Atuagagdliutit - 23.02.1978, Síða 20

KajaK erKåissu-
erneKåsassoK
KajaK aulisartoKarfingne måna OKalugtuåinångortoK
erKåissuserniarneKarpoK Nup ukiunik 250-ilTnigsså-
nut atatitdlugo
Kalåtdlit-nunåta ilaine alimasing-
nerussune KajaK piniutitut sule a-
tugauvdluarpoK plssutsinut naler-
Kutungorsagkamik sanavdluagåu-
ssuserssuane plssutigalugo moto-
rilingnit ingiaerKajågaluaKissunit
pitsaunerutitauvdlune. nunavtale
ilåne sulivfigssuaKarfiussume ma-
na KajaK katerssugautåinångortu-
tut OKautigissariaKarpoK. Nung-
milo KajaK erKåissutigssiorniar-
dlugo suliniartoKalerugtorpoK.
isumagssarsiaK tamåna Nungme
aulisartut piniartutdlo peKatigig-
fiånérsuvoK. komité tatdlimanik
ilaussortalik peKatigigfingmit pi-
lerslneKarsimassoK 1976-ime ja-
nuarimitdle sulilerpoK, sulinermi-
nilo soKutigingningnermik angi-
sumik takutitsivigineKartardlune.
nautsorssutigineKarpoK erKåissu-
tigssaK inerumårtoK Nup ukiunik
250-ilivdlune nagdliutorsiornigsså
nagdlertinago kommunimutdlo
tunissutigineKarumårdlune.
erKåissutigssaK tåssauniarpoK
pisatsersugaK pivigtutdle angiti-
gissoK issikoKartordlo.
tåmavisagunångikaluarpoK
Didrik Petersen suliniartunut pe-
KatauvoK. tåuna naluneKångilaK
Nungme ukiune kingugdlerne
Kåinamik pigissaKartutuanut ilau-
simassutut. Kajane nangmineK sa-
nårisimavå pitsånguatdlautitut
glasfiberimik Kagdlerdlugo.
— sok erKåissutigssiorneKåsa-
va? tåmavigsugssatut nautsorssu-
tigineKarame?
— OKartoKarsinåungitsoråra tå-
mavisassoK, Didrik Petersen a-
kivoK. aperKutaussunut ilauvoK
timerssoKatigigfit Kåinamut Ka-
noK soKutigingnigtiginerat. takor-
dlorneKarsinauvorme timerssu-
tigssatut kalåtdlit Kajait måne a-
torneKalendgtut, tamånalo neriu-
tigeKåra. erKåissutigssiornigssa-
mik isuma tungaveKarpoK auli-
sartut piniartutdlo peKatigigfiåne
isumaKaravta nalerKutussoK a-
ngatdlatinguaK tåuna sujulivta
piniartut napåssutaisa angnerssa-
risimassåt erKåissutigssiorneKar-
pat.
atorneKalerKigtariakarpoK
Kalåtdlit-nunåne uvdlume Kåinat
KanoK amerdlatiginerinik naut-
sorssutinik takussagssaKångilaK.
kisiåne tutsuviginartumit OKauti-
gineKarpoK mingnerpåmik 200-t
300-tdlo akornåne amerdlåssuse-
icarunartut. amerdlanerpårtait A-
vangnåne, Avanerssuarme Tunu-
milo piniartOKarfingniput amer-
dlångitsutdlo nunavta kujaterpiå-
ne takugssauvdlutik.
— erKåissutigssaK inerpat tauva
komitip suliagssai inisåpat?
— åp. kisiåne soKUtigigaluarpa-
ra sapingikatdlarnivne sulissuti-
giniardlugo måne Kåinap atugaor-
Kilernigsså, kajumigtunik ilagssa-
Karaluaruma, Didrik Petersen a-
kivoK.
Kajaussiat timerssutigssat nu-
nane avdlane sulivfigssuarne sa-
naortorneKartarput nuånarineKa-
Kalutik.
— pivfigssaugatdlartitdlugo ili-
useKartoKångigpat Kajaussiat ta-
måko måne timerssutitut atugau-
lernermikut kalåtdlit Kajåinik u-
marKingitsortitsinigssåinik ånilå-
nganartoKarnerdlune?
Didrik Petersen: — åp. s.
Et begrænset antal af vore
Bika udstillings maskiner
m/tabulator til sæipris!
Det er robuste kvalitetsmaskiner, velegnet til såvel
privat- som kontorbrug —
i fiks og handy taske —
med små skønhedsfejl.
Før 995,- ekskl. moms. NU
KE KONTOR UDSTYR AlSt/«
Knud Engsig^

Aalborg Bispensgade 3, tlf. 12 66 66
KajaK piniutitut pujortulérKanit pitsaunerujuartuåsaoK. åjuna piniartorssuaK narssarmio Ole Petersen NarssaK
Foto-mit åssilineKarsimassoK.
Kajakken vil stadigvæk være motorbåde overlegen, når det gælder fangst. Her storfangeren Ole Petersen for-
eviget af NarssaK Foto.
Kajakken får mindesmærke
I Nuuks 250 års jubilæum vil der rejses et mindes-
mærke for den grønlandske kajak, der nu er saga
blot i fiskeriområderne
I Grønlands yderdistrikter er den
grønlandske kajak stadig væk i
brug — i større eller mindre om-
fang — som et fangstredskab, der
med sin høje tekniske standard
med rette anses for at være de
ellers nutildags dominerende mo-
torbåde overlegen. Men i det in-
dustrialiserede Midtgrønland er
kajakken i dag stort set kun en
museumsgenstand. Og en komité
i Nuuk arbejder intenst med hen-
blik på at få rejst et mindesmær-
ke for kajakken.
Ideen kommer fra fisker- og
fangerforeningen KNAPPs lokal-
afdeling i Nuuk. En deraf opret-
tet komité på fem medlemmer har
siden januar 1976 arbejdet med
ideen og har mødt stor interesse
fra befolkningens side. Mindes-
mærket ventes færdig inden
Nuuks 250 års jubilæum til som-
mer og vil blive overdraget kom-
munen som gave.
Mindesmærket vil forestille en
kajak med udstyr af åbentvands-
områdetypen i naturlig størrelse.
IKKE SÅ PESSIMISTISK
Didrik Petersen er medlem af
mindesmærke-komiteen og er bl.a.
kendt som den ene af de kun to
i Nuuk, som i de seneste år har
ejet grønlandske kajakker. Ka-
jakken har han selv lavet og for-
GRØNLANDSPOSTEN
SPAR PENGE
HOS DERES BILLEDBUTIK
PÅ FREMKALDELSE AF
DERES FILM
NBI Hurtig levering)
(2-3 dage plus forsendelse)
RETURPOSE FØLGER
HVER LEVERING
NV-Poto
FREDERIKSBORGVEJ 84
2400 KBH NV.
bedret den ved at armere den med
et lag glasfiber.
— Hvorfor et mindesmærke?
Fordi kajakkers tid her i området
er definitivt slut?
— Jeg mener ikke, at man skal
betragte situationen så pessimis-
tisk, svarer Didrik Petersen. Det
kommer bl.a. an på, hvor stor in-
teresse sportsforeningerne har i
kajakken. Man kan jo forestille
sig, at man i idrætsøjemed gen-
opliver den i dens oprindelige
form, og det håber jeg meget.
Ideen om et mindesmærke skal
ses på baggrund af, at vi i fisker-
og fangerforeningen finder det
passende at lave en ting, som kan
forevige minderne om det lille
fartøj, som har betydet overor-
dentlig meget for vore forgænge-
res tilværelse.
Der findes ingen statistik, som
peger hen på, hvor mange kajak-
ker der er i dagens Grønland.
Men fra pålidelig kilde oplyses
det, at antallet mindst kan være
mellem 200 og 300. Langt de fle-
ste findes i fangerdistrikterne fra
Diskobugten og nordpå og i Øst-
grønland. Et beskedent antal fin-
des i de sydligste distriktet.
— Når mindesmærket er fær-
digt, så er komiteens arbejde ud-
spillet?
— Ja. Men jeg har lyst og kræf-
ter til at fortsætte bestræbelserne
for at få den grønlandske kajak
i brug igen her på disse kanter,
hvis jeg bare kunne få andre med
til det, svarer Didrik Petersen.
Didrik Petersen svarer i øvrigt
blankt ja til spørgsmålet, om det
kan frygtes, at udenlandske fa-
briksfremstillede sportskajakker
vil blive helt dominerende og der-
ved forhindre den grønlandske
type i at blive populær igen, hvis
der ikke gøres noget i tide. s.,
Didrik Petersen NQngme KNAPP-ip ingmlkortortaKarfianut sujuligtai-
ssOvok.
Didrik Petersen er formand for KNAPP’s afdeling i Nuuk.
Tftsf A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
20