Atuagagdliutit - 21.08.1975, Qupperneq 21

Elværkers kølevand skal
frostsikre drikkevandet
Kan bedre driftssikkerheden i vandforsyningen og
samtidig spare energi
I Grønlands tekniske Organisation
(GTO) undersøges mulighederne
for at udnytte elværkernes spild-
varme til frostsikring af byens
ferskvand gennem en opvarmning
af det kolde vand i ledningsnet-
tet til omkring plus 5° C.
I Godthåb har man gode erfa-
ringer med denne teknik. Her ud-
nyttes varmen fra elværkets kø-
levand til via varmevekslere at
h®ve temperaturen nogle grader
På ferskvandet, før det sendes i
ledningerne, og ikke blot har man
næsten totalt undgået driftsfor-
styrrelser på grund af frost-
sPrsengninger: Man har også spa-
ret elektricitet til direkte opvarm-
ning af vandledningerne svarende
til et beløb i størrelsesorden 100-
200.000 kroner på en vinter.
I det sydlige Grønland, d. v. s.
op til Godthåb og Sukkertoppen,
er mange hovedvandledninger
nedgravet til frostfri dybde, ofte
godt to meter under terræn. An-
dre steder har man måttet nøjes
med at grave 1/2 til 1 meter ned,
fordi undergrunden er vanskelig
at arbejde i. Til gengæld må
vandledningerne så isoleres kraf-
tigt og opvarmes med elektricitet
via et kabel, der placeres uden på
rørerne og automatisk går i gang,
når temperaturen falder under et
vist punkt.
Længere mod nord vil man ofte
være tvunget til at lægge vand-
ledningerne over jordoverfladen,
og her må såvel isolering som op-
varmning være endnu kraftigere.
elværkit nigdlusau-
titut atugåt kiag-
sautmgorsmauvoK
GTO -me misigssorneKarpoK el-
v®rkit nigdlusautigalugo imeK a-
tugåt kissagtinikoK KanoK iluaxu-
figiniarneKarsinaunersoK igdlo-
Karfingne imeKarniarnermut av-
kutit Kerinavérsarnigssåinut plus
5° celsius tikitdlugo.
Nungme taima teknikeKarner-
■hut tungassutigut tamatuma tu-
hgåtigut angussaKardluartoKarsi-
PravoK. tåssane atorneKartarpoK
elværkip nigdlusautåta kissarne-
ra kissarnermut nutsissartut ilu-
akutigalugit imeK kissarnerulersi-
tardlugo gradit ardlalialungnik,
inungnut atuissugssanut ingerdla-
fitaorKigtinago, imaiginångilardlo
tarnatuma ervngup kungnerata a-
kornusernigsså pingitsortitarå pi-
ssutigalugo KerissorneKarneK pi-
saertarmat Kerissornikut Kaertor-
PeKåsaerdlune: åma sipårneKar-
farsimåput elektricitetimut atui-
Pigssaugaluit ervngup avKutaisa
kiagsarnerinut ima nalenartigi-
ssumik ukiumut atautsimut 100—
200.000 kruninik sipårneKartar-
dlune.
Kalåtdit-nunåta kujatåne, tåssa
■måipoK Nuk Manitsordlo tikit-
*flugit, imermut avKuterpagssuit
agssåuneKarsimåput KerineK ajor-
furnut, amerdlanertigut meterit
'Patdluk ititigissumut. avdlane
taimågdlåt nåmaginartitaussarsi-
•Påput 'h—1 meterimut ititigissu-
mut pissutigalugo nunap agssag-
^uminåinera. tauvale taorsiutdlu-
So ervngup avKutai angnertumik
^ivfiusersortariaKartarsimåput i-
P^alunit kabclit avxutigalugit e-
'cktricitetimik kissagsardlugit ru-
•lorit Kåvåne ingminérdlunilo nig-
’florpatdlålerpat autdlartartumik.
ayangnarpasingncrussume amer-
c"anertigut avdlatul ajornarajug-
AG alikutagssiaK
kalåtdlisut atuagagssiartåK pisanganartunik iusarnersunigdlo
imalik, alutornartunik åssiliartalik. AG-p tuniniarneKartarfine pi-
siagssauvoK. akia: 5 kr. erKigsivdlune unugsiuårumassune: ali-
kutagssiaK.
Driftsforstyrrelser, d. v. s. frost-
sprængninger, opstår bl. a. fordi
automatikken for at fungere til-
fredsstillende, skal styres fra led-
ningens koldeste sted. Derfor, og
fordi man kan spare elektricitet
til frostsikring, er en forvarmning
af vandet med elværkernes spild-
varme en attraktiv mulighed.
— En af forudsætningerne for,
at vi kan overføre varme fra el-
værkernes kølevand til byernes
ferskvandsledninger er, at der er
etableret ringledninger med så-
kaldt tvungen cirkulation i de for-
skellige byer, fortæller sektions-
ingeniør A. Eichstedt Nielsen,
GTO. Vi kortlægger derfor nu
mulighederne for at etablere en
sådan ringforbindelse i de byer,
hvor den endnu ikke findes.
I UmånaK går vi allerede i
sommer i gang med at udføre en
ringledning, og vi regner med at
koble elværksvarmen ind inden
vinter. I Nanortalik er vi også
langt fremme med tilsvarende
planer. I det hele taget er det vor
målsætning i løbet af årene 1976-
78 at søge ringledninger etableret
og elværksspildvarmen udnyttet
alle de steder, hvor det er muligt.
Vil sikre grønlændere
de højere stillinger
Væsenligt at skabe større grønlandsk deltagelse i
arbejdet på niveauerne over håndværker- og arbej-
derniveauet
Efter GTO’s opfattelse er den væ-
sentligste opgave i de kommende
år indenfor den tekniske sektor
i Grønland at skabe en større ak-
tiv grønlandsk deltagelse i arbej-
det på niveauerne over håndvær-
ker og arbejderniveauet, hedder
det i GTO's rapport 1974 fra
Grønlands tekniske Organisation.
I dag præsteres 85 procent af
arbejdsindsatsen inden for det
tekniske område af lokale hånd-
værkere og arbejde, og med en
intensiveret faglig uddannelse og
specialarbejderuddannelse må det
forventes, at den altovervejende
del af behovet for håndværkere
og arbejdere i en overskuelig
fremtid vil kunne dækkes af
grønlandsk arbejdskraft.
Helt anderledes er situationen,
hvor det drejer sig om stillinger,
tarpoK nunap Kåvatigut avKutit
inigssitdlugit, tamåkunanilo sule
angnertunerussumik kiagsautit a-
tordlugit Kerinavérsimatitsissaria-
KarpoK.
uvdluinarne ingerdlatsinerme a-
kornusersutit, tåssa Kerissornikut
Kaertornerit pilersarput ilåtigut
atort.ut nangmingneK ingerdlassut
pissusigssamigtut ingerdlasinåu-
nginere. taimåitumik, elektrici-
tet Kerinavérsaut sipårneKarsi-
naungmat periarfigssauvoK el-
værkit imeK kissagtitåt iluaKuti-
giniåsavdlugo kissagtitsilårérsi-
massutut.
— taimatut periarfigssaKarsi-
naunivta ilagåt elværkit imeK nig-
dlusautåta iluaKutiginiarsinaune-
ranut igdloKarfingne ervngup av-
Kutainut Kerinavérsautigssatut,
pilersisavdlugit kaujalukårtugsså-
ngordlugit pingitsailissatut taine-
Kartartut pilersisavdlugit igdlo-
Karfingne åssigingitsune, taima o-
KalugpalårpoK sektionsingeniør A.
Eichstedt Nielsen, GTOD. taimåi-
tumik taimatut kaujalukårtitsivfi-
usinaussut titartarpavut igdloKar-
fingne sule taimåitunik periarfig-
ssaKångitsune pilersineKarsinau-
nerat.
Ornåname aussaK måna aut-
dlarterérsugssauvugut kaujalu-
kårtugssaliorniardluta, nautsor-
ssutigårputdlo elværkip kissartu-
liornera ikuterérsinauvdlugo uki-
oro. Nanortalingme taimatut pi-
lerssårutivut ungarparéKaut. a-
tautsimut issigalugo sujunertari-
ssarput ukiune 1976—78 kaujalu-
kårtitsivit pilersinigssåt elværkip
iginardlugit kissarniliornerigalue
sune tamane iluaicutiginigssanut
nåmagsiniarpavut periarfigssane
tamane.
Udviklingen kunne
ikke gå hurtigt nok
Status for 25 års arbejde i GTO-rapport 74
I år er det 25 år siden Grønlands
tekniske Organisation blev etab-
leret, og i organisationernes års-
beretning, GTO rapport 1974, fin-
der man en status over de omfat-
tende ændringer i det grønlandske
samfund, som de 25 års tekniske
udvikling har betydet. Den slut-
ter således:
„Ser man endnu engang tilbage
på den tekniske udvikling i de
forløbne 25 år, vil man igen og
igen erindre, at udviklingen —
da vi stod midt i den — ikke
kunne gå hurtigt nok, hverken
efter dansk eller grønlandsk op-
fattelse. De tekniske resultater
er grundlaget for de bedre materi-
elle vilkår, for den radikale re-
duktion af den betydelige døde-
lighed og for opbygningen af et
nyt industrialiseret erhverv til er-
statning for de oprindelige, der
svigtede.
Den tekniske udvikling er let-
tere og hurtigere at gennemføre
end den øvrige samfundsudvik-
ling, når de økonomiske midler
vel at mærke er til rådighed. Men
de tekniske frembringelser er og
bliver kun rammen, inden for
hvilken en tilværelse kan udfolde
sig. De er ikke et mål i sig selv.
Nu, hvor de mest påtrængende
tekniske behov er dækket, og hvor
utilsigtede sociale bivirkninger
tårner sig op, rejser der sig kri-
tiske røster, som finder, at den
tekniske udvikling gik for hurtigt.
Overdragelsen af opgaver til lokal
forvaltning vil kunne bøde herpå.
Det har dog næppe været for-
kert at gennemføre ændringerne
og at gøre det hurtigt — Grøn-
land var et samfund i nød — men
det generelle problem er, hvornår
man skal holde op“.
der forudsætter længerevarende
uddannelser. Hverken indenfor
GTO eller i de private virksomhe-
der findes mange grønlændere på
disse poster, og alt tyder på, at si-
tuationen i de grønlandske kom-
munaltekniske forvaltninger vil
blive tilsvarende. Med en enkelt
undtagelse er de hidtil ansatte
kommuneteknikere danske.
Løsningen på problemet hedder
uddannelse, siges det i GTO rap-
porten, men det er en langvarig
proces, og GTO mener derfor, at
man bør søge andre veje: Nemlig
at forenkle den teknik, der anven-
des, så grønlændere med kortere-
varende uddannelser kan inddra-
ges i betydeligt større omfang end
i dag. Det kan ske indenfor en
række faglige områder, mener
GTO, men ikke mindst indenfor
byggesektoren, hvor bestræbelser-
ne går i retning af byggeri i min-
dre enheder, og hvor målet er at
nå frem til en enkelt grønlandsk
byggeskik, som alle efterhånden
gerne skulle blive fortrolige med.
— Herigennem skabes, hedder
det i rapporten, tillige bedre mu-
ligheder for at inddrage grøn-
landsk arbejdskraft i byggeriet,
ligesom de grønlandskfødte hånd-
værksmestre skulle få lettere ved
at gøre sig gældende..
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Mænd ryger Manne.
Frysetoiletter
Ingen „stank" fra toiletspan-
den. Enkel og hygiejnisk tøm-
ning. Ingen aftræksrør. Kun en
almindelig stikkontakt.
Rekvirer brochure hos:
VVSSFRX/IGF
box 266 . tlf. 2 18 33
3900 Godthåb
Manne er et stort stykke af en god cigar,
den mangler kun spidsen.
21