Atuagagdliutit - 09.12.1976, Blaðsíða 30

Nu noget at have
kriminalloven i
To nye anstalter for domfældte, en i Ausiait og en i
K’aKortoK, løser mange problemer.
Færdiggørelsen af to mindre an-
stalter for domsfældte i henholds-
vis Ausiait og K’aKortoK vil løse
en del af de problemer, som på-
peges i den ofte fremsatte ud-
talelse: Grønland har verdens
mest moderne kriminallov, men
ikke noget at have den i.
Anstalten i Ausiait er allerede
så småt taget i brug, mens an-
stalten i K’aKortoK bliver færdig
i slutningen af januar måned.
Det betyder rent konkret bl.a.:
at de problemer, der på grund
af konstant overbelægning har
været på den hidtil eneste anstalt,
Anstalten for Domsfældte i Nuuk,
næsten siden anstaltens indvielse
i efteråret 1967, fjernes.
at domfældte nu kan placeres
efter geografiske kriterier, så det
bl.a. bliver nemmere at sluse dem
ud i samfundet efter endt an-
staltanbringelse.
at kriminalforsorgsarbejdet med
hensyn til de indsatte får en
reel mulighed for at fungere efter
hensigten.
44 pladser
De to nye anstalter får plads til
hver 8 ansatte — fem i enkelt-
mandsceller og tre i en tremands-
celle. Begge steder er der mulig-
hed for udvidelse.
Antallet af anstaltpladser i
Grønland kommer hermed op på
i alt 44, og det er — i hvert fald
i dag — lidt mere end tilstræk-
keligt. Anstalten for Domfældte i
Nuuk er normeret til 18, men har
CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gør den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdlumarme neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
inarsiutinut pisanganarsautit,
méraat mamarivdluagait.
AKTIESELSKABET DANISCO
58, FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
næsten konstant haft 24-25 ind-
satte. Presset lettede lidt, da ung-
domspensionen i Nuuk med plads
til 10 for et år siden blev ind-
draget under anstalten som en
helt åben udslusnings-afdeling.
— Vi er enige om at stræbe
imod, at vi aldrig mere får over-
belægning på anstalterne og hel-
ler ikke fuld belægning, sådan
at der altid er plads tli at tage
nye domfældte ind, siger politi-
mester J. R. Karlsson. — Des-
uden skal anstalterne kunne tage
arrestanter, der skal sidde og
vente i længere tid.
Geografiske kriterier
Politimesteren fortsætter:
— Udvidelsen af anstaltsplad-
ser betyder, at vi nu virkelig får
mulighed for at gøre noget for de
indsatte — tage os af dem, snakke
med dem, hjælpe dem med deres
problemer o.s.v. Det har der hid-
til ikke været mulighed for på
grund af overbelægning.
Desuden kan vi nu anbringe
domfældte efter geografiske krite-
rier, forstået på den måde, at
domfældte fra Nordgrønland prin-
cipielt skal til Ausiait, domfældte
fra Sydgrønland til K’aKortoK og
domfældte fra Midtgrønland til
Nuuk.
— Geografiske kriterier vil
blive brugt med mindre andet
taler herfor, påpeger politimeste-
ren. F.eks. vil en domfældt ikke
blive placeret i anstalt i sin hjem-
by, hvis han dér har begået en
oprørende kriminel handling. Det
vil nemlig være for svært for
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
ham at finde arbejde og begå sig
i byen under anstaltsanbringel-
sen. Der kan også være en dom-
fældt, som ikke kan trives i
Nuuk, men bedre på en af de små
anstalter.
Hvis der er tale om en lille
bande, kan man fjerne dem fra
hinanden og søge at bygge et nyt
miljø op omkring dem.
Men de psykisk svære tilfælde
vil fortsat blive anbragt i Nuuk,
fordi man her har muligheden for
at trække på den fornødne læge-
lige ekspertise.
— At kunne placere domfældte
efter geografiske kriterier betyder
et stort fremskridt for kriminal-
forsorgsarbejdet, understreger po-
litimester J. R. Karlsson. — Vi
skal jo regne med, at en nord-
grønlænder ikke kan trives i Syd-
grønland og omvendt. Desuden vil
det nu være nemmere at sluse
domfældte ud i samfundet igen,
fordi de fleste vil være anbragt
i deres hjemby eller i den del af
landet, hvor de er fra. De vil
f. eks. have større chancer for at
finde arbejde og bolig efter løs-
ladelsen. Kort sagt får de bedre
mulighed for selv at præge deres
fremtid.
Blandet besætning
De to nye anstalter skal køre helt
som anstalten i Nuuk med en
observations- og indslusnings-
periode på fire uger for nye dom-
fældte, hvorefter de skaffes ar-
bejde ude i byen.
Anstalterne har alle moderne
bekvemmeligheder, og cellerne er
store. Hver anstalt har en stor
arbejdscelle på 24 kvadratmeter,
hvor de domfældte kan beskæfti-
ges om aftenen, eller når de ikke
er på arbejde. Der er planer om
at give undervisning her, gerne i
praktiske ting — i Ausiait f. eks.
i hvordan man bygger en hunde-
slæde.
Personalet skal på hver af de
nye anstalter være fire grønlæn-
dere samt tre danskere.
— Vi har lagt stor vægt på at
få en blandet besætning, siger
politimesteren, men desværre har
der ikke været den store søgning
til de nye stillinger fra lokale
kræfter. Men vi prøver at søge
igen.
Det danske personale kommer
dels fra anstalten i Nuuk, dels og
fortrinsvis fra Danmark. De sidst-
nævnte har været 2-3 måneder
på uddannelse på anstalten i
Nuuk. Det lokale personale har
været ansat som ekstra med-
hjælpere, ligeledes på anstalten i
Nuuk, og på den måde indført i
arbejdet.
DANADVOCATE
G. Munk-Bryde,
advokat.
Telf. 2 14 37
Box 238, 3900 Godthåb
Grønlandsk Kunst
indkøb - eksport
Kemko Tlf. 4 72 27
3953 Godhavn
30
manamut erKartuneKartunut isersimatitsissarfiussoK, Nungme isersimatit-
sissarfik, måna 1967-imile atulernerminit aitsåt sujunertamisut atorslnau-
lisaoK, inigssisimassoKarpasdlårtarnera anigorneKartugssaungmat isersi-
matitsissarfit nutåt mardluk atulernerisigut.
Den hidtil eneste anstalt for domfældte, anstalten i Nuk, der nu for første
gang siden indvielsen i 1967 kommer til at fungere efter hensigten, for-
di overbelægningsproblemet fjernes med færdiggørelsen af de to nye
anstalter.
Anstaltsledere er i K’aKortoK
Svend E. Rothberg, som hidtil har
været anstaltsoverbetjent i Nuuk,
og i Ausiait Find Nygård, som
kommer fra Danmark.
De to nye anstalter vil langsomt
aflaste anstalten i Nuuk efter
geografiske kriterier, således at
der bliver tale om en blød start.
b.
Flygtningeindsamling
slutter med radio-fest
Flygtningeindsamlingen slutter
i Grønland lørdag den 11. de-
cember med et stort under-
holdningsarrangement, der til-
rettelægges og transmiteres di-
rekte af Grønlands Radio fra
Godthåbhallen. For første gang
i radioens historie vil der ved
denne lejlighed blive mulighed
for reklame. Men det koster
100 kr. til flygtningehjælpen at
få et firmanavn i radioen.
Det er programsekretær Carl
Lynge, der sammen med Peter
Hammeken tilrettelægger den
store underholdningsaften. —
Vi begynder den direkte ud-
sendelse kl. 21.00 og kører til
22.30. Efter den normale af-
tenradioavis fortsætter trans-
missionen fra Godthåbhallen
med radiobal, fortæller Carl
Berthel Lynge.
— Vi prøver at gøre denne
aften så festlig og alsidig som
muligt. Vi regner med at skaffe
to gode orkestre, og så laver vi
konkurrencer og andre under-
holdningsindslag aftenen igen-
nem. Der er plads til i hvert
fald 1000 tilhørere i salen, og
vi regner med at kunne ind-
samle en virkelig pæn sum
penge, slutter Carl Berthel
Lynge.
Ved redaktionenss slutning
spurgte AG, hvor mange pen-
ge, der hidtil er indkommet på
Grønland til „Flygtning 76“.
Radiofonichef Finn Lynge, som
er indsamlingens koordinator,
oplyser, at det ikke er muligt
at opgøre det totale resultat
for Grønland. Ganske vist ind-
sættes de lokale indsamlings-
beløb, som GOF skaffer, på
den specielle konto i Bikuben,
men man må gå ud fra, at en
del har benyttet giroblanket-
terne, som var indlagt i de tre
flygtningeaviser, der er omdelt
i Grønland. H.
KGFI-p Nungme sanålugtartunik Kulinik kursusertitsineranut Kanigtåkut
pissumut peKatigititdlugo Nunap katerssugausiviane sarKumersitsineKar-
simassoK CanadamlsimavoK Canadame eskimut sanålugåinik. sujunertau-
vok sanålugtartut takutiniardlugit, sanågssat sut Kanordlo iliordlutik Ca-
nadame atorneKartartut, sanålugtartut saniatigut Grafisk Værkstedime ili-
niartut (åssilissamitut) sarKumersitsineK takusarpåt. katerssugautit pigine-
Karput Magdaline åma Asger Petersenlkunit.
I forbindelse med KGH’s kursus for 10 husflidsproducenter i NQk for ny-
lig var der arrangeret en udstilling på landsmuseet af husflid lavet af ca-
nadiske eskimoer. Formålet var at vise husflidsproducenterne, hvilke
materialer og hvilke produktionsmetoder, man bruger i Canada. Foruden
husflidsproducenterne så blandt andre eleverne fra Grafisk Værksted
udstillingen (billedet). Samlingen ejes af Magdalena og Asger Petersen.
I
(
i