Atuagagdliutit - 28.07.1977, Síða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hjemmestyre — og hvad så?
I disse dage bliver det mere og
mere sikkert, at hjemmestyret
indføres i 1979 — og hvad så?
For ikke så længe siden sagde
den danske statsminister Anker
Jørgensen, at hvis man skal sik-
re de økonomiske forhold i Dan-
mark, så er der to ting, som man
skal tænke på, og som er vigtige-
re end alt andet — nemlig be-
skæftigelsen og betalingsevnen.
Jeg tror, at det netop er disse
to ting, som man her under de-
batten om hjemmestyre ser alt
for overfladisk på. At kunne op-
nå betalingsevne ved hjælp af
indtægter ved produktion mener
jeg er netop det, som skal være
målet for vort kommende hjem-
mestyre. En frådsende og over-
flødig udvikling, som den Nuuk
AG indkalder påny forslag til
løsning af spiritusproblemet, efter
at bladets lederskribent nu gen-
nem adskillige måneder — godt
sekunderet af læger og andre
kvalificerede — har tordnet
Landsrådet og diverse kommu-
nalbestyrelser midt imod i et
forsøg på at få gennemført den
mest radikale af alle løsninger,
nemlig det totale spiritusforbud.
Nu er der som bekendt ikke
noget nyt under solen. Og der
findes som bekendt heller ikke
nye nyheder, men måske højest
en ny måde at servere de gamle
nyheder på. Alene af den grund
må man sikkert konstatere, at de
steder, hvor man har praktiseret
spiritusforbud, har det altid ud-
løst en reaktion, som gav anled-
ning til noget langt værre, hvor-
for man har skypdt sig at gen-
indføre spiritussen. Hvad skulle
den altid slukne landskasse også
gøre uden de betydelige afgifter,
den henter hjem på salg af øl.
Men nu ser jeg til min glæde,
at kollega Jens Brønden har star-
tet en artikelserie fra Færøerne.
Når han er færdig med at lov-
prise det storladne landskab og
kommune er i gang med, med
deraf tiltagende forøgelse af of-
fentlige aktiviteter, uden at have
et godt og sikkert erhverv som
modvægt, synes jeg, man skal
være tilbageholdende overfor.
Når man forlænger vejene, får
man udsendt arbejdskraft, som
også bosætter sig her i landet, og
en sådan politik er politisk tan-
keløshed, fordi en sådan frem-
gangsmåde vil medføre, at hjem-
mestyret bliver udskudt. Jo dy-
rere det bliver, des mere drøm-
meagtigt bliver formålet med
hjemmestyret.
Uden at ville nøjes med det
store boligbyggeri i Nuuk i de
forløbne år, vil man nu forøge
byens udvikling med en stor fly-
landingsbane længere inde i lan-
færingernes bygdepolitik, så må-
ske han også kan tage fat på,
hvordan man på Færøerne har
løst et mindst lige så stort spiri-
tusproblem, som det man har er-
hvervet sig i Grønland.
Jeg tror nemlig, at den eneste
løsning ud af problemet må væ-
re, at Grønlands Landsråd bliver
bryggeriejer. Og at landsrådet i
den grad monopoliserer brygning
og distribution af de flydende
varer med alkohol-indhold, at
man kan styre problemet totalt.
Hvis Landsrådet brygger øl,
behøver man nemlig — ligesom
på Færøerne — kun at brygge
en let pilsnerøl, evt. lys hvidtøl,
med svagt alkoholindhold.
Samtidig hermed bliver man
nødt til at indføre et returflaske-
system. Det har man tidligere af-
vist af økonomiske årsager, men
mon ikke man i dag ved en for-
nyet gennemgang af de økono-
miske og menneskelige omstæn-
digheder alligevel vil kunne
overbevises om, at det vil være
omkostningerne værd. Der bli-
ver nemlig tale om ikke så få
nye arbejdspladser. Og dem kan
man nck bruge i et land, der er
mindst lige så hærget af arbejds-
det. Det er ikke så sikkert, at den
store landingsbane skal være til
nogen større gavn for grønlæn-
derne, til dels på grund af store
rejseudgifter. Men det er givet,
at det, som mor Danmark betaler
i dyre domme, vil være til gavn
for de offentligt ansatte. Lan-
dingsbanen sikrer ikke alene de
ansatte hos GTO og andre deres
flyverejser. Disse mennesker bli-
ver også sikret deres store ind-
flydelse. Ved udvidelsen af Nuuk
ind i landet vil kommunens sne-
rydning og andre aktiviteter bli-
ve mere kostbare. Disse udgifter
bliver penge i de danske tilflyt-
teres lommer. Og i så fald kan
man ikke vente, at skatterne bli-
ver mindre.
Det såkaldte Grønlandsfly le-
løsheden som den øvrige del af
de vestlige industrilande.
Jeg forestiller mig umiddel-
bart, at visse af de eksisterende
afgifter skal bevares på en sådan
let pilsner. Selv om man så for-
byder al import af øl og spiritus,
skulle der nok alligevel blive et
klækkeligt beløb til landskassen
for salg af let-øl og mineralvand.
Og tænkt på alle de kroner man
sparer i socialhjælp, når spiri-
tustågerne efterhånden letter
For nylig beskæftigede Jyl-
lands-Posten sig også med Grøn-
lands spiritusproblem. Bladet lod
feretage en Observa-undersøgel-
se. Den viste, at et kvalificeret
flertal mente, at den eneste vej
ud af spiritusproblemet var op-
lysning og atter oplysning, mens
man var af den mening, at et
forbud ikke ville give noget re-
sultat.
Jeg mener også, man skal give
oplysning. Den oplysning kunne
passende gives af Grønlands Ra-
dio. Der har man et absolut kva-
lificeret, professionelt forhold til
spiritus.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
tidl. vikarierende
programsekretær i
Grønlands Radio,
nu Århus.
God ide!
På opfordring af AGs redaktion
skal jeg gerne her komme med
en lille kommentar til Jørn Jør-
gensens læserbrev.
Jeg synes, det er en strålende
idé, om Landsrådet fik sit eget
bryggeri, der producerede den øl,
der skal konsumeres her til
lands. Som J. J. siger det, ville
der være mange praktiske fordele
ved en sådan ordning — måske
ikke mindst derved, at et påtvun-
gent returflaskesystem ville
mindske den ulidelige plage som
flaskeskårene er.
Hvad angår de sidste par li-
nier i indlægget skal jeg sige tak
for de smukke ord. Jeg kan til-
føje at Grønlands Radio i alle
henseender bestræber sig på pro-
fessionel adfærd.
Med venlig hilsen,
Finn Lynge,
radiofonichef.
jer nogle af sine helikoptere ud
i denne tid for derved at undgå
en forhøjelse af billetpriserne.
Men hvem har sagt, at billetterne
bliver billigere, når den store og
mange millioner kr. dyre lan-
dingsbane og hvad dertil hører
bliver færdig?
Jeg tror at en sådan udvikling
er blevet til på grund af de poli-
tikere, som ikke har fremsyn.
Hvorfor må man ikke bare lade
flybefordringen køre i begrænset
omfang som nu og så lade pas-
sagertrafikken med skibe køre i
den del af året, hvor skibsrejser-
ne er mulige. Når så hjemmesty-
ret har virket i måske 10 år, og
erhvervslivet er blevet så godt
udviklet, at man har grundlag
for at bygge en landingsbane, så
først skal man bygge den.
Hvis man virkelig fastslår, at
målet er at indføre hjemmestyre,
tror jeg ikke, man bare kan til-
sidesætte de to ting, jeg nævnte
i begyndelsen. Det at bruge be-
folkningens indtægter ved pro-
duktion til at vise betalingsevne
må være grundlaget for indførel-
se af hjemmestyre i vort land.
De kommende 50 år må vi benytte
til forberedelse til indførelse af
hjemmestyret. Og når disse år
er gået, må vi så forvente, at vi
har nået så meget, at vi har fået
hjemmestyre ved hjælp af vores
betalingsevne gennem vore pro-
duktionsindtægter. Måske kan vi
endda nå så langt, at for at af-
hjælpe arbejdsløsheden i Dan-
mark, er begyndt at hjælpe Dan-
Efterhånden som spiritusproble-
met skærpes, bliver forskellige
tanker i relation til spiritus mere
og mere klare. Tanker som stren-
ge restriktioner, foreløbig luk-
ning og endelig totalstop.
Hvis vi kigger på muligheder-
ne, og når vi tager med, hvor-
dan vores store forbrug af spiri-
tus er blevet skabt, synes jeg,
man kan forstå, at alt for let
adgang til køb af spiritus er en
af de største årsager til spiri-
tusproblemerne.
Man må indrømme, at myndig-
hederne nu i højere og højere
grad interesserer sig for spiri-
tusproblemerne, og hvis borger-
ne skal kunne overvinde proble-
met, må de ansvarlige en bestem-
melse på baggrund af de løs-
ningsmuligheder, der er er.
Foreløbig lukning og totalstop
tror jeg ikke på. Jeg mener, at
spiritusproblemerne blev mærk-
bare på grund af den altfor lette
adgang til at købe spiritus. Når
man tænker på årene 1930—40
kan man ikke sige, at spiritus
voldte vanskeligheder. Grunden
dertil var, at det ikke var så
nemt at købe spiritus som det er
i dag.
Jeg synes, det vil være bedre
med omfattende restriktioner på
længere sigt.
Jeg har nævnt, at jeg mener,
at den altfor nemme adgang til
køb af spiritus er skyld i, at spi-
ritus er blevet så stort et pro-
blem. Endelig kan dette også
nævnes som grund til, at man
blev vant til spiritus. Jeg tvivler
slet ikke på, at omfattende re-
striktioner med mulighed for ad-
gang til køb af spiritus vil mind-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
mark til gengæld. Men hvis dette
skal ske, så må man fra starten
forlade den overflodsagtige og
tankeløse anlægsvirksomhed.
De fejl, mar har begået ved op-
bygningen af byerne, må man ret-
te op på ved opbygning af de
bygder, der har en fremtid for
sig. Landets egne beboere har mi-
stet deres kraft i byer som Nuuk.
Derfor skal kraften genvindes på
denne måde. For hvis det byggeri,
der foregår i dag med ikke-hjem-
mehørende arbejdere, og som re-
sulterer i disse arbejderes tilflyt-
ning til landet, ikke droppes, kan
vi aldrig nogensinde blive selv-
stændige.
Samuel Hard
Nuuk.
ske spiritusproblemet, især på
længere sigt.
Desuden tror jeg ikke på to-
tallukning, fordi jeg mener, at
spiritus har fået så dybe rødder,
at hvis man totalt lukker for den,
vil andre og endnu mere farlige
ting skabe problemer i vort sam-
fund.
Man lægger alt for meget vægt
på salg af spiritus, så meget vægt,
at det prioriteres højest. Selvom
der er mangel på andre varer,
så er spiritussen det vigtigste,
selv på de mere afsidesliggende
steder.
Efter min mening må der ind-
føres strengere spiritusrestrik-
tioner.
Markus Mikaelsen.
„Mavesår". Tegnet af Nuka Ny-
mand, K’aKortoK.
„aKajarordlungneK". titartaissoK
Nuka Nymand, K’aKortoK.
Direktoratet for
statens skibstilsyn
En stilling som skibsinspektør under direktoratet for statens
skibstilsyn skal besættes pr. 1. august 1977 eller senere.
Ansøgere skal have gennemgået en anerkendt ingeniørud-
dannelse indenfor skibsbygning suppleret med praktisk er-
faring fra arbejde på værft, i et rederi eller et klassifika-
ticnsselskab.
Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på praktisk erfa-
ring samt kundskaber i engelsk og/eller tysk.
Tjenestestedet vil ved ansættelsen være direktoratet i Kø-
benhavn, men ansættelsesområdet under direktoratet omfat-
ter samtlige skibstilsynets kontorer, herunder kontorerne på
Færøerne cg i Grønland.
Ansættelse og aflønning finder sted i henhold til overens-
komst mellem finansministeriet og Ingeniør-Sammenslut-
ningen.
Ansøgninger sendes til direktoratet for statens skibstilsyn,
Snerregade 19, 2300 København S.
Opslået ledig den 11. juli 1977. Ansøgningsfristen udløber
den 8. august 1977.
Forslag til løsning
af spiritusproblemet
Tror ikke på et
totalt spiritusstop
26