Atuagagdliutit - 21.08.1975, Side 19

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger
. Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
Stud. mag. og konsulent i GOF, Karl Isaksen:
Skolelovsforslaget indehol-
der ikke noget sensationelt
I AG nr. 8 og 9, 1974, og i de ordinære og ekstra
numre, der udkom under landsrådets efterårs-
samlinger 1974 behandlede vi skoledirektør John
E. Jensens forslag til en ny skolelov. Forslaget
kommer sikkert under behandling igen til efter-
året.
AG har haft samtaler med Grønlands Lærer-
forenings næstformand, en lærerstuderende, en
timelærer og kateket, og nu har vi en samtale
med en oplysningsmand og stud. mag. Karl Isak-
sen, 33 år. AG har spurgt om Karl Isaksen har
nogen kommentarer til John E. Jensens forslag
ud fra de erfaringer, han har høstet som vikar i
en byskole og en bygdeskole. Dertil svarer han:
~~ Jeg har stort set ingen kom-
mentarer til skoledirektør John E.
Jensens forslag udover, at det
haturligvis ikke kan være ham,
der bestemmer udformningen og
'ndholdet af den nye skolelov.
Det må og skal være de folke-
valgte instanser i det grønlandske
samfund, der formulerer og giver
skoleloven indhold. Skoledirektø-
ren er ansat til at varetage de
administrative sider af den grøn-
landske skole. At han også har
ambitioner i retning af at skulle
bestemme indholdet, kommer ikke
skoleloven ved.
Dette er John E. Jensens for-
slag, men alle andre har også lov
til at fremkomme med et forslag
som borgere i dette samfund. For-
slaget har ikke noget sensationelt
mdhold. Det er en nuancering af
den eksisterende skolelov, måske
lidt mere grønlandsk krydret. Det
er først og fremmest beregnet til
nuancering af de eksisterende,
nærmest færdigudbyggede bysko-
ler. Skolelovsforslaget bygger på
den industrialiserede side af det
grønlandske samfund uden en
anelse skelen til andre former for
livsførelse. Man oplærer ikke dis-
Se mennesker til at leve i og med-
virke i deres samfund ved at give
dem en skolelov, der uvægerligt
vil gøre dem fremmede blandt
egne.
Halter langt bagefter
AG: — Hvad er da de forskelle,
som er mellem bygdeskoler og
byskoler?
— Den umiddelbare forskel er
lo først og fremmest den, at en
byskole faktisk er færdigudbygget
efter den nugældende skolelovs
bogstav, mens en bygdeskole —
blandt andet fordi, man ikke har
i en speciel lovgivning for bygde-
skoler — halter langt bagefter,
bvad angår undervisning, under-
visningsmaterialer, undervis-
Selv en lille annonce
læses i
GRØNLANDSPOSTEN
De så jo også denne.
ningslokaler, o.s.v. Skoleloven er,
som alle andre love, formuleret
på bred front, der levnes ikke —
ej heller tolereres — ret mange
forskelligheder, når det gælder
undervisningens indhold, og det
er nok primært dette forhold, der
gør, at undervisningen i en byg-
deskole føles en del mere util-
strækkelig og på mange måder
formålsfjern end en byskole, siger
Karl Isaksen.
Samfundsforståelse nødvendig
AG: — Tror du, disse forskelle
kan påvirke børnenes videre sko-
legang?
— Formålet med folkeskolen er
som bekendt at skabe muligheder
for, at den enkelte elev erhverver
sig viden og færdigheder, som kan
medvirke til elevens alsidige ud-
vikling, siger Karl Isaksen og
fortsætter: — Ingen kan vel være
i tvivl om, at en mand — der ken-
der sit eget værd, en mand med
en god portion åndelig ballast —
har åbne muligheder for alsidig
udvikling. Jeg tror ikke på, at en
boglig og en teoretisk viden alene
giver muligheder for alsidig ud-
vikling. Det er mindst lige så vig-
tigt, at man kender og forstår det
lokale samfund, man lever i — at
man på en eller anden måde føler
sig inkorporeret i det samfund,
for hvis videre udvikling og ek-
sistens, man erhverver sig viden
og færdigher. Hvis den kommende
skolelov tager hensyn til de lokale
samfunds forskelligartethed og
livsformer under vidt forskellige
betingelser, så ville mulighederne
for videre uddannelse blive ens,
uanset om man bor i en bygd eller
en by. Som sagt, er det formule-
ringen på bred front, der skaber
forskellige muligheder og ulige
vilkår.
Tag hensyn
AG: — I Nord- og Sydgrønland
er erhvervene på en del områder
forskellige. Hvis børnene skal ha-
ve nogenlunde ens muligheder for
at bestride de forskellige erhverv,
hvad tror du så man bør gøre?
— Man må i høj grad tage hen-
syn til det lokale samfunds miljø-
mæssige og erhvervsmæssige for-
udsætninger, svarer Karl Isaksen.
— Jeg har før nævnt, at jeg sætter
erhvervelsen af de åndelige vær-
dier i og med følelsen af, at man
er med til at bygge noget op, me-
get højt. Hvis man fastholder den-
ne grundpille i alle former for
erhvervelse af viden og færdig-
heder, så mener jeg, at alle har
lige muligheder for at deltage i
samfundets mangeartede funktio-
Assistent
Vort fælleskontor i Egedesminde søger en dygtig assistent
til bogføring, lønberegning og almindeligt forekommende kon-
torarbejde. Tiltrædelse pr. 1. september 1975 eller omgående.
Familiebolig enfamiliehus type 67/12 kan anvises. Ansøgning
bilagt eksamensbeviser og anbefalinger og oplysning om
tidligere beskæftigelse bedes sendt til GTO’s fælleskontor
box 54, 3950 Egedesminde.
GRØNLANDSK KUNST
OG HUSFLID
Pragtfulde tupilakker af narhval og kaskelottand, fedstensfigurer,
tændstiksetuier, fangstredskaber, sælskindspuder, sælskindstasker,
østgrønlandske masker, kamikker, perlelysestager, uloer, perlekra-
ver, modeller af hundeslæder, konebåde og kajakker. Ulkepilke,
perlehalskæder, spæklamper, dukker, sakseetuier, perleslipse
model Bent Jensen, grønlandsk legetøj samt stort udvalg i grøn-
landske mønter og frimærker.
MØBEL- OG TÆPPEHUSET
Postbox 44 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 21 50
-vi har også åbent søndag 14-16.
ner under lige vilkår og lige mu-
ligheder.
Begrænsede ressourcer
AG: — Hvilke erhverv skal man
så prioritere som relevante emner
at tage op til skoleuddannelsens
regi, når man også tager hensyn
til den påvirkning, som olie- og
mineindustrien vil byde på — og
som mineindustrien allerede har
budt på?
Karl Isaksen: — Når du her
nævner minedrift og evt. olieud-
vinding, så tror jeg, at det er vig-
tigt igen at fastslå — jvf. mag.
art. Robert Petersens artikler i
AG om naturrigdomme — at mi-
neraler og olie er begrænsede res-
sourcer. Når en mine er opbrugt
eller simpelt hen bliver urentabel,
ja, så er der ikke mere at gøre.
Jvf. Mestersvig, tildels Ivigtut og
K’utdligssat.
Vi må tænke på, at der også er
mennesker efter os, som gerne
fortsat skulle leve i vort land.
Eventuelle overskud fra brydning
af mineraler og olieudvinding må
bruges til at financiere og igang-
sætte andre blivende erhvervs-
former.
Vi må ikke ensrette en udvik-
ling, bare fordi, der er fundet
mineraler evt. olie. Vi må gå ud
fra, at vi bliver i Grønland og
fortsat vil leve her — efter olien
og mineralerne. Det er ud fra den
kendsgerning, vi må basere vor
uddannelse.
Erhvervsorienteret kursusskole
AG: — Hvis uddannelsen fortsat
skal kunne følge med i udviklin-
gen og hvis eleverne også skal
kunne følge med undervisningen
herunder de erhvervsmæssige ud-
dannelser, hvilke uddannelser må
vi så prioritere?
— Det er klart og naturligt me-
get ønskeligt, at mange grønlæn-
dere i den nærmeste fremtid vil
være beskæftiget indenfor mine-
drift og olieudvinding. Men dette
har i og for sig ikke noget med
folkeskolen at gøre. Folkeskolen
må fortsat bestræbe sig på at
„grønlandisere" undervisningen.
Hovedskolen skal være grøn-
landsk, mens kursusskolen gerne
må være mere erhvervsorienteret,
slutter Karl Isaksen.
Påbe
Skattekontorleder
Vi har måttet afgive vor leder af kommunens skatteafdeling
til skatteinspektoratet, så nu ønsker vi at komme i kontakt
med en kontoruddannet, gerne med erfaring i Grønlandsskat
som kunne tænke sig at sætte sig i den ledige stol.
Arbejdsområdet omfatter også folkeregistret, men lederen
tager sig primært af skatten.
Vores ca. 1100 skattepligtige repræsenterer et rigt udvalg
indenfor A- og B-skatteydere, hvilket giver en god indsigt
i skattelovens forskellige facetter.
Ansættelsen sker som assisent med oprykning til over-
assistent efter et halvt års tilfredsstillende arbejde. Løn efter
gældende overenskomster mellem staten og HK eller GAS.
Boligen er en type 67/12 enfamilieshus.
Interesserede kan sende ansøgning bilagt uddannelsesbe-
viser, anbefalinger og oplysninger om hidtidige beskæfti-
gelse til:
Upernavik kommunalbestyrelse
Kæmnerkontoret . 3962 Upernavik
Vi regner med at ansøgningerne er os i hænde senest den 25.
august 1975.
Upernavik kommune
19