Atuagagdliutit - 01.01.1976, Blaðsíða 26

»Akutte« patienter
skaber lang ventetid
Godthåb kommunalbestyrelse har afslået at indføre begrænsninger
i spiritussalget. Borgmester Peter Thårup Høegh mener ikke, det
er spiritussen, der skal bestemme over mennesket, men menne-
sket, der skal bestemme over spiritussen. — Det ville dog næppe
skade, hvis kommunalbestyrelsen hjalp børnene ved at bestemme
lidt over forældrene.
NOp kommunalbestyrelsiata itigartitsfssutigå imigagssaerniartarne-
rup kigdlilernigsså. Borgmester Peter Thårup Høegh isumaKarpoK
imigagssaK inungmut nålagaussugssåungitsoK, inugdle imigagssa-
mut nålagaussugssauvdlune. — ajoKutaunaviångikaluarpordle kom-
munalbestyrelsip mérKat ikiulårtOgpagit angajorKåtik nålagkersu-
lårnerinut.
Det er de patienter, der påstår,
de er akut syge uden at være
det og derved kommer til læge
umiddelbart, som er en af de væ-
sentligste grunde til den lange
ventetid på lægeklinikken i Godt-
håb. En anden grund er læge-
mangel.
Ventetiden på lægeklinikken er
cirka en uge, det vil sige, at der
går en uge fra den dag, man be-
stiller tid, til man kan komme
for — og det er der mange, der
er utilfredse med.
— Ventetiden på lægeklinikken
i Godthåb svarer nogenlunde til
ventetiden i Danmark, der er fra
tre til 14 dage, oplyser distrikts-
læge E. Frank Jørgensen, læge-
klinikken i Godthåb. Om bag-
grunden for ventetiden siger han:
— Lægeklinikken er normeret
til fire læger, men det er vel-
kendt, at det har været et pro-
blem at få læger til Grønland,
især til besættelse af de korte
vikariater. Det betyder, at vi i
cirka 3/4 af året kører med tre
læger. Vi har også en del arbejde
udenfor lægeklinikken — i gen-
nemsnit bruger vi tilsammen 26
lægearbejdsdage om måneden
udenfor klinikken. Alt i alt er der
altså ofte kun to læger.
Før vi indførte tidsbestilling,
kunne akutte patienter ligesom
nu komme til umiddelbart. Den-
gang var der fem—ti akutte pa-
tienter om dagen. Efter at tids-
bestillingen er indført, har folk
fundet ud af, at de alligevel kan
komme for, hvis de påstår, de
er akut syge. I dag har vi fra
20 til 70 om dagen, der påstår,
at de er akut syge. Det betyder, at
en læge må gå ud af tidsbestillin-
gen og tage sig af disse mange
„akutte" patienter, hvoraf der
kun er cirka ti pr. dag, der vitter-
ligt er akut syge.
For at give et eksempel på,
hvor mange patienter, lægekli-
nikken har, oplyser Frank Jør-
gensen, at der på en måned —
nemlig fra den 15. september til
den 15. oktober — passerede cirka
3.200 patienter gennem lægekli-
nikken. Det var cirka 1/3 af
Godthåbs befolkning.
— Er det meget?
Frank Jørgensen: — Det er me-
get. Og mange af de, der kom-
mer og siger, de er akut syge,
ville ikke drømme om at gå til
læge, hvis de skulle vente en
uge eller betale 10 kroner for det.
Der er også mange af dem, der,
set ud fra et lægeligt synspunkt,
ikke behøvede at gå til læge.
Folk er simpelthen for forvænte,
og det gælder både danskere og
grønlændere.
En ting, der også er med til at
øge ventetiden er, at nogen af
de patienter, der bestiller tid, ude-
bliver uden at afbestille tiden. —
Det betyder, at der bliver huller,
siger Frank Jørgensen, og det
kan godt betyde meget spildtid,
hvis tre læger pr. dag hver har
tre patienter, der ikke kommer.
Med hensyn til hjemmebesøg
siger Frank Jørgensen: — Vi ud-
fører ikke hjemmebesøg i Godt-
håb. Det sker måske en eller to
gange om året i helt specielle
tilfælde. Vi har ikke konstateret,
at nogen har taget skade af at
komme ned på lægeklinikken,
hvor vi har undersøgelsesfacilite-
terne. Dertil kommer, at hvis no-
gen er så syge, at de skal ind-
lægges, så er de på sygehuset i
forvejen. Endelig ville besøg i
hjemmene kræve tolk. I øvrigt
er vi ikke karrige med at sende
ambulancen af sted for at hente
folk ud fra det synspunkt, at vl
hellere vil have patienterne her'
ned. b.
Kontorchef Reventlows indlæg...
(fortsat fra side 25)
rådet kunne stjæle noget af bille-
det fra landsrådet, hvilket ikke
har været ønsket. Men bortset
herfra foregår Grønlandsrådets
og sekretariatets virksomhed me-
get åbent. Der udsendes omfat-
tende pressemeddelelser umid-
delbart efter hvert møde, og sek-
retariatets oplæg udsendes til en
bred modtagerkreds, bl.a. til de
grønlandske blade og til kommu-
nalbestyrelserne, ligesom disse
dokumenter er stærkt efterspurgt
af studerende af grønlandske for-
hold.
Der kan næppe i praksis på-
vises eksempler på, at drøftelser
i Grønlandsrådet har bevirket, at
debatter om tilsvarende spørgs-
mål ikke har fundet sted i lands-
rådet eller i Folketinget. Man har
været meget opmærksom på, at
Grønlandsrådet ikke måtte „sidde
på“ landsrådet, og der kan ikke
i de 11 år, Grønlandsrådet har
virket, peges på virkelige uover-
ensstemmelser mellem de to råd.
Tværtimod er det kutyme, når
der drøftes sager, der kan give
anledning til politiske uoverens-
stemmelser, at medlemmerne for-
beholder sig deres stilling i lands-
råd og Folketing.
Børge Rasmussen drager den
slutning af sin spinkle kritik, at
Grønlandsrådet bør nedlægges.
Det er en politisk vurdering, som
nu naturligt henhører under
hjemmestyrekommissionen. I
kommissionens overvejelser vil
sikkert ikke alene indgå Børge
Rasmussen’s argumentation, men
også de positive sider af Grøn-
landsrådets virksomhed. Her kan
der navnlig peges på, at Grøn-
landsrådet har været et velegnet
forum for en dialog mellem dan-
ske og grønlandske politikere, at
forståelsen for Grønlands proble-
mer er blevet øget hos de danske
politikere efter Grønlandsrådets
oprettelse, og at landsrådets med-
lemmer har kunnet bruge Grøn-
landsrådet til direkte at argumen-
tere for landsrådets standpunk-
ter.
Grønlandsrådets sekretariat
blev i 1964 placeret som en afde-
ling i ministeriet, hvilket den-
gang fandtes helt naturligt. Det
er klart, at i en tid, hvor hjemme-
styre står på dagsordenen, har
forudsætningerne ændret sig.
Hjemmestyrekommissionen kom-
mer utvivlsomt også til at tage
stilling til, om der fortsat skal
eksistere en sådan planlægnings-
afdeling, og hvor denne i givet
fald skal placeres.
BØRGE RASMUSSENS
„VISIONER"
Børge Rasmussen’s afsluttende
tre artikler findes i Grønlands-
posten, numrene 47, 48 og 49 af
27. november, 4. og 11. december
1975, under overskrifterne „For-
udsætningerne for ændring af ad-
ministrationen", „Forslag til en
ændret grønlandsadministration"
samt „Fremtidens grønlandske
direktioner og nogle afsluttende
bemærkninger".
I den første artikel er det bl.a.
anført, at en væsentlig forudsæt-
ning for en ændring af admini-
strationen er, at der finder en
decentralisering sted til afløsning
af de nuværende tilstande, som
han betegner som dekoncentra-
tion. Decentraliseringen skal finde
sted ved, at myndighederne i Kø-
benhavn, ligesom det i den se-
nere tid er tilfældet med den
danske stats forhold til de dan-
ske kommuner, lader myndig-
hederne i Grønland selv træffe
afgørelserne i det størst mulige
antal sager.
Som jeg tidligere har nævnt,
skal der ikke herske tvivl om, at
ministeriet og hermed Den kgl.
grønlandske Handel og Grønlands
tekniske Organisation positivt vil
medvirke hertil, selv om der er
et betydeligt arbejde forbundet
med nærmere at finde frem til,
hvorledes decentraliseringen skal
fungere i praksis.
Børge Rasmussen foreslår, at
den del af administrationen, som
måtte forblive i Danmark, hen-
lægges til de respektive fagmini-
sterier i forbindelse med en ned-
læggelse af Ministeriet for Grøn-
land.
Han foreslår endvidere, at
Grønlandsrådet nedlægges, og at
landsrådet og dettes sekretariat
overtager Grønlandsrådets hidti-
dige funktioner.
I forbindelse med den nævnte
decentralisering foreslår han —
og jeg forstår, at det er noget,
der skal finde sted snarest mu-
ligt — at der i statsligt regi i
Godthåb foruden den nuværende
skoledirektion og den for nyligt
oprettede sundhedsbestyrelse op-
rettes en erhvervsdirektion, en
social- og sundhedsdirektion, en
boligdirektion, en byggeadmini-
stration, en kulturdirektion eller
personaledirektion og endelig en
planlægningsfunktion. Landshøv-
dingen foreslås gjort til rigsom-
budsmand.
Det er tilsyneladende Børge
Rasmussen’s tanke, at disse di-
rektioner allerede nu skal ud-
bygges og gøres så effektive som
muligt, således at landsrådet, når
hjemmestyret bliver en realitet,
kan overtage administrative ap-
parater, der er så veludbyggede
som muligt.
Jeg har i de sidste par år talt
en del med de ledende embeds-
mænd fra Grønland, når de har
været på tjenstlige besøg i Kø-
benhavn og har forstået, at disse
visuelle tanker med de „vel-
smurte direktioner", der kan
overtages af de grønlandske poli-
tikere, er ganske udbredte og har
fået en positiv modtagelse. En
dansk journalist i Godthåb har
jo også offentligt støttet disse
ideer.
„DE POLITISKE OG
ØKONOMISKE REALITETER"
For nu at begynde med forslaget
om nedlæggelse af Ministeriet for
Grønland, må det straks fastslås,
at der her igen er tale om et poli-
tisk anliggende, og at jeg selv-
følgelig ikke kan udtale mig om,
hvorvidt man i hjemmestyre-
udvalget måtte finde det ønske-
ligt, at de kontakter, som danske
og grønlandske politikere frem-
over — også efter indførelse af et
hjemmestyre — skal have med
danske statsmyndigheder i Kø-
benhavn, hovedsageligt skal knyt-
tes til et enkelt ministerium eller
et enkelt departement eller anden
form for administrationsenhed,
eller knyttes til de forskellige fag-
ministerier. Dette kan kun tiden
vise.
Men jeg må da vist have lov
til som tidligere embedsmænd i
Godthåb som min personlige op-
fattelse at give udtryk for, at jeg
for mit vedkommende helt af-
gjort, selv om der har kunnet
rejses kritik mod visse forret-
ningsgange i ministeriet, ville
foretrække opretholdelse af et
Grønlandsministerium eller i
hvert fald en særskilt administra-
tiv enhed — også og især hvis jeg
på ny skulle gøre tjeneste i Grøn-
land. Jeg tror ikke på Børge Ras-
mussen’s postulat om, at de an-
satte danske i ministerier med
stor iver ville kaste sig over grøn-
landsproblemerne og meget hur-
tigt ville sætte sig ind i proble-
merne i Grønland og være ge-
valdig interesserede i at gøre tje-
neste deroppe. Yderligere tror
jeg, at koordinering af de for-
skellige sagsområder og en sam-
let vurdering af det økonomiske
mellemværende mellem Danmark
og Grønland ville gå tabt ved en
opsplitning. Tværtimod tror jeg,
at man er langt bedre tjent med
at bevare en enhed i København,
dog således at der foruden den
foreslåede decentralisering ind-
føres en videregående pligt til at
gøre tjeneste i Grønland og søges
en bedring af kommunikations-
vejene.
Børge Rasmussen’s forslag om
nedlæggelse af Grønlandsrådet
har jeg omtalt foran. Det er
hjemmestyrekommissionens an-
liggende.
Hvad endelig angår Børge RaS'
mussen’s forslag om allerede nJ
at udvide antallet af direktioner
og udbygge disse må det siges,
at det jo altid er ønskeligt, at
administrative apparater fungeret
så godt som muligt. Jeg kan doé
ikke se, at den nuværende poli'
tiske og dermed bevillingsmæS'
sige situation overhovedet mulig'
gør en kraftig udbygning af stats'
lige direktioner på indeværende
tidspunkt. Der er i øvrigt tale om
rent politiske forhold, som ma
afklares, efterhånden som hjem'
mestyret arbejder sig igennem
problemerne. Måske ville jeg>
også hvis jeg var grønlandsk poli'
tiker, måske være en anelse be'
tænkelig ved, at landsrådet skulle
overtage alt for velsmurte dansk'
prægede administrationsappara'
ter. Jeg ville måske hellere fore'
trække selv at være med til at
opbygge disse. De kunne måske
blive så „velsmurte", at de bio'
kerede for reel grønlandskpoli'
tisk indflydelse.
Børge Rasmussen’s forslag om.
at landshøvdingens titel evt. til
sin tid bør ændres til rigsombuds-
mand, lyder da meget fornuftigt-
„NYTÅRSØNSKE"
Jeg kunne tænke mig at sum'
menfatte mit indlæg i et nytårs'
ønske om, at de danske embeds-
mænd i den nuværende politiske
situation forholder sig lidt af'
ventende eller sagt på en andet1
måde, trækker sig lidt i baggrun-
den og først stiller deres erfarinS
og arbejdskraft til rådighed i dis-
se anliggender, når det ønskes
fra politisk side, især måske frå
hjemmestyreudvalget. Heri lig-
ger også, at de bør afstå fra for
store visioner om fremtiden o9
dermed for store planer om deres
egen og andre embedsmænds pla-
cering i et fremtidsbillede.
JØRGEN REVENTLOW
26