Atuagagdliutit - 21.04.1977, Blaðsíða 8

Nanortalik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanortaiik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanor
Nanortalingme rådhusertåK, septemberime 1976-ime atorneKalersoK, ake KarsimavoK 4,5 mili. kr.-nik. ilusilersornera ilerKutorKanit avdlauvoK ____ sa-
ngujoKisårtuvdlune tungavine najorKutaralugo. uvdlumlkut sulissut 30-ngajagdlulnait kommunip pissortaKarfiane sulfput.
Det nye rådhus i Nanortalik, som blev taget i brug i september 1976, har kostet 4,5 mili. kr. Arkitektonisk er det utraditionelt_der slår flere knæk
på grund af terrænforholdene på stedet. Godt 30 arbejder i den kommunale administration i dag.
AG-me avisiliorioxataussoK,
Jørgen Holst Jørgensen, Na-
nortalingmut tikerårsimavox,
AG-vdlo normuine sarxu-
mertugssane agdlautigissat
åssilissatdlo igdloKarfingmut
tåssunga tungassut ilångu-
neKartåsåput. ilångutat na-
lunaeKutserneKartåséput
„Nanortalik 1977-ime uper-
nåkut".
AG’s medarbejder, Jørgen
Holst Jørgensen, har be-
søgt Nanortalik, og AG brin-
ger i de kommende numre
artikler og fotos fra byen.
Borgmester Tage Frederiksen:
Lavere fragtpriser
kan løse mange
erhvervsproblemer
Stort set er Nanortalik boligmæssigt på højde med de fleste øvrige grøn-
landske byer. Men flere af boligerne i den ældste del af byen er meget
små og i for dårlig stand. Det skal understreges, at ovenstående hus ikke
er udtryk for den almindelige boligstandard i kommunen.
ineKarniarnerup tungåtigut Nanortalik kalåtdlit igdloKarfisut avdlatut Ika-
luarpoK. kisiåne igdloKarfiup pisoKartåne igdlut amerdlanerssait mikissua-
rarssuput pitsaujungnaersimavdlutigdlo. ersserKigsarneKåsaoK, igdlo Qma
KulåtungånltoK igdlut KanoK (ssusinik erssersitsissungingmat.
— Løsningen af erhvervsproble-
merne i Nanortalik kommune
kræver andre myndigheders for-
ståelse — såsom Erhvervsstøtten,
Tilsynsrådet, Grønlandsrådet,
MfG, m. v. Man skal huske på,
at Sydgrønland gennem tiderne
har været langt bagefter Nord-
grønland i erhvervsmæssig ud-
vikling, siger borgmester Tage
Frederiksen, Nanortalik.
Borgmesterens udtalelser un-
derbygges af, at Nanortalik ligger
højt m. h. t. arbejdsløshed, og at
man har store vanskeligheder
ved at skabe nye arbejdspladser.
— Vi har inden for kommunal-
bestyrelsen nedsat et erhvervs-
udvalg, der skal medvirke til at
skabe nye arbejdspladser, fortsæt-
ter Tage Frederiksen.
TI NYE NUMMERBADE
Udvalget arbejder for tiden med
et projekt, som går ud på at op-
bygge en lille nummerbåds-flåde
på ti både. Vi foreslår, at bådene
bygges i Nanortalik, hvor vi har
et reparationsværft, som kan ud-
vides. Bygningen af bådene vil jo
skabe en vis beskæftigelse i sig
selv.
De oprindelige planer gik ud
på, at kommunen skulle stå som
initiativtager og økonomisk ga-
rant, men dette ændres muligvis,
så projektet bliver privat- eller
statsdrevet, men stadigvæk med
nær tilknytning til kommunen.
Vi har tænkt at lave det såle-
des, at bådene lejes ud til dygtige
fiskere, som forpligtes til at tage
en ung mand med i båden til op-
læring i indenskærs fiskeri. Straks
fra overtagelsestidspunktet hen-
lægges en vis del af fiskerens
indtjening til en konto, som han
senere kan bruge til udbetaling
på nummerbåden. Tanken er
nemlig, at fiskerne skal have mu-
lighed for at købe bådene i løbet
af få år.
TO PROBLEMER
Nummerbåds-projektet har hidtil
stødt på to problemer: Ideen kol-
liderer til en vis grad med Er-
hvervsstøtteudvalgets officielle
politik, der går ud på at placere
erhvervsstøttepenge i meget store
fiskefartøjer. Et andet problem
ligger i, at det er kommunen, som
sammen med ESU skal finansiere
planen. Det er tvivlsomt, om dette
kan godkendes af tilsynsrådet for
de grønlandske kommuner. — Vi
håber at finde en kompromisløs-
ning, siger borgmesteren.
5-10 MAND PÅ VÆRFTET
Han fortæller videre, at der på
værftet kan beskæftiges 5-10
mand i den periode, nummerbå-
dene bygges. Som projektet er
lagt op, forudsætter det en meget
direkte styring og kontrol i hvert
fald i første fase, hvor nummer-
bådene skal lejes ud. Der vil blive
lagt vægt på, at den enkelte fi-
sker arbejder regelmæssigt og op-
når rimelige fangstresultater,
samtidig med, at oplæringen af
medhjælpere på båden er effek-
tiv. Hvis noget halter, så må man
finde en ny fisker.
Det kan lyde lidt kynisk, men
i erhvervsudvalget er vi enige
om, at effektiv styring er helt
nødvendig, hvis vi skal undgå at
investere en masse penge for så i
løbet af nogle år at måtte erken-
de, at forsøget gik i vasken, og
at investeringen gik tabt.
Nummerbådene skal først og
fremmest fiske torsk. Vi finder
ikke, at vi har realistisk grund-
lag for at starte havgående fi-
skeri med store trawlere. Reje-
fiskeri har været forsøgt i far-
vandene ved Nanortalik. Det blev
en total fiasko. Der synes ikke
at være væsentlige rejeforekom-
ster bortset fra de fangster, som
landes og forarbejdes på rejefa-
brikken i Sydprøven.
IDEKAMPAGNE
Borgmesteren oplyser, at Nanor-
talik kommune vil gennemføre en
idekampagne for at finde frem til
helt nye eg utraditionelle mulig-
heder for at skabe arbejdsplad-
ser.
— Vi giver ikke op, selvom vi
også oplever skuffelser. Vi var
f. eks. langt i forhandlingerne med
en dansk møbelfabrikant om
fremstilling af flettede stolesæder
til fabrikken. Der skulle laves op
til 50.000 sæder årligt, og det var
anslået, at hvert sæde kunne be-
tyde een arbejdstime til fabrik-
ken i Nanortalik.
FRAGTPRISERNE
BØR ÆNDRES
Men da vi undersøgte fragtpri-
serne, viste det sig, at KGH skulle
ha’ 10 kr. pr. sæde i fragt! Vi har
forsøgt at overbevise ministeriet
og KGH om, at det vil være sun-
dere økonomi at lade KGHs store,
tomme fragtskibe medtage de
færdige stolesæder til Danmark
uden betaling, hvis det kunne be-
tyde 25-40 nye arbejdspladser i
Nanortalik. Men argumenterne
bed ikke på, og projektet gik i
vasken.
Borgmester Tage Frederiksen
slutter: — Jeg synes, at de højere
politiske instanser meget hurtigt
bør søge at ændre fragtpriserne,
således at oprettelse af virksom-
heder bliver nemmere. Vi kan nå
vore mål — flere arbejdspladser
i Nanortalik — meget nemmere,
hvis fragtpriserne nedsættes.
H.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
OV«AW uW$jU
igdlume KaputeKartuarit. Kapuk
Malteserkors panertoK pugssi-
ane matuvdlumarsimassune
Kåumarterpagssuarne torKor-
tarineKarsinauvoK. ilaKutatit
nangmineK igfiukangnik ma-
marssartikit. tamatigut nuå-
narineKartarpoK. pugssiaK a-
tauseK Kapuit panertut na-
leKarput 50 g Kapungnik
nalinginarnik.
Ha’ altid gær i huset.
Malteserkors tørgær i
lufttætte folieposer sik-
rer gærens holdbarhed
i mange måneder. Glæd
familien med hjemme-
bagt brød. Det gør jo
altid lykke. 1 pose tør-
gær svarer til 50 g al-
mindelig gær.
AKTIESELSKABET
® DAN I SCO
8