Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 12.04.1979, Side 16

Atuagagdliutit - 12.04.1979, Side 16
H irsti. Gustafsson. Jonsson. Mær. 7 SLUT Samerne løser ingen kulturproblemer ved at flytte i reservat Norsk sameforsker og same selv, journalist Reidar Hirsti, levner ikke den samiske nation mange chancer. Husker du artiklen om den gamle kone oppe i Ammarnås i Nord- sverige, hende der var dybt for- urenget og bekymret over, at jeg skyder rensdyr, — eller ham ren- ejeren, henaes slægtning, Valen- tin Jonsson, der var tæt på at rejse til Grønland for at starte på en frisk? Husker du de samiske åndemanere, der arbejder fuld- stændig som de eskimoiske, eller ae to ideoioger, Jernsletten og Mær, der vil samle samerne i en faenes nation. Ener den indtagen- de Marianne Nilsson, der med stilfærdig sørgmodighed beklage- de, at samerne ikke kan enes? Hu- sker du den unge skoltsame fra sidste artikel — hende, der for- talte om de finske samers fattig- dom og armod? Hun og de andre — og mange flere — har hjulpet mig med at tegne det billede af samerne, som denne artikelserie er blevet. Det er ikke noget særlig detaljeret Er du interesseret i en uddannelse i BIKUBEN? Bikuben i Grønland søger elever, der efter sommerferien i år, kan begynde en uddannelse til sparekas'seassistenter. Tiltrædelse mandag den 16. juli eller onsdag den 1. august 1979. Ansøgere der til sommer bliver færdige med EFG-basisår indenfor handel og kontor, eller som forventer at bestå af- gangsprøven fra HF-kursus vil blive foretrukket, men det vil også være muligt at søge elevstillingerne i Bikuben dersom du til s'ommer forventer at bestå afgangsprøven fra 10. klasse. For elever med bestået EFG-basisår eller bestået HF-eksamen er elevtiden 2 år, mens elever udgået fra 10. klasse vil skulle gennemgå en elevtid af 3 års varighed. Uddannelsen vil foregå dels i Bikuben i Godthåb, dels ved Bi- kuben i København. Ansøgere må derfor være indstillet på at skulle tilbringe en del af elevtiden i Danmark. Lønnen for elever udgør for tiden kr. 3.116,50 - kr. 4.010,83 pr. måned. Hvis du er interesseret i en uddannelse i et levende og moder- ne pengeinstitut, bedes du sende din ansøgning til Bikuben i Grønland - Box 31 - 3900 Godthåb, så vi har den i hænde se- nest den 30. april 1979, Sammen med ansøgningen bedes sendt kopi af eventuelle eksamensbeviser, sidste terminskarakterer, anbefalinger m. v. (S) Bikuben portræt at samefoiket, og det er nok også temmelig ensidigt. Der er f. eks. ikke fortalt ret meget om folkemajoriteten, nemlig de man- ge samiske mine- og skovarbej- dere, industriarbejderne og andre erhvervsdrivende, og de arbejds- løse — alle dem, der ikke har det mindste med rensdyr og kun lidt med samekultur at gøre. Det er det vigtigste af de forbehold, arti- kelserien skal læses med. For at råde bod på nogle af manglerne vil jeg afrunde serien med en god portion velbegrundet skepsis vedrørende et samisk hjemmestyre: CHANCERNE FOR EN NATION ER DÅRLIGE Samerne er i kulturel og social forstand ikke mere nogen helt ensartet befolkningsgruppe, og det KAMERAET Du vil få en masse sjov - og praktiske for- dele - ud af dit nye Kodak Færdig-Billed- Kamera. Farvebilleder tørre og færdige i hånden - et for et - her og nu. Kodak EK 100 kamera 1 gaveæske med film og blitz til dine første »skud«. Tilbudet er forlænget til 30/6 1979. fo KUPON Undertegnede bestiller herved Kodak EK 100 Instant kamera i gaveæske incl. film og 1 flip-flash. Kontant kr. 287,-. Navn. Adr________ Postnr,/by. Chr. Richardt Vs NØRREGADE 16.7800 SKIVE er flere hundrede år siden, de var det. Deres integritet er langt fra garanteret, hverken af de nor- diske lande ener af samerne selv. De geografiske forhold er elendi- ge for en samenation. Den oprin- delige befolkning er i høj grad biandet med tilflyttere, og samer- ne — oa. 50.000 — er spredt ud over et beboeligt areal, der er be- tydelig større end i Grønland. Samiærdseismulighederne er for- trinlige og befolkningsbevægelser derfor vanskelige at kontrollere. Sproget bliver brugt mindre og mindre, og i de sydlige grænse- områder er der mange samer, der overhovedet ikke taler samisk. Samernes chancer for at få sin egen, hjemmestyrede nation er be- stemt ikke store. Den svenske journalist, Lisbeth Gustafsson, skrev for et par år siden et interview med Reidar Hirsti, norsk same og tidligere redaktør for Arbejderbladet i Os- lo. Han har skrevet adskillige bø- ger om samespørgsmål, og også han er skeptisk. I interviewet med Lisbeth Gu- stafsson siger han direkte, at en samisk nation på Nordkalotten ik- ke løser sameproblemet. — Det er i dag spørgsmålet, hvordan man skal få samerne til at sige ja til en åben verden og samtidig bevare deres naturlige identitet, siger Reidar Hirsti. Han betragter ikke samerne som en ensartet nationalitetsgruppe, for- di de mangler erhvervsmæssigt fællesskab. — Samerne beskæf- tiger sig med alt lige fra fiskeri, jordbrug, industriarbejde, akade- miske fag til renavl. Det eneste, der binder dem sammen er spro- get og kulturen. — Men det er bare ikke nok for at kræve retten til selvstyre, mener Reidar Hirsti. DRIVHUSKULTUR ER INGEN LØSNING Selv om man anser en samisk in- tegration i majoritetsbefolkningen for at være kulturel diskrimine- ring, så kan samerne i al fald ikke stoppe den naturlige udvik- ling, som finder sted i Sameian- det, siger Hirsti. — Det er ingen løsning at leve i et isoleret »re- servat" eller i en kunstig „driv- huskultur". Hirsti mener til gengæld ikke, at kampen for samekulturen skal opgives. Han mener bare, at den skal føres på et realistisk grund- lag med realistiske målsætninger. — Jeg vil naturligvis arbejde vi- dere for at den samiske kultur videreføres, men på den måde at de bedste og mest levedygtige ele- menter integreres, bevares og ud- vikles indenfor rammen af majo- ritetsbefolkningen. Hirsti nævner som eksempel den samiske jojken — folkesang — og fortæller hvordan den har vundet respekt i hele Norden som en urkraft, der gennem sin poesi og rytme har videregivet genera- tioners åndelige overskud, liden- skab, livsglæde, sorg, længsler og drømme. Det er et tegn på og — som samernes nationalmuseum i Karasjok — et symbol på eller monument for, hvordan en ned- trampet etnisk minoritet efter- hånden kan vinde agtelse og aner- kendelse i en større og stærkere kultur ... Jens Brønden. Dansk TV om valget Et filmhold fra dansk TV har dækket begivenhederne omkring hjemmestyre valget i Grønland. - En af de sidste dage før valget præsenteredes partierne i Grøn- land for danske seere, og TV-Ak- tuelt har også lavet en udsendel- se om begivenhederne på selve valgdagen, besøget af regentpar- ret, statsministeren og de øvrige ministre. Udsendelserne 'kan for- mentlig ventes bragt af de grøn- landske TV-foreninger i nærme- ste tid. Mac Baren Mixture ta’ren masse grønlændere blidt om næsen... 16

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.