Atuagagdliutit - 23.02.1978, Síða 8

Voldsomt fald i antallet
af rensdyr i Vestgrønland
Den vestgrønlandske rensdyrbestand, der i begyn-
delsen af 1970’erne var på ca. 1000.000 dyr, er i dag
nede på 20—30.000 dyr, siger vildtbiologen, dr. phil.
H. Strandgaard
De foieløbige resultater af vildt -
biologiske undersøgelser over
rensdyr i Vestgrønland tyder på,
at rensdyrbestanden i undersøgel-
sesområdet mellem Kangerdlug-
ssuaK og Nuuk er i en kraftig
nedgangsperiode, som indledtes i
begyndelsen af 1970erne. Dr. phil.
H. Strandgaard, Vildtbiologisk
Station, Kalø, der er leder af
undersøgelsen, skønner, at der i
slutningen af 1960erne og i be-
gyndelsen af 1970erne kan have
været en bestand på omkring
100.000 rensdyr i området. I dag
er bestanden dalet til 20-30.000
rensdyr.
H. Strandgaard understreger, at
undersøgelsen kun har stået på
i ca. ni måneder, og at de fore-
løbige resultater derfor skal tages
med forbehold. Men hovedlinjen
synes at ligge klar: rensdyrbe-
KATALOG
1978
/ Spræng-
WJ / fyldt med
/nye og spæn-
w / dende bolig-
idéer fra Skan-
dinaviens føren-
de fabrikker. 80 si-
der i flotte farver —
helt gratis ind ad døren.
Ring eller skriv til
Navn
Adr.
standen i Vestgrønland svinder
ind, og en af hovedårsagerne er
sandsynligvis, at den meget store
bestand på omkring 100.000 dyr
i starten af 1970erne har tæret så
hårdt på føderessourcerne i fjel-
dene, at overlevelsesmulighederne
for rensdyrene i dag er betydeligt
forringet.
BAGGRUNDEN FOR
UNDERSØGELSEN
Det var rapporter for 2-3 år siden
fra rensdyr jægere navnlig i om-
rådet nord for Sisimiut, der gav
anledning til ønsket om en under-
søgelse af rensdyrbestanden. Rap-
porterne meldte om dyr, der lå
døde i området, og cm andre dyr,
som var magre og i det hele ta-
get i dårlig stand. Formanden for
Erhvervsudviklingsrådet, Angma-
lortoK Olsen, rejste problemet
over for ministeriet og landsrådet,
og via Den videnskabelige Kom-
mission for Grønland blev det be-
sluttet al lade Vildtbiologisk Sta-
tion gennemføre en undersøgelse.
Dr. phil. H. Strandgaard op-
lyser, at svingninger i rensdyr-
bestanden ikke er et nyt fæno-
men i Vestgrønland. Med runde
Frimærker
Frimærkebytteforbindelse på
Grønland søges af syddansker,
skriv til Kaj Hansen, Højlunds-
husene nr. 4, 3500 Værløse, DK.
tal har der været ca. 60 år mellem
de perioder, hvor der har været
rigtig mange rensdyr. I den nu-
tidige situation er der en vis tids-
mæssig forskydning i bestandens
udvikling.
BESTANDEN I FREMGANG
OMKRING PAMIUT
— I egnene omkring Sisimiut cg
Manitscic synes vi, at perioden
med store mængder af rensdyr er
ved at være forbi. Bestanden sy-
nes helt klart at være på vej ned.
I områderne omkring Godthåbs-
fjorden synes vi at være ved et
punkt, der kan beskrives som kul-
minationspunktet. Der er frem-
deles mange rensdyr, men meget
tyder på, at bestanden også der
har passeret eller er omkring sit
højdepunkt. Længere mod syd
omkring Pamiut er der mange
ting, der tyder på, at bestanden
stadig er i fremgang, siger Strand-
gaard.
STOR DØDELIGHED BLANDT
KALVE
Strandgaard oplyser videre, at
man også har undersøgt, hvor
hurtigt dyrene formerer sig. Der
har i sommeren 1977 været en
betrag'elig produktion af nyfødte
kalve. Den formering, vi har kon-
stateret, var helt på højde med,
hvad man finder i de bedste rens-
dyrområder andre steder i verden.
Men undersøgelser omkring Kan-
gerdlugssuaK viste, at hver anden
nyfødt kalv døde i løbet af de to
første levemåneder. Årsagen sy-
nes først og fremmest at være an-
greb af ccccidiose — en lille snyl-
ter, der lever i dyrenes tarmsy-
stem.
Normalt plejer forekomsten af
denne snylter hos rensdyrene ikke
at udvikle sig til en sygdom. Det
bliver først alvorligt, hvis dyre-
nes almene sundhedstilstand ikke
er god. Og sundhedstilstanden
hænger nøje sammen med bl. a.
føden. Foreløbige undersøgelser i
KangerdlugssuaK-området viser,
at områder med lav efterhånden
er meget få. Meget tyder på, at
rensdyrene har opædt lavfore-
kcmsterne og nu må leve af andre
og mindre egnede planter. I sig
selv en alvorlig sag, fordi det me-
get vel kan tage 50-80 år at gen-
skabe et lavdække i arktiske om-
råder.
VEKSELVIRKNINGEN
Veksel mellem store bestande af
rensdyr og små bestande har bl.
a. sammenhæng med forekomsten
af egnet føde. Når der er få rens-
dyr, får områderne tid til at gen-
skabe plantevæksten. Det giver
gode levebetingelser for rensdyre-
ne, der begynder at formere sig
kraftigt, indtil bestanden er så
stor, at det går ud over plante-
væksten. Det bliver atter småt
med føde til rensdyrene, og så
begynder rensdyrbestanden atter
at gå ned.
JAGTENS BETYDNING
— Men det er ikke alene et
spørgsmål om dyrenes forhold til
planteproduktionen, siger H.
Strandgaard. Jagten kommer også
ind i billedet. Det er vores ind-
tryk, at i den periode, hvor rens-
dyrbestanden har været i færd
med at bygge sig op, har „jagt-
trykket" — det antal dyr, der
skydes — simpelt hen været for
lille.
Som forklaring her på siger
Strandgaard, at de jagtlige tradi-
tioner cg øget jagt udvikler sig,
KREDSCHEF
i Grønland
Direktorate for arbejdstilsynet søger en kredschef til Godthåbkred-
sen i Grønland. Ansættelsesområdet er arbejdstilsynet, d.v.s. direk-
toratet, kredskontorer og Arbejdsmiljøinstituttet, med tjenestested
indtil videre i Godthåb kredsen.
Kredschefen er ansvarlig for styring og planlægning af arbejdet i
kredsen. Arbejdet består dels af tilsynsarbejde på virksomhederne
i Grønland, dels af administrativt arbejde. Godthåb kredsen dækker
hele Grønland, hvorfor der må regnes med en del rejseaktivitet.
Der må påregnes en uddannelsesperiode i Danmark på 6—12 måneder.
Yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne kan fås ved henvendelse
til personalekontoret i arbejdstilsynet (TR 28 00 eller TR 45 01).
Stillingen er klassificeret i den grønlandske lr. 31.
Ansættelse kan ske enten som tjenestemand med varig ansættelse
efter en prøvetid på 2 år. Tjenestemænd, der søger stillingen, vil evt.
kunne ansættes på åremål, såfremt ministeriet for Grønland og på-
gældende faglige organisation bliver enige om vilkårne herfor.
Ansøgninger skal stiles til Arbejds- og socialministerierne, Sekre-
tariatet, og sendes til direktoratet.
Ansøgningerne skal behandles i arbejdstilsynets forfremmelsesnævn.
Bilag til ansøgninger returneres kun efter anmodning.
Skriftlig ansøgning skal sendes senest den 10. april 1978 til:
Arbejdstilsynet
Direktoratet
Rosenvængets Allé 16-18
2100 København 0 • (01)76/TRia 2800
Dr. phil. H. Strandgaard, Vildtbio-
logisk Station, Kalåtdlit-nunåta ki-
tåne tugtunik misigssuinerssuarme
pissortauvoK.
Dr. phil. H. Strandgaard, Vildtbio-
logisk Station, leder den store
rensdyrundersøgelse i Vestgrøn-
land.
når der bliver flere dyr. Men
jagtudviklingen er bagefter ud-
viklingen af rensdyrbestanden.
På det tidspunkt, da rensdyrbe-
standen begynder at gå ned, er
jagten stadig væk i udvikling, og
pludselig er man i en situation,
hvor jagten er overordentlig stor
i forhold til den svindende be-
stand af rensdyr.
JAGTEN ØGES — BESTANDEN
GAR NED
— Det er sikkert den situation,
vi er på ved ind i nu, siger
Strandgaard. Vi må se i øjnene,
at vi har nedadgående bestand af
rensdyr og stigende jagt. De jæ-
gere, der har tradition for rens-
dyrjagt, søger automatisk længere
og længere ind i landet for at fin-
de dyr, cg derved kan jagten bli-
ve en belastning for bestanden.
Men forholdene er ikke så simp-
le, at man kan sige: Jamen, så
må vi drive mindre jagt på dy-
rene. Vi må huske på, siger
Strandgaard, at bestanden for-
mindskes på grund af utilstræk-
kelige fødemængder, og at chan-
cen for at få fødemængden byg-
get cp er betinget af, at der ikke
er for mange rensdyr i området.
FORSØG PÅ AT SKABE
BALANCE
Dette er boggrunden for, at man
fra vores side hidtil har fundet,
at det er rimeligt at lade jagten
fortsætte. Bes'anden må nødven-
digvis bringes ned til det antal
rensdyr, der passer til fødemæng-
derne i området. Her er det, at
resultaterne af vores undersøgel-
se kan gavne fanger- og jagter-
hvervet i Grønland. Vi har nu
mulighed for at få en fornemmel-
se af, hvor langt bestanden bør
bringes ned, før der er balance
mellem antallet af rensdyr og
fødesituationen. De voldsomme
svingninger, der hidtil har været
i de vestgrønlandske rensdyrbe-
stande, er langt, fra hensigtsmæs-
sige set ud fra et fangererhverv.
Strandgaard mener, at det ud
fra rent produktionsmæssige
synspunkter vil være forsvarligt
årligt at nedlægge 4-5.000 rensdyr
i Vestgrønland. Men det er under
forudsætning af, at vejrliget ikke
spiller ind, så man f. eks. får en
ekstraordinær vinterdødelighed
blandt rensdyrene. -h.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
8