Atuagagdliutit - 21.08.1975, Qupperneq 17

Højskolens nye forstander— Højskolens nye forstander — Højskolens nye forstander — Højskolens nye forstander — Højskolens nye
Vi skal ned på
jorden og arbejde
blandt befolkningen
Karl Elias Olsen. (Foto: Beth K. Thomsen).
' Jeg vil ikke lige pludselig æn-
dre den linie, højskolen hidtil har
haft. Jeg vil prøve at videreføre
H. C. Petersens arbejde og tan-
ker, der gik ud på at gøre højsko-
len til en grønlandsk højskole og
et grønlandsk kulturcentrum, hvor
v* både teoretisk og praktisk i så
høj grad som muligt kommer ned
På jorden og arbejder blandt be-
folkningen.
Sådan siger den ny forstander
for Knud Rasmussens Højskole i
Holsteinsborg, Karl Elias Olsen,
35 år, og lærer på skolen siden
1971.
Den ny forstander er fuld af
Sode ideer og planer for skolens
videre arbejde. En konference om
hørne- og ungdomsopdragelse sat
1 relation til hjemmestyre, et bib-
liotek på højskolen med både
Srønlandica og litteratur og tids-
skrifter fra det øvrige arktiske
område, et udvekslingsprogram
mellem højskolen og skoler i
North West Territories i Canada,
en film om Gustav Holms kone-
hådsekspedition for snart 100 år
siden og et aktivt arbejde på sko-
len til brug i det grønlandske
samfund, f.eks. undersøgelse af
hele olieproblematikken, er nogen
af de ting, der står på hans pro-
gram.
Knud Rasmussens Højskole er
en folkehøjskole — Grønlands
eneste — uden bestemt religiøs el-
ler politisk sigte. Dens nuværende
kapacitet er 24 elever. Der er høj-
skolekursus i vinterperioden, og i
sommerperioden udlejes skolen
hl.a. til kurser og møder. Eleverne
skal fylde 18 år i kursusperioden,
°g elevernes gennemsnitsalder er
20-22 år. Eleverne kommer for-
trinsvis fra små bebyggelser, hvor
Undervisningen i børneskolen ikke
tilfredsstiller nutidens krav. Der-
for en en stor del af skolens un-
dervisning baseret på at forbedre
elevernes elementære skolekund-
skaber.
Kulturcentrum
Højskolen skal være et folkeligt
kulturelt centrum for Grønland,
understreger Karl Elias Olsen.
Hidtil- har skolen ikke haft kapa-
citet til at fungere som sådan i
bær den målestok, det var ønske-
ligt. Der har manglet plads, læ-
rerkræfter og økonomisk bag-
grund. Men højskolen står foran
en udvidelse, som dels vil give
Plads på skolen til ialt 60 elever,
dels forhåbentlig kommer til at
°mfatte et auditorium med cirka
J00 siddepladser.
Får vi auditoriet, kan der laves
musik- og teaterarrangementer,
v* kan drage holsteinsborgerne
JPed ind i vore aktiviteter, og vi
kan tilbyde eleverne ved den
Stilling søges
kontordame. regnskabsuddannet
med maskinbogføring. Fine refe-
rencer.
Birte Anker, Teglstrupvej 31,
noo København 0.
kommende bygge- og anlægsskole
i Holsteinsborg at komme her og
være med i de forskellige aktivi-
teter. I øvrigt har vi besluttet, at
den salgsudstilling af kunst og
husflid fra Holsteinsborg, der i
foråret var på højskolen, skal væ-
re en årlig tilbagevendende be-
givenhed.
Men udvidelsen af højskolen vil
forhåbentligt ikke alene give bed-
re plads, men også både lærerka-
pacitet og økonomisk baggrund
for at klare en del opgaver til
gavn for det grønlandske sam-
fund, fortsætter Karl Elias Olsen.
Højskolen har f.eks. en stor op-
gave i at studere oliekoncessioner-
ne og hele olieproblematikken. Vi
kunne komme frem med artikler
om emnet i f.eks. AG, og vi kunne
indgå et konkret samarbejde med
kommunerne om spørgsmålet. Jeg
har allerede talt med Holsteins-
borgs kommunalbestyrelsesfor-
mand. Emilie Lennert, som er po-
sitivt stemt overfor tanken, og vi
vil nu samle det materiale, der er
om sagen, f.eks. de rapporter, der
er fremkommet — og skrive et
resume på grønlandsk til brug for
kommunalbestyrelsen og Hol-
steinsborgs indbyggere. I den for-
bindelse må vi også se på, hvad
der sker andre steder — f.eks. i
Norge. Vi skal beskæftige os med,
hvordan olieeventyret påvirker
almindelige mennesker, og i Nor-
ge er der allerede udkommet flere
bøger om emnet. Det er så vores
opgave at samle og videregive alt
relevant materiale samt bearbej-
de det og gøre opmærksom på de
farer, der er ved olieeftersøgning
og eventuel senere udnyttelse.
Der ligger også en opgave i at
finde ud af, hvordan samfund,
der er i samme situation som vi,
fungerer. Vi vil indhente oplys-
ninger fra bl.a. Alaska og Nord-
canada. Vi ved f.eks. i dag, at den
canadiske regering er god til at
informere eskimoerne i Nordca-
nada om, hvad regeringen foreta-
ger sig i de områder, der bor es-
kimoer. Det sker gennem et tids-
skrift, Dialogue North. Sådan et
tidsskrift burde vi også have i
Grønland. Grønlandsministeriet —
måske i samarbejde med andre
instanser — burde påtage sig en
sådan opgave. Der er virkelig be-
hov for det. Se blot her i Hol-
steinsborg, hvor man ikke engang
ved, hvad det er, der sker med
hensyn til olieefterforskningen tæt
ved byen.
Højskolen kunne også påtage sig
en opgave som undersøgelse af
rensdyrbestanden i Holsteinsborg
kommune. Det kunne vi gøre ved
at studere gammel litteraur, sene-
re optegnelser samt rensdyrenes
vandringer.
H. C. Petersen har allerede så
småt startet med disse ting. Han
har skrevet om kajakbygning, be-
skrevet og tegnet hvordan en ka-
jak bygges, fået materialet dup-
likeret, og det kan rekvireres gen-
nem højskolen.
Konference
H. C. Petersen har også skrevet et
diskussionsoplæg om børne- og
ungdomsopdragelse sat i relation
til det kommende hjemmestyre,
oplyser Karl Elias Olsen. Det er
nu ved at blive duplikeret hos
GOF og skal gerne ud til hele
Grønland. Jeg synes, at det er
meget nødvendigt, at der kommer
en dialog i gang om disse proble-
mer. Det er i høj grad påkrævet,
at vi gør os klart, hvad det er for
et folk, vi ønsker, vi skal være i
Grønland. Hvis vi får hjemme-
styre uden at have en baggrund
for det, uden at have gjort os
klart, hvad vi vil med det, og
hvordan vi vil være, så får vi at-
ter engang noget, der kommer
udefra, noget, som vi ikke ved,
hvad er. Vi i Grønland skal være
medbestemmende og medlevende,
og selvom vi ikke vil bebrejde
vore medmennesker, så må vi se
i øjnene, at hjemmestyre og ringe
bevidsthed i hverdagen ikke hører
sammen. Tag f.eks. sådan en ting
som at den voksne befolkning,
der skal være eksempler for deres
børn, smider tomme øldåser ud af
vinduerne. Det er klart, at så vil
børnene gøre det samme. Går du
en tur, ser du affald overalt. Alle
steder, hvor mennesker kommer,
ligner naturen en losseplads. De
voksne er så ukritiske overfor
sig selv og overfor andre. Det må
laves om. Det er nødvendigt med
større diciplin og selvdiciplin.
Vi vil i vinter tage emnet op på
højskolen med udgangspunkt i
H. C. Petersens diskussionsoplæg,
og jeg håber, at man også andre
steder — f.eks. i et temanummer
i AG — vil beskæftige sig med
det. For det er nødvendigt, at
emnet bliver taget op af voksne
mennesker, der gør sig klart, hvad
det er, vi som folk vil. Hvis der
kommer en dialog i gang, og hvis
vi kan skaffe penge, vil jeg fore-
slå, at der næste sommer arrange-
res en konference her på højsko-
len om problemet. Vi skal tænde
en ild, der breder sig over hele
Grønland. For den udvikling, der
er i gang, kan ikke fortsætte.
Udvekslingsprogram
Det hold, der skal gå på højskolen
til vinter, skal som det første hold
■ra højskolen på en udvekslings-
rejse til Frobisher Bay i Canada.
Rejsen varer fra den 27. oktober
til den 10. november, og i samme
periode er et hold elever fra Fro-
bisher Bay på højskolen. — Jeg
vil lægge meget stor vægt på, at
det bliver en tilbagevendende be-
givenhed, siger Karl Elias Olsen.
Det skal ses i sammenhæng med
forsøget på at få de to stamme-
frænder til at lære hinanden bed-
re at kende. Jeg tror sagtens, det
kan tages alvorligt, især når fly-
forbindelsen Grønland-Canada
bliver direkte, og det håber jeg
sker snart. Det er skønt at rejse
via København-Montreal til Fro-
bisher Bay, som ligger lige over
på den anden side af Davis Stræ-
det.
Størstedelen af udgifterne til
udvekslingsprogrammet betales af
den canadiske regering. I pro-
grammet for begge hold lægges
der stor vægt på undervisning, så-
ledes at eleverne fra Grønland
oplever undervisning på forskel-
lige skoler i Frobisher Bay og om-
vendt.
Karl Elias Olsen går stærkt ind
for, at højskolen tager samarbej-
det med de øvrige arktiske lande
op og udbygger det. — Måske kan
vi i 1976 på højskolen arrangere
et kursus for grønlandske lærere
om grønlandsk og eskimoisk lit-
teratur, og her kunne vi passende
invitere lærerkræfter fra Canada
og Alaska med, siger han.
Film
— Højskolen har også som opgave
at give ideer videre, siger Karl
Elias Olsen. — I juni var der på
højskolen et kursus for nordiske
skribenter, og jeg foreslog dem at
lave en rekonstruktionsfilm om
Gustav Holms konebådsekspedi-
tion til østkysten. Det ville være
en god internordisk opgave. Kur-
susdeltagerne gik i høj grad ind
for tanken, og der er nu kræfter
i gang for at finde ud af, hvor
man kan skaffe penge til projek-
tet. Højskolen skal levere råmate-
rialet og bestemme, hvordan fil-
men skal være. Det bliver en svær
opgave, men forhåbentlig bliver
den løst. Det ville være en god
måde at fejre 100 året for ekspe-
ditionen på, slutter Karl Elias
Olsen.
b.
Petter-imérsut aulisariutinut ....
Petter's sipilit hydraulikimik (Oliap naKitsineranik) ingerdlatig-
dlit. Petter’s kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik
ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rQjorit, slangit, kob-
lingit, pumpit, motorit. Ikussornere tluarsartarnerilo.
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 22460
Hundested
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Motorfabrik
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
17