Atuagagdliutit - 09.02.1978, Blaðsíða 6

Hvem ringer klokkerne for?
Kommentar:
AG har hedt journalist Erik Møllmann, radioavisen,
om at skrive en kommentar til det planlagte rådhus-
byggeri i Nuuk. Erik Møllmann har fulgt sagen meget
nøje
Nuuk skal have Grønlands første
rådhus. Som nævnt andet steds i
bladet var det ikke en beslutning
uden fødselsveer, og problemerne
er ikke ryddet af bordet, fordi
beslutningen er taget.
Beslutningen om at bygge et
rådhus i Nuuk har ikke kun inter-
esse for skatteborgerne i Nuuk.
Rådhuset skal delvis lånefinan-
sieres med et lån på 20,8 millioner
kroner. Det skal godkendes af
kommunernes tilsynsråd. For an-
dre kommuner bliver det inter-
essant, hvordan tilsynsrådet stiller
sig til lånefinansiering af kom-
munale anlægsprojekter.
Nuuk kommunalbestyrelse traf
sin beslutning med udgangspunkt
i en konsulentrapport og en EDB-
beregning over, hvad der er råd
til i de næste otte år. Hvad kan
andre kommuner lære af det?
Er princippet om i videst mu-
ligt omfang at bruge grønlandsk
arbejdskraft til opgaver i Grøn-
ilfniarnerne
tapTssutinut
nåmagigtaitdlut
Ausiangne atuarfeKarneK pivdlu-
go atautsimititaliat (skoleudvalg)
suliarisimavåt nutåmik maligta-
rissagssaliat kalåliarxat måne na-
jugaKavigsut iliniarnermingne
tapisiaKartitaunerånut tungassut.
Ausiangne kommunalbestyrelse
tamåna pivdlugo imåitumik lands.
rådip agdlagfeKarfianut sujuner-
sumik nagsiussaKarsimavoK:
Ausiangne kommunalbestyrel-
sip nåmagigtaitdliutigerusugpå
aulajangerneKarsimangmat, ilini-
artunerme tapisiax kalåtdlinut
nunaveKartunut tuniuneKartug-
ssaK KanoK akigssarsiaicartiginer-
mik najorKutaKåsangmat, tåssa-
me isumaKartoKarmat, taplssut
issigissariaKartoK inuiaKatigingne
pivdlutitut, kikut tamarmik ilua-
Kutigissagssåtut. Ausiangne skole-
udvalgip såkortumik kigsautigå
kommunalbestyrelse taperserso-
rumavdlugo tapissutip tåussuma
tuniuneKartarnigssånik angajor-
Kåt KanoK isertitaKartiginerat a-
perKutautinago. kisalo åma skole-
udvalgip sujunersutigå, aningau-
ssat tuniuneKartut åssiglsassut a-
tuartunut tamanut ukiune 8-nit
10-nut atuartune.
land kommet i klemme? Det siger
Den grønlandske Arbejdsgiver-
forening.
Har kommunalbestyrelsen hand-
let for hurtigt og på for løst et
grundlag? Det mente fem af med-
lemmerne.
DET STØRSTE
KOMMUNALE ANLÆGSPROJEKT
Det er kun naturligt, at der sæt-
tes spørgsmålstegn ved det hidtil
største anlægsprojekt i Grønland.
Historien om hvordan Nuuk fik
sit rådhus, startede i slutningen
af 60erne, hvor kommunalbesty-
relsen følte, at administrationen
var ved at få pladsproblemer. Ef-
ter en arkitektkonkurrence fandt
man frem til et vinderprojekt i
maj sidste år.
Men det var i de sidste 5 uger,
før beslutningen faldt, at de nær-
mere overvejelser for alvor kom
i gang. Den 22. december lå en
konsulentrapport fra De danske
kommuners Landsforening klar til
drøftelse i økonomiudvalget sam-
me dag.
Rapporten satte fingeren på
nogle ømme punkter. Den skrev:
der er svagheder i Nuuk Kommu-
nes beslutningsgrundlag for at op-
føre et nyt rådhus, der mangler
økonomiske konsekvensberegnin-
ger, og især må konsekvenserne
for skatteprocenten analyseres.
Og endvidere: der er usikkerhed
om dimensioneringsgrundlaget
(dvs. hvor stort et rådhus bør
være).
Rapporten siger derfor, at det
kan være relevant for kommunen
at overveje at bruge de nuværen-
de lokaler og trinvis opføre et nyt
rådhus, da det vil give kommunen
størst handlefrihed i kommende
år.
Rapporten var dog ikke i tvivl
om, „at der er indlysende behov
for at afhjælpe den nuværende
lokale situation", for kommunal-
administrationen.
EMBEDSMÆNDENE FIK
EN MÅNED
De økonomiske beregninger, som
rapporten efterlyste, førte til, at
der blev oprettet en budget-
gruppe af embedsmænd. De hav-
de januar måned til at nå et re-
sultat i. På månedens sidste dag
lå fire EDB-ark færdig i form af
en budgetprognose for de næste
otte år. Den samlede kommunal-
bestyrelse fik EDB-materialet
umiddelbart før mødet 1. februar,
hvor beslutningen om et nyt råd-
hus blev taget. Som det fremgår,
lå konsulentrapporten og EDB-
prognosen meget sent klar.
Konsulentrapporten fra Danske
kommuners Landsforening under-
streger, „at den ikke tager ud-
gangspunkt i de politiske eller
strategiske overvejelser (som f.
eks. at markere kommunen som
en betydningsfuld faktor i det
grønlandske samfund), der kunne
ligge til grund for beslutningen
om et rådhusbyggeri i form af
vinderprojektet" fra arkitektkon-
kurrencen.
USIKKERHED
OM FREMTIDEN
Men rapporten peger på en række
punkter, der sætter spørgsmåls-
tegn ved, hvor stort et rådhus i
Nuuk bør være. Det nævnes, at
man ved meget lidt om befolk-
ningsudviklingen i Nuuk i de
kommende år. Det er også usik-
kert, hvilke nye sagsområder, der
skal overgå til kommunestyret og
hvornår.
Navnlig er befolkningsudviklin-
gen i Godthåb vanskelig af for-
udse. Den afhænger blandt andet
af boligbyggeriet, om der skal
åbnes en mine ved Isukasia 150
km fra Nuuk. Og også af Nuuks
placering som administrativt
centrum under hjemmestyret. Det
får også stor betydning i hvor
høj grad staten og landsstyret vil
satse på at udvikle andre byer i
Vestgrønland.
Den budgetprognose forvalt-
ningscheferne i Nuuk Kommune
har lavet, skyder på, at kommu-
nen får en befolkningstilvækst på
5,5 pct. de næste otte år (altså
omkring 500 nye indbyggere). I
prognosen er ikke indregnet,
hvordan den forventede fremti-
dige arbejdsløshed i Grønland vil
indvirke på Nuuk i form af ud-
gifter til sociale ydelser.
En arbejdsgruppe i Grønlands-
ministeriet arbejder i øjeblikket
med den forventede udvikling om-
kring disse spørgsmål for en ræk-
ke grønlandske kommuner. Men
talmaterialet bliver først klart
hen på foråret.
Budgetprognosen regner også
med, at både lønninger og priser
vil stige otte pct. om året de næ-
ste otte år. Det vil sige uændret
realløn de næste otte år — og det
er næppe det resultat GAS,
KNAPP, HK og andre fagforenin-
ger vil slås for at opnå.
En anden forudsætning for
prognosen er, at de procentsatser,
som staten og landskassen refun-
derer kommunernes sociale ydel-
ser med, vil være uændret otte år
frem. Det er en tvivlsom forud-
sætning. Dels fordi satserne svin-
ger fra år til år. Dels fordi hele
dette refusionssystem skal lægges
om ved indførelsen af hjemme-
styret. Det er en klar svaghed i
prognosen, fordi de sociale ud-
gifter indgår med så stor en andel
af det kommunale budget.
INGEN MULIGHED FOR
MENINGSFYLDTE PROGNOSER
Prognosen regner med person-
skatter i Nuuk Kommune på 43
millioner kroner i 1980. I det bud-
get overslag, Nuuk Kommune la-
Skønne ægte
TÆPPER
Rimelige priser — fri for told og moms.
Der er altid et stort udvalg i
ARCTIC-GALERIE
Vi er stadig væk Grønlands største forhandler af finere, hånd-
knyttede orientalske tæpper.
Leveres fragtfrit overalt i Grønland — ring — så kan vi drøfte
et udvalg!
aArctic- Qaleri^j
Box 44 . 3900 Nuuk . Tlf. 214 78
KUNST og GAVESHOP
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Nungme kommunip agdlagfia taima issikoKåsaoK. — Sådan kommer
Nuuks rådhus til at se ud.
vede for knap et år siden, regnes
med en skatteindtægt på 35 mili.
kroner i 1980. Altså en afvigelse
på næsten 25 procent mellem to
beregninger foretaget med et års
mellemrum. Og samtidig en på-
mindelse om, at en otte års prog-
nose nok skal tages med et gran
salt.
Det er næppe uden grund, når
en halvt år gammel konsulent-
rapport, bestilt af kommunernes
tilsynsråd og De grønlandske
kommuners Landsforening, næv-
ner, at „kommunerne på de nu-
værende vilkår ikke har mulighed
for at lave meningsfyldte flerårs-
budgetter".
EDB-behandling af et talma-
teriale er ikke en mirakkelløsning.
Det er kun en garanti for, at be-
regningerne sker i lyntempo.
Prognosen er i virkeligheden stort
set en forlængelse eller fremskriv-
ning af de nuværende forhold
med mindre justeringer.
Der er ikke tale om en egentlig
budget- og likviditetsprognose,
som udgør et klippefast beslut-
ningsgrundlag for, hvilke anlægs-
udgifter, herunder et rådhus,
Nuuk Kommune har råd til otte
år frem. Alligevel blev de fire
EDB-udskriftsider fremlagt for
kommunalbestyrelsen som et rea-
listisk materiale.
Tilsammen rummer konsulent-
rapporten om rådhuset og EDB-
prognosen tvivl nok til at kon-
kludere, at det ikke var en ind-
lysende rigtig afgørelse, der blev
truffet.
Om det overhovedet var en rig-
tig afgørelse, skal overlades til
vælgernes vurdering.
NUUKS MESTRE HAR IKKE
KAPACITET FØR 1981
Den grønlandske Arbejdsgiverfor-
ening har råbt vagt i gevær over
for beslutningen om hurtig byg-
ning af et rådhus. Den siger, at
GTOs anlægsbudget viser, at lo-
kale mestre i Grønland ikke har
kapacitet til at bygge rådhus i
Nuuk før efter 1981, og at det
derfor bliver et prestigeprojekt
udført af udsendte firmaer fra
Danmark.
Borgmester Peter Th. Høegh si-
ger, at hvis lokale mestre ikke
kan klare opgaven, så må der
hentes bygningsarbejdere fra ky-
ste. De bliver svære at finde —
og endnu sværere at skaffe boliger
til i Nuuk.
Forhistorien til
Nuuks nye rådhus
Kommunalbestyrelsen i Nuuk har
længe overvejet mulighederne for
at bygge et nyt og større kommu-
nekontor, og allerede i slutningen
af 1960’erne blev grunden ved
Hotel Grønland, den såkaldte
„rådhusgrund" på hjørnet af Av-
KusinerssuaK og Kongevejen re-
serveret til formålet.
På kommunalbestyrelsens 4. or-
dinære møde i 1974 vedtages at
undersøge mulighederne for at
afholde arkitektkonkurrence om
et nyt rådhus, og blev afsat kr.
200.000 til formålet.
Da det nuværende kommune-
kontor den 1. januar 1976 blev
overdraget fra staten til kommu-
nalbestyrelsen var bygningen for
lille, idet kontoret udover at skul-
le rumme det tidligere kæmner-
kontor samtidig skulle indeholde
kontorlokaler for en række nye
sagsområder, som dels allerede
var overtaget, dels var foreslået
overdraget til kommunen ifølge
Byrde- og Opgavefordelingen fra
1973.
3/2-1976 vedtager kommunalbe-
styrelsen at 2—4 arkitekter skal
indbydes til arkitektkonkurrence,
og samtidig vedtages at reservere
en byggegrund på Store Slette
ved AvKusinerssuaK til formålet,
idet den tidligere „rådhusgrund"
har vist sig at være for lille.
15/6-1976. Første udkast til byg-
herre oplæg dateret 14/6-1976 fo-
relægges Kasse- og Regnskabsud-
valget, samtidig godkendes at Ar-
kitekt foreningen anmodes om at
assistere ved konkurrencens af-
holdelse.
26/10 1976. 1. programudkast
godkendes med bemærkninger af
Kasse- ogg Regnskabsudvalget.
Samtidig nedsættes dommerko-
miteen og følgende 4 arkitektfir-
moer udpeges til at deltage i kon-
kurrencen:
FDB’s arkitektkontor,
Møller Jensen & Thyge Arnfred,
Henning Jensen & T, Valeur samt
Tage Nielsens Tegnestue.
Marts 1977. Borgmesteren rede-
gør i SermitsiaK for arkitektkon-
kurrencen for et nyt rådhus.
10.—12. maj 1977. Dommerko-
miteen udpeger bedste forslag,
som viser sig at være udarbejdet
af Tage Nielsens Tegnestue.
Juni 1977. Arkitekt Max Gu-
diksen er i Godthåb for at påbe-
gynde revidering af vinderpro-
jekt. Overslag udregnet til kr. 30
miil. i prisniveau april 1977.
September 1977. Byggeudvalget
holder møde med Arkitekt- &
Ingeniørfirmaerne. Samtidig en-
gageres Dansk kommuners Lands-
forening til at vurdere lokalbe-
hovet.
December 1977. Kommunernes
Landsforening’s undersøgelse af-
sluttet.
Januar 1978. Kommunens øko-
nomiske situation frem til 1985
undersøges ved hjælp af EDB.
6