Atuagagdliutit - 14.10.1976, Blaðsíða 21

Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorneK
Ålandime nangminerssorneK — Åla
nålagauvfiunane
nangminerssorneK
Ålandime nangminerssornerup ingerdlausia
Ålandip KeKertai nålagauvfiu-
hgitdlat ukiut 50 matuma sujor-
natigul nsngminerssortungora-
mik. CKautsitigut, kulturikut inui-
salunit pissusisa avdlat tungaisi-
gut ilisarnauteKarsimångilaK nå-
lagauvfingmik taineKarnigssamut
t-ungaviussugssamik. uvdlumikut
ama sule taimåitcKångilaK. Åland
tåssauginarpoK nålagauvfiup nu-
natåta ilå (landskap). — KeKer-
tarpåluit Sverigep Finlandivdlo
akornånitut katitdlugit 21.500-nik
inugdlit.
Ålandip nangminerssulernera-
nut patsisausimångilaK inuisa tai-
matut kigsautenarnerat, kisiånile
Jens Brøndenimit
palsisausimavdlune taimailisso-
Karnera finlandimiut nålagkersui-
ssuisa iluaKutigissugssaungmå-
ssuk. nangminerssulerneK pivoK
9- juni 1922. Ålandime nangmi-
nerme najugagdlit akerdliusima-
galuarput.
sorssungnerssup sujugdliup so-
raernerata kingorna isumaxar-
narsivigsimavoK Sverigep Ålandi-
mik pigingnigtujumanine akueri-
neKartitugssåusagå. tåssame Eu-
ropame sorssungnerme ajugau-
ssussut taimatut akuerssinigssa-
mut akerdliusimångitdlat. tamå-
nalo igdluatungilerniardlugo fin-
landimiut nålagkersuissuisa tua-
vinavigssuaK nangminerssulernig-
ssamut inatsisigssaK suliaråt tai-
matutdlc åma sukatigissumik i-
natsissartumingne akuerineKartit-
dlugo.
atsiornernik katerssineK
ålandip nålagauvfingmut sor-
dlermut atajumanera Kularnaute-
KångisåinarsimavcK. 1917-ime ru-
sit mumisitsinerat iluagtitdlugo
Finland nangminerssortunerar-
dlune ingminut nalunaerutigivoK.
tamåna pivoK 6. december, kisiå-
nile tamåna Kåumatinik ardla-
lingnik sujorKutdlugule ålandi-
rniut Finlandimit avigsårniarnig-
ssartik sulissutigilerérsimavåt.
augustimile svenskit kungiånut
svenskinutdlo inuiaKatigingnut
sågfigingnissuteKarsimåput nåla-
gauvfingmut tåssunga Kangånit
åtavigissatorKamingnut uterniar-
nermingne ikiorKuvdlutik. kom-
munerådine ilaussortaussut. tama-
vingmik åmalo Keicertat inuisa i-
nersimassut 97 procentisa atsior-
titernermikut sågfigingnissut ta-
perserpåt.
Finland tamatumunga akerdli-
uvdluinarpoK. tauvalo Keicertat
KaKugumutdlunit såkutoKarfigi-
neKarKinginigssåt nangminerssu-
lernigssamigdlo inatsisigssaK så-
kugalugit Geneve-me nålagauvfit
tamalåt kåtuvfiånut akuerssisitsi-
nialerpoK. åma Sverige akuerine-
Karnigssamik piumassaKarpor-
taoK. aulajanginerme Finland a-
jugauvoK.
taima autdlartisimavoK
taméko tamarmik pilingineråne
Ålandip Sverigemut atassoringi-
neranut patsisauvoK 1809-me
svenskit rusitdlo scrssuneråne
Sverigep Finlandivdlo nålagauv-
feKatigingnerat kipititausimang-
mat. Finland sorssungnerup ki-
ngorna rusit hertugeKarfiåtut i-
nigssisimalerpoK Ålandivdlo Ke-
Kertai ilångutdlugit tiguneKardlu-
tik, nauk Sverige suna tamåt så-
kugalugc KeKertat tiguminaru-
mavdlugit, ilungerscraluartoK.
nangminersscrtunermik inat.sit
1922-mérsoK 1952-ime nutarter-
neKarpoK, ilåtigut såkortusivdlugo
aulajangersarneKardlune nunaKa-
vigsunermik piumassaKarnermut
(tåssa Kinersisinaunermik lands-
tingimut kommunerådimutdlo Ki-
nersinerne, åmalo inutigssarsiu-
mik ingerdlataKalersinaunermik
nunamigdlo pigissaKalersinauner-
mik) tungaviusassoK mingnerpå-
mik KeKertane ukiune tatdlimane
najugaKaverérsimaneK åmalo ki-
nuteKautit atausiåkåt tamaisa
landskapstyrelsip akuererKårtå-
sagai.
åma månarpiaK nangminerssor-
tunermik inatsit nutarterniardlu-
go suliarineKarpoK, kisiånile ta-
måna — åmalo nangminerssortu-
neK sunut tungassunersoK — ag-
dlautigissame avdlame kingusing-
nerussukut sangmineKarumårput.
akuerinenarpoK
ukiut mardlugsuit matuma sujor-
natigut Åland Nordisk Rådime i-
laussortautitaKalerpoK taimalo
nålagauvfingme inuiagtut iking-
nerussuteKartutut issigineKaler-
dlune — nunat avangnardlit tu-
ngånuinåungitsoK, åmale nunat
avdlat tungånulaoK. taimatut issi-
gineKalersimanaviångikaluarpoK
nangminerssortusimångikalua-
rune (nangminerssornerussoK),
taimatutdlo inatsiseKarsimångika-
luarune Finlandip nunatåta ilå-
tut avdlatutdle ingmikoruteKarti-
neKångitsutut issigineKarsimåsa-
galuarpoK.
låssalo uvdlurriikut Ålandip
nangminersscrtunine såkugalugo
Sverigemut atassunine åtatinarpå
angnertusardlugulo — Finland
nålagauvfeKatigitigalugo.
1917-ime takornartatut kigsau-
tigineKarnane inussutut issigine-
Kariardlutik — ilåtigut finlandi-
miut nålagauvfit tamalåt kåtuv-
fiåne Geneve-mitume taima pat-
sisilersorsimåput — måna KeKer-
tat nangminerssornertik såkuga-
lugc Åland svenskerpalussutse å-
tatlnardlugo ingerdlasinaulersi-
mavoK.
-den.
Officielt
Under den 14. september 1976 er
der i Aktieselskabs-registeret op-
taget følgende ændringer vedrø-
rende „Arctic Seafood Ltd. A/S“
af Jakobshavn:
På generalforsamling den 10.
juni 1976 er det vedtaget at lik-
videre selskabet i henhold til
aktieselskabslovens regler om lik-
vidation af insolvente selskaber.
Bestyrelsen, direktionen og pro-
kuristen er fratrådt. Til midlerti-
dig likvidator er valgt: Landsrets-
sagfører Per Rønnow Kønig, Ny
Østergade 7, København. Under 28.
juni 1976 har Grønlands Landsret
udnævnt nævnte Per Rønnow Kø-
nig til likvidator, hvorefter han er
fratrådt som midlertidig likvida-
tor. Selskabet tegnes af likvidator
alene.
Under den 14. september 1976 er
der optaget følgende ændringer
vedrørende „Kutterrederiet af Ja-
kobshavn A/S i likvidation" af Ja-
kobshavn:
Under 28. juni 1976 har Grønlands
Landsret udnævnt landsretssagfø-
rer Per Rønnow Kønig, Ny Øster-
gade 7, København, til likvidator,
hvorefter han er fratrådt som mid-
lertidig likvidator.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 5. oktober 1976.
3. februar 1918 sivnissutut autdlartitat Haparanda avkusårdlugo inger-
dlassariakarsimassut Stockholmime inuiait ålandimiut sågfigingnissutåt
svenskit kungiånut Gustav tatdlimånut tuniupåt. angut tunordleK kiter-
dlex tåssauvoK Carl Bjorkman. tåuna sivnissussok avdlat Julius Sund-
blom peKatigalugo finlandimiunit parnaerunexarpoK 1920-me Finlandimit
avigsårdlune Sverigemut atalerKingnigssax åmårdlune piumassarigalua-
ramiuk.
3. februar 1918 overrakte en deputation, der var nødt til at rejse via
Haparanda til Stockholm, henvendelsen fra det ålandske folk til den
svenske kong Gustav V. Manden bagest i midten hedder Carl Bjork-
man. Han blev sammen med en anden folkerepræsentant, Julius Sund-
blom, sat i finsk fængsel efter 1920 at have fornyet kravet om løsrivelse
fra Finland og indlemmelse i Sverige.
Ålandime pissortakarfit Kutdlersaxarfiat. såmiatungåne rusit erfalassuat
amunekarsimavoK pissutigalugo uvdlune AG-p tikerårfine rusinik pissor-
■tatigut tikerårtitakarmata. landstinge nutåmik nangminerssornerme pi-
ssortat xiterissagssånik igdluliortitsivdlune autdlarterkåmerpoK.
Ålands centraladministration. Det russiske flag til venstre skyldes offi-
cielt russisk besøg i de dage, AG var på besøg. Landstinget har netop
påbegyndt opførelsen af en ny selvstyrebygning.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
(In« tynd«
ud«n r«s«rvolr
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersCi'titaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKåinar-
tdsautit „nanortalingnik
* pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik“.
LÆKRE
MINIS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssiamtut
21