Atuagagdliutit - 12.04.1979, Page 12

AG
kalåtdlit Danmarkirriitut
Kinersisfnaulisångitdlat
Kalåtdlit-nunånut ministere KanoK-iliuseKaruméngi-
laK suliagssap tamatuma nåmagsiniarnigsså Kalåt-
dlit-nunåta landsrådiata kigsautigisimångingmago.
Kalåtdlit Danmarkirriitut Kalåtdlit-
nunåne ninersinerme taissinigssamut
periarfigssaKångitdlat — Smålo ivsan
Kinersinerme taissenataunatik. kisiå-
ne nangminerssornerulernermik aaut-
sissut landstingimut kommunenutdlo
Kinersissarnerit pivdlugit sujunigssa-
me maligtarissagssanik aulajangi-
ssugssaungmata, kingusingnerussu-
kut taissenatausinaunigssaK ilima-
nauteKarpoK. kalåtdlit Danmarkirru-
tut 6000 migssaisa Kinersenatausl-
naulernerata Kalåtdlit-nunåne politi-
kikut nukigtussutsit tåssångåinartu-
mik avdlångortisinauvai.
GOF-ip Danmarkime ingmikorto-
Karfia, Papik, Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterimut Smålo kalåtdlinut politi-
kerinut sujulerssortaussunut apernu-
teKarsimavoK, KanoK-iliuseKarsima-
nersut Kalåtdlit-nunåne politikikut a-
tautsimititanut kalåtdlit Danmarki-
mltut KinerseKatausinaunigssåt ku-
larnaitdlisarniardlugo.
Kalåtdlit-nunånut ministerip Jør-
gen Peder Hansenip akissutå ersser-
KigpoK: KanOK-iluseKarniångilaK. ta-
måna Atuagagdliutinut OKausenar-
nermine matuminga tungavenarne-
Uddannelsesinformation/Folkeskolens Afgangsprøve
Har du fortrudt at du gik ud af
folkeskolen?
Vil du igang med en længere-
varende erhvervsuddannelse,
men mangler du folkeskolens
afgangsprøve?
Fritidskommissionen og Erhvervsuddannelsen tilbyder mulighed for optagelse i kursus, der
sigter imod Folkeskolens Afgangsprøve. Kurset gennemføres på kostskole i Christianshåb i
perioden 3. september 1979 til maj-juni 1980. Der kan optages ialt 20 personer, der er fyldt 18
år, og som har mindst 8 års skolegang eller på anden måde har erhvervet sig tilsvarende for-
udsætninger.
Formålet med kursus er at give deltagerne — fortrinsvis fra steder, hvor en lignende mulig-
hed ikke kan tilbydes af fo/ke- eller ungdomsskolen — adgang tit en længerevarende er-
hvervsuddannelse, hvortil kræves mindst 9 års skolegang eller Folkeskolens Afgangsprøve.
Eksempel 1:
Du er faglært inden for Jern og Metalområdet. Du gik ud af folkeskolen efter 8 års skole-
gang, og du ønsker at blive optaget på maskinistuddannelsen efter at have arbejdet nogle år i
det praktiske liv. Din ansøgning bliver afslået, fordi du mangler et års skolegang. Du bør søge
optagelse på det 10 måneders kursus, der starter i Christianshåb den 3. september 1979, og
som sigter mod Folkeskolens Afgangsprøve.
Eksempel 2:
Du har forladt folkeskolen for nogle år siden, og du forlod skolen efter 7 års skolegang. Du
har arbejdet forskellige steder samt deltaget i ungdomsskolens undervisning, og nu ønsker du
at blive optaget på en EFG-skole. Din ansøgning bliver afslået, fordi du mangler et års skole-
gang. Du bør søge optagelse på det 10 måneders kursus, der starter i Christianshåb den 3.
september 1979, og som sigter mod Folkeskolens Afgangsprøve.
Der kan gives flere eksempler, men vi skal nøjes med her at gentage adgangsbetingelserne:
Du skal være fyldt 18 år. Du skal have brug for kurset i en mål-
rettet erhvervsuddannelse. Du skal have gået mindst 8 år i skole
eller på anden måde have erhvervet tilsvarende forudsætninger.
Kursusindhold
Der gives undervisning i følgende fag: Grønlandsk, Dansk, Regning/Matematik, Fysik/Kemi,
Engelsk, Tysk, Orientering samt andre tilvalgsfag.
Økonomi under kursus
Ved optagelsen bliver der bevilget rejse til og fra Christianshåb, og udgifterne til kost og logi
bliver betalt af Fritidskommissionen. Såfremt der er behov herfor, kan deltagerne søge om et
månedligt rådighedsbeløb (lommepenge) efter gældende regler i erhvervsuddannelsens ud-
dannelsesstøtteprogram. Kommunens arbejdsmarkedskontor kan udlevere ansøgningsskema
og give yderligere oplysninger i den forbindelse.
Ansøgning
Ansøgningsskema udleveres fra kommunens arbejdsmarkedskontor. Uddannelsessøgende i
Danmark kan rette henvendelse til Erhvervsvejlederen, Ministeriet for Grønland, Hausergade
3, 1128 København K (telefon (01) 13 68 25.
Ansøgningsskemaet skal i udfyldt stand afleveres sammesteds snarest muligt og senest den
10. maj 1979.
Dette kursustilbud har kursusnummer 79024.
Erhvervsuddannelsen, marts 1979.
rarpå, Kaatdlit-nunåta landsrådia må-
na pivdlugo sujunersumik ingminut
samumiussaKarsimångitsoK tamatu-
munga tungatitdlugo Kinersissarner-
mik maleruagagssiat avdlångortine-
Kåsassut.
akuerssarneKarnigssaK ajornartoK
folketingime ilaussortap Lars Emil
Johansenip, Siumut, agsut ajorusuti-
gå, kalåtdlit Danmarkirriitut Kinerse-
Kataunigssamut periarfigssarsisine-
Kångingmata kommunalbestyrelse-
nut landstingimutdlo Kinersinigssane
sujugdlernile.
— måna tikitdlugo sujunersut tai-
ma itOK akuerssårtiniarneK ajornar-
dluinarsimavoK, Lars Emil Johansen
onarpoK. tamåna KanoK-iliuseKarfigi-
niarssarisimagaluarpara, ukioK
kingugdleK Danmarks Radiome aper-
ssuinerme apernut tåuna uvavnut a-
pemutigineKarmat.
kinguartitsinigssamut någgårneK
— suliagssan tamåna erssemingneru-
ssumik misigssorérdlugo Siumup
landsrådime ilaussortarissane avKUti-
galugit landsrådime samumiuniarsi-
mavå, tamånalo ima tungavigssaler-
sorsimavarput, kalåtdlit folketingime
ilaussortat amalo EF-parlamentime i-
laussortat agdlagkatigut taisseitatau-
nigssamut periarfigssarsisinenåsag-
pata, tauva pisinautitaunen tamåna
angnertusisitariaKarpoK kalåtdlinut
iliniartitauvdlutik Danmarkime na-
Lars Emil Johansen.
jugKartunut åma atortilerdlugo, Lars
Emil Johansen taima OKarpoK.
Socialistisk Dagbladimut OKauseri-
ssamine ima ilåssuteKarsimavoK:
— kisiåne sujunersut landsrådime
amerdlanerussuteKartunit itigartine-
KarpoK tåssaussunit Atåssut åmalo
taimane ardlåinånutdlflnlt åtavenå-
ngitsunik taineirartartunik tauva Siu-
mup sujunersutigå tamåna kinguarti-
nenåsassOK Kinersisinaunen pivdlugo
aulajangersagkanik landstingip nang-
mineK ilusilersuisinaunigssåta tungå-
nut, kisiåne ilisimaneKarérsutut ta-
måna åma amerdlanerussuteKartunit
akuerineKarsimångilaK, Lars Emil Jo-
hansen taima naggasivOK.
Grønlændere
i Danmark får
ikke valgret
Grønlændere i Danmark har ikke
mulighed for at stemme ved
grønlandske valg - og havde det
altså heller 'ikke forleden. Men da
det bliver hjemmestyret, der skal
fastsætte de fremtidige regler for
valg til Landsting og kommuner,
så er muligheden altså tal stede
på et senere tidspunkt. Valgret til
de ca. 6000 grønlændere i Dan-
mark kan med ét slag ændre det
politiske styrkeforhold i Grøn-
land.
Lokalforeningen af GOF i Dan-
mark, Papik, har spurgt grøn-
landsministeren og ledende grøn-
landske politikere om, hvad de
har foretaget sig for at sikre
grønlændere i Danmark valgret
REPARATIONER af:
Fotoapparater,
smalfilmudstyr,
lysbilledapparater
kikkerter,
optik,
ure,
samt instrumenter
af mange andre arter.
Chr. Richardt A/s
NØRREGADE 16 . 7800 SKIVE
SØNDERGADE 17 . 7800 SKIVE
til politiske forsamlinger i Grøn-
land.
Grønlandsminister Jørgen Pe-
der Hansens svar er klart: Ingen-
ting. Og det begrunder han over
for AG i, at Grønlands Landsråd
ikke over for ham 'har fremsat
forslag om, at valgreglerne skal
ændres på dette punkt.
UMULIGT AT SKAFFE ØRENLYD
Folketingsmand Lars Emil Johan-
sen, Siumut, beklager meget, at
den grønlandske befolkningsgrup-
pe i Danmark ikke fik mulighed
for at stemme allerede ved de
førstkommende valg til kommu-
nalbestyrelserne og Landstinget.
— Det har simpelthen ikke væ-
ret muligt at skaffe ørenlyd for et
sådant forslag indtil nu, siger Lars
Emil Johansen. Jeg har prøvet at
gøre noget ved sagen, efter at jeg
sidste år i et spørgeprogram i
Danmarks Radio fik stillet spørgs-
målet.
NEJ TIL UDSKYDELSE
- Efter at have undersøgt sagen
nærmere, prøvede Siumut gennem
sin landsrådsgruppe at rejse sa-
gen i Landsråde,t hvor vi argu-
menterede for, at hvis man skulle
give de grønlandske folketings-
medlemmer og EF-parlaments-
■medlemmer mulighed for at brev-
stemme, så burde man også udvi-
de denne ret til de i Danmark
boende grønlændere under uddan-
nelse, siger Lars Emil Johansen.
Han tilføjer i en udtalelse til
Socialistisk Dagblad: - Forslaget
blev imidlertid afvist af et fler-
tal i Landsrådet bestående af Até-
ssut og de dengang såkaldte uaf-
hængige. Siumut foreslog så, at
det hele skulle udskydes, til Lands-
tinget selv kunne formulere valg-
retsbestemmelserne, men det blev
der som bekendt heller ikke fler-
tal for, slutter Lars Emil Johan-
sen.
12