Atuagagdliutit - 26.08.1976, Qupperneq 17

En kutterflåde som
ikke kan konkurrere
En halv snes grønlandske kuttere på over 70 ton
skal konkurrere med 20—30 norske på 100—300 ton
En oversigt over den grønlandske
kutterflåde, som er udarbejdet af
Erhvervsuddannelsesrådets plan-
lægningsafdeling, underbygger
formodningen om, at kutterflåden
er forældet og uegnet til det fiske-
ri, som netop i dag er rentabelt.
Senest har en af deltagerne i en
norsk fiskeridelegation på rejse i
kalåtdlit aulisariutaisa kutterit
nautsorssorneKarfiat, suliarine-
KarsimassoK Erhvervsuddannel-
sesrådip pilerssårusiortarfiane,
ugpernarsaeitatauvoK isumaKar-
nermut aulisariutit Kanganisau-
vatdlårtut piukunaratigdlo, må-
nåkorpiaK aulisariautsimut ing-
minut akilersinaussumut aulisau-
tåusavdlutik.
kingugdlerpåmik norskit auli-
sarnermut autdlartitaisa ilåt Ka-
låtdlit-nunåne angalatitdlutik
taima isumaKarnerarpoK AG-kut
nr. 31-kut. Erhvervsuddannelses-
rådip agdlagtugaisa norskit OKau-
sé kisitsisinik agssortugagssåu-
ngitsunik taperserpai:
aulisariuteKarpugut 487-inik,
tåuko ilait 381 sanausimavdlutik
1965-ip sujornagut. Erhvervsstøtte
tåukununga aningaussalisimavoK
100 mili. kr. migss. agfait 207 —
angatdlatåuput mikissut nummer-
bådinik tairieKartartut nunap si-
nåne aulisautaussut. taimågdlåt
35 angatdlatåuput angissusigdlit
20—70 tonsinik. angatdlatit 6 tai-
mågdlåt 70 tons Kångersimavait.
radioavisimut nalunaerume er-
hvervsuddannelsip maskinanut
tungassutigut konsulentia, Chr.
Bollerup, takussutigssiamik sulia-
Karsimassup. oKautigå aulisariu-
tit pisoKauvatdlårtut, mikivat-
dlårdlutik aserf atdlagtailinerilo
ajorpatdlårdlutik. avdlanut u-
nangmisinaussumik aulisarsinåu-
ngitdlat avatfine nunat avdlamiut
aulisaKatiginerine, ilåtigut norskit
kilisautait. tamatumunga taimåg-
dlåt Kulit erKåne aulisarnermut
avatåsiortumut atorsinåuput, tai-
ma Chr. Bollerup oKarpoK.
sanigdliutdlugo taineKarsinau-
vok ukiup taimailinerane norskit
kilisautait 20—30 aulisarmata 100-
300 tonsinik angissusigdlit Kalåt-
dlit-nunåta avatåne.
tåssunga tungatitdlugo erKor-
tusaoK sule oKauserissat mar-
dlugsuit issuåsagåine, norskit
autdlartitaisa Kalåtdlit-nunåni-
nermingne oKauseKautigissåinit:
— norskit aulisarnerat inger-
dlavdluarsinauvigsutut iluagti-
tausimavoK, pissutigalugo norskit
aulisartuinangajåinit peKatigig-
fingnit nalerKUtungorsagausima-
game inussutigssarsiutip ineriar-
tortinerane. tåssa aulisariutit å-
Grønland givet udtryk for denne
opfattelse i en artikel i AG nr. 31.
Erhvervsuddannelsesrådets mate-
riale underbygger de norske ud-
talelser med tørre tal:
Fiskerflåden omfatter 487 far-
tøjer, hvoraf de 381 er bygget før
1965. Erhvervsstøtten har investe-
malo nuname sulivfit kisalo tu-
niniaissarneK.
— imaKa sianitdliornerusångi-
kaluarpoK Kalåtdlit-nunåne tai-
mailioråine, norskit sujunersuti-
gåt. H.
ret ca. 100 miil. kr. i denne flåde.
Halvdelen — 207 — af fartøjerne
er små nummerbåde, bygget til
indenskærs fiskeri. Kun 35 far-
tøjer ligger i klassen fra 20 til 70
ton. Kun 6 fartøjer er mere end
70 ton.
Over for radioavisen erklærede
erhvervsuddannelsens maskinfag-
lige konsulent, Chr. Bollerup, som
har udarbejdet oversigten, at flå-
den er for gammel, for lille og for
dårligt vedligeholdt. Den kan ikke
gennemføre konkurrencedygtigt
fiskeri udenskærs på lige fod med
de udenlandske, bl. a. norske
trawlere. Kun en halv snes grøn-
landske kuttere kan bruges hertil,
siger Chr. Bollerup.
Til sammenligning kan nævnes,
at der i denne årstid fisker 20—30
norske trawlere i størrelsen 100—
300 ton ved Grønland.
Det kan i denne forbindelse
være relevant at citere endnu et
par udtalelser, som faldt under
den norske fiskeridelegations be-
søg i Grønland.
— Det er lykkedes at gøre det
norske fiskeri til et dynamisk er-
hverv, fordi det næsten udeluk-
kende er de norske fiskeres egne
organisationer, som står bag op-
bygningen af erhvervet. Både flå-
den og anlæggene i land samt
markedsføringen.
— Det var måske ikke så tosset
at gøre det samme i Grønland,
foreslog en af nordmændene.
Børnehaverne perorsaissut
Ammassalik
Ammassalimme Dr. Ingrids børnehavea piårnerpåmik ator-
finigtugssamik ikiortigssarsiorpoK (assistent) imalunit tåssu-
nga åssingussumik ilmiagaKarsimassumut.
børnehave 40-nut inigssaKarpoK. Kalåtdlit-nunånut mini-
eteriaKarfiup BUPL-ivdlo 17. september 1973 isumaKatigi-
ssutåt tungavigalugo akigssarsiaKartitsineKardlunilo atorfe-
KartitsineKåsaoK.
aggersitat ilaKutaitdlo akeKångitsumik Kalåtdlit-nunåliå-
såput ukiunilo mardlungne sulerérsimagunik akeKångitsumik
Danmarkimut angerdlarsinåusavdlutik.
igdlugssaKartitsineKåsaoK nålagauvfingme maligtarissag-
ssat maligdlugit akiliuteKarfiussartugssamik.
KinuteKaut soraerumérsimanermut ugpernarsautinik, piu-
kunauteKarnermut ugpernarsautinik sumilo sulivfeKarsima-
nermut påsissutigssanik ilavdlugo kingusingnerpåmik 10. sep-
tember unga nagsiuterKuneKarpoK.
Bestyrelsen for Dronning Ingrids Børnehave,
c/o Kommunekontoret, 3913 Ammassalik
Børnehavepædagog
Ammassalik
Til Dr. Ingrids Børnehave i Ammassalik søges med tiltrædel-
se snarest en assistent med uddannelse som børnehavepæda-
gog eller tilsvarende uddannelse.
Børnehaven er normeret til 40 børn. Løn- og ansættelses-
vilkår sker i henhold til overenskomsten af 17. september
1973 mellem Ministeriet for Grønland og BUPL.
For ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse og efter 2 års
tjeneste i Grønland fri hjemrejse til Danmark for pågældende
og dennes familie.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales bolig-
bidrag efter de for staten gældende regler.
Ansøgning bilagt eksamensbevis, anbefalinger og oplysnin-
ger om tidligere beskæftigelse bedes senest 10. september 1976
fremsendt til:
Bestyrelsen for Dronning Ingrids Børnehave,
c/o Kommunekontoret, 3913 Ammassalik
unangmineK
saperput
aulisauriutautivut
kalåtdlit kuttere 70 tons sivnerdlugit angissusigdlit
Kulit erKaine unangminiartugssåuput norskit angat-
dlatåinut 100—300 tonsilingnut.
kaiåtdlit aulisarnerata angnersså tåssauvoK ingmaralåK aulisarneK, naler-
Kiukåine nunat avdlamiut Kalåtdlit-nunåta erKåne nåmagsissartagåinut.
uvane K’eKertarssuarme kapisilingnut Kagssutit iluarsarait. (åss.: Ebbe
Mortensen).
Hovedparten af det grønlandske fiskeri er småfiskeri sammenlignet med,
hvad udenlandske fiskere gennemfører ved Grønland. Her redes lakse-
garnene ud i K'eKertarssuaK. (Foto: Ebbe Mortensen).
Sisimiut kommuniånut
agdlagfingmiut ilmiarsimassut
Sisimiut kommuniåne agdlagfingme sapingisamik pivfigssaK
sujugdieK atordlugo iliniarsimassunik agdlagfingmiugssarsi-
ortoKarpoK (assistenter) atorfingnut ukununga:
nautsorssuserivingme agdlagfingmiutut iliniarsimassut
mardluk, tåssane suliagssauvdlutik aningausserivingme suli-
ssutanut kivfartussineK, maskinamut ingerdlåinartumik na-
Kiterissartumut nautsorssusiornen nautsorssuserinermilo su-
liagssat sivnere tåkussortut tamaisa.
akigssarsialerivingme agdlagfingmiutut iliniarsimassoK
atauseK, tåssane suliagssauvdlutik sapåtip akunermusialing-
nut akigssarsialerineK, akilerårutinut navsuiausialerineK ki-
salo EDB-kårtumik Kåumåmusialingnut akigssarsialerissumut
taortaussarneK.
akileråruserivingme agdlagfingmiutut iliniarsimassoK atau-
seK, tåssane suliagssauvdlutik akileråruserineK. sujumortu-
nik nalunaerssuineK kisalo sulisitsissunik nåkutigdlineK.
atorfit inugtalerneKarneråne pingårtineKarumårpoK kom-
munime suliagssanut iliniarsimaneK åma suliagssanut taine-
Kartunut éssigingitsunut suliaKarsimanikut misiligtagaKar-
neK.
neKerdrutigisinauvavut:
igdlugssaKarnermut: nunaKavigsungitsunut igdlo piarérsi-
matineKåsaoK. Kalåtdlit-nunavtine nålagauvfiup atorfeKarti-
tainut maligtarissagssat atutut maligdlugit akilersitagagssa-
mik. najugaKavigsunut (igdloKarfingnitdlo avdlanérsunut) ig-
dlugssaKartitsinigssaK inersuneKarsinaujumårpoK. boligstøt-
temit piumassarissaussunut maligtarissagssat atutut malig-
dlugit åtartorneranut akilersitagagssamik.
angalanermut: nunaKavigsungitsunut atorfilingnut maligta-
rissagssat atutut maligdlugit Kalåtdlit-nunavtinukarneK, tå-
ssångånitdlo avdlamut autdlarumårneK akeKångitsumik tu-
niuneKåsåput. nunaicavigsunut angalanerme aningaussartutit
matuniarumårnigssånut akilersuisitsinigssaK isumaKatiging-
niutigineKarsinaujumårpoK.
sulingivfiup nalånut: KåKat akornåne kuitdlo erKåine nu-
name alianaitsorssuarme. imånilo KeKertat akornåne kanger-
dlungnilo angatdlavikuminartorssuarne sisorarnermut, aut-
dlainiarnermut. aulisarnialungnermut. Kimugsernermut pi-
sungmigdlunit angalålungnermut periarfigssarpagssuaKarpoK.
agdlagfigtigut: nutårssuarmik 1. januar 1976 atulersumik
agdlagfeicarfeKarpoK.
atorfit akigssarsialerneKåsåput Kalåtdlit-nunavtinut mini-
steriap Kavdlunåtdlo niuvernerme agdlagfingnilo atorfigdlit
kåtuvfiata akornåne imalunit Kalåtdlit-nunavtine sulissartut
kåtuvfiata Kalåtdlit-nunåtalo ministeriåta akornåne niuver-
nerme agdlagfingnilo ikiortaussut pivdlugit isumaKatiglssutit
maligdlugit, najugaKavigsungitsutut najugaKavigsututdlunit
nautsorssussauneic tungavigalugit.
Kinuteicaut iliniarsimassanik sulivfigisimassanigdlo påsissu-
tigssanik kisalo soraerumérutit ugpernarsautaisa åma piuku-
ssissutit avdlatdlo agdlarKingnerinik imaicartugssat nagsiu-
neKåsåput kingusingnerpåmik uvdlorme 15. september 1976.
SISIMIUT KOMMUNIÅNUT
3911 Sisimiut.
angnertunerussumik påsissutigssat telefonikut 1 40 77-ikut
lokal 12-ime, kommunaldirektør K. E. Naamansen-imut såg-
figingningnikut påsiniarneKarsinåuput.
17