Atuagagdliutit - 19.06.1975, Blaðsíða 8

Sådan arbejder
præsten i Thule
—- Det, som betyder mest, er, at man kan sætte sig
mellem fangerne på en slæde og gennem deres for-
tælling opleve, hvad de har været ude for, siger
Thule-præsten, Kristian Mørch
Kristian Mørch er selv, når tiden tillader det, fanger, meget dygtig endda,
siger folk i K’ånåK. Her er han (til venstre) sammen med en slægtning
ude for at se til sit hundespand. — Kristian Mørch pivfigssaKarfing-
migut piniartarpoK, agdlåme Kånåmiunit pinerraringnerarneKardlune.
åjuna (såmerdliuvdlune) Kingmine takusarai erKardliminik ilaKardlune.
Kristian Mørch, K’ånåK er præst
for verdens nordligste og største
præstegæld — Thule-distriktet,
som på den længste led er ca.
700 km og på den anden led
3-500 km. I distriktet lever 6-700
mennesker. De fleste i „admini-
strationsbyen" K’ånåK, de øvrige
på Herbertsø, K’eicertat, Moriu-
ssaK, Dundas, Savigsivik og Siora-
paluk. Hertil kommer en del sæ-
sonbestemte fangstpladser, f. eks.
NeKe, KangerdlugssuaK, Narssår-
ssuk, Kap York. Kristian Mørch
har været alle steder undtagen på
den nordligste fangstplads, Etah.
Thule-præsten fortæller:
Jeg er fast stationeret i K’ånåK
og gennemfører mine rejser i di-
striktet her fra. Besøgene i byg-
derne varer i regelen et par dage.
Jeg prøver at nå frem, så den
ene af dagene er en søndag.
KIRKEGANGEN
søndag. Om vinteren kommer
mange i kirken, som næsten altid
er trekvart fyldt. Der er ingen
grund til at klage over kirkegan-
gen. Om sommeren er der bety-
deligt færre, fordi mange er på
fangst. Hver fjortende dag har vi
børnegudstjeneste. Der kommer i
regelen 30-40 børn. Jeg laver bør-
negudstjenesterne som en slags
kombination af en almindelig
gudstjeneste og en søndagsskole.
Jeg genfortæller søndagens tekst
for børnene. Foreløbig har det
ikke været nødvendigt at lokke
med lysbilleder eller den slags
for at få børnene til at komme.
Børnegudstj enestens formål er
ikke alene at indgive børnene
kristendomskundskab, men også
at lære dem gudstjenesteskikke.
Ofte har de store børn deres
mindre søskende med.
NØHR-SAGEN
Om de kirkelige handlinger for-
tæller Kristian Mørch, at der kun
er 4-6 begravelser årligt i gen-
nemsnit i Thuledistriktet. Der er
ca. 3 bryllupper årligt. Antallet
af dåbshandlinger er dalet stærkt
fra 1950’ernes og 1960’ernes høje
tal til nu en halv snes børn år-
ligt. I 1974 døbtes f. eks. seks
børn. Der er 15-20 konfirmander
om året i distriktet.
Når Kristian Mørch rejser i
bygderne, holder han en gudstje-
neste på stedet, hvori praktisk
talt alle bygdens beboere delta-
ger. — Jeg benytter lejligheden
til at bringe forskellige aktuelle
emner på bane ved siden af den
egentlige gudstjeneste. F. eks.
orienterede jeg om pastor Nøhr-
sagen fra Danmark. Pastor Nøhr
nægtede at døbe børn, hvis bør-
nenes forældre ikke ville give
løfte om at opdrage børnene til
et kristent liv. — På en måde har
Nøhr ret. Selv mener jeg dog
ikke, præsten skal stille betingel-
ser for at døbe et barn. På den
anden side skal man ikke gå i
den modsatte grøft og lade, som
om det er ganske ligegyldigt,
hvordan et døbt barn opdrages,
siger Kristian Mørch.
VI GÅR LIDT STILLE
MED DØRENE
— Hvad betyder kristendommen
for fplk i Nordgrønland?.
— Ligesom så mange andre går
vi lidt stille med dørene i denne
sag. Det er meget svært at be-
dømme, hvordan et menneskes
indstilling egentlig er på dette
område. Mange af de ældre giver
over for mig udtryk for, at de
savner kirken, hvis de f. eks. af
sygdomsmæssige grunde ikke kan
komme til gudstjeneste. De fore-
trækker næsten altid at blive be-
fordret til kirken, når de er syge,
for at være med i fællesskabet.
Selvom der bliver holdt gudstje-
neste i deres hjem med passende
mellemrum.
DE UNGE
— De unge er mere tilbagehol-
dende — måske mere ligeglade,
siger Kristian Mørch. Man kunne
tænke sig særlige ungdomsguds-
tjenester for at få flere i tale.
Men jeg synes nu, man skal være
lidt forsigtig med den slags sær-
arrangementer for enkelte alders-
grupper. Det kan virke nedbry-
dende på det egentlige fællesskab
i menigheden, som jo forudsætter,
at alle — ung og gammel — er
med. Sålænge man har dette ræ-
sonnement, vil man betænke sig
på at arrangere ungdomsgudstje-
nester.
INGEN STATISTIK — HELDIGVIS
— Hvordan giver kristendommen
sig udslag i hverdagen i Nord-
grønland?
— Heldigvis har vi ingen stati-
stik på dette felt. Men jeg vil
besvare spørgsmålet ved at gøre
opmærksom på den særlige ro og
tillid, der præger befolkningen
her i det nordligste distrikt. Hvis
en fanger bliver borte i flere
dage udover den tid, man hax
regnet med, så går der ikke panik
i familien eller i bygden. Man
venter med ro i sindet og reg-
ner med, at han har en særlig
god fangst, eller at han af een
eller anden grund er blevet for-
sinket. Først, hvis der kommer
virkelige tegn på, at der er fare
på færde — hvis isen bryder op
eller driver ud — henvender man
sig til den, der kan sætte en
eftersøgning igang. Det er vel
svært at betragte en sådan hold-
ning som en slags bevis for til-
liden til Gud. Men den ro, der
findes hos folk i den slags situa-
tioner, tyder på, at de enten er
født med den, eller at de har
den fra Gud.
REJSER I SOLSKIN
OG MÅNESKIN
— Er det et hårdt og utaknem-
meligt arbejde at skulle være
præst i et så udstrakt og barsk
distrikt?
— Det er det ikke. Man ople-
ver lidt af hvert. Man kan rejse
med slæde i det herligste vejr i
solskin eller i måneskin. Men det
sker også, at man næppe er
istand til at trække vejret på
grund af en snestorm, og at øjen-
brynene ustandselig fryser til is
på turene i vintertiden. Hvis man
i øvrigt har problemer med sin
vægt, skal man blot tage herop.
De overflødige pund skal nok for-
svinde, når man har taget nogle
slædeture!
Kristian Mørch slutter:
— Det, som betyder mest, er,
at man kan sætte sig mellem fan-
gerne på en slæde eller på en
klippe og gennem deres fortæl-
linger opleve, hvad de har været
ude for. Hvor svært, det har væ-
ret at hente føden, hvilke strabad-
ser, en fanger sommetider skal
gennemgå. Det gælder om at vide,
hvad mennesker kan tåle og døje.
Denne viden giver en indsigt, som
man har brug for i arbejdet
blandt fangerne. „
Jeg er 171 /z
og søger plads i huset i Grøn-
land hos dansk ægtepar et års
tid inden videreuddannelse.
Lisabeth Guldmann Pedersen
Lindevænget 17,
4800 Nykøbing Falster
Perkins marine
Motorer
iluarsåussineK nutånik IkussineK
kingorårtigssat
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb
Tlf. 2 24 60
I K’ånåK har vi højmesse hver
unangmisitsinigsamut
kajumigssårut
Sisimiune agdlagfigssuartågssap isertarfig-
ssåta inip erKumttsulianik kussagsarne-
Karnigssånut
unangmisitsinerup sujunertarå isertarfigssap initåta kussag-
sarneKarnigssånut erKumitsuliortut sujunersutainik kater-
ssinigssaK. erKumltsuliat kalåtdlit encarsartausiånik tunga-
veKåsavdlutik kalålerpalårtusavdlutigdlo.
unangminigssame peicatausinduput inuit kalåtdlit nunavtine
inungorsimassut tamarmik imalunit inuiaKatigingnut kalåtdli-
nut atåssuteKardluartut.
unangminigssame najornutagssat aulajangersarsimåput åmalo
inip isertarfigssap, pårssuaKarfiup, majuartarfit Kalipautit
atortugssatdlo avdlat titartarnere nalunaerssornerilo najor-
KutarineKartugssauput.
aperKutigdliumassut kingusingnerpåmik 31. august 1975
unangmisitsinerup agdlagtua kommuneingeniør Lars-Peter
Thomsen, agdlagkatigut sågfigisinauvåt.
akigssarsiagssan:
1. præmie kr. 5.000
2. præmie kr. 3.000
3. præmie kr. 2.000
sujunersutigineKartut misigssuissugssautitanik kommunal-
bestyrelsip torKagainik misigssorneKåsåput.
Indbydelse til
idekonkurrence - kunstnerisk udsmykning -
ny administrationsbygning i Holsteinsborg
Konkurrencens formål har til hensigt at opnå forslag til en
udsmykning af indgangshallen på grundlag af ideer fra grøn-
landske kunstnere og i grønlandsk inspirerede kunstarter.
Konkurrencens deltagere kan være alle grønlandskfødte per-
soner eller personer med stærk tilknytning til det grønland-
ske samfund.
Konkurrencematerialer udgøres af et program med betingel-
ser samt tegning af forhallen med vindfang og trapperum og
påført oversigt over farver og materialer.-
Forespørgsel eller nærmere oplysning om konkurrencen må
kun og da senest den 31. august 1975 skriftligt indhentes gen-
nem konkurrencens sekretær kommuneingeniør Lars-Peter
Thomsen.
Præmiering:
1. præmie kr. 5.000
2. præmie kr. 3.000
3. præmie kr. 2.000
Indsendte forslag vil blive bedømt af en af kommunalbesty-
relsen nedsat bedømmelseskomité.
KOMMUNALBESTYRELSEN
Sisimiut Kommune
3911 Holsteinsborg
GULDBARRE
- sin vægt værd
- oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
TomS"
8