Atuagagdliutit - 12.04.1979, Blaðsíða 16

H irsti.
Gustafsson.
Jonsson.
Mær.
7
SLUT
Samerne løser ingen
kulturproblemer ved
at flytte i reservat
Norsk sameforsker og same selv, journalist Reidar
Hirsti, levner ikke den samiske nation mange chancer.
Husker du artiklen om den gamle
kone oppe i Ammarnås i Nord-
sverige, hende der var dybt for-
urenget og bekymret over, at jeg
skyder rensdyr, — eller ham ren-
ejeren, henaes slægtning, Valen-
tin Jonsson, der var tæt på at
rejse til Grønland for at starte på
en frisk? Husker du de samiske
åndemanere, der arbejder fuld-
stændig som de eskimoiske, eller
ae to ideoioger, Jernsletten og
Mær, der vil samle samerne i en
faenes nation. Ener den indtagen-
de Marianne Nilsson, der med
stilfærdig sørgmodighed beklage-
de, at samerne ikke kan enes? Hu-
sker du den unge skoltsame fra
sidste artikel — hende, der for-
talte om de finske samers fattig-
dom og armod?
Hun og de andre — og mange
flere — har hjulpet mig med at
tegne det billede af samerne, som
denne artikelserie er blevet. Det
er ikke noget særlig detaljeret
Er du interesseret
i en uddannelse i
BIKUBEN?
Bikuben i Grønland søger elever, der efter sommerferien i år,
kan begynde en uddannelse til sparekas'seassistenter.
Tiltrædelse mandag den 16. juli eller onsdag den 1. august
1979.
Ansøgere der til sommer bliver færdige med EFG-basisår
indenfor handel og kontor, eller som forventer at bestå af-
gangsprøven fra HF-kursus vil blive foretrukket, men det vil
også være muligt at søge elevstillingerne i Bikuben dersom du
til s'ommer forventer at bestå afgangsprøven fra 10. klasse.
For elever med bestået EFG-basisår eller bestået HF-eksamen
er elevtiden 2 år, mens elever udgået fra 10. klasse vil skulle
gennemgå en elevtid af 3 års varighed.
Uddannelsen vil foregå dels i Bikuben i Godthåb, dels ved Bi-
kuben i København. Ansøgere må derfor være indstillet på at
skulle tilbringe en del af elevtiden i Danmark.
Lønnen for elever udgør for tiden kr. 3.116,50 - kr. 4.010,83 pr.
måned.
Hvis du er interesseret i en uddannelse i et levende og moder-
ne pengeinstitut, bedes du sende din ansøgning til Bikuben i
Grønland - Box 31 - 3900 Godthåb, så vi har den i hænde se-
nest den 30. april 1979, Sammen med ansøgningen bedes sendt
kopi af eventuelle eksamensbeviser, sidste terminskarakterer,
anbefalinger m. v.
(S) Bikuben
portræt at samefoiket, og det er
nok også temmelig ensidigt. Der
er f. eks. ikke fortalt ret meget om
folkemajoriteten, nemlig de man-
ge samiske mine- og skovarbej-
dere, industriarbejderne og andre
erhvervsdrivende, og de arbejds-
løse — alle dem, der ikke har det
mindste med rensdyr og kun lidt
med samekultur at gøre. Det er
det vigtigste af de forbehold, arti-
kelserien skal læses med.
For at råde bod på nogle af
manglerne vil jeg afrunde serien
med en god portion velbegrundet
skepsis vedrørende et samisk
hjemmestyre:
CHANCERNE FOR EN NATION
ER DÅRLIGE
Samerne er i kulturel og social
forstand ikke mere nogen helt
ensartet befolkningsgruppe, og det
KAMERAET
Du vil få en masse sjov - og praktiske for-
dele - ud af dit nye Kodak Færdig-Billed-
Kamera. Farvebilleder tørre og færdige i
hånden - et for et - her og nu.
Kodak EK 100
kamera
1 gaveæske med film og blitz til dine
første »skud«.
Tilbudet er forlænget til 30/6 1979.
fo
KUPON
Undertegnede bestiller herved Kodak EK
100 Instant kamera i gaveæske incl. film
og 1 flip-flash. Kontant kr. 287,-.
Navn.
Adr________
Postnr,/by.
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
er flere hundrede år siden, de
var det. Deres integritet er langt
fra garanteret, hverken af de nor-
diske lande ener af samerne selv.
De geografiske forhold er elendi-
ge for en samenation. Den oprin-
delige befolkning er i høj grad
biandet med tilflyttere, og samer-
ne — oa. 50.000 — er spredt ud
over et beboeligt areal, der er be-
tydelig større end i Grønland.
Samiærdseismulighederne er for-
trinlige og befolkningsbevægelser
derfor vanskelige at kontrollere.
Sproget bliver brugt mindre og
mindre, og i de sydlige grænse-
områder er der mange samer, der
overhovedet ikke taler samisk.
Samernes chancer for at få sin
egen, hjemmestyrede nation er be-
stemt ikke store.
Den svenske journalist, Lisbeth
Gustafsson, skrev for et par år
siden et interview med Reidar
Hirsti, norsk same og tidligere
redaktør for Arbejderbladet i Os-
lo. Han har skrevet adskillige bø-
ger om samespørgsmål, og også
han er skeptisk.
I interviewet med Lisbeth Gu-
stafsson siger han direkte, at en
samisk nation på Nordkalotten ik-
ke løser sameproblemet.
— Det er i dag spørgsmålet,
hvordan man skal få samerne til
at sige ja til en åben verden og
samtidig bevare deres naturlige
identitet, siger Reidar Hirsti. Han
betragter ikke samerne som en
ensartet nationalitetsgruppe, for-
di de mangler erhvervsmæssigt
fællesskab. — Samerne beskæf-
tiger sig med alt lige fra fiskeri,
jordbrug, industriarbejde, akade-
miske fag til renavl. Det eneste,
der binder dem sammen er spro-
get og kulturen. — Men det er
bare ikke nok for at kræve retten
til selvstyre, mener Reidar Hirsti.
DRIVHUSKULTUR ER INGEN
LØSNING
Selv om man anser en samisk in-
tegration i majoritetsbefolkningen
for at være kulturel diskrimine-
ring, så kan samerne i al fald
ikke stoppe den naturlige udvik-
ling, som finder sted i Sameian-
det, siger Hirsti. — Det er ingen
løsning at leve i et isoleret »re-
servat" eller i en kunstig „driv-
huskultur".
Hirsti mener til gengæld ikke,
at kampen for samekulturen skal
opgives. Han mener bare, at den
skal føres på et realistisk grund-
lag med realistiske målsætninger.
— Jeg vil naturligvis arbejde vi-
dere for at den samiske kultur
videreføres, men på den måde at
de bedste og mest levedygtige ele-
menter integreres, bevares og ud-
vikles indenfor rammen af majo-
ritetsbefolkningen.
Hirsti nævner som eksempel
den samiske jojken — folkesang
— og fortæller hvordan den har
vundet respekt i hele Norden som
en urkraft, der gennem sin poesi
og rytme har videregivet genera-
tioners åndelige overskud, liden-
skab, livsglæde, sorg, længsler og
drømme. Det er et tegn på og —
som samernes nationalmuseum i
Karasjok — et symbol på eller
monument for, hvordan en ned-
trampet etnisk minoritet efter-
hånden kan vinde agtelse og aner-
kendelse i en større og stærkere
kultur ...
Jens Brønden.
Dansk TV
om valget
Et filmhold fra dansk TV har
dækket begivenhederne omkring
hjemmestyre valget i Grønland. -
En af de sidste dage før valget
præsenteredes partierne i Grøn-
land for danske seere, og TV-Ak-
tuelt har også lavet en udsendel-
se om begivenhederne på selve
valgdagen, besøget af regentpar-
ret, statsministeren og de øvrige
ministre. Udsendelserne 'kan for-
mentlig ventes bragt af de grøn-
landske TV-foreninger i nærme-
ste tid.
Mac Baren Mixture
ta’ren masse grønlændere
blidt om næsen...
16