Atuagagdliutit - 09.09.1976, Blaðsíða 16

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
De grønlandske farvande
er snart tømt for fisk
Der er ingen tvivl om, at de grøn-
landske farvande er ved at blive
tømt for fisk. En stor del af skyl-
den placeres på de klimatiske for-
hold. Normalt taler man om for-
værring, når klimaet bliver kol-
dere, og forbedringer når det bli-
ver varmere. Men rent biologisk
er problemstillingen noget ander-
ledes, fordi det koldere klima (og
dermed vandtemperatur) er mere
fordelagtig for noget af dyrelivet,
mens det for andre dele af dyre-
livet er skadeligt. Teoretisk set
skulle man altså blot kunne fan-
ge andre fisk, end dem man er
vant til at fange, hvis vandet bli-
ver koldere. Men desværre er
man også nødt til at se på mar-
kedssituationen, og den afhænger
af kunderne. Normalt er forbru-
gerne meget konservative, og det
er meget vanskeligt at ændre for-
brugsvaner.
En anden årsag til det faldende
fiskeri er rimeligvis også den
vandforurening, der sker. Dette er
kun sparsomt undersøgt. Her på
Grønland er vi specielt opmærk-
somme på den forurening, der kan
opstå som følge af en mine- og
olieindustri. Forureningen fra de
store industrier kan få uhyggelige
konsekvenser for de arktiske
have, idet de angriber, hvad bio-
logerne kalder „fødekædens første
led“, d. v. s. dyre- og planteplank-
ton, som danner grundlaget for
alle fiskearter, også de fiskearter
der ellers trives godt i det kolde
vand. De forurenende stoffer ned-
brydes endvidere meget langsomt
i koldt vand. Naturligvis siger
fiskerne: Hvorfor skal vi tage
risikoen for, at andre kan have
indtjening uden risiko.
Som tredje faktor kan nævnes
den overfiskning, der sandsynlig-
vis sker ved Grønlands kyster.
Det er vanskeligt at forstå, at ud-
lændinge kan tjene penge i de
farvande, hvor vi ikke kan. Mu-
ligvis skyldes det hans store be-
vægelighed, hans både er så store,
at de kan opsøge fisken, hvor den
for tiden er. Om bord forarbejder
han selv fisken og kan derefter
sælge fisken i den havn (inden for
EF), hvor den største profit er.
Det kan den grønlandske fisker
ikke, og det ville næppe gavne
samfundet, hvis han kunne.
For at forhindre en overfisk-
ning, havde man to muligheder:
Man kunne enten rationere fisken
(en kvotaordning), eller man kun-
ne udvide fiskerigrænsen. En kvo-
taordning var ikke realistisk, fordi
man ikke kan kontrollere udlæn-
dinges fiskeri. Tilbage stod altså
kun en udvidelse af fiskeriterri-
toriet. Af flere grunde haster det
med en udvidelse. Dels må man
frygte, at de fiskere, der pr. 1.
januar bliver jaget væk fra de
amerikanske kyster (når USA ud-
vider sin fiskerigrænse til 200 sø-
mil), vil søge de grønlandske far-
vande, idet de allerede har skibe,
der er velegnede hertil. Dels ha-
ster det, fordi høsten i mange lan-
de ser ud til at have slået fejl.
Disse lande vil søge deres føde-
varebehov dækket ind ved blandt
andet fiskeri (f. eks. Rusland).
Det store spørgsmål er bare:
Hvordan kan vi hævde vor su-
verænitet over det enorme hav-
område? For at beholde en suve-
rænitet over et område kræves
der for det første, at man selv
udnytter området, og det er vor
egen fiskeflåde slet ikke stor nok
til. Det er ikke nok, at vi kun ud-
nytter dele af området, for så kan
vi kun beholde suveræniteten
over de dele. For det andet kræ-
ves der, at man har en „historisk
ret“ til området. Det vil også være
svært. Såvel englændere, nord-
mænd som spaniere har haft er-
hverv i disse områder før Hans
Egedes tid. Disse lande vil hæv-
de, at de har en historisk ret til
området. Desuden kræves der, at
man har undersøgt disse områder
nøje, og det må man sige, at netop
de videnskabelige undersøgelser
af de grønlandske have har været
meget intensiv i dette århundrede
fra dansk side. Som sidste punkt
kræves der, for at man kan sige
at have suverænitet i området, at
man både er i stand til at forsvare
det mod fremmede og i stand til
at beskytte udlændinge i det sam-
me område (søredningstjeneste).
Løsning af alle disse problemer
vil koste meget store summer.
Hvis man undlader at opfylde dis-
se betingelser, vil en 200 sømil-
grænse ikke alene blive krænket,
men sådanne krænkelser vil også
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
være krænkelser af den nationale
suverænitet (som den norske be-
sættelse i Nordøstgrønland i tre-
diverne). Krænkelser af søterri-
toriet kunne også let blive et „ad-
gangskort" til krænkelser af land-
territoriet, f. eks. i det mineral-
rige Nordøstgrønland og de stra-
tegisk vigtige, men ubeboede om-
råder.
At landskassen ikke kan klare
disse meget store investeringer er
klart, men det bliver svært at for-
klare danske fiskere, at de via de-
res skatter skal være med til at
betale for nogle foranstaltninger,
der udelukker dem selv fra at
fiske heroppe. Fra grønlandsk
side er det lige galt, at det er
danske som udenlandske fiskere,
der fisker den grønlandske fisk
op.
Finn VanggaarcL.
Hvorfor skal
ungdommen
ties ihjel?
AG har i en leder i uddrag brugt
udtalelserne fra ungdommens fe-
stival i Aussivik 76. Det har ung-
dommen opfattet som et glæde-
ligt tegn på, at man ikke er lige-
glade med de unge.
Men landsrådets formand sagde
i et interview i radioen, at sådan-
ne udtalelser burde ties ihjel.
Hvorfor skal den ungdom, som
vil gøre grønlænderne opmærk-
som på risikoen ved minedrift og
olieproduktion, og som vil gøre
opmærksom på, at grønlænderne
udnyttes af private danske profit-
jægere, hvordan skal den ungdom
ties ihjel? Denne ungdom vil frel-
se sine landsmænd fra udbytter-
ne. Landsrådsformanden stemple-
de endog de unge som efterlignere
af fremmede nationer.
Det ser ud som om landsråds-
formanden er bange for, at ung-
dommens stillingtagen skal høres
af danskere i Danmark. Ungdom-
men plejer man at kalde vort
lands fremtid. Hvorfor skal lands-
rådsmandens forsøge, når ung-
dommen udtaler sig om fremtids-
ønsker, at tie denne ungdom ihjel.
Elisa Isaksen
TasiussaK
DANADVOCATE
Arne H. Krusholm,
advokat.
G. Munk-Bryde,
advokat.
Telf. 2 14 37
Box 238, 3900 Godthåb
Nye elever søges til den 3-årige fåreholder-
uddannelse, der påbegyndes 1. november
1976 i Upernaviarssuk
Den 3-årige fåreholderuddannelses vigtigste formål er at ud-
danne unge, kommende fåreholdere således, at de får en
grundig viden og en praktisk færdighed ingen for fåreholder-
erhvervet.
Uddannelsens trin 1 (af eet års varighed) påbegyndes man-
dag 1. november 1976 i Upernaviarssuk. Ansøgere skal være
fyldt 18 år inden den 1. november og skal være grønlandsk-
talende.
TILMELDING
Ansøgning om optagelse sker på ansøgningsskemaer, der ud-
leveres på arbejdsmarkedskontorerne i NarssaK, Nanortalik
eller Julianehåb. De udfyldte kemaer Skal være afleveret til
arbejdsmarkedskontoret senest den 1. oktober 1976. Nærmere
oplysninger om uddannelsen, boligforhold og økomomi kan
fås ved henvendelse til konsulent Kaj Egede, Upernaviarssuk,
der medvirker ved udvælgelsen af eleverne og iøvrigt i den
forbindelse ønsker en samtale med den enkelte ansøger før
udvælgelsen.
U ddannelsesinspektøren
September 1976
ukiunik pingasunik sivisussusilingmik savauti-
lingorniardlune ilmiartitaunigssamut 1. novem-
ber 1976 Upernaviarssungme autdlartitug-
ssamut iliniartugssanik nutånik pigssarsiorne-
KarpoK
ukiune pingasune savautilingorniatut iliniartitsinigssame pi-
ngårnerssauvoK inusugtut savautilingorumårtugssat imatut
iliniartitåusassut, savautiligtut inussutigssarsiuteKarnerme
ilisimassagssatigut sulivdlunilo inerisimåssutsimik peraigsår-
tumik pigssarsisisavdlugit.
iliniartitaunerup ingmikortua sujugdleK (ukiumik atautsi-
mik sivisussuilik) autdlartineKåsaoK atuasingornerme 1. no-
vember 1976 Upernaviarssungme. KinuteKartut 1. november
nagdlertinago 18-inik ukioKalerérsimåsåput kalåtdlisutdlo o-
Kalugtusavdlutik.
N ALUN AERFIGSSAK’
KinutenarneK pisaoK KinuteKautitut imersuivfigssane Narssa-
me, Nanortalingme imalunit K’aKortume agdlagfingne suliv-
figssarsiussissarfingnut tuniuneKartugssane. imersugagssat
imersorigkat agdlagfingmut sulivfigssarsiussissarfingmut
tuniuneKåsåput kingusingnerpåmik 1. oktober 1976. iliniarti-
taunigssaK pivdlugo påsissutigssat ersserKingnerussut, igdlo-
Karnermut aningaussanutdlo tungassut pinenarsinauput kon-
sulent Kaj Egede-mut, Upernaviarssuk, sågfigingningnikut,
tåunalo KinuteKartunik torKainiarnerme ikiuniartugssauvoK,
tåssungalo atatitdlugo kigsautenarpoK Kinutenautinik atau-
siåkånik oKaloKateKåsavdiune toritaissoKartmago.
Kalåtdlit-nunane iliniartitaunermut inspektøre
september 1976
Pressemeddelelse fra lærerrådet
ved Grønlands Seminarium
Den 1. september slår Grønlands Seminarium sine porte op
for 150 studerende i den femårige afdeling, en tilvækst på
30 i forhold til sidste studieår. Antallet af klasser stiger her-
med fra 7 til 10. På fem år er antallet af studerende steget
130 %. Herudover omfatter den toårige faglæreruddannelse i
år 40 studerende.
Denne vækst, der må ses som et meget positivt træk i den
grønlandske udvikling, må naturligt følges af en vækst i fa-
ciliteter og lærerstab.
Antallet af lokaler bliver i år øget med to, som er nyindret-
tede i en ældre bygning på seminariets område. Hermed er
skabt en nogenlunde tålelig lokalesituation for det foreståen-
de studieår. En egentlig udvidelse af seminariet er på projek-
teringsstadiet og vil kunne lages i brug sommeren 1979.
Udvidelsen vil da være hårdt tiltrængt.
Mørkere tegner lærersituationen sig desværre. Der er søgt
oprettet 7 nye faste lærerstillinger ved seminariet, men nu,
få dage før det nye studieårs begyndelse, er stillingerne end-
nu ikke bevilget, og undervisningen får således en start på
meget usikre vilkår. Bl. a. indebærer disse forhold at der
foretage et indhug i den hårdt tiltrængte lærersituation i
folkeskolen, hvis lærere seminariet nu fortsat i stort omfang
må trække på, ligesom andre institutioner må udlåne en ræk-
ke kvalificerede folk. Denne usikkerhed, og disse interimisti-
ske og ustabile ordninger kan få uheldige konsekvenser for
de unges uddannelse.
Ansøgningerne om oprettelse af syv nye faste lærerstillinger
ved seminariet har hele vejen gennem de administrative og
politiske myndigheder fået en utrolig langsom behandling,
og mangler endnu den endelige afgørelse i Folketingets fi-
nansudvalg.
Med henvisning til den særlige grønlandske situation med det
meget store underskud af uddannede grønlandske lærere og
en udvikling frem mod hjemmestyre, må vi fra lærerrådet
rette den mest indtrængende opfordring til alle administra-
tive og politiske instanser' om at klare lærersituationen på
seminariet hurtigst muligt d.v.s. nu.
Lærerrådets forretningsudvalg, Godthåb, 30/8 1976.
Aqigssiaq Møller, fm.
16