Atuagagdliutit - 23.02.1978, Side 10

Kriminalloven har ikke
fået en chance for at
vise, hvad den dur til
Afdelingsleder Storck Lange, kriminalforsorgen i
K’aKortoK mener, at der er for lidt personale ved
forsorgens afdelinger.
— Jeg føler ofte, at vi ikke arbej-
der efter kriminallovens ånd, si-
ger afdelingsleder, socialrådgiver
Storck Lange, kriminalforsorgen i
K’aKortoK. — Vi er kun to per-
soner her ved forsorgen, og vi er
ikke i stand til at resocialisere
alle afvigere i Sydgrønland.
Det er nok endda lidt flot at
sige, at vi er to mand, for jeg selv
er kommunalbestyrelsesmedlem
og dækker i perioder faktisk kun
en halv mands arbejde.
Den omfattende kriminalitet
her til laqds får ofte folk til at
sige, at kriminalloven er for mild.
— Men sandheden er nok, at kri-
minalloven aldrig har haft en ær-
lig chance for at vise, hvad den
dur til.
MANGLER
Her i byen er vi faktisk kun i
stand til at konstatere, om reso-
cialiseringen af den enkelte lov-
overtræder lykkes eller ikke lyk-
kes. Vi har ingen mulighed for
— tid til — at yde særlig hjælp
i de enkelte tilfælde.
— For at blive ved manglerne
ja, så har vi heller ingen bil,
fortsætter Storck Lange — og vi
kan kun komme omkring til de
mennesker, vi har tilsyn med og
som måske udebliver fra arbejde
eller fra antabus, ved at spad-
sere eller tage en taxa.
Vi har heller ingen båd, selv
om vi skal dække hele Sydgrøn-
land, men er henvist til politi-
kutteren, som desværre er meget
optaget.
Efter min mening har vi lavet
en kriminallov, der virkelig er
tilpasset vor tid og vort samfund.
Men vi har aldrig skaffet det nød-
vendige antal medarbejdere og de
nødvendige faciliteter for at føre
den ud i livet. Vi har aldrig væ-
ret i stand til at udføre den for-
sorgsprægede resocialisering, som
er hele lovens ånd.
UDDANNELSE
Kriminalitet beror først og frem-
mest på sociale forhold, siger
Storck Lange. — Derfor løser vi
ingen problemer ved at sætte folk
i „brummen" uden at forbedre
deres sociale vilkår. Og det er
heller ikke en mere rationel me-
tode — mindre mandskabskræ-
vende. På anstalten her i byen
har vi f.eks. otte indsatte (decem-
ber 1977 — red.) og syv betjente
til at passe på dem, mens vi altså
er to om at klare anbringelse og
tilsyn med 60-70 dømte.
Når man erkender, at de so-
ciale årsager til kriminalitet er
dominerende, må man tage kon-
sekvensen og prioritere uddan-
nelsen af socialpædagogisk per-
sonale meget højt. Jeg forbereder
i øjeblikket et forslag om at tage
anstaltbetjentenes uddannelse op
til ny vurdering. Den nuværende
medhjælperuddannelse er langt
fra tilstrækkelig. Vi må nødven-
digvis have socialpædagogisk per-
sonale til at udføre arbejdet i an-
stalterne.
GODT SAMARBEJDE
AG: — Hvor mange medarbejde-
re er der brug for her ved afde-
lingen?
— Hvis vi skal administrere
kriminalloven i den ånd, den er
skrevet, skal vi have fire-fem ud-
dannede i stedet for to. Og måske
bør de fordeles med tre her i K’a-
KortoK og to i NarssaK. I Nanor-
talik er der ikke så stort et behov,
fordi de ikke har så megen kri-
minalitet dernede.
I februar—marts 1977 var der på
strækningen Pamiut-Nuuk usæd-
vanligt mange døde og døende
lomvier. — Fuglene lå bl.a. i store
mængder nær kysten og i fjor-
dene i stærkt afkræftet tilstand.
Fra mange sider blev jeg fore-
spurgt om årsagen til at lomvi-
erne døde. Vinteren var jo på da-
værende tidspunkt meget mild.
Det var tydeligt, at lomvierne
var stærkt afmagret, men der var
ingen ydre tegn på f.eks. oliefor-
urening, således som havde været
tilfældet et par år tidligere om-
kring årsskiftet.
Jeg kontaktede dr. phil. Finn
Salomonsen, Zoologisk Museum i
København og fortalte om de af-
kræftede og døde fugle. Dr. Sa-
lomonsen svarede bl.a.: „Det er
sikkert noget, der skyldes rent na-
turlige årsager. Vi har set det
samme i England og på Færøerne
for ikke så længe siden (4-5 år),
og man kender det også fra sø-
konger, hvor det sker ikke så helt
sjældent. Det drejer sig rimelig-
vis om, at fuglene bliver helt af-
kræftet på grund af storm på ha-
Storck Lange ønsker til sidst
at understrege, at kriminalforsor-
gen har et fantastisk godt sam-
arbejde med fåreholderne. For
nogle år siden var der en vis frygt
for at tage imod kriminelle, men
det skyldtes først og fremmest
dårlig information. Der bliver
nemlig ikke anbragt farlige kri-
minelle hos private familer og
heller ikke kriminelle af særlig
grov karakter. Derfor er der nu
en ganske god „efterspørgsel" på
domfældte, og flere familier er på
venteliste.
vet, som varer længe og som får
planktonet og småfisk til at gå
ned i dybderne".
Dr. phil. Finn Salomonsen hav-
de også kontaktet Statens Vete-
rinære Serumlaboratorium i Kø-
benhavn, hvor dyrlæge Bjarne
Clausen, afdelingen for vildtsyg-
domme, bad om at få tilsendt fem
døde lomvier til nærmere under-
søgelse.
Den 3. marts 1977 fik jeg fra
Godthåbfjorden fem døde lomvi-
er, som blev tilsendt Statens Se-
rumlaboratorium. — Dyrlæge
Bjarne Clausen har senere til-
sendt mig en rapport over under-
søgelserne af de fem lomvier.
I rapporten oplyser dyrlæge
Bjarne Clausen bl.a.: „Fuglene,
tre hanner og to hunner, var un-
der middel af foderstand. Der var
intet fedt, men normal til lidt
ringe muskelfyld (vægt fra 1000-
800 gram). I en af fuglene sås en
dybtgående pletvis udbredt be-
tændelse i den bageste del af tar-
men, herudover fandtes intet
unormalt. Der var ingen sygdoms-
fremkaldende bakterier i organer-
afdelingsleder Storck Lange: — so-
cialpædagogit illniartftariaKarput i-
nigssisimassanik nåkutigdlissug-
ssat.
Afdelingsleder Storck Lange: —
Der må uddannes socialpædagoger
til at passe på de indsatte.
ne, og der var ingen parasitæg i
gødningen som tegn på, at fug-
lene var belastet med parasitter.
Der er analyseret lever fra fire
af fuglene for kviksølv, her fand-
tes fra 0,19 til 0,39 mg/kg væv,
hvilket er meget lavt, og kviksøl-
vet har således ikke haft nogen
indflydelse på fuglenes tilstand.
Det er ikke ud fra undersøgelsen
på serumlaboratoriet muligt at an-
give årsagen til fuglenes dårlige
tilstand. Det kunne meget vel
tænkes, at der har været lokale
faktorer — såsom unormalt vejr
— der har haft indflydelse på den
store dødelighed".
Selv om det ikke er fastslået
med sikkerhed, hvad der har væ-
ret årsagen til at fødemuligheder-
ne for lomvierne blev forringet
i en periode i 1977, så er man
enige om, at det antagelig skyl-
des vejrforholdene på den ene el-
ler anden måde. — Forurening
kan efter de foretagne undersø-
gelser helt udelukkes. — Jeg hå-
ber hermed, at man har fået til-
fredsstillende svar vedrørende de
mange døde lomvier i februar—
marts 1977.
Erik Hansen,
Biologoverass.
Taksigelse
Vi siger mange tak til alle, der
telefonisk som telegrafisk har ud-
trykt deres deltagelse i vor dybe
sorg ved Sivas død. Hilsen
Johan Lange og Hans Munk
Ny dommer-
fuldmægtig
Dommerfuldmægtig M. Lyngbo
Jensen, Grønlands Landsret, fra-
træder den 28. februar d. å., og
hans afløser bliver dommerfuld-
mægtig Carsten Juul-Dam fra
Hjørring.
Smalfilm Kodachrome 40, Super 8
1 stk 38,50
5 stk 180,00
10 stk 350,00
og andre Kodak film haves.
B. H. Supermarked A/S 3952 Jakobshavn Tlf. 4 33 50
NORMAN CRUISERS
18/20/23/27/32 fod
Et stort program
til
små
priser
vel-
egnet
til ferie
og fritid
for hele
familien.
Alle NORMAN har vinduer
i alu-rammer, pantry med
vask/kogeapparat samt to-
ilet. Rekvirer brochure.
SCANB0AT
Nr. Bjertvej 12-14
6000 Kolding Tlf. (05) 52 78 02
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
GOTHA TÆPPER a/s
\
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller

-den.
Det var ikke for-
ureningens skyld
Årsagen til alkedøden sidste år søges i de vejrmæS'
sige forhold, skriver biologoverassistent Erik Han
sen, Nuuk
10