Atuagagdliutit - 21.08.1975, Side 10

Det er ikke grønlænderne
der er noget i vejen
Forskningsleder Anders From, socialforskningsinsti-
tuttet, i et svar til folketingsmedlem Lars Emil Johan-
sen:
Folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen har i AG’s kronik den 25.
juli angrebet nogle af de konklu-
sioner, som fremføres i social-
forskningsinstituttets publikation
„Sociale problemer i Grønland"
(en udførlig sammenfatning af
rapporten er gengivet i AG nr. 24,
den 19. juni 1975). Han finder flere
af konklusionerne i modstrid med
det grønlandske folks egne erfa-
ringer, og specielt mener han, at
der i rapporten tages helt fejl,
når der konkluderes, „at den førte
politik ikke har været fejlagtig i
forhold til sine målsætninger, men
at den på mange områder ikke er
nået langt nok".
Som den hovedansvarlige for
rapportens konkluderende be-
mærkninger vil jeg gerne have lov
til at knytte et par kommentarer
til kronikken. Jeg tror nemlig
ikke der er den helt store mod-
strid mellem vor rapport og Lars
Emil Johansens opfattelse af hid-
tidig og fremtidig grønlandspoli-
tik, og jeg tror derfor, at han har
tillagt nogle af vore bemærknin-
ger et indhold, vi slet ikke havde
tænkt os.
For det første gælder det helt
generelt, at Lars Emil Johansen
opfatter begrebet politik langt
bredere, end vi har gjort, og der-
ved får han det til at se ud som
om socialforskningsinstituttet an-
befaler integrationspolitik, føde-
stedskriterium, grønlandsk EF-
medlemsskab, manglende grøn-
landsk indflydelse på koncessions-
politikken etc. Jeg mener det
fremgår klart af rapporten, at vi
har haft et meget snævrere sigte:
nemlig at betragte de elementer i
den grønlandske udvikling, der
har kunnet øve direkte indflydel-
se på den grønlandske befolknings
sociale og økonomiske levevilkår,
specielt på forekomsten af sociale
problemer. Vor konklusion kon-
centrerer sig derfor om mere kon-
krete ting: Boligsituationen, ud-
dannelses-, erhvervs- og beskæf-
tigelsesforhold for blot at nævne
nogle af de vigtigste. Det er poli-
tikken på disse områder, vi ka-
rakteriserer med den ovenfor an-
førte bemærkning.
For det andet har vi udtrykke-
ligt anført i konklusionen, at po-
litikken ikke har været fejlagtig
i forhold til sine målsætninger.
Der har gennem årene været op-
stillet mange forskellige mål for
grønlandspolitikken, men indtil de
allersidste år forekommer der at
have været bred enighed om at
sætte mest ind på udviklingen af
den materielle levefod i Grøn-
land, mens problemerne vedrø-
rende grønlændernes aktive del-
tagelse i de politiske beslutnings-
processer blev sat i anden række.
Når det således i mange år har
været den materielle udvikling,
der har været i politisk focus, så
har vi fundet det naturligt at kon-
centrere os om netop denne ud-
viklings betydning for forekom-
sten af sociale problemer. Men
naturligvis er der sket noget i de
Seneste år, og siden omkring 1970
synes det at have været et cen-
tralt grønlandspolitisk problem at
få etableret en grønlandsk hjem-
mestyreordning, der, som Lars
Emil Johansen skriver, „vil give
(os) mulighed for at forme vort
samfund ud fra vore egne behov
og forudsætninger". Betragter
man dette mål som det helt cen-
trale ,så kan jeg da kun være enig
i, at man i den hidtidige grøn-
landspolitik har begået mange og
store fejl, og at det så kan lyde
ret tåbeligt, når vi konkluderer,
at den hidtidige politik „ikke er
nået langt nok". Men, som sagt,
det var ikke hjemmestyreproble-
matikken, der var udgangspunktet
for undersøgelsen og vor konklu-
sion.
Så kan man hævde, at det bur-
de den have været, hvis vor rap-
port skulle have været relevant
for Grønland i dag. Imidlertid er
jeg ikke en gang sikker på, at der
er de helt store modsætninger
mellem de mål, der søgtes nået
gennem 50’ernes og 60’ernes ma-
terielle udbygning af Grønland og
de mål, som Lars Emil Johansen,
og de fleste andre med ham, ser
som centrale i fremtiden: Hjem-
mestyre og national udvikling.
Jeg opfatter situationen således,
at man indtil nu har koncentreret
sig om den praktiske opbygning af
med
forudsætningerne for et moderne
vestligt samfund i Grønland — og
det er hertil vi siger, at man er
nået langt, men mangler en del
endnu. Bl.a. som følge af opbyg-
ningen har man fået en stadig
voksende gruppe af grønlændere,
der fuldt så godt som andre har
overblik over mekanismerne i
dette nye samfund, og som derfor
naturligt kræver at komme til at
øve afgørende indflydelse på
fremtidens grønlandspolitik. Der-
for er hjemmestyrepolitikken ble-
vet central. De sidste års debat
har vist, at et hjemmestyre meget
vel kan tænkes at ændre politik
på væsentlige områedr — f.eks.
fødestedskriteriet, forholdet til EF
og koncessionspolitikken. Men på
andre områder vil hjemmestyret
komme til at arbejde videre inden
for de allerede lagte rammer, og
jeg gætter på, at man i mange til-
fælde vil nå frem til afgørelser,
som også kunne være truffet i
Ministeriet for Grønland i dag.
Jeg tænker her bl.a. på boligbyg-
geri, erhvervsinvesteringer, skole-
forhold og videregående uddan-
nelser. Selv for så vidt angår den
kontroversielle befolkningskon-
centrationspolitik er jeg ikke
overbevist om, at et hjemmestyre
vil træffe beslutninger, der er
radikalt forskellige fra dem, der
kunne have været truffet i mini-
steriet. Og det er netop afgørel-
ser på disse områder, der har di-
rekte betydning for den grøn-
landske befolknings sociale og
økonomiske leveforhold. Det fore-
kommer mig derfor, at der ikke
er nogen principiel modstrid mel-
lem vor rapport og Lars Emil
Johansens synspunkter. Også et
hjemmestyre skal føre en udvik-
lingspolitik, og dets politikere vil
forhåbentlig endda kunne bruge
socialforskningsinstitut tots rap-
port som en vejledning, der peger
på nogle af de områder, hvor de
med fordel kan sætte ind.
Lars Emil Johansen slutter sin
kronik med et par spørgsmål, som
kan besvares under ét. Han spør-
ger: „Når det ikke er den førte
politik, der er noget i vejen med,
er det så os grønlændere, der er
noget i vejen med? Har vi ikke
været dygtige nok til at blive
danskere?" — og videre: „Hvis
det, vi har oplevet i Grønland
ikke er et kultursammenstød, så
vil jeg godt vide, hvad et kultur-
sammenstød er“.
Svaret herpå er, at enhver na-
turligvis kan indse, at der har
fundet et kultursammenstød sted
i Grønland. Endvidere, at det er
rigtigt, at map i 1960’erne for al-
vor løb ind i sociale problemer
som spiritusmisbrug, kriminalitet
og skulkeri. Hvad vi peger på '
vor rapport er, at det næppe er
rigtigt at antage en direkte år-
sagssammenhæng mellem kultur-
sammenstød i snæver forstand og
sociale problemer. Der er intet
der tyder på, at sociale problemer
i Grønland forekommer særlig
ofte hos personer, der særlig vold-
somt har oplevet de kulturelle
spændinger, f.eks. personer, hvis
barndom og opvækst er sket i et
fangedmiljø og som nu er indu-
striarbejdere i byerne. Men kul-
tursammenstødet er fremkommet
fordi en vældig teknisk-økono-
misk omstillingsproces igennem
en kort årrække er gennemført i
Grønland, og vi mener, at det er
selve denne proces — med alle
dens mer eller mindre uundgåe-
lige fejl og ufuldkommenheder —
der har forårsaget de ofte tra-
giske menneskelige omkostninger,
man har kunnet iagttage i Grøn-
land. Med andre ord: Problemerne
ville være kommet i ethvert sam-
fund, hvor en udvikling søges
gennemført med samme hast, som
det er sket i Grønland. Hermed
er også Lars Emil Johansens an-
det spørgsmål besvaret: Nej, vi
mener ikke, det er „grønlænderne,
der er noget i vejen med" — tvært
imod! Grønlænderne har i de sid-
ste 20 — 30 år været udsat for en
række belastninger, som også er
forekommet i andre samfund, der
har gennemløbet en teknisk-øko-
nomisk udvikling, og en del grøn-
lændere har reageret med ganske
de samme mistilpasningssympto-
mer, som også forekommer i man-
ge andre lande (herunder Dan-
mark) — drikkeri, kriminalitet
osv. Når sådanne problemer fore-
kommer noget hyppigere i Grøn-
land end en del andre steder, sa
er det ikke fordi der er noget i
vejen med grønlænderne; men
fordi den meget hurtige — og
måske derfor ikke altid lige har-
moniske — udvikling har udsat
dem for større belastninger end
andre.
Den helt centrale tanke i social-
forskningsinstituttets rapport er
netop den: Grønlænderne har
reageret på udviklingen som an-
dre mennesker ville have gjort,
og der er intet som tyder på, at
man ikke i et fremtidigt, hjemme-
styret Grønland skulle have mu-
ligheder for at udvikle et socialt
og kulturelt harmonisk samfund.
Anders From
ass. forskningsleder ved social-
forskningsinstituttet.
Maskinfører
Kendt med Hanomag og sten-
brudsarbejder antages straks.
Telefon 1 14 10 Holsteinsborg,
kan benyttes mellem 8-15.
entreprenør Chr. P. Hansen
3911 Holsteinsborg
lej en bil nu
ul ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:____
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
_ nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien-det går legende let hos Pitzner Auto!
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KOBENHAVN V
Telegramadresse : PITZNERAUTO

PITZNER
„Opmærksomheden henledes på, at al rensjagt i det på kortet
over Godthabf'jorden indtegnede område i medfør af regulativ
af 12. marts 1968 angående fredning af rensdyr i Grønland
med senere ændringer er forbudt, da der i området udøves
tamrendrift".
P. 1. v.
Sven Adsersen
fm.
10