Atuagagdliutit - 23.02.1978, Side 6

Oplysningsarbejdet om
hjemmestyre i fuld gang
Grønlandsposten arrangerer den 13. marts en grøn-
landsksproget diskussionsaften. Kommissionen ud-
giver i samarbejde med GOF små pjecer, og der skal
laves fire TV-udsendelser om hjemmestyre
I dagene 2. til 6. marts holder
hjemmestyrekommissionen møde
i København, hvor betænkningen
færdigbehandles og underskrives
af samtlige kommissionsmedlem-
mer. Forslag til hjemmestyrelov
sendes derefter til folketinget, og
man regner med, at den vil blive
færdigbehandlet til efteråret.
Men hjemmestyreloven træder
ikke i kraft før den har været
sendt ud til folkeafstemning i
Grønland. Det sker i slutningen
af dette år eller i begyndelsen af
1979. Der stemmes kun om loven
og ikke om modellen. Hjemme-
styreloven sættes ikke i kraft,
hvis afstemningsresultatet bliver
negativt.
Der er knap 10 måneder til,
hjemmestyrelcven sendes ud til
folkeafstemning. Kommissionens
informationskontor arbejder nu
for fuld tryk på at gøre oplysnin-
ger om hjemmestyre tilgængelige
for vælgerbefolkningen. Informa-
tionskontoret er nu i samarbejde
med GOF begyndt at udgive en
række grønlandssprogede pjecer,
som uddeles til samtlige husstan-
de i Grønland.
AGs DISKUSSIONSAFTEN
I de kommende måneder vil der
blive holdt mange møder med po-
litikerne langs kysten. Som op-
takt til møderækkerne arrangerer
Grønlandspcsten en grønlandsk-
sprcget diskussionsaften på Uka-
liussaK Skolen i Nuuk, mandag
den 13. marts. Mødet vil blive
transmitteret direkte i Grønlands
Radio.
Hjemmestyrekommissionens in-
formationschef, Jacob Janussen,
indleder, og kommissionsmedlem-
merne, landsrådsformand Lars
Chemnitz og folketingsmand Lars
Emil Johansen vil være til stede
for at besvare spørgsmål.
FIRE TV-UDSENDELSER
I nær fremtid produceres fire
grønlandsksprogede TV-udsendel-
ser. Den første handler om hjem-
mestyretankens vej til virkelig-
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
gørelse, samt begrebet rigsfælles-
skab, fællesopgaver og særanlig-
gender samt i hvilket tempo over-
tagelse af forskellige opgaver
sker.
Anden udsendelse vedrører er-
hverv og Grønlands mineralske
ressourcer. Tredje udsendelse
handler om kommunale opgaver
som skole og socialforsorg. Sidste
udsendelse drejer sig om lands-
tinget og ændring af valgkred-
sene.
ÆNDRING AF VALGKREDSE
Informationschef Jakob Janussen
oplyser over for AG, at ændrings-
forslaget til valgkredsene, som
landsrådet vedtog i 1976, første
gang vil blive praktiseret ved
landstingsvalget i 1979.
Ændringen sættes i kraft ved
regeringens bekendtgørelse. Ved
næste valg vil kredsene være re-
duceret til otte, nemlig tre store
og fem små. Nanortalik, K’aKor-
tOK, NarssaK og Påmiut udgør een
kreds med fire mandater. Nuuk,
naxitårKat igdlunut tamanut avgu-
åuneKartugssat ilåt.
En af de pjecer, der skal uddeles
til samtlige husstande.
Nuk takornarianut
agdlagfigtåsaoK
Nuk kommune månåkut takorna-
rianut agdlagfigtåsaoK — sujug-
dlermik Kåumatine arfinilingne
misiliutaugatdlartumik. kommu-
nip 150.000 kr. misilinigssamut a-
kuerssissutigisimavai, inilo Hotel
Grønlandip atåtungånitoK åtar-
torsimavdlugo. ine ukiunerane i-
sersimårtarfiussartoK.
misilinermut perKutauvoK kom-
mune isumaKarmat, tikeråt takor-
nariatdlo sågfigssaisuassartut på-
siniainigssamingnu). Nup encåne
sut takusarneKardlutigdlo OKåtår-
neKarsinaunersut. igdloKarfingne
ardlalingnisut Nungme takorna-
rianut peKatigigfeKångilaK. ima-
Kalo ukioK måna igdloKarfiup
nagdliutorsiorneranut åma atalår-
poK, Nuk tikerårterpagssuaKå-
sangmat.
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
ManitscK cg Sisimiut bliver kreds
nummer to med fem mandater.
Diskobugten er een kreds med
fire mandater. Umanax, Upema-
vik, Thule, Angmagssalik og Sco-
resbysund forbliver selvstændige
valgkredse med et mandat hver.
Landstinget kommer til at be-
stå af 18 medlemmer. Dertil kom-
mer tillægsmandaterne, som højst
bliver tre.
Julut
påsiniaisitsinerme pissortaK Jakob
Janussen.
Informationschef Jakob Janussen.
hjem m est y rem i k
påsisitsiniaineK
autd la rt er ug to rpo k
Atuagagdliutit martsip 13-iåne kalåtdlisuinaK oKat-
dlititsiniarput. atautsimititat GOF peKatigalugo na-
Kitånguanik sarKumiortorput. sisamanigdlo TV-kut
autdlakåtitagssiortoKåsaoK hjemmestyre pivdlugo
martsip åipånit arfernåhut hjem-
mestyrekommissione Københavni-
me atautsimlsaoK isumaliutigssi-
ssutigssaK inårneKasavdlune a-
tautsimititanutdlo ilaussortanit
tamanit atsiorneKåsavdlune.
hjemmestyrimik inatsisigssamut
sujunersut tauva folketingimut
ingerdlatineKåsaoK, nautsorssuti-
gineKarpordlo ukiamut inerdlugo
suliarineKarumårtoK. hjemmesty-
rimigdle inatsit atulisångilaK nu-
navtine taisissutigineKarKårtina-
ne. taména pisaoK ukiup matuma
nålernerane imalunit 1979-ip aut-
dlartilårnerane. inatsit kisime tai-
ssissutigineKåsaoK sut tiguneKar-
nigssåt pinane. hjemmestyrimik
inatsit atulersineKåsångilaK taissi-
nerme amerdlanerit nangminer-
ssornerulernigssamut akerdliug-
pata.
måna Kåumatit Kulinångorput
hjemmestyrimik inatsisigssap
inungnit taisissutigineKarnigsså-
nut. atautsimititat påsisitsiniaini-
kut agdlagfeKarfiåne måna ulåpu-
neKarpoK Kinersissartut tusar-
dlerniardlugit hjemmestyrimik
påsissutigssanik. agdlagfeKarfik
måna GOF suleKatigalugo naKitå-
nguanik kalåtdlisunik sarKumer-
sitsiortorpoK, nunavtine igdlunut
tamanut avguåuneKartunik.
AG-p oKatdlititsinera
Kåumatine tugdliutune sinerissa-
me Kavsérpagssuarnik atautsimi-
neKartugssauvoK politikerit peKa-
tauvfigissånik. tamåko autdlar-
nersardlugit Atuagagdliutit OKat-
dlititsiniarput kalåtdlisuinaK U-
kaliussap atuarfiane Nungme, a-
tausingornerme martsip 13-iåne.
atautsiminigssaK nunavta radiua-
tigut torKåinartumik autdlakåti-
neKåsaoK.
hjemmestyrekommissionip påsi-
sitsiniainikut pissortå Jakob Ja-
nussen atautsimititsinigssame ta-
matumane autdlarnisaoK, kom-
missionimutdlo ilaussorta,t lands-
rådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz folketingimutdlo ilaussortaK
Lars Emil Johansen najutisåput
aperKutinik akissåsavdlutik.
TV-kut autdlakåtitagssat
Kanigtukut suliarineKåséput TV-
kut autdlakåtitagssat kalåtdlisut
sisamat. sujugdlerme erKartorne-
Kasåput hjemmestyrimik erKar-
sautip månamut ingerdlasimane-
ra, nålagauvfeKatigingnerup Ka-
noK påsissariaKarnera, hjemme-
styrip suliagssai suliagssatdlo nå-
lagauvfiup peKatauvfigssai kisalo
suliagssat åssiglngitsut KanoK pi-
årtigissumik tiguneKarnigssåt.
autdlakåtitap åipftne sangmine-
Kåsåput nunavta augtitagssanik
pisussutai inutigssarsiutitdlo. aut-
dlakåtitat pingajuata imarai kom-
munit suliagssait sordlo atuarfe-
KarneK ikiuissarnerdlo. autdlakå-
titaK kingugdleK oKalugtuåsaoK
landstingimik Kinersivitdlo av-
dlångortineKarnigssånik.
Kinersivlt avdlångutait
påsisitsiniainerme pissortaK Jakob
Janussen AG-mut OKarpoK Kiner-
sivit avdlångortineKarnigssånik
landsrådip 1976-ime akuerisså su-
jugdlermérdlune atorneKarumår-
tOK 1979-ime landstingimut Kiner-
sinigssame.
avdlångortitsineK atulersineKå-
saOK nålagkersuissut nalunaerutå-
tigut. Kinersinerme tugdligssame
Kinersivit arfineK-pingasuinåuså-
put, tåssa angisut pingasut miki-
ssutdlo tatdlimat. Nanortalik, K’a-
KortoK, NarssaK Påmiutdlo Kiner-
sivit åiparisavåt tatdlimanik ilau-
ssortaKartugssaK. Nuk, ManitsoK
Sisimiutdlo Kinersivit åiparisavåt
tatdlimanik ilaussortalik. Disko-
bugte Kinersivik atausiusaoK sisa-
manik ilaussortalik. tlmånaK, U-
pernavik, Thule, Angmagssalik
Scoresbysundilo Kinersivik atau-
siuinåsåput tamarmik ingmikut
atautsimik ilaussortagdlit.
landstinge 18-inik ilaussortaKå-
saoK. tåukulo saniatigut peKati-
gigfingnit ingmikut Kinigkat a-
merdlanerpåmik pingasusåput.
Heltidsansat
formand
G.A.S.’ lokalafdeling i Nuuk har
under den sidste generalforsam-
ling besluttet at ansætte sin for-
mand som heltidsansat med løn.
Den første formand med løn bli-
ver Salomon Kajangmat. Gene-
ralforsamlingen besluttede at af-
lønne formanden efter hans ud-
dannelsesmæssige kvalifikationer.
Denne beslutning har som bag-
grund, at formanden ikke mister
noget af den løn, han normalt
plejer at få. Nuuk-afdelingen er
den første af G.A.S.’ afdelinger,
der har fået heltidsansat formand.
kp.
6