Atuagagdliutit - 14.10.1976, Blaðsíða 30

Skal mødesproget være
dansk eller grønlandsk
Ordveksling i landsrådet om seminarieelevernes
møder der foregår på grønlandsk.
Er det rigtigt eller forkert, at ele-
verne på Grønlands Seminarium
holder møder kun på grønlandsk?
Det havde landsrådsformand Lars
Chemnitz og landsrådsmedlem-
Udenlandsk...
(Fortsat fra side 3)
må også foretage prøvebrydnin-
ger af rubiner og eventuelle an-
dre ædelstene ved stederne Sig-
gartartulik, AngnertussoK og
Bjørnesund.
Platinomino har tidligere selv
ønsket at samarbejde med bygde-
rådet og med de to kommunal-
bestyrelsesmedlemmer. I konces-
sionen er det nemlig aftalt, at
selskabet skulle undersøge mulig-
hederne for en viderebearbejds-
ning af rubiner baseret på lokal
arbejdskraft.
Et sådant samarbejde har der
overhovedet ikke været tale om.
Det blev nævnt, at kommunal-
bestyrelsen burde foretage hen-
vendelse til grønlandsministeriet,
men endnu har man ikke taget
initiativ i den retning.
S.
merne Niels Carlo Heilmann og
Otto Steenholdt en ordveksling
om under landsrådets debat om
lærersituationen i Grønland.
Lars Chemnitz sagde, at han
Lars Chemnitz
var ked af at høre, at eleverne
på seminariet kun vil holde mø-
der på grønlandsk, selvom de ta-
ler udmærket dansk. — Det kan
de ikke være bekendt overfor de-
res danske kammerater, sagde
Lars Chemnitz.
Niels Carlo Heilmann svarede:
— Efter min mening må det være
rigtigt, at eleverne holder møder
udelukkende på grønlandsk. Vi
ved, at danske lærere, der har
været her i op til 25 år, stadig
ikke kan tale grønlandsk, og jeg
mener, at de lærerstuderende gen-
nem en sådan holdning prøver
at opdrage deres danske kamme-
rater til at lære grønlandsk, så
de er bedre egnede til at komme
ud og undervise i den grønland-
ske skole. Jeg mener ikke, der
er tale om dårlig opførsel, men
snarere om opfordring og opdra-
gelse.
Otto Steenholdt var ikke enig:
— På møder skal man meddele
sig til hinanden. Ikke lære hinan-
Rejetrawl med
sorteringsgarn
pissagssatik...
(Kup. 3-mit nangitaK)
oicarpoK Platinomino-p karsiu-
ssarssuit, karsit putdlo ardlaxar-
tut agssartcrtarai. tåussuma kar-
sit angissusait ugtorpai oxardlu-
ne angutit sisamat kivisinåungi-
ngajagkaitdlunit.
kommunalbestyrelsime aperssu-
sernexarpox ilumut nunavtinut
ministerexarfiup augtitagssarsior-
titsexatigit nunavtine sulinerat
nåkutiginerå.
K’exertarssuatsiaine kommu-
nalbesiyrelsimut ilaussortax The-
mcthæus Henriksen OKarpoK aug-
titagssarsiortitseKatigit KanoK
pigssarsisimatiginerat nåkutigineK
ajcrnartarrimassoK. OKarpoK aug-
titagssarsiortitseKatigit atugåt pu-
jortuléraK „Sangmissox" nuna-
Karfiup umiarssualivigtarpiånut
pulaneK ajorsimassoK, kisiånile
r.unaxarfiup ungatåne umiarssua-
livigssitarsimavdlune.
Norsk forsøgsfiskeri med sorte-
ringsgarn på rejetrawl har givet
opmuntrende resultater.
■— Man har nu håb om at finde
fangstmetoder som radikalt kan
reducere ødelæggelserne af fiske-
yngel under rejefiskeri, oplyser
civilingeniør Ludvig Karlsen ved
det Fiskeriteknologiske Forsk-
ningsinstitut i Bergen i Norge.
De gode resultater illustreres
bl. a. ved, at man på et træk fra-
sorterede 2500 stykker torskeyn-
gel, således at der kun blev 137
stykker yngel tilbage i trawlet.
På seks træk blev gennemsnitligt
88 pct. af torsk og anden yngel
sorteret fra.
Det, forskningsinstituttet nu vil
koncentrere sig om, er at finde
frem til garntyper som både sor-
terer fisken og samtidig giver
effektive rejefangster.
Forskningschef Steinar Olsen
ved det norske forskningsinstitut
siger i en kommentar, at der ikke
er tvivl om, at rejetrawlingen har
forårsaget store skader på fiske-
yngelen i havet. Han siger, at for-
søgene hidtil tyder på, at det kan
blive aktuelt med påbud om brug
af sorteringsnet og forbud mod
rejefiskeri i bestemte områder.
Også i Grønland tages en del
fiskeyngel som bifangster ved
rejefiskeriet. F. eks. fanges der i
Diskobugten mange „undermåls-
hellefisk", ligesom der udenskærs
indgår store mængder rødfisk i
rejetrawlene.
Grønlands Fiskeriundersøgelser
er ikke bekendt med de norske
forsøg, men vil nu tage kontakt
med de norske videnskabsmænd
om sagen, fordi man mener, at
ideen med sorteringsgarn også
har relevans i Grønland.
Greenex neriorssuivoK,
kisiånile nalunaKaoK...
nunap inue sulenatau-
ssugssåuput
Platinomino A/S K’exertarssuat-
siait erxåine chromit-isiordlune
misigssuinigssaminut akuerine-
KarsimavoK. kisalo augtitagssar-
EicrtitseKatigit tåuko rubin-inik
ujarxanigdlc avdlanik erdlingnar-
tusinaussunik misigssugagssanik
piainigssamingnut akuerissausi-
måput — Siggartartulingme, Ang-
nertuEsume Bjørnesundimilo.
Platinomino nangmineK kigsau-
texarsimagaluarpox nunaxarfing-
me tåssane bygderådimik kom-
munalbestyrelsimutdlo ilaussor-
tanik sulexatigingningnigssami-
nik. tåssame piainigssamut aku-
erssissume isumaxatigissutigine-
Karsimangmat augtitagssarsior-
tilseKatigit ujarKat rubin-it su-
liareridngneKarneråne nunap inu-
inik sulexatexarsinaunigssartik
misigssusagåt.
kisiånile ikioKatigingnermik
taimåitumik sule pissoxarsimå-
ngilaK. kommunalbest.yrelsip a-
tautsiminerane tåssane cxautigit-
dlatsiarnexaraluarpok nunavtinut
ministereKarfingmut sågfigingnig-
tcxartariaxartox — kisiåne sule
taimailicrtcKångilaK.
augtitagssarsiOKatigit Greenex
nunavtine sulissartut kåtuvfiånut
G.A.S.-imut neriorssuisimavoK
Marmorilingme kalåtdlit sulissu-
ssut måna 32-ussut ukioK måna
nåtinago 60-inut amerdlisimåsa-
ssut.
sulissartut kåtuvfiata sujulig-
taissua Odåx Olsen tamatumunga
atassumik avisimut Information-
imut OKarpoK Greenex ukiut mar-
dlugsuit matuma sujornatigutdle
neriorssuerérsimagaluartox kalåt-
dlit 75-it Marmorilingme atorfe-
Kartilerniardlugit, neriorssutdle
tamåna erKortineKarsimångilaK.
— måna åma erxortinexåsångig-
pat suliagssax landsrådime sarxu-
miutilerssårpara, Odåx Olsen
OKarpoK.
Greenex-ime sulissoKarnermut
pissortax Henning Friis tamatu-
munga oxausexautexardlune ra-
dioavisimut oxarpox ukiup nåne-
rane kalåtdlit 60-it sulissorilersi-
manigssånik anguniagaussox a-
nguneqarsinaunersoK nalorninar-
toK. Henning Friisip ersserxigsar-
på tamåna pisagpat kalåtdlit
Greenex-ip augtitagssarsiorneK
pivdlugo kursusexartitsinera na-
maginartumik angussaxarfigisi-
massariaxaråt, tåssalo inuit 24-
ussariaxardlutik taimatut angu-
ssaxartut. åmåtaoK piumassap pi-
viussungortinexarnigssånut aper-
KutauvoK ukiup matuma xéuma-
taisa kingugdlit ingerdlaneråne
Marmorilingme sulissorérsut ilai—
sa atorfitik ximåsanerait avdlat
inigssaxalersiniardlugit — Green-
ex-ivdlo periauseringilå sulissori-
ssane pitsaussut soraersitardlugit
avdlat atorfinigtinigssåt patsisiga-
lugo, Henning Friis OKarpoK. ki-
siånile aulajangiusimanerarpå —
sordlo åma xåxame sulinermq pi-
ssortax Arne Gottlieb sulissartut
kåtuvfiata sujuligtaissuanut Odåx
Olsenimut neriorssutexarérsima-
ssok — ukioK nåtinago kalåtdlit
60-ingornigssåta anguniagaunera.
Otto Steenholdt
dens sprog. Jeg kan ikke lide, at
man taler et sprog, den anden
ikke forstår. Forældrene kan selv
vælge, om deres børn skal lære
dansk eller grønlandsk, og skolen
skal rette sig efter forældrenes
valg — og det skal seminariet
også.
Niels Carlo Heilmann: — Jeg
betragter de dansksprogede ele-
ver på seminariet som elever, der
er på seminariet for at kunne
komme ud og virke som lærere i
det grønlandske samfund. Det be-
tragter jeg ikke som udelukkelse
af den ene part. Jeg mener ikke,
vi skal blive ved at stå ved den
dansksprogedes side i stedet for,
at danskerne lærer grønlandsk.
Lars Chemnitz sluttede replik-
skiftet med at sige, at han ikke
mente, han havde brugt ordet
udelukkelse, men at det var hans
mening, at en sådan holdning er
skadelig for klimaet.
NATURLIGT AT FORMULERE SIG
PA SIT MODERSMÅL
De studerendes Råd på semina-
riet oplyser, at et stort flertal af
de studerende har vedtaget en ud-
talelse på foranledning af lands-
rådsformandens udtalelser.
I udtalelsen hedder det: Da un-
dervisningssproget er dansk her
amigartortut
Narssarssuarme Arctic Hotel-imit
nalunaeruteKarnermine Jonathan
Motzfeldt ilåtigut oxausexarpox
pigingnexatigigdlune ingerdlatsi-
vik tåuna sujorna nautsorssuti-
mine 139.388 kr.-nik amigartoru-
texarsimassox ukiumutdle ani-
ngaussartutigisimavdlugit
6.348.495 kr.-t.
— pigingnexatigit kalåtdlinik
69-inik sivisunerussumik siviki-
nerussumigdlunit sulissoxarsimå-
put — ukiumut aulajaitsumik
sulivfexåsagunik inungnut 25-nut
suliagssatut nautsorssunexartu-
mik — åmalo xavdlunåt nunav-
tine najugaxartut xulit sulisso-
rineKarsimassut. tamatuma ava-
tåtigut aussaunerane xavdlunåt
autdlartitat 17-it iggavingme, su-
tcrniartarfingme åmalo takorna-
rianik angatdlåssissutut sulissori-
nexarsimåput, Jonathan Motzfeldt
oxarpoK.
ingerdlarxigpordlo: — piging-
nexatigigfiup maligtarissagssai
EF-ime pigingnexatigigfiussut
maligtarissagssåinut nutånut na-
lerxutungorsarnexarnerisa ki-
ngornatigut — sordlo sujulerssui-
ssut ilaneKarsinaunerinik ilaxar-
tut — Narssame borgmesteriussoK
Agnethe Nielsen sågfiginexarpox
pigingnexatigit sujulerssuissuinut
ilånguterxuvdlugo. Agnethe Niel-
senilo sujulerssuissunut ilångu-
pox ukioK måna januarime gene-
ralforsamlingeKarérnerme. mini-
sterexarfivta Arctic Hotel Corpo-
ration A/S-ivdlo akunitarfiup,
kantinap il. il. atortitsinermik
isumaxatigissutåt 1977-ip nånera-
nut sivitsorneKarpoK, Jonathan
Motzfeldt OKarpoK.
nalunaerut tamåna landsrådi-
mit tusautigssatut tigunexarpox.
Niels Carlo Heilmann
på seminariet, og det at tale grøn-
landsk reelt kun henvises til ti-
merne i grønlandsk, må det være
naturligt, at man på møderne, der
jo intet har med undervisning at
gøre, formulerer sig på sit eget
modersmål: Grønlandsk.
Når vi før i tiden holdt møder
var der kun to studerende, der
formulerede sig, fordi vi talte
dansk. Nu er det modsatte til-
fældet. Når man udtrykker sig
på sit eget sprog, det sprog, man
er opvokset med, så er der mange
flere, der udtrykker deres menin-
ger, endda kort, klart og præcist.
Møderne bliver livligere, mere
indholdsrige, og det må betegnes
som yderst positivt.
Vi blev meget forbavsede over,
at landsrådsformanden tog denne
sag med på landsrådets møde
uden at have nogen baggrund el-
ler saglig indsigt i sagen.
Vi må vel kunne forlange af
vort lands øverste organ, at man
sætter sig ind i en sag, før man
udtaler sig.
Vi kan i den forbindelse nævne,
at det aldrig er blevet bestemt, at
man skal snakke grønlandsk på
møderne, men at man simpelthen
rent spontant har gennemført det,
idet det må være naturligt for en
grønlænder at udtale sig på sit
eget sprog, ligesom det for dan-
skeren er mest naturligt at ud-
trykke sig på dansk.
Udtalelsen slutter: Vi er meget
enige i lederartiklen i AG nr. 38,
der sætter et stort spørgsmåls-
tegn ved, om det skulle være nød-
vendigt at oversætte, hvad der
bliver sagt i landsrådet til dansk.
Underskud
Under sin beretning om Arctic
Hotel i Narssarssuax sagde Jo-
nathan Motzfeldt bl. a., at selska-
bet sidste år havde et underskud
på 139.388 kr., mens dets omsæt-
ning androg 6.348.495 kr.
— Selskabet havde beskæftiget
69 grønlændere i kortere eller
længere perioder, svarende til 25
personer på helårs basis, samt 10
danske bosat i Grønland. Herud-
over har der i sommerperioden
været udsendt 17 danskere til
hjælp i køkkenet, restauranten
samt til guidevirksomhed, sagde
Jonathan Motzfeldt.
Han fortsatte: — Efter at sel-
skabets vedtægter blev tilpasset
de nye EF-regler vedrørende ak-
tieselskaber, herunder mulighe-
den for at udvide bestyrelsens an-
tal, rettede bestyrelsen henven-
delse til borgmester Agnethe Niel-
sen, Narssax, om at indtræde i
selskabets bestyrelse. Agnethe
Nielsen indtrådte som medlem af
bestyrelsen ved generalforsam-
lingen i januar i år. Aftale om
forpagtning af transithotel, kan-
tine m. v. mellem Ministeriet for
Grønland og Arctic Hotel Corpo-
ration A/S er blevet forlænget
til udgangen af 1977, sagde Jo-
nathan Motzfeldt.
Hans beretning blev af lands-
rådet taget til efterretning.
30