Atuagagdliutit - 30.11.1978, Blaðsíða 12

pædagogmgorniartorpagssuit
ilmiarnertik kipmarpåt
socialpædagogit nutåt 21 Nungme Socialpædagogisk
Skole-mit ukiume nutåme sulilernigssamingnut iniså-
put. — kisiane amerdlaKissut taimaitlnarsimåput ili-
niarnermingne. AG-p iliniartut tatdlimat OKaloKatigai
iiiniarnerat pivdlugo.
socialpædagogitut Socialpædagogisk
skole-mit Nungmitumit inertugssat
sujugdlit 21. december Kåumat iniså-
put. iiiniarnerat Kalåtdlit-nunåne piti-
neKarpoK ilåtigut pingitsbrniardlugo
iliniartut taimaitinararpatdlårtarne-
rat, Danmarkime iliniarångata pissar-
tOK.
anguniagaussoK tåssa »taimaiti-
nartartut« ikilisiniardlugit amalo ili-
niarsimassut amerdlisiniardlugit ili-
niarnermik pilersitsinikut, autdlar-
nerfeKartumik iliniartussut kulturi-
kut onautsitigutdlo pisinaussait tu-
ngavigalugit amalo kalåtdline inuia-
Katigingne sulinigssåt anguniagari-
vigdlugo.
Kanordle ingerdlava taimaitinartar-
tut amerdlåssusiat?
pitsauvatdlangilaK. atuarfingme
nautsorssåsiornerup takutipå 35 pro-
cent — iliniartut 60-it — iliniarnertik
maungåinaK kipisimagåt.
januarime 1976, iliniarneK autdlar-
tingmat, iliniartut 41 atautsimårtune
sujugdlerne autdlartiput. iliniarneK a-
tautsimbrtunut (blokinut) arfiniling-
nut ingmikortulersugauvOK, avnuså-
gagssanut iliniarnerme inerniardlune
socialpædagogitut. ajornångilaK »pi-
sisavdlune« avKutåne barnemedhjæl-
peringordlune imalunit socialhjælpe-
ringordlune.
kisiane uvdlumikut, ingmikortut
arfernat anguneKarmat, autdlartitu-
nit arfinillnait amiåkuput. atuaKati-
gitdle ingerdlanermingne ilassarsimå-
put iliniartunik, sujornatigut inutig-
ssarsiuteKarsimanermikut misiligta-
galingnik sbrdlo barnemedmedhjæl-
peritut iliniarsimavdlutik, ilaliusinau-
simassunik.
iliniartut 21-t tåukua ingmikut
sangmissatik tuniuterKåmerpait, ku-
perneme 50-ine navsuiaineK nangmi-
nérdlune sfinigsså aulajangigkamik.
AG-p iliniartut ilait tatdlimat OKalo-
Katigai, Jensigne, Karen, Simon, Fre-
derikke åma Diana iiiniarnerat pivdlu-
go:
kanTnat misiliutit
— sujugdlersauvdluta autdlartitu-
gavta kaninatut misiliutitut isimavu-
gut. ardlaKartut isumaKarfigåtigut
avdlaunerussariaKaraluartutut, Små-
lo imaKa avautåne taimaitlnararneru-
jugssuarmut pemutaussut.
sujugdlea tåssa oKautsit. socialpæ-
dagogitut iliniarsinåusagåine pissa-
riaKavigpOK Kavdlunåt OKausinut pi-
korigsorujugssunigssaK. Kavdlunå-
tut OKatdlordlugkåine barnemedhjæl-
per sivnerdlugo ingerdlaneK ajornar-
poK. atuagkat iliniutit tamarmik Kav-
dlunåtujuput, Kavdlunånik soraeru-
mårsitsissoKartarpoK Kavdlunåtutdlo
OKausilingnik iliniartitsissoKardlune.
aitsåt ukiup agfåne kingugdlerme ar-
dlaringnik OKausilingnik iliniartitsi-
ssoKalerpugut. månåkut sisamat ta-
månalo pitsauvoK. kisiåne iliniartitsi-
ssut nikerarpatdlårujugssuarsimå-
put.
— nalungivigparput, ajornakusor-
dlunilo akisujussOK nugtertisavdlugit
sbrdlo atuagkat iliniutit psykologi-
mik. kisiåne atuagkanut taorsiutdlu-
git avdlat atorsinausimavavut, sårdlo
inuit aggersitdlugit OKalugtutititdlu-
NALUNAERUT
„Carl Egedep aningaussauteKarfia“nit ani-
ngaussat tuniuneKarsinaussut ingmikortut ar-
dlaKartut KinussissutigineKarsinaunerat ma-
tumuna nalunaerutigineKarpoK.
aningaussauteKarfiup sujunertarå ikiorsi-
ssarnigssaK inungnut Kalåtdlit-nunåne naju-
gaKartunut tåssanilunit najugaKarsimassunut
ukussunut:
1. aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut Ki-
matåinut,
2. aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissunut,
3. aulisartunut piniartunutdlo utorKångor-
tunut,
4. aulisartunut piniartunutdlo inutigssarsior-
titdlutik ajoKusertunut,
5. aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissusimassut toKorérsut
erKåissutigssåinut,
6. ingmikut pissutigssaKartitdlugo aulisartut
piniartutdlo, pingårtumik inusugtut ani-
ngaussauteKarfiup sujulerssuissuisa isumåt
maligdlugo ikiorserneKarsinåuput,
aulisartutut piniartututdlo inutigssarsiorner-
me maligagssiuissunut ikiorsinigssaK amerdla-
nertigut ajcrssarnermik tungaveKartugssåu-
ngilaK inungnitdlo atausiåkånit Kinutigine-
Karsinaunane, taimågdlåtdle tamatumane au-
lisartut piniartutdlo peKatigigfiat Kinussissu-
teKartugssauvdlune. taimåiportaoK ernåissu-
tigssiornigssanut ikiorsissuteKarnigssaK.
aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut Ki-
matåinut, aulisartunut piniartunutdlo utor-
Kångortunut, aulisartunut piniartunutdlo inu-
tigssarsiortitdlutik ajoKusertunut, ingmikutdlo
itumik pissutigssaKartitdlugo aulisartunut pi-
niartunutdlo avdlanut ikiorsinigssaK inungnit
atausiåkånit KinutigineKarsinauvoK. Kinute-
Kautit imersugagssianut agdlangneKartåsåput,
imersugagssiatdlo tåuko kommunep agdlagfia-
ne piniarneKarsinauvdlutik.
KinuteKaut kommunalbestyrelsimut tuniu-
neKåsaoK najugarissame aulisartut piniartut-
dlo peuatigigfiata oKauseKautainik ilaKartit-
dlugo. sapingisamik piårtumik kingusingner-
påmigdlo 1. maj 1979, taimailivdlune „Carl
Egedep aningaussauteKarfie“-nérérsimåsav-
dlune kingusingnerpåmik 1. juli 1979.
sujulerssuissut
OPSLAG
Et antal portioner af „Carl Egedes Fond“ op-
slåes herved.
Fondens formål er at yde støtte til følgende
personer, der er eller har været hjemme-
hørende i Grønland:
1. Efterladte efter omkomne fiskere og fan-
gere.
2. Foregangsmænd indenfor fisker- og fanger-
erhvervet.
3. Fiskere og fangere, der er kommet til skade
under udøvelse af deres erhverv.
4. Gamle fiskere og fangere.
5. Mindesmærker for afdøde foregangsmænd
indenfor fisker- og fangererhvervet.
6. I særlige tilfælde kan der ydes støtte til
fiskere og fangere, især de unge, efter fon-
dets bestyrelses skøn.
Støtte til foregangsmænd indenfor fisker- og
fangererhvervet er normalt ikke betinget af
trang og kan ikke søges af enkeltpersoner,
men alene indstilles af fisker- og fangerfor-
eningen. Det samme gælder støtte til mindes-
mærker.
Støtte til efterladte efter omkomne fiskere
og fangere, til gamle fiskere og fangere, til
fiskere og fangere, der kommer til skade un-
der deres erhverv, og i særlige tilfælde til an-
dre fiskere og fangere, kan søges af enkelt-
personer. Ansøgning indgives på skemaer, der
fås udleveret på kommunens kontor.
Ansøgning skal indgives til kommunalbe-
styrelsen, bilagt udtalelse fra den lokale fi-
sker- cg fangerforening, snarest muligt og se-
nest 1. maj 1979, for at kunne være „Carl
Egedes Fond" i hænde senest den 1. juli 1979.
Bestyrelsen
NQngme uvdlune kingugdlerne arKuserngit sinåne takuneKarsinåu-
put Kissuit augpalugtumik Kalipautigdlit. teknikimut tungassunik kom-
munip pissortaKarfia nalunaerpoK kugssiamut nalunaerKutaunerar-
dlugit. apisimagågat aputaaigissunut nalunartarmat arKuserngup
sinå sumut kigdlingnersoK ikiutiginiardlugit ikuneKarsimåput.
I den sidste tid er der dukket nogle røde brædder langs vejene i
Nuuk (Godthåb). Teknisk forvaltning oplyser, at brædderne er til
at afmærke grøfterne med. Når der har været snefygning er det
svært for førerne af snerydningsmaskinerne at bedømme hvor vej-
kanten er.
ta kalåtdlisut, Kavdlunåtut atuarnig-
ssanut taorsiutdlugo.
misiligdlune sulissarneK
pitsauneK
ama misiligdlugo sulissarneK iliniar-
tut pitsauvatdlårtusoringilåt. ukioK
atauseK misiligdlugo sulissarput, u-
kiup agfåkårdlugo sulivfingne åssigi-
ngitsune mardlungnltardlutik. pivfig-
ssame tamatumane atuarfik åtavigi-
neKartångilaK, pingårtumigdlo ili-
niartut avingarusimanerussune misi-
ligdlutik sulissut nukigdlånganartor-
simåput. periarfigssaKarsimångilaK
uvdluinarne ajornartorsiutinik OKalo-
KatigissaKarnigssamut amalo atuag-
katigut iliniagkat sulinerdlo atautsi-
m&rtiniåsavdlugit. iliniartut pitsaune-
rutikaluarpåt misiligdlugo sulissar-
neK sbrdlo avguatårneKartugaluarpat
Kåumatit pingasukårdlugit sivisussu-
silerdlugo, akuniliutdlugulo atuar-
fingmut uterdlune påsissat OKaloKati-
glssutigivdluartardlugit.
iliniartut ineKartitaunerat ama pit-
sauvatdlångOaK. Egtmondgårdenime
najugaKarput, inérKat tåssame mike-
Kalutik agsutdlo ikialersornerdlu-
gauvdlutik. atuartugssauvdlune pit-
sauvatdlångitdlat, amalo pingårtu-
mik åipaKaråine KitornaKardlunilo, i-
liniartut ilåitut, ajuvigdlutik.
påsissagssarsiordlune
najugaKarnea
iliniarnermut ilauvoK ama Kåumatine
pingasune påsissagssarsiordlune
DanmarkiliartarneK. tåssane iliniar-
tut Kavdlunåt seminariåne atuarner-
me peuataussarput åmalo påsissag-
ssarsiordlutik uvdlukutitdlugo inig-
ssissarfingne åmalo uvdloK unuardlo
najugaKartune sulissardlutik. pingår-
tututdlo påsissaKarfigalugit ingmi-
kut iliniartitseriauseK (specialpæda-
gogik), ingmikut isumagingningneK
(særforsorg), Kalåtdlit-nunåne pigine-
Kångitsut. silaKåssutsimingnik ami-
gauteaartut isumagineKartarfiata Ki-
tiussutut sulivfeKarfiutå (Åndsvage-
forsorgens centralinstitution) Ander-
svænge misiligdlutik, sulivfigisima-
våt åmalo tusilartut tusilavigsut tu-
såssaKalårtutdlo atuarfiat Fredericia-
mltOK, tagpitsut tagpikututdlo atuar-
fiat »Refsnæsskolen« kisalo timimi-
kut inardlutigdlit atuarfiutåt nerissa-
Karfiuvdlunilo najugaKarfiussoK
>>Geelsgaarden<(. tamarmik sulivfe-
Karfiussut kalåtdlinigtaoK mémanik
tigumissaKartut.
— ilavut isumaKarput, Danmarki-
minermut taorsiutdlugo Island Cana-
dalo tikerårsimåsagaluarivut, pissut-
sit tåukunane manga åssingunerung-
mata. ilait isumaKarput, sangmine-
KardluåinarsimåsagaluartOK ingmi-
kut isumagingningneK (særforsor-
gen), måne pigineKångitsoK.
påsineKarneK amlgautaussoK
— åma socialpædagogitut sulineK po-
litikerit tungånit påsineKarnera ami-
garpoK, taimatutdlo inugtaussut ilå-
nit. iliniartitsinerme kingugdlerpå-
ngordluta pingårnerussunik tugdleri-
årineKarsimavoK. politikerit tungånit
påsineKångineKkwKåmerparput ikili-
lerinertigut. kisiåne mémanut ani-
ngaussanik atuisångikåine sujunig-
ssavtinut, tauva KanoK? ardlaleriaKa-
luta politikerit mémanut tungassu-
mik politikimut OKalugtiniartaraluar-
pavut, kisiånile iluagtisimångilavut a-
nguniagagssaK sunaussOK påsisav-
dlugo. landsråde maunga atuarfing-
mut Kaerausimavarput ilaussortatdlo
OKautigisimavåt, nangminerssorneru-
leruvta (-saguvtåungitsoK), mémanut
tungassunik sulivfeKarfit kommuni-
nut isumagissagssångortineKarumår-
tut. tåssalo aulaj angerput ikilileri-
niardlutik.
ikililerinerit åma erKUgagssarait
pædagogit sujunigssame inussutig-
ssaKarnigssåt, isumaKångitdlatdle
tamatuma inåsugtut iliniarniarnerat
akornusisagå. pitsauneruvoK iliniaga-
Karsimavdlune sulivfigssaerutisagåi-
ne sulivfigssaerusimanermingarnit ili-
niagaKarsimanane.
— iliniarnerup maunga pitineKarne-
ranut åma pemutauvOK, kalåtdlit a-
torfit Kavdlunåt pædagogit tigumiari-
ssait tigujartuåsangmatigit. amerdla-
nerpåtigut Kavdlunåt pissortauvdlu-
tigdlo pissortamut ikiortaussarput,
taimåipoK Nångme uvdlutitdlugo i-
nigssissarfingne.
pingasungornerme sap. ak. kingug-
dleK iliniartut suliput. ikililerinernut
akerdliussutsimik takutitsinigssaK
piarérsarniardlugo. tupingnångitdlui-
nartumik iliorneK kimigdlunit mérKa-
nut tungassumik suliagdlip iliuså.
— politikerinut takutitsiniångila-
vut — angajorKånutdle, pædagogitut
iliniartut naggaslput.
mh.
tuniniagaK
rejerniut 36 fods 1968-ime nutåK tuniniarneKarpoK. påsissutig-
ssat uvånga pineKarsinåuput:
Mikael Eriksen,
Peter Rosingsvej 9 . Ilulissat . Tlf. 4 30 29.
12