Atuagagdliutit - 02.03.1978, Qupperneq 24

»Klædt af til skindet«
- for åben TV-skærm
Borgmesteren i Nuuk vil have, at kommuneadmini-
strationen skal ligne et rådhus. Derfor kan han ikke
bruge de kendte og meget billigere administrations-
blokke.
Kommentar af Jens Brønden
TV-høringen i Nuuk i aftes ud-
viklede sig efterhånden til en
krydsildsudsendelse med 30-40
bidske spørgere og et skandaløst
sølle og uvidende byggeudvalg
som høringspanel. Rådhusplaner-
ne — som det hele drejede sig om
— blev gennemheglet og gjort
tykt til grin.
Det var egentlig underligt, at
udsendelsen ikke blev afbrudt for
at undgå det, der skete i Danmark
for et par år siden, da en af
landets selvbestaltede society-
kvinder, fru Tutta Rosenberg, i
åndelig forstand blev klædt af til
skindet for åben TV-skærm. Det
er jo imod sædvanen her til
lands at vise folk, som de er —
men så meget desto bedre. Borg-
mesteren og hans meningsfæller
må have haft en skidt nat efter
den TV-optagelse. Det har man i
det mindste lov til at håbe —
mest måske for deres egen skyld.
Den danske udsendelse i aftes
(den grønlandske var vist ikke
særlig vellykket som høring) ef-
terlod et klart og imodståeligt
billede af, at kommunalbestyrel-
sen ikke har haft noget realistisk
vurderingsgrundlag i økonomisk
og bemandingsmæssigt henseende,
og at der ikke har været forelagt
et alternativ med billigere løs-
ninger.
Det synes endda klarlagt, at
man med vilje har undgået at
fremlægge viden om, at et til-
fredsstillende byggeri kan opføres
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere cg ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350,- kr.
Skriv efter lagerliste.
AUTOHUSET
Cl. Kongevej 16 . København V.
for halvdelen af den pris, man
prøver at bilde vælgerne ind, råd-
huset vil koste. Desuden er det nu
med klokkeren tydelighed bevist,
at man traf beslutningen på
grundlag af en økonomisk plan-
lægning, som man udmærket godt
vidste var ubrugelig. Og mere end
ubrugelig: den var snarere et
skoleeksempel på, at man ikke
kan lave en så langsigtet økono-
misk planlægning for en by i
Grønland (som i økonomisk for-
stand må siges at være et tem-
melig usikkert område).
Kan det siges klarere? Næppe.
Og det mente de indbudte
„borgerrepræsentanter" i aftes
heller ikke. Alle — med undta-
gelse af et par repræsentanter fra
GOF-sekretariatet, som ikke øn-
skede at give deres personlige me-
ning til kende i embeds medfør
— rejste sig, da en deltager fra
Atåssut spurgte, hvem der gik
ind for, at spørgsmålet tages op
til fornyet overvejelse. Det var
en fantastisk og helt barok effekt
at se et par folkevalgte efterladt
i så nådeløs ensomhed.
På et andet spørgsmål viste det
sig, at af de fremmødte kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer var kun
Jørgen Ohemnitz og vist nok også
borgmester Peder Th. Høegh
imod, at spørgsmålet blev taget
op til ny vurdering i kommunal-
bestyrelsen.
Uden særlig modsigelse fra
byggeudvalgets side blev det på-
vist, at de 32 millioner kroner,
som rådhuset vil koste, uundgåe-
ligt bliver ca. 70 millioner kroner
inden byggeriet er færdigt. Det
kan let betyde, at kommunen skal
hen og låne op mod et halvt hun-
drede millioner kroner, og det be-
tyder, at hele herligheden med
afdrag og renter og renters ren-
ter kommer til at koste ca. 140
millioner kr. — eller ca. 70.000
Maskinchef
til hæktrawler
Den kongelige grønlandske Handel søger maskinchef til hæk-
trawler med produktion af frosne rejer om bord.
Ansøgeren skal have certifikat af 1. grad, og en ansøger med
kendskab til fryseri vil blive foretrukket.
Trawleren har 2000 hk hovedmaskine.
Aflønningen består af fast løn plus fangstbonus. Der vil
kunne stilles familiebolig til rådighed. Der betales bolig-
bidrag efter de for tjenestemænd i Grønland til enhver tid
gældende regler.
Der ydes fri rejse til Grønland og efter to års ophold i Grøn-
land fri hjemrejse.
Tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referencer
bedes sendt til:
Den kongelige grønlandske Handel
Ansættelseskontoret
Strandgade 100 . 1004 København K
kroner pr. familie i byen. Med en
uændret levestandard fra 1977 vil
det nogenlunde svare til et øget
skattetryk på godt og vel 5 pct.
I en tid, hvor vi ved folkeaf-
stemning skal tage stilling til væ-
sentlige spørgsmål med økonomi-
ske konsekvenser for befolknin-
gen, kan det Nuuk’ske rådhus let
få følger. Hvis vælgerne allerede
skal betale 20-21 pct. i skat, fordi
byen skal have et unødvendigt
dyrt rådhus, så er der grund til
at tro, at mange — af økonomiske
grunde — stemmer nej til f. eks.
totalforbud mod alkohol.
Med baggrund i alt ovenstående
er der vel kun tilbage at sige, at
de, der har udarbejdet oplægget
til beslutningen og de, der har
truffet beslutningen, har gjort sig
skyldig i skandaløs uansvarlighed.
De kommunalbestyrelsesmedlem-
mer, der går imod en genoptagel-
se af sagen, må skyde en hvid
pind efter genvalg ved næste
kommunalbestyrelsesvalg.
Og resultatet af den forhåbent-
lig uundgåelige genoptagelse af
sagen må blive, at kommunalbe-
styrelsen beslutter sig for et „råd-
hus", der består af' det nødven-
dige antal administrationsblokke
af den slags vi allerede kender,
og som vi kender prisen på. De
kan bygges for de penge, kommu-
Nuks borgmester Peter Th. Høegh.
nalbestyrelsen allerede har afsat
til formålet, penge, man allerede
råder over, og som vi allerede har
betalt i skat.
Forresten var borgmesterens
eneste indvending imod de langt
billigere, kendte administrations-
blokke, at „de ikke ligner noget
specielt byggeri" — altså at de
ikke ligner et rådhus.
»KulaiarneKartut«
TV-kut issiging-
nårneKardlutik
Nup borgmesteria isumaxarpoK kommunip agdlagfia
rådhusingassariaKartoK. taimåitumik agdlagfexarfTt
sanaortorneKartarérsut akikmeroxissutdlo åssingånik
perusungilax— Jens Brøndenimit oxausexaut
igpagssaK unukut Nup TV-atigut
inuit aperKuteKardlutik tusarni-
aivfigssåtut åncigssussaK piga-
lugtuinardlune naggatåtigut sor-
dlume tåssa encartussivingme
kigdlisiuineK — inuit penataussut
30—40 Kiningåsimaortut apenca-
rigsårtoralugit, sanaortornermut
atautsimititaliaK kångunåinartu-
mik ilisimassakitsoK apernutinik
aperKutinik akiuissuvdlune. råd-
husiliornigssamik pilerssårutit
autdlakåtitagssiame pineKartut
avorKåringårneKarput igdlaruau-
tigssiångordlugit.
ukiut mardlugsuit matuma su-
jornatigut Danmarkime arnat aki-
makujungniartut ilåt fru Tutta
Rosenberg TV-me aperssorneKar-
dlune tamanut angmassumik ku-
laiarneKarpoK. erKumiginarpor-
dlume taimatut pissoKarnigsså
pingitsortiniardlugo igpagssaK
autdlakåtitagssiaK unigtineKå-
ngingmat. tusagagssiorfingne iler-
KussaraluarpoK inungnut atausi-
åkånut torKartårineruvatdlårtu-
nik sarKumiussinavérsårnigssaK,
tamatumunale ilerKOK tamåna
atorneKångikatdlarpoK. borgme-
stere isumaKatailo autdlakåtitag-
ssiornerup kingorna singnardli-
orsimåsagunarput. tamåname
mingnerpåmik neriutigissariaKå-
saoK — imaKa tåuko pineruvdlu-
git.
autdlakåtitagssiaK kalåtdlisor-
toK iluagtipatdlangilaK. Kavdlu-
nåtuanile agssortugagssåungitsu-
mik ersserKigsarneKarpoK råd-
husiliornigssamik pilerssårutinut
nalilinigssamut tungavigssanik
navssågssaKångitsoK aningaussa-
nut sulissunutdlo tungassortai
erKarsautigisagåine. åma ersser-
pcK periarfigssamik avdlamik
akikinerussumik sarKumiussisso-
KarsimångitsoK.
agdlåme sordlo ersserKigsarne-
KartoK rådhusiliariniagkamut aki-
ussugssatut Kinersissartunut o-
KautigineKartut agfåinait ator-
dlugit nåmaginartumik sanasso-
Karsinaunera piåralunérdlune ili-
simatitsissutigineKarsimångitsoK.
kisalo måna ersserKigdluinancig-
sårtumik ugpernarsarneKarpoK
aningaussatigut pilerssårusiorneK
atcrsinåungitsoK tungavigalugo
aulajangineKarsimassoK — ator-
sinåungissusia nalungivigkaluar-
dlugo. tamåna atorsinåunginångi-
laK, åma Kalåtdlit-nunåne igdlo-
Karfik ivna taima sujunigssaK
ungasigtigissoK encarsautigalugc
aningaussatigut pilerssårusiorfi-
gineK ajornarpoK (igdloKarfik
tåuna aningaussat tungaisigut
nalorninartorujugssuartut OKauti-
gissariaKarpoK).
påsiuminarnerussumik oKauti-
gineKarsinaunerdlune? tåssaKa.
„igdloKarfingme inugtaussut
sivnissue" igpagssaK unukut åma
taima isumerput. GOF-ip agdlag-
feKarfianérsut mardluk atorfig-
tik pissutigalugo nangmingneK
isumamingnik sarKumiussiumå-
ngitsut erKarsautigisångikåine
tamarssuarmik nikugterput Atå-
ssumérsut ilåt aperingmat råd-
husiliornigssamik pilerssårutau-
galuit suliarendngneKarnigssåi-
nut kikut isumaKatausinaunersut.
agsorssuaK pikunardlunilo erKu-
mipoK takuvdlugit inuit Kinigait
mardluk kiserdliungåKissut.
avdlamik aperKuteKartoKarér-
neratigut åma påsinarsivoK kom-
munalbestyrelsimut ilaussortanit
peKataussunit mardluinait, tåssa
Jørgen Chemnitz imaKalo borg-
mester Peter Th. Høegh, pilersså-
rutit kommunalbestyrelsime isu-
maliutigerKingneKarnigssåinut a-
kerdliussut.
sanaortornermut udvalgip ilua-
mik agssortoriarfigssaKartingiså-
nik ersserKigsarneKarpoK råd-
husip akigssai 32 mili, kruniussut
sanaortorneK ineriångitsoK 70
miil. krunit migssåinilerumårtut.
tamatuma kingunereriatårsinau-
vå kommunip aningaussanik ator-
tariaKalernera krunit 50 miil.
anguvdlugit, tamatumalo kingu-
nerisavå aningaussartutigssat
140.000.000 kruningornigssåt aki-
lersugagssat, erniat erniatdlo er-
niait ilångutdlugit — imalunit ig-
dloKarfingme ilaKutarit tamarmik
ingmikut 70.000 kr. inuniarnikut
pissusiussut 1977-imérsut avdlå-
ngungigpata akilerårutit 5 pct.
migss. KagfangneKarnerat tama-
tuma naligisavå.
aperKutit inugtaussunut pingå-
ruteKartut aningaussartaKaKissut-
dlo inungnit taississutigineKale-
rugtorfiåne Nungme rådhusitårni-
arneK suniuteKaratarsinauvoK.
pissariaicångitsumik akisoKissu-
mik igdloKarfiup rådhusertårnig-
sså pissutigalugo Kinersissartut
20—21 pct.-imik akilerårtåsagpa-
ta tauva pissutigssaKarnarpoK
ilimagisavdlugo amerdlasut ani-
ngaussaKarniarneK pissutigalugo
sordlo imigagssap matuvingne-
Karnigssånut någgårumårtut.
taigorneKarérsut tungavigalugit
taimågdlåt oKartariaKarpoK aula-
janginermut tungaviussunik suli-
aKarsimassut aulajangisimassut-
dlo kéngunåinartumik akissug-
ssåussuseKångitsuliornermik ta-
kutitsissut. kommunalbestyrelsi-
mut ilaussortat pilerssårutip suli-
arerKingneKarnigssånut akerdliu-
ssut susa tugdlianik Kinersisso-
Karnigssånut Kinigagssångortina-
tik.
pilerssårutip suliarerKingneKar-
nigsså Kujanartumik ungarKune-
KarsinaujungnåinguatsiarpoK, ta-
måna neriutiginarpoK. tauva kom-
munalbestyrelsip aulajangertari-
aKåsavå „rådhusigssap" initag-
ssai tåssaujumårtut pissariaKar-
titsineK nåpertordlugo igdlorssu-
aliat nalungerigkavtitut sanåt Ka-
nordlo akeKarnerinik ilisimassa-
Karfigissavut. aningaussat kom-
munalbestyrelsip igdlikarterigai
sujunertamut atorneKarsinåuput,
aningaussat pigineKarérsut akile-
rårutigerérsirnassavutdlo.
use borgmestere igdluliat agdlag-
figssuit nalungerigkavut akiki-
neroicissutdlo pivdlugit agssortu-
ivdlune OKarpoK „tåuko ingmikut
sanåtut issikoKånginerardlugit"
— imåipoK rådhusimut åssingu-
ngitsut.
24