Atuagagdliutit - 15.12.1977, Blaðsíða 22
S i ti c ni! c.
Nr. 964.
Artiklen er fra „Illustreret Tidende" årgang 1876. Den
er skrevet af Signe Rink, gift med den navnkundige
250
Udsigt (ra Ooatliaab, m;ed Cookocrnc i Baggrande«.
Kolonihavnen i Nuuk i gamle dage. Signe Rink tilbragte sin barndom i
Egedes hus", den nuværende bolig for landsrådsformanden.
inspektør H. J. Rink
Vi danske Damer ved Colonien
Godthaab i Grønland yndede i
høj Grad vore smaa Eftermid-
dagssammenkomster — Extra-
forsamlinger, fra hvilke Herrerne
vare udelukkede. Om Sommeren
afholdtes de i det Frie, paa Fjel-
dene eller i Haverne; om Vinte-
ren selvfølgelig i vore Huse.
Vor Bolig, et stort og velind-
rettet Hus, vendte, ligesom alle
Boliger i Grønland, mod Havet,
og foran strakte sig en stor ind-
hegnet Plads, som vi kaldte Ha-
ven, der ikke lignede nogen euro-
pæisk Have; thi her var intet
Træ at søge Ly og Skygge under,
men heller ikke til at betage den
frie Udsigt ned over Coloniplad-
sen og til det fjældomkransede
Hav.
Indhegningen var en. lav Mur
af Græstørv og Kampesten, oven-
paa hvilken igjen var et rødt Sta-
kit. En Grusvei delte den i to
omtrent lige store Dele, der til
venstre optoges af Bede med
Hvideroer, Kaal og Kørvel —
hvor man er henrykt, naar man i
Forsommeren skal til at saa! — til
høire derimod laa en stor Græs-
plaine, paa hvilken hvadsomhelst
Vorherre lader gro er lige vel-
komment. Græsset stod altid høit
og frodigt og oversaaet med straa-
lende store Løvetandsblomster og
smaa uskyldige hvide Stjærne-
blomster. I en Krinkelkrog op
imod Huset befandt sig en in-
teressant Græsbænk, og længst
nede var et lille Drivhus med
europæiske Blomster og Jordbær;
ja der manglede end ikke Stik-
kelsbær- og Ribsbuske, dog disse
uden Frugter. I den lille Forstue,
hvor der fandtes et Par simple
Stole om et ligesaa simpelt Bord,
tilbragte vi undertiden Eftermid-
dagstimerne med vore Haand-
arbeider og drøftede Byens Ve
og Vel med Blikket vendt mod
Roser, Reseda og andre hjemlige
Blomster, og her er syet mangt et
Sting og hæklet mangen en Ma-
ske. Dog længtes vi altid snarere
ud, hvor Luften var friskere end
i det lille kvalme Drivhusbislag,
og vi droge da tilfjælds med vore
hjemmebagte Kager, de hanke-
løse Kopper, den lille forrøgede
Kaffekjedel, Bogen og Arbeidet.
Men der, hvor vi altid vidste at
finde den luneste Krog med Ud-
sigt over Søen, hvilede Arbeidet
gjærne i Skjødet medens Fadder-
sladderen trivedes prægtigt, selv
om Tatteratter og Maager skreg
os om Ørene, medens de i lystig
Ring trak over Bugten under
vore Øine — selv om Gedeflok-
ken aflagde os et uventet Besøg,
eller en munter lille Landfugl
hoppede kvidrende fra Sten til
Sten om os. En jævnlig Afbry-
delse var ogsaa den, at en eller
anden Grønlænderdreng eller Pi-
ge kom listende ind paa os, fal-
bydende Fisk, Fugle eller smaa
Husflidsgjenstande. Ja det var
rigtige Dovnetoure, de tilfjælds;
Hænderne hvilede medens Mun-
den løb, og Blikket vandrede
uafbrudt ud over Fjordens blide
blaa Flade, der mod Vest brødes
af Cookøernes Bælte og mod Høi-
re begrænsedes af det lave Nord-
lands bløde Bakker og Dale, der
havde en egen Tiltrækning for os
ved det Hemmelighedsfulde, som
denne Dagstids afvexlende Lys
og Skygge fremkaldte. Det havde
været det letteste af Verden at
naa derover; dog kom flere af os,
der havde reist Hundreder af Mi-
le fra Nord til Syd og ^omvendt,
aldrig til dette vore Ønskers
Land.
Der var bedre Forslag i Tiden
naar vi leirede os paa Græs-
plainen i Haven, hvor vi vel vare
omgivne af det muntre grønland-
ske Folkeliv, men uden at lade
os genere deraf — hujende ly-
stige Børn, unge Piger, der, hol-
dende hinanden under Armene el-
ler om Halsen, gik syngende op
og ned ad Coloniveien — Lange-
linie kaldte vi den — eller Ko-
nernes Forundrings- eller Glæ-
desudraab, naar Ungdommen til-
raabte dem, at deres Mænd saas
komme hjem fra Søen med Sæl-
hund på Slæb. Alt Dette hørte
vi uden dog at høre det, da vi
vare for dybt inde i „Ernst Mal-
travers" eller „Eugen Aram“ —
Bulwer var nemlig vor Yndlings-
forfatter.
Kun naar det evig uforglemme-
lige Raab: „Partout! Poster!" lød,
vare vi i et Nu ude af den Ver-
den, vor Bog havde aabnet for
os, og fuldt tilstede i den lyk-
salige Virkelighed. Alles Blikke
søgte igjen det lyseblaa stille
Hav, den milebrede Udmunding
af Godthaabsfjorden, og der kap-
pedes vi om mellem spredte Is-
strimler, et Par sorte Skjær eller
ud af en Klynge Fiskermænd at
udfinde og skjælne vore Længs-
lers Gjenstand, de to Postmænd
i deres Kajakker, om hvem det
aldrig faldt os ind at tro Andet,
end at de vare Glædesbudskaber.
Efter adskillige Feilsyn og Feil-
gisninger opdage vi da endelig
de rigtige, der imidlertid omtrent
ere naaede ind imellem Stran-
dens Stene.
Imidlertid har der været Røre
mellem Grønlænderne; de ere
Alle som En stormed" ned til
Stranden for at høre Nyt. Hver
især har mere eller mindre Andel
i de to Fremmede, thi de, der
ikke selv faa Breve — ogsaa mel-
lem selve Grønlænderne er der
nutildags en livlig Brevvexling
— ville kunne faa mundtlig Be-
retning fra eller om Slægtninge
og Bekjendte ved andre Colonier
og Pladser, som Posterne under-
veis have anløbet, og atter Andre
ere i Slægt med selve Postmæn-
dene og længes efter at se og
høre dem.
Derfor ere nu ogsaa Alle, der
bygningen yderst til venstre, „Hans
kunne bruge deres Ben, styrtede
til, trængende sig om de frem-
mede Gjæster, der staa bøiede
over deres Kajak for at udtage
de vigtige Skindtasker. Kun nog-
le gamle Koner eller Smaabørn
ere forblevne siddende i Hus-
døren eller paa det flade Tag,
hvor de stumpevis af en Forbi-
gaaende modtage, hvad Post-
mændene have meddelt.
Fra os Danske lyder det rundt-
om. Hvorfra komme Posterne?
Fra Sukkertoppen, Holsteinsborg
eller fra det fjærne Julianehaab?
Ja maaske endnu mere langveis-
fra. Og er det saa, at der er Bud-
skaber med fra det endnu fjær-
nere Fjærne, fra Europa, fra
Danmark, hvilket Postmændene
allerede i nogen Afstand vide at
tilkjendegive, ved af og til at
holde deres Kajakaare iveiret
som en Skibsmast til Tegn paa,
at et Skib er landet ved en af
Colonierne, saa har Jubelen in-
gen Ende og det glade Raab:
„umiarsuit-it! — Skib, Skib!" gi-
ver Echo fra alle Kanter.
Poster kunne ankomme paa
hvilkensomhelst Dagstid; dog da
de inddele Tiden i Dagsreiser,
ankomne de oftest om Aftenen —
som det forekommer mig, just
paa den Tid Nordlandet var i sin
fulde Aftenglans.
Scener som den her beskrevne
endte tidt vore Sammenkomster
i Haven, der ellers kun afbrødes
af Børnenes Indblandinger, naar
de staaende paa Havemuren rakte
deres smaa halvgrønlandske Skik-
kelser frem over det røde Stakit
for at meddele, hvad der maatte
ligge dem paa Hjærte. „Maa vi
gaa med Susanne til Aftenbøn
hos Tyskerne?" (Vore Naboer
Herrnhuterne) eller — „Maa vi
gaa tilfjælds og plukke Blom-
ster med den eller den?" eller:
„Maa vi tage Arnak og Kirsten
med hjem til The iaften." Saa-
ledes lød gjærne Spørgsmaalene,
der i Regelen besvaredes med et
SUKKERTOPPEN KOMMUNE
Pædagoger
Ved Sukkertoppen kommunes daginstitutioner er følgende
stillinger ledige til besættelse pr. 1. januar 1978 eller tidligere:
LEDER til børnehaven Anikasik, der er normeret til 60
børn i alderen 3—6 år, fordelt på 3 stuer.
ASSISTENT til børnehaven Angaju, der er normeret til 15
børn i alderen IV2—3 år og 42 børn i alderen 3—6 år. Børnene
er fordelt på 3 stuer i bygningens to etager.
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den til enhver
tid gældende overenskomst mellem Børne- og Ungdomspæ-
dadogernes Landsorganisation og Ministeriet for Grønland.
Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket.
Bestyrelsen vil være behjælpelig med fremskaffelse af bo-
lig, hvortil betales boligbidrag efter gældende regler.
For hjemmehørende afholder bestyrelsen flytteudgifterne
til Sukkertoppen på betingelse af 2 års fast ansættelse ved
daginstitutionerne i Sukkertoppen. For ikke-hjemmehørende
afholder bestyrelsen flytteudgifterne til — og efter 2 års an-
sættelse — fra Grønland.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse samt med oplysning om tidligste tiltræ-
delsestidspunkt fremsendes inden 23. december 1977 til:
BESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONERNE
c/o Kommunekontoret
Boks 100 . 3912 Sukkertoppen
Genopslag
Fuldmægtig
Til Nuuk kommunes økonomiske forvaltning søges kontor-
fuldmægtig for tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Stillingen omfatter daglig ledelse af bogholderiet. End-
videre skal fuldmægtigen forestå udarbejdelsen af balancer
og statslige regnskaber samt bistå regnskabschefen ved ud-
færdigelse af kommunens regnskab.
Stillingen er normeret som tjenestemand i lønramme 17,
men ansættelse vil også kunne finde sted i henhold til over-
enskomst med GAS henholdsvis HK.
Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til fg.
regnskabschef Poul Erik Nielsen, tlf. 2 12 77 lokal 55.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger
bedes fremsendt senest 10. januar 1978 til:
NUUK KOMMUNE
Boks 605 .3900 Godthåb
22