Atuagagdliutit - 15.12.1977, Blaðsíða 10

JULENATTEN
Den gamle kone har betroet Poul en hemmelighed.
Julenat ved midnatstid vil dyrene få stemmer og
tale til hinanden. Læs om Pouls spændende ople-
velser i Nils-Åke Thalins dejlige julefortælling om
koen Rosa og den drilagtige hund, om gedebukken
Mads, som har storhedsvanvid, og om det svigefulde
bornholmerur.
Juleaftensdag om formiddagen var
Poul alene hjemme på gården. Han
var netop stået op og havde stadig
søvn i øjnene, da han pludselig hørte
nogen banke kraftigt på døren. Poul
gik hen og lukkede op.
Ude på trappen stod gamle mor
Katrine, der boede alene i et lille hus
nær skovbrynet, og som både kunne
trylle og hekse - det sagde man i
hvert fald. Poul blev først en lille
smule bange, men så mandede han
sig op og spurgte konen hvad hun
ville.
-Åh, jeg ville bare sidde inde i var-
men lidt, sagde mor Katrine. Een
har jo så gamle ben, ak ja, og de
bliver ikke yngre med årene.
Poul slæbte hende ind i køkkenet.
-Det er vel ikke sådan, at jeg også
kunne få en god, varm kaffetår,
sagde den gamle og betragtede Poul
med hovedet på sned. Poul tog en
kop frem og skænkede kaffe for mor
Katrine, som drak begærligt, mens
hun spurgte til forældrene.
-Her har I det jo vældig hyggeligt,
sagde, hun og så sig nysgerrigt
omkring. - Og dyrene ude i stalden
trives jo også fint.
-Hvor ved du det fra? spurgte Poul
forbavset.
-Åh jo, man følger vel med...
forresten, skal jeg fortælle dig en
hemmelighed? Ved du, at dyrene
præcis klokken tolv julenat og en
times tid frem bliver i stand til at
tale? Nå, det vidste du nok ikke,
hva?Det er da sandt at sige også kun
nogle ganske få mennesker, der kan
høre, hvad dyrene siger...
-Kan du det?
-Ak nej: For at kunne det må man
- lad mig nu se. hvordan var det nu...
jo, man skal bare være født netop
julenat præcis klokken tolv.
-Jamen, jamen - det er jeg jo, råbte
Poul. Mor har selv fortalt, at jeg blev
fodt præcis klokken tolv.
Mor Katrine fik pludselig så un-
derlig travlt.
-Jaså, der kan man se. Hm - nej,
nu må jeg nok hellere se at komme
videre. Tak for kaffen! Og god jul,
og vil du hilse mor og far?
-God jul! sagde Poul, mens han
tænkte, at det var jo dog helt fan-
tastisk, hvad den gamle kone dér
havde fortalt ham.
Så gik eftermiddagen, og endelig
blev det juleaften. Poul fik sine
julegaver, som samtidig var
fødselsdagsgaver, og han spiste
gåsesteg og risengrød og en hel
masse andet godt, så han var rev-
nefærdig til sidst. Bagefter fortalte
farbror Ejnar nogle morsomme
historier, og Poul var ved at le sig
fordærvet.
Da klokken nærmede sig elleve,
begyndte han at gabe, skønt han
ikke var den mindste smule søvnig.
Uden tøven sagde han godnat og gik
op på sit værelse, hvor han klædte
sig af og krøb i seng. Lidt senere
kom hans mor ind, strøg ham over
håret og forsvandt igen.
Det var just, hvad Poul havde ven-
tet på, og nu var han lysvågen. Han
steg ud af sengen, sprang i tøjet og
listede sig ned ad trappen.
Ubemærket slap han ud gennem
køkkendøren og skyndte sig over
gårdspladsen i retning mod stalden.
Derovre kravlede han op på nogle
halmballer og satte sig til at vente
DANSK RØDE KORS LOTTERI
TRÆKNINGSLISTE
1. præmie 2.200 præmier på en
1 million kroner (skattefri) Radionette/Kurér
B 956152 transistorradio med indbygget
båndoptager
4 præmier på V« million Samtlige lodsedler med ende-
kroner (skattefri) nummer 255.
C 22237
B 95392
C 12987
C 86436
10 præmier på en Mazda 929
Coupé Biler og kontante præmier kan
B 822974 afhentes tre dage efter, at giro-
A 371506 talonen er afleveret eller ind-
C 27553 sendt anbefalet til Dansk Røde
B 307214 Kors, Ny Vestergade 17, 1471
B 198000 København K. Girotalonen skal
A 119384 Være Dansk Røde Kors i hænde
A 170516 senest den 1. februar 1978.
B 828066
C 198517 Med venlig hilsen
B 569353 Dansk Rode Kors, Nuuk afd.
på, at klokken skulle blive tolv. Hjer-
tet bankede dobbelt så hurtigt, som
det plejede. Var det mon virkelig
rigtigt, hvad mor Katrine havde for-
talt?
Poul kendte alle dyrene på gården.
Mens han lå og ventede, funderede
han over, hvor meget de egentlig
kunne have at sige hinanden på den-
ne ene time julenat. De havde sikkert
hver især skrevet nogle lange
huskesedler forinden.
Koen Rosa f.eks., den ville sikkert
først og fremmest skælde sin
halvsøster Mia ud. Mia skubbede
nemlig altid og viftede desuden så
ubetænksomt med halen, at Rosa
engang havde fået den i øjnene, da
hun ville dreje hovedet for at granske
sin venstre klov, fordi den gjorde lidt
ondt.
Rosa ville sikkert også sige katten
Mons nogle velvalgte ord. Rosa hav-
de med egne øjne afsløret, hvordan
Mons en dag havde gjort sig klar til
at overfalde lille Pip, den aller-
mindste af hanekyllingerne. At
Mons alligevel ikke gjorde det skyld-
tes ikke, at den fortrød, men ganske
enkelt, at Pouls far i det samme kom
ind ad døren. Mons nøjedes derpå
med at strække sig gabende og
sprang kælent frem og gned sig op
ad husbonds lerede støvler.
Måske ville Rosa også tale hårdt
til kalkunen Peter. Peter havde tit
mareridt om natten, og den drømte,
at den var en ørn og boede på en
bjergtop i Amerika. Når den så
løftede vingerne for at flyve, kunne
den ikke holde sig i luiften og faldt
som en sten til jorden.
Det var naturligvis forfærdeligt for
den, og Peter gav i søvne nogle vold-
somme hyl fra sig. Hylene kunne
høres over hele landsbyen, og Rosa
vågnede. Bagefter havde Rosa altid
svært ved at sove og blev pirrelig og
besværlig den følgende formiddag.
Den sparkede mælkespanden
omkuld og trådte Pouls mor over
tæerne, når hun kom for at malke.
Til sidst ville Rosa nok sige til
Frippe, at den burde skamme sig.
Frippe hørte til den slags hunde, som
elsker at drive gæk med folk og fæ.
Den plejede at krybe ind under nogle
gamle sække og gemme sig, så den
overhovedet ikke var til at få øje på.
Der lå den så og ventede på, at en
eller anden stakkel skulle komme
forbi. Så for Frippe frem med et
skrækindjagende vræl, som gav
genlyd over hele gårdspladsen. Rosa
blev så opskræmt, at den somme
tider først kom sig over for-
skrækkelsen flere timer efter.
Poul afbrød sine funderinger. Han
djCLl\ Vi'Tcv
10