Atuagagdliutit - 28.09.1978, Page 6

landsrådimit. fra landsrådet
åmit EF-ilo taivnaralugit
landsrådime kingmåuneK
piniartoKarfit ajornartorsiutåinik uvdlut mardluk
landsrådime oKatdlineK erssitsumik angussaKarfiu-
ngilaK, tåssauneruvdlunile Siumukormiut Atåssutikor-
miutdlo nugkerssårnerat
alikusersuivdlune issigingnårtitsi-
nigssamik Lars Emilip agdlauti-
gisså erKutipajårérpoK angmai-
nersiordlune landsrådime OKatdli-
nerme eKérsimårtumik ingerdlå-
neKartume. sujuligtaissoK tugdli-
alo kingmautilåts'iavigsoKaut unu-
kut sinigdluartarni'tik „Bruxelles-
imutdlo kavfisoriartorneK" ilångu-
ssutdlugit, kinamigoit ajorneruni-
åsava? taimatutaoK Otto Steen-
holdt Bent Frederiksenilo aporau-
titsiarKaut. EF miserKiutdlugo pi-
niartoKarfilerissut tusåvdlugit i-
ssigingnårdlugitdlume nuånexaut,
uvdlutdle mardluk oKatdliseru-
jugssuarneK ersser»igsumik angu-
ssaxarfiungilaK.
OKatdlineK Siumukormiut Atå-
ssutikormiutdlo unangmiuaorne-
råtut angnermik issigissariaKar-
poK akerartutingiluatsiåinardlune
politikikut aulajangiussamik Kag-
dliuniuteKarnermik, uteKåtåriuå-
nguardlune. imalo påsissariaKar-
poK: Atåssutikormiut piumassaråt
tapissu-tigssanik EF-imit norKai-
nigssaK piniartoKarfit ikiorserni-
ardlugit. Siumukormdutdle piuma-
ssaråt nunarssuarmioKativut på-
sitiniarneKåsassut kalåtdlit pini-
artut puissérKanik itoKaraissångit-
sut.
piniartoKarfit ikiiilerukait
piniartoKarfingnit sivnissutut
Bent Frederiksenip nuånårutigi-
nerarpå piniartoKarfit pivdlugit
grønlandsrådip atautsimi’titaKa-
lernera, taimailivdlune ukiut 20
nivdldautigissartik pimoruneru-
ssumik ingerdlåneKarnialermat.
nålagauvfik månamut piniarto-
Karfingne aningaussalissarsimå-
ngingmat kigsautigå 100 procenti-
mik aningaussalinigssaK piniartut
ajornartorsiutadt iluarsiniardlugit.
— nunavta inuisa 20 procenté
sivnerdlugit piniartoKarfingne nu-
naKarfinngilo najugaKarput, tåu-
kulo måna issiginiarneKarneru-
ssariaKalerput, oKarpoK.
nunaKarfingnut aningaussali-
ssutaussartuit 7 procentimit 4 pro-
centimu åparsimanerat Asiåjuk
Sadoranap ajussårnartipå oKar-
dlune tamåna politikerit arajutsd-
simassariaKångikåt. uparuarpålo
piniartut autdlarsimanerata nalå-
ne pissortanik Thulemut tikerår-
toKartarnera, taimatutdlo uparu-
ardlugo EF-ermiut ilisimaitsussu-
siat piniartut ajornartorsiutåinik.
pissutaunerdlune EF aker-
dlerigamiko?
OKatdlinerup EF-imut sangutine-
KarpoK piniartoKarfingnut EF-
imit tapissutigssarsiornigssaK A-
tåssutikormiunit ardlaleriardlune
erKartorneKartarérsoK Jonathan
Motzfeldtip akerdlilermago OKar-
dlune piniartut ajornartorsiutåi-
nik silarssuarmiunut påsisitsini-
aineK autdlunerussariaKartOK, EF-
ip tapissuteKarnigssåinågut iluar-
siniarssarinago. piumassarå påsi-
sitsiniainerup KanoK ingerdlasi-
maneranik takussutigssissoKarnig-
sså landsrådip katerssunera nå-
tinago.
ukiut mardlungortut piniartut
bonusisisimånginerait emaeriar-
dlugo Otto Steenholdt apéraoK
piniartoKarfingnit landsrådime
sivnissut sule akerdliuvfigineråt
EF-imit tapissuteKarnigssaK, una
pissutiginardlugo Siumumut ilau-
sscrtaugamik EF-ilo pftsåungitsu-
tut issigigamiko.
aperKut tamåna erserKigsumik
akineKångilaK. Severin Johansen-
ivdle Otto Steenholdt uparuarpå
EF-imit tapissuteKamigssamik
Kavsiliortitsinera pivdlugo. Seve-
rin Johansen OKarpoK Otto Steen-
hcldtip pissugssauvfigigå piniar-
nerup patajaitdlisarneKarnigsså,
sujuligtaissugame grønlandsrådip
piniartoKarfingne atautsimititai-
ne. månåkutdle Otto mingnerpå-
migdlunit takutitaKarsimångilaK
avKutigssausinaussut avdlat piv-
dlugit atautsimititat isumaliorKu-
tåinik.
Jonathan Motzfeldt tapersivoK
piumassaralugulo OKatdlineK u-
nigtineKésassoK Otto agdlagångu-
amik sule takutitaKarsdmånging-
mat.
Kavsiliortitsiuåsaugut siutise
angmarsivdlugit
OKatdlinermik kipit/itsinigssaK su-
juligfaissup akerdlilerpå Ottolo
taimailiornigssamut agssuardliu-
tenarpoK piniartut ajornartorsiu-
tåinik oKatdlinigssamut periarfig-
ssaK måna kingugdlioratarsi-
naungmat, grønlandsrådip ato-
rungnaernigsså landsrådivdlo ki-
ngugdlerpåmik atautsimigkumår-
nera pissutdgalugit. nipitutdlugulo
Otito Steenholdt OKarpoK:
— Kavsiliortitsiuåsaugut siutiv-
se angmarnigssåt tikitdlugo. iliv-
se saperuvsiuk neriusaunga ki-
ngulivse pitsaunerussumik tigu-
jumåråt. åmit akitsornigssåt tusa-
rumångikuvsiuk sujunersutigini-
arpara piniartoKarfingmiut auli-
PÅ MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SNOW-
GRIP
6 størrelser — også den
til Deres bil
importør for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
sagkat tungaisigut tapivfigineKar-
tarsinaunigssåt.
sujuligtaissoK tapersivoK nalu-
naerdlune piniartoKarfingnut tu-
ngassut misigssuivfigineKarnigsså-
nik kigsautigissaK kingugdlermik
atautsiminerme Siumukormiunit
tunuartineKarsimassoK.
ukiut 20 nivdliautigissaK
Bent Frederiksenip nuånerdlui-
narnerarpå EF-imut ilaussortau-
nerup iluaKUtigssartai kisame ta-
kuneKarsinaulermata ukiutdlo 20
nivdliautigissaK kisame siutinut
tusartikuminaitsorssuarnut pulali-
nguatsiarmat. nangigpordlo:
— grønlandsrådip piniartoKar-
fingnut tungassumik atautsimiti-
tait aussaK tikerårtoråvut, kinale
ilåungila? tåssa sujuligtaissuat!
(Otto Steenholdt). momsip aulaja-
ngersarneKarnigsså pingårtineru-
simånguatsiaramiuk. Otto aperaoK
sok kigsautiginerigput 100 pro-
centimik tapissuteKarnigssaK. i-
maKale piniartoKarfingnik ataut-
simititat sujuligtaissuånut sågfi-
gingnissuteKåinarsinauvoK, tåu-
name soKutigingnilermat piniar-
tut ajornartorsiutåinik!
sok Juntåp ernersiane oKa-
iugtusiméngilai?
sujusingnerussukut Jonathan
Motzfeldt nalunaermat savautig-
dlit nangminérdlutik EF-imut ta-
pissuteKarnigssamik sågfigdngni.
ssuteKarsimassut Otto Steenholdt
aperaoK: sorme Juntåp ernersiane
tamatuminga OKalugtusimångilai?
tamåko erKarsautiginiarsigik par-
ti kisiat pinago! misigssuinerit
måna autdlartitariaKarput lands-
råde tapersersuissigalugo. måsså-
kut KanoK iliuseKartoKartariaKar-
dluinarpoK piniartoKarfingmiut
kujåmut nugtilernigssåt pingit-
sortikumavdlugo.
suliagssat aningaussagssaKarti-
ngisat Kanordlunit iliordlune ma-
tussutigssiniartariaKarput, tåssalo
tåunarpiaK måna OKatdlinerup
Kiterisså.
— utertuarparput tapissuteKar-
nigssaK kisime nåmångitsoK, ang-
nerussumigdle misigssuinigssaK
kigsautigigigput, Bent Frederik-
sen OKarpoK. tamånalo Ottop piu-
massånit angnerussumik piuma-
ssaKautauvoK.
Julu t
Atåssut vil også
have noget af æren
EF-tilskuddet skal ikke tilbagebetales
Atåssut ville ikke lade Siumut
løbe med hele æren for de senere
års decentraliseringspolitik. Lars
Chemnitz sagde i åbningsdebat-
ten:
— Siumut påstår her under de-
batten, at vi har gjort for lidt for
fangerdistrikterne, og det er i
nogle kredse en almindelig op-
fattelse, at Siumut er fangerdi-
strikternes parti.
Men det er ikke kun Siumut,
der arbejder for fangerdistrikter-
ne.
Allerede i 1967 henledte jeg op-
mærksomheden på centralise-
ringspolitikkens fejl, og Niels
Carlo Heilmann har f. eks. i åre-
vis arbejdet for en udligning af
indhandlingspriserne i byer og
bygder
Vi har i adskillige år arbejdet
for decentralisering. Som eksem-
pel vil jeg nævne, at Påmiut hav-
de haft 10-12.000 indbyggere i
stedet for de nuværende 3.000 —
hvis vi bare havde ladet stå til.
Der har altså været resultater af
dette her, og det er forkert, at
Siumut tager hele æren for de
fremskridt.
PYT MED PERSONERNE
Hendrik Nielsen (S), Nanoralik,
sagde, at diskussionen om, hvem
der havde gjort hvad burde slut-
te. Det var efter hans mening ikke
vigtigt, hvilke personer, der havde
været indblandet i tidens løb.
Han udtrykte samtidig frygt for,
at man skaffer sig for mange pen-
ge fra EF. — De skal jo betales
tilbage en dag, og det kan blive
en vanskelig opgave.
Lars Chemnitz korrigerede Hen-
drik Nielsen, og sagde, at lån fra
den europæiske investeringsbank
ganske rigtigt skal betales tilbage)
men at det er den danske stat, der
skal gøre det. De øvrige EF-mid-
ler skal ikke betales tilbage — end
ikke hvis man melder sig ud af
EF.
Derfor mente han ikke, man
skulle være tilbageholdende med
at tage imod tilskud af den ene
eller anden art. Det er simpelthen
risikofrit.
-den.
Spilfægteri i
åbningsdebatten
Valgkampen er i fuld gang, og de to politiske grup-
per søger at score så mange points som muligt
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
Store dele af åbningsdebatten var
en værre gang spilfægteri, en dis-
kussion med heftige replikker
uden større uenighed i mange
spørgsmål — f. eks. en del med
relation til EFs mindsteprisord-
ninger.
Der var simpelt hen fuldstæn-
dig enighed i landsrådet om, at
tilskud til sælskindspriserne ikke
er nok. Der skal oplysning til —
om grønlandske skind og den må-
de, de bliver fanget på.
Alligevel gik der en skrække-
lig masse tid med diskussion om
spørgsmålet. De to partier i lands-
rådet benyttede mange lejlighe-
der til — efter bedste danske for-
billede — at mistænkeliggøre hin-
anden.
OPLYSNING
Landsrådsformand Lars Chemnitz
(A), mente f. eks., at Siumut hav-
de varetaget fangernes interesser
meget dårligt ved at modgå et
forslag om EF-tilskud til skind-
priserne, og at partiet havde holdt
sine politikere i fangerdistrikter-
ne som gidsler ved at binde dem
til en partibeslutning.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
det ville være højst utilfredsstil-
lende for fangerdistrikterne bare
at få tilskud. Vi ønsker, at der
skal sættes ind på oplysningsom-
rådet i forhold til verden udenfor.
Vi skal henlede opmærksomheden
på, at der eksisterer en livskraf-
tig fangerkultur i Grønland — og
livsberettiget.
— Der har jo ikke været tale
om forhandlinger om mindstepri-
serne, så vi har slet ikke taget
stilling til dette spørgsmål. Vi har
bare ønsket at prioritere en ud-
advendt oplysning om erhvervet
særligt højt.
STANDS DEN EF-SNAK
I øvrigt mener jeg ikke, vi skal
beskæftige os med noget så peri-
fert som EF i denne åbningsde-
bat, sagde Jonathan Motzfeldt. —
Vi må tale lidt mere om grøn-
landske forhold. Vi må holde op
med den evindelige EF-snak.
Sådan gik det bare ikke.
Debatten bølgede frem og til-
bage hele lørdag formiddag og
efterlod tilhørerne med det ind-
tryk, at valgkampen til Grønlands
første landsting nu er i fuld gang.
Det er den nok også, men der blev
bare ikke fremsat nogle historiske
udtalelser på efterårssamlingens
første to dage.
-den.