Atuagagdliutit - 10.06.1976, Síða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Nu bør der nedsættes
en »skolekommission«
hvor den kraftigste reaktion
På den kommende lærermangel
er ved at have lagt sig, mener jeg
åer er to principielle forhold som
bør bringes ind i debatten.
Det første forhold som skal ind-
drages er den såkaldte „byrde-
fordeling", dvs. underskuddet af
I Grønlandsposten den 20/5 dette
ar, skriver Jørgen Fleischer: Hvad
skal vi gøre? — altså — prøve på
at løse vore problemer efter
»grønlandske forudsætninger" —
eller skal der slækkes på kravet
om grønlandisering?
Man skal roligt se tingene i
Øjnene og gå den gyldne middel-
vej. Det store „grønlandseventyr",
°rn man skal kalde det sådan, er
slut. Lønningerne for udsendte så
Nogenlunde de samme, bortset fra
lidt skat og stigning på alle varer
deroppe. Man kan stadig væk få
betalt af på. gæld, mere, end hvis
Man var hjemme — eller lægge
Penge til side. Men trods arbejds-
løshed i Danmark kniber det med
at få udsendte herop, altså er ti-
den inde til at satse på grønlæn-
derne og huske forhenværende
Minister Gam’s ord: — Man er
ber for at gøre sig selv overflø-
dig.
Tag grønlænderne ind i arbej-
det, hvor man kan. Giv timelæ-
rerne kursus. Lad de 3-årigt ud-
dannede sundhedsmedhjælpere
komme på udsteder i stedet for
sygeplejersker og under opsyn få
Mere ansvar på sygehusene. Så
den dag „opsynet" ikke er der,
kan de selv. Mange heroppe kan
vokse med opgaven. Den høje
standard må der slækkes på. Så
længe vi vil beholde den danske
Vi skal samarbejde
Spørgsmålet i AG nr. 20/76 „Hvad
skal vi gøre?" bør ikke være stil-
ist til den danske regering, men
er spørgsmål til os grønlændere.
Vore forfædre har fra tidernes
Morgen stillet det spørgsmål til
sig selv. Hvilket samfund har ik-
ke gjort det? Det grønlandske
samfund har ligesom i angst for
£remtiden stillet sig det spørgs-
Mål igen, hvilket ikke behøver at
betyde afmagt, men samfundet
Må søge udveje for at kunne fort-
satte.
»Har vi ikke pralet lidt for me-
§et?“ Nogen praler, når de har
Misforstået deres erfaringer, hvil-
ket en snu mand helst ikke und-
lader. Vi har f.eks. et digt: „— og
Mandfolk kæmper fortsat — for
at overvinde vanskeligheden".
Uerfor må vore politikere ikke
Sive op!
Ungdommen og alle slags for-
ringers grønlandske medlemmer
bør tage stilling til „hvad skal vi
gøre?" ligesom vi ældre har gjort,
°§ lad grønlænderne tage det
som gave fra skabelsen, ikke lige-
s°m „en enkelt mønt", der blot
Staves ned i jorden. Derfor er det
1 disse forberedelsestider for
hjemmestyre et svar for det grøn-
|andske samfund: Samarbejde —
Mdbyggerne må ikke give op.
Adam Egede
lærere skal fordeles på kysten.
Vi har i radioavisen hørt udtalt
fra skoledirektionen, at der bliver
tale om en procentfordeling.
Hvorvidt dette er rimeligt som
fordelingsprincip får i første om-
gang ligge, men når man så hø-
rer, at en stor by som Godthåb
standard, vil de udsendte heroppe
køre træt i det. De er for få, og
det er dem, der må holde for —
og derfor kan de ikke lære fra
sig. Arbejdsglæden er godt på re-
tur, vil helt forsvinde, og det er
der ikke megen opmuntring ved
for de grønlændere, de skal ar-
bejde sammen med.
Endelig er dansk og grønlandsk
tankegang langt fra hinanden.
Selv en meget dygtig pædagog,
uddannet lærer, kan jo komme ud
for, at børnene ikke forstår ham.
Danskerne opfatter det ikke altid,
fordi grønlænderne bare siger ja
eller tier stille. Så tror han, at
det han har givet udtryk for, en
tankegang, en besked eller lignen-
de er forstået, men dette er langt-
fra sikkert, og grønlænderen får
ord for, at han ikke er i stand til
at lære. Men med tålmod og vilje
kommer man langt på begge si-
der.
Grønlænderne må selv være in-
teresserede i at tage fat NU og
virkelig gøre en indsats for deres
land — men hidtil har det jo kne-
bet med at komme til. Nu er chan-
cen der og vi må hjælpe til. Når
de får lidt mere selvfølelse, er
der jo en mulighed for, at spiri-
tusproblemet kunne lette lidt, el-
lers vil det stadig køre i den onde
cirkel. Lad os få en debat i gang
mellem de to befolkningsgrupper
og helst inden det kommende
hjemmestyre bliver indført.
Sygepl. J. Jeremiassen,
dansk, grønlandsk gift og ansat
på hjemmehørende vilkår.
Valborg Larsen,
sygeplejerske, udsendt.
„kun" får et „underskud" på 6
lærere i år, mens f.eks. en by som
Frederikshåb har et „underskud"
(afgang -t- tilgang) på ca. 11 læ-
rere, og tilmed ved, at Frederiks-
håb også sidste år var meget hårdt
ramt, vil man kunne se en skæv
proportion i dette procentforde-
lingsprincip. At det så blev udtalt
i radioavisen, at lærerne i Godt-
håb havde indvilget i at læse dis-
se manglende læreres timetal, er
jo blot uheldigt når reaktionen
på kysten hos lærere og GLF var
at man skulle sige nej til over-
timer for, én gang for alle, over
for politikerne at demonstrere den
Annonce om
adoption
I AG nr. 13 var der en „tilbuds-
annonce" billetmrk. Sukkertop-
pen. I den kunne man læse, at en
familie tilbyder at tage enten en
dreng eller en pige i adoption.
Hvorfor trykkes et sådant „til-
bud" i AG? Hvornår er man be-
gyndt med at handle med menne-
sker?
Adoptionsforældrene er „vel-
havende" — det er medtaget i
teksten. Dette er et utilbørligt ar-
gument, som ikke burde have
været medtaget. Er det sådan, at
hjemmenes økonomiske status
skal være afgørende faktor ved
bedømmelsen af adoptionsstedet?
Enhver, der vil adoptere et barn,
bør vide, at en mors største ønske
ved afgivelsen af sit barn er, at
barnet får kærlighed.
Sukkertoppen har nok i lighed
med andre byer en adoptionscen-
tral. Derfor vil jeg anmode AG
om i fremtiden ikke at medtage
sådanne annoncer, som får blodet
til at koge. Sådanne annoncer bør
betragtes som handel med menne-
sker.
Medea R. Hansen
Sisimiut
AGs svar:
AGs redaktion har faste ret-
ningslinier m.h.t. optagelse af an-
noncer. I dette tilfælde skønner vi
ikke, at den pågældende annonce
strider mod retningslinierne.
uholdbare situation skolen på
Grønland befinder sig i. En pris
som især de grønlandske skoleele-
ver må betale, hvilket bl.a. ses af
nedskæringernes karakter.
Det andet forhold som især for
de grønlandske forældre må være
af principiel karakter, er proble-
met omkring de helt „danske"
klasser (her forstået som klasser
med næsten udelukkende danske
børn) . og det må vel være et
spørgsmål om det kan forsvares
at bibeholde disse klasser i en
situation som den grønlandske
skole befinder sig i, og hvor alt
tyder på, at resultatet også i år
bliver nye nedskæringer i time-
tallet, bl.a. i form af klassesam-
menlægninger, og dermed en for-
ringet undervisning. Dette så me-
get mere som der ikke er nogen
lovhjemmel herfor, men kun fin-
des et cirkulære hvoraf det frem-
går, at skolerne kan oprette dan-
ske klasser i det omfang det ikke
går ud over almenundervisningen,
dvs. undervisningen af de grøn-
landske børn. Og det er vel netop
den situation der i dag er opstået,
forringes almenundervisningen ik-
ke netop på bekostning af de dan-
ske klasser for så vidt som disse
klasser er små (elevmæssigt) og
beslaglægger et bestemt antal ti-
mer, i nogle tilfælde endog det
samme antal, som de grønlandske
klasser.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Til slut vil jeg opfordre foræl-
dre, lærere og politikere på Grøn-
land til at bakke op bag kravet
om at Ministeriet for Grønland
nedsætter en kommission, som
skal analysere de problemer den
grønlandske skole står med, for
derudfra at tage skridt til at æn-
dre denne tilstand, så en lignende
situation som i år og sidste år kan
undgås ved skoleårets start i 1977.
Hilsen, en timelærer
GULD BARRE
- sin vægt værd
- oKimåissutsimisutdle nalitutigisso«
'/cmfr
Jagtbetjente
søges for perioden fra 1. juni til 15. juli 1976
Laksekontrolløren for perioden fra 15. juni til 15. septem-
ber 1976
2 jagtbetjente hjemmehørende i Godthåb
2 jagtbetjente hjemmehørende i Fiskenæsset.
Jagtbetjentenes arbejdsopgaver er at føre tilsyn med, at
diverse fredningsbestemmelser overholdes.
Der vil kunne ydes en løn på kr. 3.000,00 for hele perioden
samt et tilla'g på kr. 750,00 som delvis dækning af benzin-
udgifter.
Pågældende må selv stille båd til rådighed.
Laksekontrolløren fordeles således:
1) Kapisigdlit — hele fjorden
2) 2 mand — NUKARlT — „Tre brødre" til Upernavik
3) 1 mand fra NUKARlT til Isblinken.
Fiskerikontrolløren får større honorar end jagtbetjenten, for-
di perioden er jo lidt længere.
Henvendelse for nærmere oplysninger kan ske til Godthåb
kommune sekretariat, box 605, 3900 Godthåb eller kommu-
nalbestyrelsesmedlem i Fiskenæsset og Kapisigdlit.
GODTHÅB KOMMUNALBESTYRELSE
pigssarsiariniarneKarput piniarfingnut 1976-ime 1. junimit
15. julimut takuniaissartugssat.
exalungniarnerme 1976-ime 15. junimit 15. septemberimut
nåkutigdlissugssat.
piniarfingnut takuniaissartugssat nungmiut mardluk
piniarfingnut takuniaissartugssat KeKertarssuatsiaermiut
mardluk.
piniarfingnut takuniaissartugssat suliagssarisavåt nåkutigi-
savdlugo erKigsisimatitsinermut maligtarissagssat erKortine-
Karnigssåt.
pivfigssarititaussoK tamåkerdlugo akigssarsiagssat kr.
3.000,00-uput, saniatigutdle 750,00 krur.inik benzinamut ani-
ngaussartutit ilåinut matussigssaKartitsineKåsaoK.
Kinutexartut nangmingnex angatdlateKartariaKarput.
exalungniarnerme nåkutigdlissut nåkutigissagssait imåiput:
1) Kapisigdlit — kangerdluk tamåt
2) angutit mardluk — NUKARlT — „Trebrødre" Uper-
navingmut
3) angut atausex NUKARlT-nit sermimut.
eKalungniarnermik nåkutigdlissoK piniarnermik nåkutigdli-
ssumit akigssarsiarKortunerusaoK pivfigssap nåkutigdliviu-
ssugssap sivisunerunera pissutigalugo.
ersserKingnerussumik påsissaKarusugtut sågfigisinauvait
Nup kommuniata agdlagtonarfia box 605, 3900 Godthåb, ima-
lunit K’eKertarssuatsiaine Kapisilingnilo kommunalbestyrel-
sime ilaussortat.
NUP KOMMUNALBESTYRELSIA
Vi bør vælge den
gyldne middelvej
25