Atuagagdliutit - 05.07.1979, Qupperneq 6

Finn Lynges kommentar:
Ét helt urimeligt
»mistillidsvotum«
Finn Lynge afviser en række af Otto Steenholdts
oplysninger
NQngme inerssuarme timerssortarfingme sapåtiungmat Taekwon-
Do-mik takutitsineKarmat issigingnårtorpagssuaKarpoK. inQp så-
ssåneKardlune ingminut igdlersornigssåne periausex såkortuginar-
tutut issIkoKaraluarpoK, kis'iåne erKorKigsårtumik takutlneKarmat
akiugkap ajorssartlnigssånut periarfigssat kisimik malugissagssåu-
put. auna niarKumut isingmitseriarneK „akerax" centimeterinik
ikigtunguanik isigkamik agtungitsiåinardlugo.
Taekwon-Do-opvisningen søndag aften i Godthåb-Hallen samlede
en propfyldt sal af tilskuere. Den særlige form for selvforsvar ser
drabelig ud, men udføres så præcist, at man kun markerer mulighe-
derne for at nedkæmpe en modstander. Her et spark mod hovedet,
hvor foden kun er få centimeter fra „offeret".
Lars Emil Johansen:
Frustrationer og
krampetrækning
- Vi skylder ikke Atåssut nogen redegørelse for,
hvilken politik vi vil føre i EF-Parlamentet.
Finn Lynge afviser på en række
punkter Otto Steenholdts frem-
stilling pf sagernes sammenhæng:
- Ottp Steenholdt taler om en
skriftlig overenskomst mellem
Siumut, Sulissartut Partiat og
Inuit Ataqatigiit, der skulle binde
mig på hænder og fødder og tvin-
ge mig til medlemsskab af grup-
pen i Europaparlamentet, hvor de
danske EF-modstandere vil være
at finde, siger Finn Lynge til AG
og fortsætter:
OTTO FORKERT UNDERRETTET
- Men Otto Steenholdt er forkert
underrettet. Den aftale, som han
citerer, har Sulissartut Partiat
ikke lagt navn til. Der eksisterer
nemlig to separate aftaler, en med
Sulissartut Partiat og een med
Inuit Ataqatigiit. M. h. t. vort for-
hold til Inuit Ataqatigiit har jeg
haft en samtale med Arxaluk
Lynge, som har erklæret, at Inuit
Ataqatigiit ikke ønsker at blande
sig i spørgsmålet om, hvilken
gruppe, jeg vil tilslutte mig i
Europa-parlamentet.
2-3.000 kr. pr.
Med knebent flertal har Folketin-
get vedtaget nye afgifter, der vil
nedsætte en dansk families real-
løn med 2-3000 kr. årligt. Afgifter-
ne giver prisforhøjelser på ciga-
retter, benzin, olie, elektricitet,
charterrejser, gas- og diesselolie,
Formålet med lovene er at tvinge
benzin- og olieforbruget ned samt
at modvirke, at Danmarks gæld
til udlandet bliver ved med at
vokse.
Otto Steenholdt, Atåssut, stemte
for lovene. Lars Emil Johansen,
Siumut, var på vej til Grønland,
da afstemningerne fandt sted. -
Forud for afstemningen tydede
meget på, at Otto Steenholdts
stemme kunne blive afgørende,
TIL VENSTRE I
SOCIALDEMOKRATIET
Finn Lyge tilføjer:
- Punkt 4 i aftalen, som Otto
Steenholdt citerer, skal forstås
som en forpligtelse til i mit arbej-
de altid at have det grønlandske
folks EF-modstand for øje og al-
tid at bringe det aspekt ind i bil-
ledet, som hedder mulige frem-
tidige alternativer til de nuværen-
de tilstande.
- Med hensyn til tilslutning til
en af grupperne i Europa-parla-
mentet har jeg før valget kun
sagt, at hvis de danske, socialde-
mokratiske EF-modstandere brød
ud og dannede en selvstændig
gruppe, så ville jeg gerne under-
søge mulighederne for at gå i
gruppe med dem. For skal jeg
placere mig selv i det danske po-
litiske „system", så bliver det
nærmest til venstre i Socialdemo-
kratiet.
EN DANSK FORETEELSE
Finn Lynge fortsætter:
- Jeg har under valgkampen
således at han kunne komme til at
stå som SV-regeringens rednings-
mand.
Forud for afstemningen havde
Otto Steenholdt et møde bl. a. med
statsminister Anker Jørgensen. -
Men der var ikke talt om, at jeg
skulle „sælge" min stemme, er-
klærede Otto Steenholdt til Grøn-
lands Radio. Jeg stemte for krise-
lovene, fordi jeg mener, de er en
nødvendighed for dansk økonomi i
øjeblikket. Og til statsministeren
har jeg blot udtalt håbet om, at
regeringen prøver at undgå, at
Grønland rammes af nedskærin-
ger. Men jeg har ikke „handlet"
•med min stemme, siger Otto
Steenholdt. -h.
flere gange både mundtligt og
skriftligt pointeret, at jeg ikke vil
tilmelde mig den danske Folkebe-
vægelse mod EF. Jeg mener, at
denne bevægelse er en rent dansk
foreteelse, som det ikke kan være
en grønlandsk politikers sag at gå
ind i.
- En anden side af sagen er, at
der naturligvis er forskellige sider
af Folkebevægelsens arbejde, som
vil være af stor interesse for os
her i Grønland - specielt for så
vidt angår undersøgelserne ved-
rørende eventuelle alternativer til
EF. I dette analytiske arbejde ser
jeg det klart som min opgave at
samarbejde med Folkebevægel-
sen, ligesom jeg også på dette
punkt vil samarbejde med både
EF-kommissionen i Bruxelles og
dens inforamtionskontor i Køben-
havn. Det gælder jo så vidt mu-
ligt om at få alle sider af sagen
frem, siger Finn Lynge.
JEG VIL VARETAGE HELE DEN
GRØNLANDSKE BEFOLKNINGS
INTERESSER
- Socialistisk Dagblad interviewe-
de mig før valget og spurgte bl. a.,
hvordan jeg som EF-modstander
i EF-parlamentet ville arbejde for
grønlandsk udmeldelse af EF. Jeg
svarede, at spørgsmålet om Grøn-
lands medlemsskab ikke skal af-
gøres af det grønlandske parla-
mentsmedlem, men af den grøn-
landske befolkning ved et politisk
valg.
Finn Lynge slutter kommenta-
ren til Otto Steenholdts indlæg i
Folketinget:
- Jeg ønsker iøvrigt at påpege
det urimelige i, at Otto Steen-
holdt fra Folketingets talerstol
giver mig et mistillidsvotum, før
jeg overhovedet har påbegyndt
mit arbejde i EF-parlamentet.
Men hans indlæg ændrer på in-
gen måde min hidtidige indstil-
ling: At jeg sidder i EF-parla-
mentet for at varetage det sam-
lede Grønlands interesser så lo-
yalt og godt som overhovedet mu-
ligt.
-h.
GTO's både-
værft
i Nuuk
I anledning af Deres artikel i nr.
26 af AG om planerne for den
fremtidige anvendelse af GTO’s
gamle bådeværft i Godthåb skal
jeg oplyse:
Situationen er den, at der ikke
er taget stilling til bådeværftets
fremtidige anvendelse.
Der hår, naturligt nok, været
rettet henvendelse til forskellig
side om interesse for eventuelt,
•helt eller delvist, at overtage byg-
ningerne.
Disse henvendelser har forelø-
bigt resulteret i, at det tidligere
smedeværksted og motordepotet
udlånes til erhvervsuddannelsen
for en årrække.
Om den fremtidige anvendelse
af beddinganlægget og bådehallen
m. v., er der ikke truffet beslut-
ning, og en beslutning beror på
resultatet af aftalte drøftelser
mellem Hjemmestyret, Ministeriet
for Grønland og GTO.
Henning Meyer,
afdelingsingeniør,
GTO, Nuuk.
Folketingsmedlem og formand
for Siumut, Lars Emil Johansen,
benævner Otto Steenholts indlæg
som „frustrationer og krampe-
trækninger oven på Atåssuts
valgnederlag ved landstingsvalget,
kommunevalget, bygdevalget og
EF-valget“. Lars Emil Johansen
tilføjer, at han ikke selv havde
lejlighed til at deltage i folke-
tingsdebatten, fordi han ikke for-
udså en debat om godkendelsen af
de valgte repræsentanter til EF-
valget.
Lars Emil siger videre til AG:
- Når Otto Steenholdt fremhæ-
ver Finn Lynge som katolsk
præst, så har det jo intet med sa-
gen at gøre. Steenholdt manipule-
rer med valgresultaterne i Grøn-
land som et udtryk for, at stem-
ningen nu er mere for EF, end
den var i 1972. Men denne udlæg-
ning har intet med sandheden at
gøre, siger Lars Emil Johansen,
der fortsætter:
ET UDPRÆGET PARTIVALG
- EF-parlamentsvalget var i ud-
præget grad et partivalg mellem
Atåssut og Siumut. Derfor må
man tage stemmerne som udtryk
for styrkeforholdet i Grønlands
partipolitik og ikke som udtryk
for, hvad folk mener om EF. Det
er jo ikke nogen hemmelighed, at
der også i Atåssut er adskillige
medlemmer - især blandt fiskere
- som er EF-modstandere.
- Når Otto Steenholdt mener, at
han bør blande sig i Siumuts valg
af samarbejdspartnere i Europa-
parlamentet, så rammer han igen
fuldstændig forbi. - Vi skylder
ikke Atåssut nogen forklaring på,
hvilken politik, vi vil lægge over
for EF og hvilke samarbejdsrela-
tioner, vi ønsker at have i parla-
mentet. - Disse spørgsmål afgør
Siumut naturligvis suverænt.
UKENDSKAB TIL ARBEJDET I
EF-PARLAMENTET
- Min konklusion er derfor, at det,
Otto Steenholdt har sagt i Folke-
tinget i forbindelse med godken-
delsen af de nyvalgte EF-parla-
mentarikere, er sagt på et forkert
grundlag og ved en forkert lejlig- 1
hed. Når Otto Steenholdt tilmed
anmoder den danske regering om
at varetage interesserne for de 43
pct., som stemte på Atåssuts kan-
didat, så afspejler han dermed et
ikke ubetydeligt ukendskab til ar-
bejdet i EF-parlamentet. Parla-
mentet er jo ikke et regeringsor-
gan, men et selvstændigt parla-
ment af direkte valgte medlem-
mer, slutter Lars Emil Johansen.
Penneveninde
Jeg er 13 år og vil gerne skrive
med en pige på 13-14 år. Jeg er in-
teresserer mig for natur, god mu-
sik, dyr, læsning, lange breve, fe-
ster m.m. Men mine pennevenner
behøver ikke at have samme inte-
resser. Skriv til Mona Andersen,
Børupskovvej 25, 7000 Frederi-
cia, Danmark.
Frimærker
Jeg er en ung samler der gerne
vil i kontakt med unge grønland-
ske frimærkesamlere. Jeg kan til-
byde næsten alt inden for Dan-
mark, Tyskland, Norge, Sverige
og Finland. Hilsen Thorkild Lo-
renzen, Stengårdsvej 9, Stenselle,
6473 Tandslet.
Konsulent
i oplysningsforbundet
søges tal 1. september 1979. Ansøgningsfristen udløber 1. au-
gust 1979.
Konsulenternes opgaver, som dækker et bredt område består
bl. a. af:
1. Tilrettelæggelse og ledelse af kurser samt udarbejdelse af
kursusmaterialer.
2. Tilrettelæggelse og udarbejdelse af kampagner og pjecer.
3. Varetagelse af rådgivning for lokale afdelinger og udarbej-
delse af materialer til voksenundervisning.
Grønlandsk 'benyttes overvejende i korrespondance og i andre
opgaver, og da dansk også i korrespondancen benyttes en del,
vil dobbeltsprogede ansøgere blive foretrukket.
Løn efter tjenestemandslovens lønramme 24.
Sekretariatet vil være behjælpelig med at skaffe bolig.
GRØNLANDS OPLYSNINGS FORBUND
Sekretariatet
Postbox 620, 3900 Godthåb.
Kriselovene vil koste
husstand