Atuagagdliutit - 28.07.1977, Side 27

nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdiorsiortut . nyt om
Knud Balle-p inunera-
nit ukiut 100 Kångiutut
Knud Balle Nungme inungorpoK
28. juli 1877 — ukiut 100-t matu-
®a sujornagut. atåtamigut suju-
aissai Danmarkime atorfilingnut
aulajåinerpånut perorsarsimaner-
pånutdlo ilåuput, anånamigutdlo
erKardleralugit Hans Egedep na-
lånitdle Kalåtdlit-nunåne sulisi-
massut. Kalåtdlit-nunåne Flei-
scherit sujugdlersåt Nungme Ni-
pisenelo ukiune 1728-mit 31-mut
nerissagssanik pårssissuvoK. — K.
Ballep angajorKårai Nikolaj Edi-
nger Balle nulialo Katrine Justi-
ne f. Fleischer.
nukagpiarauvdlunile aulajangi-
usimavå nuname inungorfingmi-
ne suliumårdlune. 1905-ime Uper-
navingme palasimut kalåtdlimut
Tobias Mørchimut ikiortingorpoK,
tåunalo tunuarmat Upernavingme
palasingordlune. 1905-ime katika-
me Upernavingmilerdlune nulia
1906-ime toKuvoK. Knud Balle
1910-me Nungmut nugtitauvoK tå-
ssane palasiulerdlune iliniarfig-
ssuarme iliniartitsissujutigalune,
1912-imilo Kalåtdlit-nunånut
provstingortitauvoK Ausiangne
najugaKåsavdlune — sulivfigssaK
angnertoKissoK, Upernavingmit
K’aKortoK ilångutdlugo isumagi-
savdlugit. ukioK tåuna tåssa 1912-
ime åipagssånik nuliarpoK.
timimigut perKigdluartungika-
luardlune eKiasuitdluinardlune
Kasusuitdluinardlunilo sulivoK,
pingårtumik palasitut åmale kul-
tureKarnikut tamatigut ikitiniar-
tuvdlune. erKortumik oKautigine-
KartarpoK „kalåliutine sutdliner-
mit ingminut nungutdlartitoK".
1918-ime Kalåtdlit-nunåta prov-
stexarfia mardlungordlune avine-
Karnialermat provstiunerminit
tunuarpoK taimailiornerme aki-
ssugssaoKataujumanane. 1926-mi-
le atausinångorterKingneKarmat
kingumut uterfigenugpå, toKuv-
dlunile 23 juli 1928.
toKunera tusardlugo palase
Ostermannip agdlauserigamiuk
ima CKarpoK: „tusagaK tupang-
nardluinartoK! ilagit kalåtdlit Ka-
noK ingerdlalisåpat? OKartoKar-
taraluarpoK inuk kinalunit taor-
tigssaKartåinartoK! angutdle tåu-
na atorfingmine tåssane — tai-
manerpiardlo atorfigissamine i-
ma pingåruteKarsimavoK — taor-
serneKarsinåungitsutut isumaKar-
Kajånardlune ... Knud Balle atå-
ssuteKarfigingineK ajornarpoK, i-
nuvoK tatiginardluinartoK pissut-
simigutdlo minguitsussoK ... inu-
sugtuarauvdlunga taimåitussoK
ilisarisimalerpara — taimåituar-
pordlo toKunerminut... kristumi-
ussutsimigutdle Knud Balle pi-
ngåruteKarnerssauvoK. taimåissu-
sia kalåtdlit nalungilåt åmalo av-
dlat tåussuminga takussut atåssu-
teKartutdlo. taimåitunerminilo
tagpavane Kalåtdlit-nunåne må-
nilo Danmarkime eritaimaneKå-
saoK
atuagagssissutaisa ilagåt nugti-
gå „Kristumiup Kilangmut avKU-
tikut ingerdlanera".
1912-ime ridderingortineKar-
POK.
Ausiangninera ajungitsorpag-
ssuarnik erKaimassagssaKarfigine-
Kangårmat kinå kiatitalerdlugo
KalipagaK Ausiangne oKalugfiup
agdlagfiane Kalipagautigåt, ajo-
Kimit Peter S, Dalagerimit tor-
ratdlavigdlugo KalipagaK.
Knud Balles 100 års dag
For 100 år siden — den 28. juli
1877 — blev Knud Balle født i
Nuuk. Hans fædrene slægt hørte
til Danmarks mest solide og mest
kultiverede embedsmandsstand.
På mødrene side hørte han til en
slægt, der har virket i Grønland
lige siden Hans Egedes dage. Den
første Fleischer i Grønland var
proviantforvalter i Nuuk og Ni-
pesene fra 1727 til 1731, og Knud
Balles forældre var Nikolaj Edin-
ger Balle og hans kone Kathrine
Justine, født Fleischer.
Kujéssut
atåtama toKunerane ikiGsimassu-
nut kisalo nåparsimavingme u-
torKarnilo sulissunut KujaKaugut.
Rase, Ida Gertilo,
Ikerasak.
Kr. K. Hammeken
60-ilfsaok
atuagkerivingme pissortaK Kr. K.
Hammeken, Nuk, 60-inik ukioKa-
lisaoK julip 31-åne. 13-inik ukio-
Kardlune iliniartungorpoK Kuja-
tåta NaKiteriviane ukiut 47 siv-
nerdlugit sulivfigissamine, ukiut
kingugdlit 25 atuagkerivingme pi-
ssortatut.
Kr. K. Hammekenip naKiteri-
vingme ineriartorneK Kanimut
maligtarisimavå, KangaunerussoK
teknikikut atortcrigsåruteKarpal-
dlångikatdlarneranit månåkut nu-
tåliaussumik off-setimik naKite-
ruteKalernermut. uvdlumikut na-
Kiterivingmiunit pisoKaunerssau-
vok, nuånarineKardlune atarKine-
Kardlunilo. Kr. K. Hammeken Ka-
Kutigordluinartumik sulivfingmi-
nut ilumortuvoK. uvdlup unuv-
dlo KanoK ilineratigutdlunit su-
livfiane nuånareKissåne nåpitag-
ssaussarpoK. ilånikut isumaKar-
nartarpoK angerdlångisåinartoK.
Kr. K. Hammeken manåkut
nåparsimavdlune sulingikatdlar-
Pok. naKiterivingme maKaissivar-
put. inuvigsiornerane pivdluarKU-
ngårparput kigsautdlugo perKig-
silertcrnigssånik.
Julut.
Helt fra drengeårene satte
Knud Balle sig for, at han ville
virke i sit fødeland. I 1905 blev
han hjælpepræst hos den grøn-
landske førstepræst Tobias Mørch
i Upernavik, og da denne trak sig
tilbage, blev han så førstepræst
samme sted. Han giftede sig i
1905, men efter et års ophold i
Upernavik døde hans kone i 1906.
Knud Balle blev forflyttet til
Nuuk i 1910, hvor han blev før-
stepræst og samtidig seminarie-
lærer. I 1912 udnævntes han til
provst for Grønland med bolig i
Ausiait. Det var en stor post, der
krævede at han berejste hele den
vidtstrakte kyst fra Upernavik til
Kr. K. Hammeken.
K’aKortoK. Samme år, altså i 1912,
giftede -han sig for anden gang.
Skønt ikke særlig stærk af hel-
bred virkede Knud Balle med
utrættelig iver, først og fremmest
i præstegerningen, men også i det
kulturelle ville han hjælpe over-
alt. Med rette blev der sat om
ham, „at han sled sig op for sine
grønlændere".
I 1918, da Grønlands provsti
skulle deles i to, trak han sig til-
bage fra sin provstestilling, idet
han ikke ville tage noget med-
ansvar for den nye ordning. Da
man i 1926 imidlertid gik tilbage
til den gamle ordning, gik han
med til at vende tilbage til prov-
stestillingen. Men den 23. juli
Kujéssut
Viliap toKunerane telegraminut
naussorpagssuarnutdlo, ikiutunut
nunarKataussunutdlo Kamånga
pissumik Kujangårpugut.
Abigael mérKatdlo,
AkunåK.
Kr. K. Hammeken
fylder 60 år
Bcgbinderileder Kr. K. Hamme-
ken, Nuk, fylder 60 år, den 31. ju-
li. Som 13-årig startede han som
elev på Sydgrønlands Bogtryk-
keri, hans arbejdsplads i mere
end 47 år, de sidste 25 år som
bogbinderileder.
Kr. K. Hammeken har på nært
hold fulgt udviklingen fra den-
gang, da der var småt med tekni-
ske hjælpemidler til nu, hvor man
har et moderne off-set anlæg.
Han er i dag den ældste medar-
bejder på trykkeriet, hvor han er
villidt cg respekteret. Kr. K.
Hammeken er pligttro som få.
Man møder ham på hans kære ar-
bejdsplads på de mest sære tider.
Sommetider får man det indtryk,
at han aldrig holder fyraften.
Kr. K. Hammeken er for tiden
sygmeldt. Vi savner ham på tryk-
keriet og ønsker ham hjertelig til-
lykke og snarlig helbredelse.
Julut
1928 døde han, få dage før sin
51 års fødselsdag.
Da pastor Ostermann hørte om
hans død, skrev han en nekrolog,
hvori der bl. a. stod: „En lam-
mende efterretning! Hvordan skal
det dog nu gå med den grønland-
ske kirke? Det hedder nok, at
intet menneske er uerstatteligt.
Men den mand betød så meget i
den stilling — og netop dengang
— at man er tilbøjelig til at tro,
at han er uerstattelig . . . man
kunne ikke andet end føle sig
knyttet til Knud Balle . . . han
var et ualmindeligt ædelt men-
neske og ren af karakter . . . Så-
dan var han, da jeg lærte ham
at kende som ganske ung — så-
dan blev han ved at være til sin
død . . . Som kristen personlig-
hed betød Knud Balle dog aller-
mest. Det følte grønlænderne og
det følte alle, der kom i berøring
med ham. Som sådan vil han
længe blive stående i erindringen
både deroppe og herhjemme".
En af Knud Balles boggaver til
Grønland var oversættelsen af
bogen „Pilgrims progress".
I 1921 var han blevet udnævnt
til ridder.
I Ausiait har man så mange
gode minder om hans ophold dér,
Dødsfald
Kontorchef i grønlandsministeriet
Otto Jensen, Frederiksberg, er
død, 63 år. Siden han i 1939 tog
juridisk embedseksamen, har hans
arbejde delt sig mellem socialmi-
nisteriet og grønlandsministeriet.
I 1948 blev han sekretær for grøn-
landskommissionen og i 1950 blev
han konstitueret som kontorchef.
I 1957 blev han udnævnt til sam-
me stilling.
Som leder af 3. kontor beskæf-
tigede han sig med nogle af de
mest spændende områder i for-
holdet til Grønland, retsvæsenet,
socialforsorg, arbejdsmarked, bo-
liger, koncessioner og videnskab.
Hans store personlige charme var
stærkt medvirkende til, at van-
skelige forhandlinger endte med
et positivt resultat.
at man har hans portræt i buste-
størrelse ophængt på kirkekonto-
ret. Portrættet er malet meget
fint af kateket Peter S. Dalager.
Otto Sandgreen.
God fremgang
i fiskeriet
Torskefiskeriet har været godt i
år. Totalfangsten var allerede 3.
juli 10.747 tons. Den forholdsvis
største stigning skyldes de grøn-
landske fiskere, der har haft en
fremgang på 200 pct. Det første
halvår fangede de 2968 tons mod
987 tons i samme periode sidste
år.
De private fiskeres fremgang i
torskefiskeriet skyldes først og
fremmest en meget fin bund-
garnssæson. Der er for øjeblik-
ket en mindre afmatning, fordi
mange nu er i gang med lakse-
forberedelserne.
Trawlernes fremgang har væ-
ret ca. 50 pct. De fangede i alt
7779 tons torsk i første halvår
mod 6172 samme periode sidste
år.
Arbejdskraftmangelen på fiske-
fabrikkerne har ført til, at KGH
har i alt tre trawlere i gang med
at fiske rejer for tiden. Reje-
fangsterne er af samme grund
temmelig store. KGHs trawlere
har fanget 2088 tons rejer det
første halvår, og det oplyses, at
fiskeriet er ualmindelig godt i
øjeblikket.
De private fiskere har fanget
næsten 4000 tons rejer, og sam-
menlagt er der altså fisket ca.
6000 tons rejer i den første halv-
del af 1977. Sidste år blev der i
samme tidsrum i alt fanget ca.
2300 tons rejer.
UvaK har stadig stor betydning
for småfiskerne langs hele vest-
kysten. Fangsterne er nu oppe på
næsten 3000 tons, og det er præ-
cis det dobbelte af sidste års
fangster i samme periode.
Også fiskeriet efter hellefisk er
fordoblet. Også her er der fanget
ca. 3000 tons mod kun det halve
sidste år.
27