Atuagagdliutit - 09.02.1978, Blaðsíða 18

Enøjet journalistik
Kommentar til Kristians Poulsens kommentar til den
„enøjede rapport"
Midt i januar måned sammen-
kaldtes der til et pressemøde i
Radiohusets mødesal med henblik
på at orientere journalisterne fra
den trykte presse om Radioavisens
situation i de kommende måne-
der. Foruden repræsentanterne
for bladene her i byen kom tillige
fem af radioens journalister og
programfolk til stede, herunder
lederne af de to programproduce-
rende afdelinger.
Foruden at give en orientering
om baggrunden for den reducere-
rede radioavis blev der besvaret
en del spørgsmål vedrørende ra-
dioens personalesituation og her-
af følgende planlægningsproble-
mer af forskellig art. Hen mod
slutningen af mødet henledtes
AG-journalistens opmærksomhed
på en problematik, som planlæg-
ges behandlet på radiostyrelsens
forårsmøde, nemlig spørgsmålet
om de forskellige radiospred-
ningsmuligheder, der åbner sig i
lyset af den tekniske langtids-
planlægning, der nødvendiggør sig
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
aviseKarpoK
i disse år. I løbet af den samtale,
der udspandt sig, nævntes bl. a.
eksistensen af et internt arbejds-
papir fra radiofoniingeniøren til
radiostyrelsen, et dokument, som
nok er kommet styrelsen i hænde,
men som endnu ikke er blevet be-
handlet. Dette pointeredes, og det
blev tilføjet, at oplægget efter
planen skal til debat i styrelsen
under det kommende forårsmøde.
Stor var vor overraskelse her i
Radiohuset, da vi i AG af 26.1. så
Kristian Poulsens artikel med
overskriften „Enøjet rapport",
hvor radiofcniingeniøren beskyl-
des for inkompetence (KP: „jeg
mener, at Arne Mortensens rap-
port er for enøjet og mangelfuld")
cg radiofonichefen for at drive
„koncentrationspolitik". Pablos
artikel er simpelt hen et skole-
eksempel på dårlig journalistik,
om ikke af anden grund, så fordi
han fremsætter sine stærke me-
ninger på et grundlag, som læser-
ne ikke har den ringeste mulighed
for at bedømme. God journalistik
ville have været indledningsvis at
præsentere læserne for i det
mindste hovedpunkterne i radio-
foniingeniørens tekniske oplæg,
for så derpå at servere sin egen
mening om tingene. Men her styr-
tes læserne hovedkuls ud i en
række bombastiske konklusioner,
uden at de har fået en anelse om
præmisserne.
Sagen er jo den, at den omtalte
rapport ikke foreligger for offent-
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Kos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Autol
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
ligheden af den gode grund, at det
ikke er en rapport, men et in-
ternt radiofoniarbejdspapir. På
grund af de mange udvidelser i
radiofonisystemet gennem de se-
nere år (radiokæde, sendere, byg-
ninger og udstyr) har radiostyrel-
sen anmodet Gønlands Radio om
en oversigt over hvor langt man
er nået, hvor meget der mangler
inden for den nuværende plan-
lægning, samt hvor meget man
kan forvente i fremtiden. Kort
sagt: en statusopgørelse. Denne
status har radiostyrelsen fået i
hænde nu. Radiofonisystemet har
afviklet sig springvis, i 60eme
foregik transmissionen hovedsa-
gelig ved mellembølge og kort-
bølge, så kom radiokæden, og i
70erne kom FM-senderne til. I
80erne muligvis satelitter. Denne
udbygning med nye systemer
medfører, at dele af de gamle sy-
stemer muligvis mer eller mindre
kan nedlægges. Den opmærksom-
me læser af omtalte status for
radiofonien ser naturligvis straks,
at der er tale om en undersøgelse
af, hvilken gavn man endnu har
af de ældre systemer, en under-
søgelse af, hvad der kan ned-
lægges, hvilke konsekvenser dette
vil have samt hvad der eventuelt
kan gøres i stedet for. Og det
ville jo være utilladeligt om en
institution som Grønlands Radio
ikke i samme forbindelse under-
søgte rentabiliteten af radiofoni-
anlæggene, da det jo drejer sig
om samfundets penge.
Men ikke nok med at Pablo
ikke forklarer læserne, hvad
radiofoniingeniørens oplæg går ud
på. Han har ikke en gang selv
læst det ordentligt. Han skriver,
at der „planlægges nedlæggelse af
mellembølgesenderne". I oplægget
står der det stik modsatte, nemlig
at der ud over de tre mellem-
bølgesendere, der har eksisteret
siden medio 1960, i perioden 1977-
78 regnes med oprettelse af 4 nye,
således at der i alt pr. ultimo 78
bliver 7 mellembølgesendere. Alt
dette fremgår af den tekniske
status, som ganske vist omhand-
ler vanskeligt tilgængeligt stof,
men som dog kan læses af de, der
har lært denne kunst. Der er gan-
ske rigtigt i „Status" intet nævnt
om direkte etableringsudgifter,
men det er horribelt, at Pablo
ikke ved, at det under alle om-
stændigheder er staten, der beta-
ler såvel etablering som drift af
radiofonianlæg, hvad enten det er
teletjenesten eller Grønlands Ra-
dio, der står for iværksættelsen.
Hvad med et kursus i samfunds-
lære? Når Grønlands Radio kun
anbefaler driftsudgifter, skyldes
det den interne afregningsform,
det bliver hverken billigere eller
dyrere af den grund.
Han citerer yderligere radio-
fonichefen for en udtalelse, der
skulle vise, at radioledelsens plan-
lægning går ud på, at de radio-
mæssigt dårligt stillede helst skal
forblive dårligt stillede eller må-
ske stilles endnu dårligere, for at
bybefolkningen kan nyde frem-
gang. Det er en hårrejsende be-
skyldning. Radioledelsen har kon-
sekvent anlagt det synspunkt, at
det i første række gælder om at
tilgodese behovet hos de i for-
vejen kulturelt forfordelte. Om
dette står der i rapporten, at når
man bor afsides og samtidig skal
godt betjenes, så bliver det dyrt,
så dyrt, at indbyggerne ikke selv
kan betale det, og at samfundet
altså må gøre det.
Den udtalelse fra radiofoni-
chefens side, som Pablo citerer to
gange („når man vil bo på afsides
liggende bygder, så må man af-
finde sig med at blive betjent
dårligere end bybefolkningen"),
betyder ikke, at man undlader at
bestræbe sig på at bedre lytte-
forholdene på de små steder og i
yderdistrikterne. Tværtimod, f.
eks. blev der allerede inden ud-
gangen af 77 etableret betydeligt
bedre lytteforhold i Angmagssalik
og Upernavik distrikter end man
nogen sinde har haft, og i 78 på-
regnes en tilsvarende forbedring
af modtageforholdene i UmanaK
og Thule distrikter. Citatet bety-
der, at man på de fleste af de af-
sides liggende steder ikke vil kun-
ne påregne nogen mulighed for
etablering af FM-sendere, således
som man kan det i byerne på
vestkysten og i visse af udsteder-
ne, nemlig i de beboede steder,
der ligger ved radiokæden. Og
dette — understreges det — er
jo bare noget man må acceptere.
Etablering af radiokæde med til-
hørende mulighed for FM-mod-
tagelse til alle beboelser i hele
Grønland er en økonomisk utæn-
kelighed. At man på de fleste af
de små steder må finde sig i dette,
hører jo bare med til, hvad det vil
sige at leve i Grønland, såvel
som man også disse steder alle
dage har måttet finde sig i en rin-
gere betjening hvad angår f. eks.
grøntsager, friske æg og aviser.
Det er altså direkte vildledende,
når Pablo påstår, at omtalte radio-
spredningstekniske oplæg mod-
virker de gode lytteforhold på af-
sides liggende steder. Dette er
ikke tilfældet. Det redegør for,
hvad det koster at betjene de
fjerne steder, og det er nu en
gang teknikernes job at redegøre
for den slags, og ikke at tyde tek-
nik og økonomi med politisk far-
vede enøjede briller.
I en telfonsamtale, hvor Pablo
kontaktede radiofoniingeniøren,
fik han fortalt alt, hvad der står i
nærværende artikel, men han
havde alt for travlt med, på sin
særegne facon, at snakke om,
hvad han selv mente. Han hørte
simpelt hen ikke forklaringerne.
Vi synes, i betragtning af, at han
åbenbart læser så dårligt indenad,
at han så i det mindste kunne
have brugt sine øren.
Radiofoniingeniør
Arne Mortensen
Radiofonichef
Finn Lynge
G r ø n la n d sm in ist er en
fraråder en retssag
mod Brigitte Bardot
— og ministeren vil heller ikke arbejde for en inter-
national høring i „sælsagen" fra Strassbourg
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen kan ikke anbefale, at der
på de grønlandske fangeres vegne
rejses erstatningskrav mod den
franske filmskuespillerinde Bri-
gitte Bardot for den skade, hun
har øvet i Europarådet i forbin-
delse med rådets behandling af
sælfredningsspørgsmål, fangstme-
toder m. v. Ministeren er heller
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Automekaniker
En dygtig, stabil, ædruelig og alsidigt uddannet automekani-
ker med kendskab til alt forekommende arbejde på såvel
person/lastvogne, som benzin og diesel, gerne med kendskab
til autoopretning og lakering, antages omgående.
Bådmekaniker
En dygtig, stabil og ædruelig automekaniker/maskinarbejder,
med kendskab og lyst til at arbejde med benzin- og lette
dieselmotorer, Volvo-Penta, fortrinsvis i lystbåde, gerne med
kendskab til påhængsmotorer, antages omgående. Kørekort
en betingelse. Da jobbet for en stor del vil foregå på havnen
og på bådeoplagspladser i byen, kræves der absolut en an-
svarsbevidst, pålidelig og selvstændigt arbejdende mand.
Uden ovenfor nævnte kvalifikationer er henvendelse unød-
vendig. Ansættelse vil for begge stillinger ske på toårig kon-
trakt. Ansøgning med anbefalinger og referencer bedes sendt
til:
GODTHÅB AUTO SERVICE
v/Ib Rasmussen, box 24, 3900 Godthåb
ikke stemt for en international
høring, der kunne sætte kends-
gerningerne på plads, efter at Bri-
gitte Bardot og Europarådet har
forplumret dem.
Dette er hovedpunkterne i grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sens svar på det spørgsmål, som
folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen skriftligt rejste i Folke-
tinget straks efter skandalemødet
i Europarådet i Strasbourg den
24. januar.
Lars Emil Johansen begrundede
sine spørgsmål og forslag med, at
de usandfærdige udtalelser om
grønlandske fangstmetoder —
grønlandske fangere blev bl. a. be-
skyldt for sælungedrab — kan
gøre afsætningen af grønlandske
sælskind endnu vanskeligere, end
den er i forvejen.
Derfor må der gøres noget for
at modvirke den usaglige kam-
pagne.
Grønlandsministeren fastslår i
sit svar til Lars Emil Johansen, at
regeringen ser yderst alvorligt på
sagen. Der foregår på regerings-
plan overvejelser af, hvad man
skal gøre for at rydde misforstå-
elserne af vejen, men overvejel-
serne, som Grønlands Landsråd
vil blive inddraget i, er endnu
ikke afsluttet.
Grønlandsministeren fastslår
endvidere, at Europarådets ved-
tagelse er en henstilling til rådets
ministerkomite, der senere skal
behandle sagen. Ved den lejlighed
ønsker grønlandsministeren selv
at være til stede for at redegøre
for de grønlandske og den danske
regerings synspunkter. -h.
18