de
har haft ophold i Danmark på et
sådant tidspunkt og af en sådan
varighed, at det „danmarks-år“,
som loven kræver, af skoledirek-
tionen anses for ufornødent for
de seks. Man kan derfor gætte,
at udsættelsen bliver af livsvarig
karakter...
Hverken eller ...
I en radioudsendelse for nylig i
Danmarks Radio om „Sproget og
den nationale vækkelse på Fær-
øerne og i Grønland" udtalte den
grønlandske lærer Aqigssiaq Møl-
ler: — Man prøver at gøre de
grønlandske børn dobbeltspro-
gede ved at undervise dem på
dansk i skolerne, men jeg må til-
stå, at der i dag findes grønland-
ske børn, der hverken taler rig-
tigt dansk eller grønlandsk, og
altså ikke har noget sprog.
-rg.
En hård tur
Det har været en hård tur for de
norske sælfangstskibe, der har
drevet fangst i Vestisen (udfor
Østgrønlands kyst). Ifølge „Fiska-
ren" har veteranerne sagt, at det
har været en af de hårdeste sæ-
soner, de har haft. Storm og
uvejr har hærget, og fem skibe
har fået mindre skader. Kun to
skibe fik fuld kvote.
Det dårlige vejr på feltet var
skyld i, at en mængde sælunger
druknede. De blæste på søen og
drev til havs, inden de var svøm-
medygtige.
Færøsk fiskefond
For at sikre de færøske fiskere
stabile priser, har det færøske
lagting oprettet en såkaldt rå-
fiskefond på 12 miil. kr. i dette
finansår. Efter tre måneders stil-
stand, hvor det ikke har kunnet
betale sig at fiske industrifisk,
har den færøske industrifiskeflå-
de, der omfatter omkring 30 ski-
be, igen optaget fiskeriet.
ineriartornermut
aningaussalTssutit
nunat ingmikortortaisa sujuarsar-
neKarnigssåt anguniardlugo euro-
pamiut aningaussautenarfiata
127,3 mili. kr. Danmarkime nunap
ingmikortortaisa ilait 1975-imit
1977-imut sujuarsarneKarnigsså-
nut atugagssångortisimavai. ani-
ngaussat amerdlanerssait Kalåt-
dlit-nunåne sanaortugagssanut a-
tugagssångortineKarnigssåt ilima-
gineKarpoK.
angalapilortut
norgemiut Tunup avatåne puissi-
niat angalapilorsimaKaut. atua-
gagssiame „Fiskaren“ime agdlau-
tigissat ilåt najorKutaralugo pui-
ssiniartartutorKat OKarsimåput
måna puissiniarnertik angalapi-
lornerpauvfigissamik ilånut ilau-
ssok. anorerssuardlune silardlug-
tarsimavoK, angatdlatitdlo tatdli-
mat angnertungitsumik akornu-
serneKarsimåput. angatdlatit mar-
dluk kisimik inugtait pissarisi-
nautitaussut tamåkerdlugit pissa-
Karsimåput.
puissiniarfingme silardlugtar-
nera pissutigalugo puissit piarar-
pagssue ipissarsimåput anorerssu-
arnerane imånut nåkåssarsima-
gamik, nalungnerdlo sule ilikar-
simaneK ajoramiko ipinartarsi-
mavdlutik.