Atuagagdliutit - 26.08.1976, Qupperneq 22

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
Blå Kors 60-mguivoK
ukiune Kåumatinilo kingugdlerne
imigagssaK ajornartorsiutauneralo
tusartuarpavut. kisiånile KaKUti-
goKissumik tusartagkavut måne
encartorniarpåka, tåssalo imigag-
ssap ajornartorsiutaunera akior-
niardlugo suliniarnerit ilåt, unau-
ssok: nunavtine imingernavérså-
Katigit ilåta Blå Korsip nunavti-
ne ingerdlasimanerata taissag-
ssartå, ilåinakugaluartumik.
nunavtine Blå Kors sujugdler-
påK autdlarnerneKarsimavoK uv-
dlulerneKarsimassumik 5. septem-
ber 1916 Nungme. tåssalo måna
5. september 1976 ukiut 60 Kå-
ngiusimåsåput. taimanikut aut-
dlarnigaunerane „Blå Korsit inat-
sisåi“-nik atsiuisimassut ukuput:
nålagkame agdlagte, kingorna pa-
lasingortoK Jens Chemnitz, ilini-
arfigssuarme iliniartitsissoK Jo-
han Chemnitz åmalo naKiterissoK,
kingorna niuvertorusingortoK
Frederik Høegh, måna ukiut 60-it
Kångiunerine erKaineKarnere a-
tarKinartutitariaKagkavut.
taimanikut imigagssartorpat-
dlårneK uvdlumitut nunavtine a-
jornartorsiutåungilaK, taimåika-
luartordle inuit sujumut isseKar-
tutut Blå Korsinik autdlarnisimå-
put, ukiune tugdlerne sinerissame
igdloKarfingne avdlane åmåtaoK
Blå Korsinik peKatigéKalersimav-
dlune. taimane kalåtdlit Kavdlu-
Kalåtdlit-nunåta radiuatigut 19/7
OKautigineKarpoK Kajartornermik
atatitsiniaKatigit K’aKortume pe-
Katigigfiliorsimassut. tusagaK ag-
sut nuånåjatdlautigårput.
uvagut måne Ilulissane ung-
domsskole kommunilo suleKatiga-
lugit aussat ardlaligssåne inger-
dlatsivugut, inusugtut Kajartor-
nermik kingussaKåtårnermigdlo
sungiusartitardlugit.
suleieatika piniartut pikorigsut
nuånårutigissaKåka, nauk inutig-
ssarsiornerme kinguarsautigissa-
raluardlugo kajumigdlutik pivfig-
ssatigut tåkutuartarmata. Kujana-
KaoK isumarput påsivdluarmå-
ssuk. måname Kåinåkut piginau-
niligtavut amerdlasorssujungnai-
lerput, tåukulo piginåussusé ki-
nguligssavtinut iliniartitsissuti-
giångikuvtigik „kalåtdlit kulturi-
tOKarssuat kussanartoK" toKUSsiv-
dluåinåsaKårput.
nalungikaluarpara nunavta ing-
mikortuisa ilaine KajaK Kangatut
napaniutitut isumavdlutigssau-
jungnaertoK, oKarsinauvdlungale
sule Avangnåne Tunumilo ilua-
KutaussaKissoK.
isumaKarpunga nunavta sine-
riagssuane igdloKarfingne tamane
nunaKarfingnilo tamane, Kalåt-
dlit-nunarput atajuaratdlartitdlu-
go igdloKarfingne nunaKarfingni-
lo tamane Kåinat pigineKartuarta-
riaKartut, Kajartorsinaussunigdlo
inoKartuartariaKartoK. inuiait av-
dlat nunarssuavtine takornariar-
nikut akuliukalugtuinartut taku-
ssaKarsinaorKuvdlugit Kangarssu-
armitdle kalåtdlit nikanartungua-
nåtut taigutit eKarissaratdlarma-
tigik imernavérsårtut taigutigine-
Karsimavdlune. tåssame taimane
ilatik imiartulerångata Blå Kors-
imut ilaussortat imerumaneK a-
jortut erKuvigsumik imernavér-
sårtunik taissarsimavait.
ukiune 60-ine nunarput Blå
KorseKarfiuvoK, tåssame 5. sep-
tember 1916-imit uvdlumikumut
inoKartuarmat Blå Korsiunermik
pingårtitsissunik. igdloKarfit ilåi-
ne Blå Kors ilaussortaerutdlune
uninartariaKartarsimagaluaK ar-
dlalingne ingerdlajuartarsimavoK.
tamåna ugpernarsarneKarpoK
1951-ime Nungme Blå Korsit aut-
neKarpoK Blå KorsitorKat inger-
dlåinartumik Blå Korsinut nutar-
tigaussunut ilångutarsimanerånik.
ukiune 60-ine ingerdlasimaneK
inugtarpagssuaKarpoK, atausiåkå-
nigdle taissaKarane tamaisa a-
tautsimut erKainiartariaKarput.
amerdlåsaKaut Blå Korsit inger-
dlasimanerat pivdlugo Kutsavigi-
ssariaKartut, maunalo tamaisa a-
tautsimut KutsavigissariaKarpa-
vut.
uvdlume imigagssap ajornartor-
siutaunera ajornerungåsagaluar-
poK Blå Korsime ilaussortaussut
ilungersordlutik suliniartarsimå-
ngikaluarpata. uvdlume iminger-
navérsårtut peKatigigfé atorfig-
ssaKartilerugtorpavut. uvdlume
nik angatdlateKaraluardlutik nu-
narssuarmingne issigtume ukiu-
milo perKarnitartorssuarme ing-
mingnut napatisinausimassut.
KajaK kalålivigtut pigissavta
erdlingnarnerpåt ilagåt, imaKame
erdlingnarnerpauvoK. ilumutdli-
me Kåinamik sanarKårtOK ilisima-
simagaluaruvtigo måna kussanar-
tumik erKåissutigssiorsimåsaga-
luarparput.
taima naitsumik agdlagaKalår-
dlunga nunaKarfit igdloKarfitdlo
Kåinåkut piniarnermik sule inger-
dlatsivdluartut kinguågssaming-
nut sungiusaiuardlutik ingerdlat-
siuarnigssåinik kigsåukumavåka.
uvagut Kajartornikut kinguariar-
torfingmitugut „kalåtdlinik ing-
minik taissaratdlartitdluta" Ka-
jaK puicKinatigo! uvanga piniar-
tungilanga inusugtunermale na-
låne Kajartornermik soKutigissa-
KarsimaKaunga. månalo Kajartor-
nermik soKutigissagdlit isumaKa-
tigeKåvka oKausinåkutdlo agdlåt
tapersersorusugkaluardlugit. Ka-
ngatsiaK taigdlårKatut agdlagsi-
mavara:
1. nuånarinerpauvara
Kajartualåsavdlunga
ilåne anordlersume
ilånilo Katsungassume.
tamåkule sugssakasit
Kasugtuisinardlunga
pissagssaK ujartitdlugo.
2. nuånarinerpauvara
Kajartualåsavdlunga
ilåne angutdlardlunga
KujåssutigissariaKarparput nu-
navtine imingernavérsårtut pexa-
tigigfisa sujugdlersåta Blå Korsip
autdlarnigauneranit ukiut 60-
ingornerat, månamutdlo ingerdla-
juarnerat.
Blå Kors kristumiussuseK tu-
ngavigalugo peKatigigfigtut aut-
dlarnigausimavoK, taimatutdlo
ingerdlatiniagauvdlune. månalo
ilånériardlune inugpalugtumik,
tåssa uvdluinarne pissutsit tunga-
vigalugit, ingerdlatineKartarnera
pissusigssamisorsorinarpoK, uv-
dluinarne imigagssap ajornartor-
siutaunera pissutigalugo.
ukiorpagssuångortune Blå Kors
nunavtine ingerdlajuarsinausima-
dlarnei-KingneKarmata Manitsu-
mit Sisimiunitdlo pivdluarKussi-
ssut Blå Korsimik atsiorsimang-
mata.
aperissoKarsinauvoK, 1950-ip
sujornatigut kingornatigutdlo Blå
Korsit åssigingissuteKarpat? ta-
måna naitsumik akineKarsinau-
vok imatut: tamatigut åssigigput,
sujunertåt inatsisåinitOK atausiu-
vok. 1950-ip sujornatigut Blå
Korsit inatsisait angnikinei'uinar-
put taimanikumut nalerKusagau-
gamik, 1950-ivdlo kingornatigut
inatsisit sujumukarnerup nagsa-
tarissånik angnertusarneKarsi-
mavdlutik. tamåna ugpernarsar-
ilåne sussåtdlardlunga
tamåkule sugssakasit
ilauguma nåmåsavoK
„nunavta angussuinut".
Peter Olsvig.
I kæmpeannoncer i dagspressen
fortæller Bryggeriforeningen, at
vi er en stor ølnation med ikke
mindre end 187 ølmærker, men
kun een flaske, således at det er
muligt at bevare et retursystem,
som vi alle er tjent med, bl. a.
fordi det skåner naturen. Videre
hedder det i annoncen:
vok inuit atausiåkåt ingmingnut
nålagkersinaussut atatitsissoralu-
git, uvdlumilo nunavtine imigag-
ssap ajornartorsiutaunera ming-
nerulersinaugaluarpoK ilumutdle
inuit atausiåkåt ingmingnut nå-
lagkersinaunertik atordluarneru-
galuarpåssuk.
Blå Kors ukiorpagssuarne
ingerdlasimassoK sujunigssame a-
tajuardle!
Ludvig Berglund.
Hold skatteprocenten
uændret på 15 pct.
I Schweitz har regeringerne og
de kommunale råd i årenes løb
haft 1000 gode ideer. Den ene idé
bedre end den anden, alle gående
ud på at forøge de offentlige ud-
gifter, men hver gang har befolk-
ningen stemt nej. Derfor er skat-
teprocenten LILLE i Schweiz, og
INGEN lider nød af den grund.
I Godthåb har vi en trækpro-
cent på 15. Det gælder om at hol-
de den nede på 15 uden hensyn til
de mange gode ideer, som måtte
fremkomme. Og hvis folk stem-
mer for det, så bliver skattepro-
centen nede på 15.
Jeg er derfor FUNDAMENTALT
uenig med I. Frier Rasmussen,
som i sit indlæg i SermitsiaK skri-
ver „Godthåbs utidige udmeldelse
af Kommunernes Landsforening.
For ethvert fornuftigt tænkende
menneske ... osv“.
Jeg er helt enig med borgmester
Peter Thårup Høegh og andre
fornuftigt tænkende mennesker, i,
at det ikke er meningen, at Godt-
håb for at støtte andre kommu-
ner, skal komme ud for at måtte
forhøje sin egen skatteprocent.
Derfor er det helt rigtigt at ud-
melde sig af Kommunernes Lands-
„Uanset hvor i landet vi bor og
hvilket ølmærke vi drikker, tages
den tomme flaske retur — alle
steder".
Kære Bryggeriforening! Trods
planer om hjemmestyre og snak
om selvstyre, så er Grønland sta-
dig en del af landet! Som bekendt
drikkes der årligt ca. 30.000.000 øl
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akiinere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilån gu tagssiat onautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisamauslnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk finga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
forening. Det er ikke utidigt, men
fornuftigt!
Der findes ikke den gode idé —
og den vil aldrig blive fundet —
der kan få mig til at gå med til en
forhøjelse af skatteprocenten, og
jeg skal så stærkt som muligt op-
fordre grønlænderne og dansker-
ne til ALDRIG at gå med til en
forhøjelse af skatteprocenten.
Holger Skeby,
Godthåb.
PS: I Frederikshåb er der alle-
rede sket „en gigantisk katastro-
fe". Her har skatteprocenten sne-
get sig op på 18. Alle vælgere i
Frederikshåb opfordres til at
stemme for, at skatteprocenten
nedsættes til 15. Det er yderst let
at få gjort — blot alle stemmer
for det!
heroppe — men ikke et eneste
stk. emballage tages retur! I ste-
det flyder det overalt med glas-
skår og dåser til fare for vore
børn og til skade for naturen.
Lad os derfor få indført retur-
systemet, gerne i forbindelse med
pant for flasker og kasser.
På turen til Alborg sejler fragt-
bådene halvtomme. KGH må kun-
ne bidrage til dette fremskridt
med en rabatordning på denne
særlige transport.
Bo Bjerge
Kikhavn, Hald Strand
Havudsigt
(72.3.4423). Ved det sidste uberørte, hyggelige landmiljø i
Nordsjælland, fra exclusiv gi. udstykning, sælges 1610 kvm.
naturgrund, beliggende få hundrede meter fra dejlig bade-
strand. Pris: kr. 170.000, udb.: 25.000.
Ove Frøstrup - (03) 27 40 66
ktsale tusagagssaK nuånersoK
Kalåtdlit-nunåt igalåminernik aserKukunik imiårKatdlo pOkuinik Kagdler-
simavoK...
Grønland flyder med glasskår og øldåser...
Væk med glasskår
og tomme øldåser
22