Atuagagdliutit - 21.08.1975, Qupperneq 15

Kronik:
Vi må ikke springe
et menneskeligt
udviklingstrin over
—■ Flere små garverier er bedre end et stort, siger
formanden for de grønlandske kvindeforeninger,
Gudrun Chemnitz, i denne AG-kronik
Som alle ved, har skind fra ti-
dernes morgen været det roest na-
turlige materiale i Grønland.
Jeg har i mange år beskæftiget
mig med kvindeforeningernes ar-
bejde, og jeg har fulgt kvindernes
'hserdige bestræbelser på brug af
skind. Denne brug har udviklet
s*g i positiv retning, men den
hæmmes nu af et øget behov for
^vindernes indsats på andre om-
råder.
Skal skindarbejdet fortsat ud-
vikles og være en del af den grøn-
landske tilværelse, må man der-
for finde en lettere måde at be-
handle det på. Den måde har Hans
Seth Olsen fundet frem til. Hans
skindbehandling giver et resultat,
her er meget lig kvindernes.
Det siger sig selv, at man ikke
han bruge garvede skind fra an-
hre lande. Kamikkerne kan ikke
stå op, og skindbukserne vil hæn-
6e, o.s.v.
Jeg udtrykker mine tanker om
skindspørgsmålet, selvom det med
hensyn til placeringen af et gar-
veri i Sydgrønland har været
bragt op på politisk plan.
Ideen til udnyttelsen af skind
havde vore forfædre som de før-
ste. og brugen af skind har ud-
viklet sig lige siden. Men så gik
udviklingen med behandling af
dette nærliggende materiale i stå
samtidig med, at fiskeriet blev er-
kleeret for hovederhverv.
Men fiskeriet er slet ikke et na-
turligt hovederhverv for grønlæn-
derne. Det er det imidlertid for
bringer og islændinge. Jeg me-
der ikke dermed, at fiskeriet skal
standses i Grønland, men at man
drå erkende, at det kun kan fort-
satte, så længe fisken er her. Og
Perkins marine
Motorer
'luarsåussineK nutånik fkussineK
kingorårtigssat
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb
Tlf. 2 24 60
FOTOARBEJDE
25 °/o RABAT
kamera - film:
SPAR PENGE: SPØRG LYTT:
Frederiksborgvej 84
2400 København NV
så længe skal det naturligvis ek-
sistere side om side med skind-
produktionen.
Jeg ved imidlertid, at vi ikke
kan få fortiden tilbage, og sæl-
fangsten bliver derfor ikke mere
hovederhverv. Men når jeg peger
på skindets store muligheder, er
det fordi det kan give grønlæn-
deren ny arbejdsglæde. Vi kan nå
det endnu! Vi må ikke tabe mo-
det.
Både Agnethe Nielsen, NarssaK,
og Henrik Lund, Julianehåb, har
ret i deres bestræbelser på at
skaffe skindproduktion til deres
respektive byer. Og vi i kvinde-
foreningerne har også ret, når vi
vil hjælpe den grønlandske kvin-
de med en lettere skind-behand-
ling. Og UmånaK-befolkningen
har ret, når de mener, at det skind
der fanges der, bør kunne be-
handles lettere. Alle har ret i, at
vi har behov for et garveri.
Sådan blev det også grebet an
i andre nordiske lande i fortiden:
Mange mindre garverier blev op-
rettet til fordel for menneskenes
specielle behov de pågældende
steder.
Vi må ikke begå den fejl, at
lave et stort garveri i Julianehåb
og kun tænke på eksporten og
den bedst mulige indtjening. Vi
bør i højere grad tænke på, hvad
grønlænderen i øjeblikket har
brug for. Vi må ikke springe flere
menneskelige udviklingstrin over
og bygge et stort centralforetagen-
de et sted i Grønland.
Vi har behov for en hel masse
små garverier — eet i Julianehåb,
som er specialist i behandling af
klapmyds-skind og andre små sæ-
ler ved Kap Farvel, eet i NarssaK,
der kan behandle fåre- og lamme-
skind, måske mink og ræv, eet til
fordel for kvindernes skindarbej-
de med Hans Seth Olsens metode
— måske i Godthåb. Det kan også
behandle rensdyrskind, der i dag
smides væk i lange baner, fordi
man ikke har behandlingsmulig-
heder. Hans Seth Olsen har fun
det frem til en behandlingsform,
som begrænser skindets fældning.
Man kunne måske også flytte en
del af rensdyrjagten til tider på
året, hvor dyrene ikke fælder så
meget, og endelig kunne man af-
håre og farve skind, der fælder,
og bruge dem som møbelskind
eller til tasker. Det bruger samer-
ne og indianerne deres rensdyr-
skind til. UmånaK og andre nord-
lige byer kunne have skindgarve-
rier, som passede til netop deres
behov for skindbehandling — f.
eks. hundeskind, som vi d den grad
mangler til børnenes tingmiaK’er.
I forbindelse med garverierne
vil der opstå små erhverv med
produktion af handsker, møbler
(i forbindelse med drivtømmer,
som Jens Rosing talte om i radio-
en for nylig), bælter, punge, sko
og hjemmesko — og alle i forve-
jen opfundne læder- og skindva-
rer.
Først senere må man samle gar-
verierne i et mere centraliseret
samarbejde med henblik på eks-
port.
Vi i de nordiske lande skal
hjælpes ad. Vi har brug for dan-
skernes mangeårige erfaringer
med hensyn til organisation. Dem
skal vi have vore impulser fra.
Vi kan ikke selv.
Grønland skal ikke isolere sig
her ved Nordpolen. Vi skal ikke
bare prøve at overgå hinanden og
andre, men hjælpes ad og lytte
til hinandens ideer. Det fører in-
gen steder hen at nedrakke hin-
anden. Lad os få det mere posi-
tive frem i stedet for altid at tale
om problemer og de mere nega-
tive sider af udviklingen. Jeg er
snart træt af at høre om al den
negativitet i Grønland. Lad os fin-
de det positive og realisere det i
stedet for bare at snakke i mun-
den på hinanden. Så kan vi gøre
Glistrups (og i sin tid Boserups)
tanker om at flytte os til Canada
eller Europa til skamme.
Vi i Grønland har også udvik-
lingsmuligheder, når vi bare hu-
sker at bevare roden i vor grøn-
landske oprindelse. I stedet for
uretmæssigt at komme og påstå,
at man har en ny politik. En
blomst uden rod kan ikke gro vi-
dere.
Vi kan ikke for vores fremtids
skyld lege med så værdifyldt ma-
teriale som skind. Hver stump har
vi brug for. Men vi må åbne mu-
lighed for skindets lettere bear-
bejdning. Og det materiale, vi har
at arbejde med, vil skabe en na-
turlig arbejdsglæde for grønlæn-
deren.
Eksporten bør vi tænke på, når
vi har et færdigt skindarbejde at
sælge, hvad enten det nu er det
ene eller det andet, vi producerer
af vore skind.
Grønlands behov for eksport
kan måske klares med olie, sten
og andre mineraler. Så kan vi be-
holde skindet for vor egen befolk-
ning, som i virkeligheden har aller
mest brug for det. Og det er et
produktionsfelt, hvor grønlændere
virkelig kan følge med.
Jeg forestiller mig en fremtid,
hvor f. eks. UmånaK Garveri sen-
der hundeskind til NarssaK systue,
der så laver skønne huer og hatte.
Og kvinder rundt omkring i Grøn-
land kan få glæde af at sy dejlige
sorte skamler af klapmydsskind
fra Julianehåb Garveri.
Men disse muligheder for glæ-
der og arbejde har vi hidtil ladet
passere. Vi har ikke villet tage
hensyn til et menneskeligt udvik-
lingstrin, men har blot kørt frem
med teknik og penge som det væ-
sentlige. Vi har smidt det mest
naturlige materiale — nemlig
skindet — væk.
Det må være slut nu. Vi må
med impulser fra de nordiske lan-
de udføre et organiseret arbejde
i Grønland for grønlændere. Vi må
lære at udnytte landets ressour-
cer — som f. eks. skindene. Mange
bække små gør en stor å.
Den nye Coronet 26 Family går så perfekt i hele
fartområdet mellem 1 og 25 knob, at man uden skelen til sejlegenskaberne kan
vælge den motorinstallation og den hastighed, som passer bedst til ens tem-
perament og økonomi. Der er endnu mere plads og komfort om bord, og den
fås i special-versioner med flybridge eller styring i cockpittet. Kvaliteten står
i en klasse for sig. Det ses på båden, og det ses på Coronets gensalgsværdi.
Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic.
Coronet nutåK 26 Family 1-25 knob akornåne ima ingerdlavdluartartigaoK motore
akigssaKartita« sunalvntt fkuneKarsinauvdlune, tåssa motore iluarissaK Kanordluntt
såkortutigissoK. ilua inigs'salerujugssQvoK ilorrisimårnartungordlugulo årKigssussauv-
dlune aKuneKarsinauvdlunilo Kåvanit aKugtanfianitdlo. suliarinera pitsarujugssOvoK:
tamåna nangmineK ajornångilaK tunerKingneKarneranilo akiata takutipåtaoK. motoré:
MerCruiser imaluntt Volvo Penta Aquamatic.
MARINE AFD. *
AARHUS MOTOR
COM RAG NI A#S
Gåseagervej 12, 8250 Egå
tlf. (06) 220833
3952 Jacobahavn
Købmand Birger Hansen
3951 Christianshåb
Varehuset Uilok
v/ K. G. Lauridsen
3950 Egedesminde
Landskassens Bådebyggeri
v/ Jeppe Mørk
3940 Frederikshéb
Frederikshåb Olie- og Autoservice
v/ Jens Nielsen, Box 91
3900 Godthåb
Godthåb Motor Compagni
v/ Knud Jensen, Box 33
3911 Holsteinsborg
Trans-artic Marine i/s
3912 Sukkertoppen
Sukkertoppen Auto Service I/S
Box 60
3920 Julianehåb
El-Service v/ Bent Kolby
15