Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.08.1978, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 24.08.1978, Blaðsíða 16
OKausexairt: Aussivik78 Kigssavaussane tangmårsimårnerme peKataussut 100 sivningårsimå- ngikait. silapilugssuaK masangnaK. Aussivigdlo pi- ssaunikmerulersimassutut ukioK måna malungnartoK Peter Brandtimit AUSSIVIK 78 ukioK måna Sisi- miut igdluatungåne Kigssavau- ssane ingerdlåncKarpoK. sila su- jornamut nalerKiutdlugo pitsåu- ngeicacK. uvdlut amerdlanerssait siagdlerdlune. taimåitordle aussi- vilerissut tamåna nikatdlungati- ginago ingerdlatsiput. sujcrna K’utdligssane ingerdlå- neKarmat peKataussut 300-t mig- ssaliormatigit isumavdluarneKar- simagaluarpoK aussaK måna a- merdlanerusassut. ukioK månale 100-t sivneKarpiångitdlat. tamåna erKumiginarsinauvoK. Sisimiume nunavta Kiterpiåniput angatdlati- nitdlc avKusårtorncKartuardlutik. sunalo penataussut taima ikileri- artiginerånut perKutaussoK OKau- tigisavdlugo ajornakusortineKar- poK. politik erKarsautigalugo oKat- dlinerit sujornarnit nutårtaKar- piångitsut.ut peKataussut OKalo- Katiginerisigut ersserpoK. tåssa Inuit Ataqatigiit isumait sujuner- sutigissartagaitdlo tusagagssior- figtigut arajutsisimanérutut tåi- kartorneKarneruvdlutigdlo malig- tarineKarnerungmata. åmåtaordlo akerdlerivigdlune OKatdlinerit maKaissinarput, OKatdliseKatau- ssut sujornatut politikikut isuma- Katigiåginangajaunerat pissutau- nerugunardlune. tamånalo erKar- sautigalugo kigsautiginarpoK Au- ssivingne sujunigssame åssigingit- sunik isumagdlit sapingisamik a- merdlasut katerssutiniartarnig- ssait. Aussiviup sujunertaisa pi- ngårnerit ilåt, isumasicKatigig- dlune nåpisimårtarneK, oKatsiau- tåinångusångigpat. tangmårsimavfiup igdloKarfing- mut Kaningnera erKigsisimanig- ssaK erKarsautigalugo iluagtitsi- viuvatdlangilaK. igdloKarfingmiut inusugtaisa Aussivingmut aker- dliussut kussanarpatdlångilsumik tangmårsimårtunut pissusilersor- nerat pissulauvdlune. tamånalo pissutauvortaoK nuånårsaKati- gingnerup tungåtigut AUSSIVIK 78 sule sujcrnatigcrnit kingusing- nerungmat iluamigdlunit allku- sersoKatigigdlune tangmårsimår- toKåsanane. tamånalo aussarsio- Katigigdlune nuånårsaKatigingneK erKarsautigalugo amerdlasunut pakatsissutaugunarpoK. aussivingmiut sujornatutdle uvdloK unuaråt. sujcrna K’utdlig- ssane silap unuåkut ipernaisang- nerulårdlune alianåitarnerssua pissutigalugo ingerdlatsissut a- tautsimlnerit unuåinangajåkut i- ngerdlåtarmatigit tupigivatdlår- nago måna Sisimiut erKåne Kig- ssavaussane sule singnartuseriar- simanerat maluglnartariaKarpoK. ■ BOLIGNØD I NUUK At få bolig i Godthåb by betyder — VENTE — — VENTE Boligsituationen i Godthåb by er katastrofal...., Boligsituationen i Godthåb er idag således, at kommunens boligkontor mangler ca 550 boliger for at klare efterspørgslen. I perioden frem til 1983 bliver der bygget omkring 300 boliger. Men prognoserne viser, at vi i 1983 vil mangle ca 700 boliger. Dét bliver således værre og værre... Bolignøden vil forstærkes i de kommende år og bliver endnu værre ind i 1980’erne. Hvad har kommunen gjort for at imødegå denne situation? — gentagne gange i årenes løb har kommunalbestyrelsen på- peget situationen overfor landsrådets og grønlandsrådets med- lemmer. — endnu flere gange har kommunalbestyrelsen påpeget situati- onen overfor ministeren for Grønland. — stedse har vi påpeget situationen overfor landshøvdingen, som er boligstøtteudvalgets formand. — vi har flere gange rettet henvendelse til BIKUBEN og andre private kredse for at gøre disse interesserede i boligbyggeri i Godthåb by. — i marts 1978 brugte kommunalbestyrelsens økonomiudvalg en hel uge i københavn for at overbevise ministeren for Grøn- land og ministeriets embedsmænd om den alvorlige situation. MEN INTET HAR HJULPET. Kommunen har allerede og vil fortsat fremover indenfor sine økonomiske rammer og med hensyntagen til andre presserende anlægsopgaver i beskedent omfang bygge boliger. DET HJÆLPER LIDT — MEN DET LØSER IKKE PROBLE- MET. at vi må fraråde tilflytning til Godthåb by, så længe forholdene er som idag. at boligsituationen for byens borgere bliver ringere. at de eksisterende institutioner og arbejdspladser vil komme til at fungere dårligere. at det nye skibsværft formentlig ikke kan fungere. at lufthavnen formentlig ikke kan fungere. at hjemmestyret formentlig ikke kan fungere. Hvad kan De som borger — eller som institutionsleder — eller som leder af en større arbejdsplads gøre sammen med os: 1. VISE FORSTÅELSE FOR SITUATIONEN. 2. SKABE DEBAT OM EMNET. 3. HJÆLPE OS MED AT RÅBE GRØNLANDSMINISTEREN OG DE BEVILGENDE MYNDIGHEDER OP HER I SOMMERVARMEN. LAD OS SAMMEN PRØVE OM VI KAN LØFTE DENNE OPGAVE I ÅR VED SIDEN AF JUBILÆET..... MED VENLIG HILSEN NUUK KOMMUNE BOLIGUDVALGET ØKONOMIUDVALGET Det sagde borgmesteren til statsministeren den 7.8.1977 i Godt- håb Forsamlingshus: ' »De står idag hr. statsminister i den by i hele det samlede dan- ske rige, der har den STØRSTE BOLIGNØD. De fleste af os kender baggrunden for denne situation. Politiske følelsesladede beslutninger i landsråd og grønlandsråd om en afdæmpning af Godthåbs vækst, har tvunget grønlandsministe- ren til at bruge BOLIGNØD som et middel til at holde igen på byens udvikling .— en udvikling der ikke alene er naturlig — men for de fleste mennesker at se også fornuftig. Skulle vi derfor idag fra Godthåb kommunalbestyrelses side øn- ske en udvikling ændret — da måtte det være — at statsministe- ren kunne igangsætte en udvikling, hvor staten og Godthåb kommune kunne indgå i et aktivt samarbejde om løsningen af boligproblemerne i Godthåb — OG FÅ BOLIGNØDEN AF- SKAFFET. HELLER IKKE DETTE HJALP...... Konsekvenserne idag og fremover: uvalinerane aitsåt KancK iliuse- Karniartarnerit autdlartinigsarne- Kalersarmata uvdlångulerneranut atassardlutik. AUSSIVIK 78 autdlarKåumut- dle peKataussarsimassunit ånrig- ssuneKarnermigut tamatigunga- jak kinguariarsimassutut OKauti- gineKarpoK. tamånalo navsuiar- neKarpoK ingerdlatsiniartut su- livfingmingnut tungassunik sang- missagssaKarnerulersimangmata åmalo pivfigssakitdliorneK avi- ngarusimanerdlo perKutauvdlutik. atautsimut oicautigalugo AU- SSIVIK sujornarnit pissaunikine- rulersimassutut malungnarpoK. katerisimårnerme nålagkersuiner- mut isumat tåukuinaussut nutår- taKångingajagtutdlo kisingajang- mik sangmineKarnerata kalålitor- Kat aussissarnerånut åssingujung- naersikalugtuinarpå. Kimaneru- ssumigdlo piarérsardluarneKarne- russumigdlo ingerdlåneKalingig- pat Katsussissut ikiliartutigina- viarnago. åipåtigutdle uvdluml- kut ingerdlatsinerme pjssusiussu- nut Inuit Ataqatigiit tagpigdlutig- dlo akuliutarnerat iluatingnångit- sungilaK aussivingnik ingerdlatsi- ssarnermingne igdluinågut inger- dlajumångikaluarpata. naggatågutdlo aulajangerneKar- poK AUSSIVIK 79 K’utdligssane ingerdlåneKarumårtoK. isumaliutigssTssut pisia- rineKarsmångorpok Hjemmestyrekommissionip isu- maliutigsslssutå, sisamanik atua- gartaKartoK, månåkut naKiterne- Kardlune inersimavcK atuagaer- niarfingnilo Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilc septemberip aut- dlarKautåta migssåne sarKume- rérsimåsavdlune_ atuagaK sujugdleK tunineKar- nermine 15 kruninik akeKåsaoK, tåussumalo hjemmestyrip årKig- ssorneKarnerane pingårnerussut imarai. tåssanilo kommissionip i- •• natsisinut sujunersutai ilångune- Karsimåput. atuagkat sivnere a- tauseK 10 kruninik akeKåsaoK. ånåussinermut ner- sornausernekartoK Angmagssalingme KGH-p niu- vertarfiane niuvertarfingme iki- orte Knud Kristiansen, politinit aningaussanik 500 kruninik ner- sornauserneKarsimavoK. tunissumut tungaviuvoK martsip 18-iåne ånåussiniarnerme Knud Kristiansenip namagsissaKarsi- maneranut. tuluit tingmissartuå- nut K’åKartsivakajingmut apor- dlune nåkarsimassumut ånåussi- niartunut nangmineK piumåssut- siminik peKatausimavcK Knud Kristiansen helikopterimingånit KåKamut ivnårKeKissumut pigsig- simavoK tingmissartup aserKukue anguniardlugit, inussoKarneranit- dlo misigssuivfiginiardlugit. toiru- ngassuinåuputdle. irlandimiut tingmissartortartut mardluk aju- nårsimåput, tingmissartortik mar- dlungnik mctorilik Angmagssag- dlip kitåne K’åKartsivakajingmut silapilugtorssugå aporsimangmat. Kundekredsen vokser stadig Hvorfor? Vi er kendt for vort smukke farvearbejde, hurtig ekspediton og momsfrie pri- ser prøv: FOTO-MAGASINET A/S Frederiksborggade 7 1360 København K. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.