Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.12.1977, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 15.12.1977, Blaðsíða 22
S i ti c ni! c. Nr. 964. Artiklen er fra „Illustreret Tidende" årgang 1876. Den er skrevet af Signe Rink, gift med den navnkundige 250 Udsigt (ra Ooatliaab, m;ed Cookocrnc i Baggrande«. Kolonihavnen i Nuuk i gamle dage. Signe Rink tilbragte sin barndom i Egedes hus", den nuværende bolig for landsrådsformanden. inspektør H. J. Rink Vi danske Damer ved Colonien Godthaab i Grønland yndede i høj Grad vore smaa Eftermid- dagssammenkomster — Extra- forsamlinger, fra hvilke Herrerne vare udelukkede. Om Sommeren afholdtes de i det Frie, paa Fjel- dene eller i Haverne; om Vinte- ren selvfølgelig i vore Huse. Vor Bolig, et stort og velind- rettet Hus, vendte, ligesom alle Boliger i Grønland, mod Havet, og foran strakte sig en stor ind- hegnet Plads, som vi kaldte Ha- ven, der ikke lignede nogen euro- pæisk Have; thi her var intet Træ at søge Ly og Skygge under, men heller ikke til at betage den frie Udsigt ned over Coloniplad- sen og til det fjældomkransede Hav. Indhegningen var en. lav Mur af Græstørv og Kampesten, oven- paa hvilken igjen var et rødt Sta- kit. En Grusvei delte den i to omtrent lige store Dele, der til venstre optoges af Bede med Hvideroer, Kaal og Kørvel — hvor man er henrykt, naar man i Forsommeren skal til at saa! — til høire derimod laa en stor Græs- plaine, paa hvilken hvadsomhelst Vorherre lader gro er lige vel- komment. Græsset stod altid høit og frodigt og oversaaet med straa- lende store Løvetandsblomster og smaa uskyldige hvide Stjærne- blomster. I en Krinkelkrog op imod Huset befandt sig en in- teressant Græsbænk, og længst nede var et lille Drivhus med europæiske Blomster og Jordbær; ja der manglede end ikke Stik- kelsbær- og Ribsbuske, dog disse uden Frugter. I den lille Forstue, hvor der fandtes et Par simple Stole om et ligesaa simpelt Bord, tilbragte vi undertiden Eftermid- dagstimerne med vore Haand- arbeider og drøftede Byens Ve og Vel med Blikket vendt mod Roser, Reseda og andre hjemlige Blomster, og her er syet mangt et Sting og hæklet mangen en Ma- ske. Dog længtes vi altid snarere ud, hvor Luften var friskere end i det lille kvalme Drivhusbislag, og vi droge da tilfjælds med vore hjemmebagte Kager, de hanke- løse Kopper, den lille forrøgede Kaffekjedel, Bogen og Arbeidet. Men der, hvor vi altid vidste at finde den luneste Krog med Ud- sigt over Søen, hvilede Arbeidet gjærne i Skjødet medens Fadder- sladderen trivedes prægtigt, selv om Tatteratter og Maager skreg os om Ørene, medens de i lystig Ring trak over Bugten under vore Øine — selv om Gedeflok- ken aflagde os et uventet Besøg, eller en munter lille Landfugl hoppede kvidrende fra Sten til Sten om os. En jævnlig Afbry- delse var ogsaa den, at en eller anden Grønlænderdreng eller Pi- ge kom listende ind paa os, fal- bydende Fisk, Fugle eller smaa Husflidsgjenstande. Ja det var rigtige Dovnetoure, de tilfjælds; Hænderne hvilede medens Mun- den løb, og Blikket vandrede uafbrudt ud over Fjordens blide blaa Flade, der mod Vest brødes af Cookøernes Bælte og mod Høi- re begrænsedes af det lave Nord- lands bløde Bakker og Dale, der havde en egen Tiltrækning for os ved det Hemmelighedsfulde, som denne Dagstids afvexlende Lys og Skygge fremkaldte. Det havde været det letteste af Verden at naa derover; dog kom flere af os, der havde reist Hundreder af Mi- le fra Nord til Syd og ^omvendt, aldrig til dette vore Ønskers Land. Der var bedre Forslag i Tiden naar vi leirede os paa Græs- plainen i Haven, hvor vi vel vare omgivne af det muntre grønland- ske Folkeliv, men uden at lade os genere deraf — hujende ly- stige Børn, unge Piger, der, hol- dende hinanden under Armene el- ler om Halsen, gik syngende op og ned ad Coloniveien — Lange- linie kaldte vi den — eller Ko- nernes Forundrings- eller Glæ- desudraab, naar Ungdommen til- raabte dem, at deres Mænd saas komme hjem fra Søen med Sæl- hund på Slæb. Alt Dette hørte vi uden dog at høre det, da vi vare for dybt inde i „Ernst Mal- travers" eller „Eugen Aram“ — Bulwer var nemlig vor Yndlings- forfatter. Kun naar det evig uforglemme- lige Raab: „Partout! Poster!" lød, vare vi i et Nu ude af den Ver- den, vor Bog havde aabnet for os, og fuldt tilstede i den lyk- salige Virkelighed. Alles Blikke søgte igjen det lyseblaa stille Hav, den milebrede Udmunding af Godthaabsfjorden, og der kap- pedes vi om mellem spredte Is- strimler, et Par sorte Skjær eller ud af en Klynge Fiskermænd at udfinde og skjælne vore Længs- lers Gjenstand, de to Postmænd i deres Kajakker, om hvem det aldrig faldt os ind at tro Andet, end at de vare Glædesbudskaber. Efter adskillige Feilsyn og Feil- gisninger opdage vi da endelig de rigtige, der imidlertid omtrent ere naaede ind imellem Stran- dens Stene. Imidlertid har der været Røre mellem Grønlænderne; de ere Alle som En stormed" ned til Stranden for at høre Nyt. Hver især har mere eller mindre Andel i de to Fremmede, thi de, der ikke selv faa Breve — ogsaa mel- lem selve Grønlænderne er der nutildags en livlig Brevvexling — ville kunne faa mundtlig Be- retning fra eller om Slægtninge og Bekjendte ved andre Colonier og Pladser, som Posterne under- veis have anløbet, og atter Andre ere i Slægt med selve Postmæn- dene og længes efter at se og høre dem. Derfor ere nu ogsaa Alle, der bygningen yderst til venstre, „Hans kunne bruge deres Ben, styrtede til, trængende sig om de frem- mede Gjæster, der staa bøiede over deres Kajak for at udtage de vigtige Skindtasker. Kun nog- le gamle Koner eller Smaabørn ere forblevne siddende i Hus- døren eller paa det flade Tag, hvor de stumpevis af en Forbi- gaaende modtage, hvad Post- mændene have meddelt. Fra os Danske lyder det rundt- om. Hvorfra komme Posterne? Fra Sukkertoppen, Holsteinsborg eller fra det fjærne Julianehaab? Ja maaske endnu mere langveis- fra. Og er det saa, at der er Bud- skaber med fra det endnu fjær- nere Fjærne, fra Europa, fra Danmark, hvilket Postmændene allerede i nogen Afstand vide at tilkjendegive, ved af og til at holde deres Kajakaare iveiret som en Skibsmast til Tegn paa, at et Skib er landet ved en af Colonierne, saa har Jubelen in- gen Ende og det glade Raab: „umiarsuit-it! — Skib, Skib!" gi- ver Echo fra alle Kanter. Poster kunne ankomme paa hvilkensomhelst Dagstid; dog da de inddele Tiden i Dagsreiser, ankomne de oftest om Aftenen — som det forekommer mig, just paa den Tid Nordlandet var i sin fulde Aftenglans. Scener som den her beskrevne endte tidt vore Sammenkomster i Haven, der ellers kun afbrødes af Børnenes Indblandinger, naar de staaende paa Havemuren rakte deres smaa halvgrønlandske Skik- kelser frem over det røde Stakit for at meddele, hvad der maatte ligge dem paa Hjærte. „Maa vi gaa med Susanne til Aftenbøn hos Tyskerne?" (Vore Naboer Herrnhuterne) eller — „Maa vi gaa tilfjælds og plukke Blom- ster med den eller den?" eller: „Maa vi tage Arnak og Kirsten med hjem til The iaften." Saa- ledes lød gjærne Spørgsmaalene, der i Regelen besvaredes med et SUKKERTOPPEN KOMMUNE Pædagoger Ved Sukkertoppen kommunes daginstitutioner er følgende stillinger ledige til besættelse pr. 1. januar 1978 eller tidligere: LEDER til børnehaven Anikasik, der er normeret til 60 børn i alderen 3—6 år, fordelt på 3 stuer. ASSISTENT til børnehaven Angaju, der er normeret til 15 børn i alderen IV2—3 år og 42 børn i alderen 3—6 år. Børnene er fordelt på 3 stuer i bygningens to etager. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Børne- og Ungdomspæ- dadogernes Landsorganisation og Ministeriet for Grønland. Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket. Bestyrelsen vil være behjælpelig med fremskaffelse af bo- lig, hvortil betales boligbidrag efter gældende regler. For hjemmehørende afholder bestyrelsen flytteudgifterne til Sukkertoppen på betingelse af 2 års fast ansættelse ved daginstitutionerne i Sukkertoppen. For ikke-hjemmehørende afholder bestyrelsen flytteudgifterne til — og efter 2 års an- sættelse — fra Grønland. Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidli- gere beskæftigelse samt med oplysning om tidligste tiltræ- delsestidspunkt fremsendes inden 23. december 1977 til: BESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONERNE c/o Kommunekontoret Boks 100 . 3912 Sukkertoppen Genopslag Fuldmægtig Til Nuuk kommunes økonomiske forvaltning søges kontor- fuldmægtig for tiltrædelse snarest eller efter aftale. Stillingen omfatter daglig ledelse af bogholderiet. End- videre skal fuldmægtigen forestå udarbejdelsen af balancer og statslige regnskaber samt bistå regnskabschefen ved ud- færdigelse af kommunens regnskab. Stillingen er normeret som tjenestemand i lønramme 17, men ansættelse vil også kunne finde sted i henhold til over- enskomst med GAS henholdsvis HK. Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til fg. regnskabschef Poul Erik Nielsen, tlf. 2 12 77 lokal 55. Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be- skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger bedes fremsendt senest 10. januar 1978 til: NUUK KOMMUNE Boks 605 .3900 Godthåb 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.